søndag den 20. december 2015

Uge 52 astrologisk set

Indhold:
HOROSKOPET udsendt
Antikvariatet tilbyder
AstrologiHusets Boghandel tilbyder
Ugen, der kommer
Den økonomiske krise
Jens Rohde skifter parti
Ugehoroskoper for alle tegn

HOROSKOPET udsendt
Så er HOROSKOPET udsendt til alle abonnenter, som gerne skal modtage bladet senest tirsdag den 22.12. Måske vil enkelte blade først blive omdelt den 23.12 på grund af juletravlheden. De blade, vi selv bringer ud i Storkøbenhavn, er stort set alle afleveret, der mangler kun nogle få, så se i din postkasse.
Glæd dig til de mange spændende artikler, og denne gang er temaet erhvervsastrologi. Topartiklen er Tove Ditlevsens horoskop. Der er også årshoroskoper og vinterhoroskoper for alle tegn.
E-abonnenterne har fået bladet for snart 2 uger siden. Mangler du bladet, eller det gratis årshoroskop, der følger med et abonnement, så giv os endelig besked, så vil vi straks bringe sagen i orden.

Antikvariatet tilbyder
C.G. Jung: mennesket og dets symboler (pragteksemplar indbundet): 150 kr.
Alice Bailey: Hvid Magi 150 kr.

AstrologiHusets Boghandel tilbyder
Ole Kalyana Kjær: Zen, mindfulness og japansk røgelse: 119 kr.
Japansk røgelse er andet og mere end velduft og forkælelse af sanserne. Det indeholder en ekstra dimension som fx japansk havekunst og te-ceremonier. Læs om dette i denne fine og indbundne bog
Diana Cooper: 2012 og tiden derefter – om menneskehedens udfordringer nu og i fremtiden. Nedsat fra 269 kr. til 169 kr.
Bøgerne kan reserveres på astrologi@astrologihuset.dk

Antikvariatet efterlyser
Esoterisk healing af Alice Bailey efterlyses. Send gerne din pris og oplysning om bogens stand til: astroliogi@astrologihuset.dk

Ugen, der kommer
Det er meget småt med temaer i denne uge. Dog virker Merkurs konjunktion med Pluto, hvor begge er i spænding til Uranus, endnu. Læs evt. teksten fra sidste uge (51). Det gælder dog kun i ugens første halvdel; derefter er spændingen aftaget så meget, at den næsten ikke kan mærkes. Kommunikationen begynder altså at gå i jule-mode. Der vil blive talt en del om konkrete ting og gamle dage (Merkur i Stenbukken).
Læs evt. videre under Den økonomiske krise længere nede i teksten.

MANDAG
Kl. 1.13 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov for nydelse og kvalitet. Nærheden i dagligdagen er meget væsentlig. Om eftermiddagen står Månen godt til Neptun, og det styrker fantasien og drømmene. Gå en tur eller se en film. I dag er Merkur i eksakt spænding til Uranus, læs evt. i indledningen. Frihed er meget vigtigt, herunder muligheden for at være original.

TIRSDAG
Kl 5.48 går Solen ind i Stenbukken, og så starter Stenbukkens tegn for alvor. Det er tid for traditioner med jul, nytår, taler, ferie mm. Dagen begynder med behovet for god og konkret kommunikation. Senere kommer hyggen ind i billedet, selv om det måske ikke bliver så meget, som mange ønsker. Men om eftermiddagen er Månen i harmoni med Jupiter, så den kan blive både festlig og humoristisk. Tingene glider rimelig let.

ONSDAG
Kl. 3.31 går Månen ind i Tvillingerne og øger behovet for kommunikation og formidling. Mange er nysgerrige og vil vide så meget som overhovedet muligt. Men det er ikke så let alligevel, for Månen skal om eftermiddagen og om aftenen passere spændingen mellem Saturn og Neptun, så der kan også blive sagt noget forkert – eller bare noget eventyrligt sludder.

TORSDAG
Dagen går i gang med store forventninger. Månen står godt til Uranus, så mange udviser stor opfindsomhed og har behov for at gøre tingene på nye måder. Ved aftenstide kan det blive festligt med Månens aspekt til Jupiter, som kan give stor juleglæde – mange er meget spændte.  Månen står godt til Mars hele aftenen, og det giver en rig god energi.

FREDAG
Kl. 6.26 går Månen ind i Krebsen og så står den på familie, nærhed, ro og samvær. Kl. 12.11 er der eksakt fuldmåne, hvilket kan give lidt spænding og uro med ekstra stor følsomhed.. Om aftenen står Månen godt til Neptun, og så har mange behov for ro, drømme og det at lytte indad. Merkur er i harmoni med Jupiter, og så skal der være plads til humor og festlige stunder, hvor glæden trives. Aspektet varer i nogle dage, faktisk det mest af ugen.

LØRDAG
Morgenen og formiddagen bliver lidt urolige, fordi Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto. Nogle er oprørske, andre er tavse og har svært ved at komme ud med sproget og/eller vise følelser. Det er noget helt andet om aftenen, hvor Månen står flot til Jupiter og giver behov for glæde.

SØNDAG
En meget stille dag, hvor det eneste element er, at Månen kl. 11.31 går ind i Løven og giver et par dage med behov for storsind og overskud. Nu samler mange vitalitet oven på de lidt anstrengende juledage.

Den økonomiske krise
Her ved årets afslutning kan vi tage de lidt større briller på. Vi skal nemlig huske, at selv om Uranus/Pluto-spændingen HAR været eksakt hele 7 gange i de seneste år. Selv om aspektet nu er aftagende, er hverken dette eller krisen overstået endnu. Aspekter virker også i perioder, hvor de ikke er eksakte. Man regner normalt med 3 graders ”elastik” eller unøjagtighed, hvor en såkaldt transit stadig virker, selv om den HAR været eksakt for sidste gang. Det samme gælder, når et aspekt er i tiltagende, hvor det normalt har en stærkere virkning, end når det er aftagende. Der er dog tilsyneladende af undtagelse fra denne regel i den mundane astrologi, hvorunder samfundsmæssige områder hører under, fx politik og økonomi.
Det vil sige, at denne spænding stadig er aktiv, og at vi derfor ikke kan afblæse den økonomiske krise. Det vil fortsat være nødvendigt med større justeringer af det økonomiske system, så kriser helt kan undgås i fremtiden – og så verdensfreden kan hjælpes på vej gennem udvikling af det rette økonomiske system, der vil gavne menneskeheden på bæredygtig vis, hvad der langt fra er tilfældet i dag trods forsøg på at gå i den rigtige retning. Naturen må stadig undgælde for vores bevidste og ”veltilrettelagte” overgreb.
På grund af uvillighed til at ændre på det nuværende system må vi se i øjnene, at der venter os et helt eller delvist kollaps, og at det er det, vi i realiteten bl.a. oplever ved, at krisen ligesom ikke vil gå rigtigt over.
Her op til jul er Merkur sluttet til Uranus/Pluto-spændingen, så vi skal ikke vente store indgreb nu, selv om det er det, universet forsøger at fortælle er nødvendigt. Derfor fortsætter stort set alt som vanligt, så vi vil fortsat se banker gå fallit, selv om det måske ikke er her i landet – men Sydeuropa er fortsat i krise, og her ligger der måske en mulighed for at tage tyren ved hornene – nemlig ved at starte der, hvor krisen kradser mest. Det er nødvendigt at erkende årsagerne til krisen for at kunne bekæmpe den, og det er her, vi fejler. Vi vil jo allerhelst fortsætte som hidtil, så vi kan beholde vores høje, materielle levestandard.
Nu er det de store, økonomiske magtkoncentrationer, der kommer til at holde for, netop på grund af den nævnte spænding, hvor de kollektive planeter er i spil og vil påvirke hele den økonomiske udvikling i den rigtige retning, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud. På sigt vil naturen og universet vinde kampen, og den vil med stor sandsynligt blive vundet på knockout, ikke på points.
Man vil altså også opleve uro på børserne i det næste års tid, og måske også se dele af systemet lide eller bryde sammen. Under alle omstændigheder vil ændringen blive grundlagt under Uranus/Pluto-spændingen.

Jens Rohde skifter parti
Så skete den lykkelige skilsmisse som en tidlig julegave til Løkke, som slap af med et smertensbarn, da Jens Rohde den 19. december gik over til De Radikale. Rohde er født den 18. april 1971 og har sandsynligvis Neptun i spænding til AC nu, hvor nok var nok – og så skiftede han på harmoniske transitter fra Jupiter og Saturn samt disse progressioner: Solen til Uranus (oprør), Månen til Mars (handling) og Merkur til Mars (beslutning samt kommunikation af handling). Et ganske fornuftigt tidspunkt til at udføre vigtige beslutninger som fx et partiskifte.

UGEHOROSKOP uge 52 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Der er harmoni og romantik i vente.
TYR
PS: Du kan, hvad du vil.
TVILLING
PS: Du er god til at samarbejde.
KREBS
PS: Der skal være tid til eftertanke.
LØVE
PS: Gør ikke en stor ting ud af mindre detaljer.
JOMFRU
PS: Fokuser på kærlighed og parforhold.
VÆGT
PS: Det skal være sjovt!
SKORPION
PS: Du kan ikke slippe kontrollen helt.
SKYTTE
PS: Der bliver mulighed for en hemmelig juleflirt.
STENBUK
PS: Undlad at diskutere med din partner.
VANDBÆRER
PS: Lad ikke andres stress smitte af på dig.
FISK
PS: Vær ikke bange for at bede andre om noget.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar