Hermed en ekstra
udsendelse i anledning af skuddagen, regeringsændringer – og en ekstraordinær
væsentlig astrologisk bogudgivelse.
Skuddag – ikke i dag,
men…
De fleste tror, at den 29. februar er skuddagen, men det er det ikke. I stedet
er det blot den ”ekstra dag” i et skudår. Den 24. februar er derimod skuddagen,
og hvorfor det?
Jo, det tager Jorden 1 år at fuldføre en hel omgang
omkring Solen. Kalendermæssigt svarer 1 år til 365 dage, som dog bliver til 366
dage hvert 4. år.
Der er bare det ved det, at disse tal er afrundede.
Den gennemsnitlige omdrejningstid er på 365,24 dage. På 4 år bliver dette til
lidt over 366 dage, og det er jo for meget. Derfor bliver man nødt til at
springe over den ekstra dag nogle gang, og det kan man besluttet skal være
hvert 100. år: år 1700, 1800,1900 osv. Dog ikke år 2000, da dette tal er
delelig med 400, og så springer man over disse for at få uoverensstemmelserne
til at gå bedre op.
Årsagen til, at det er den 24. februar, der er selve
skuddagen, er historie, da skudåret blev indført i år 46 før vores
tidsregning, hvor den romerske kejser Julius Cæsar gennemførte en større
kalenderreform og fik juli måned opkaldt efter sig – naturligvis skulle dette
være en måned, der havde 31 dage, det maksimale antal dage i en måned – det var
prestige for ham.
Indtil dette tidspunkt var et år kun på 355 dage, og
nogle år havde en ekstra måned mellem februar og marts, men det var for
besværligt, så man indførte et nyt kalenderår med 365 dage og en ekstra
skuddag hvert fjerde år den julianske kalender.
I den gamle romerske kalender var februar den sidste
måned, og den havde kun 23 dage. Derfor blev den ekstra dag lagt ind i
kalenderen den 24. februar.
I 1500-tallet var afvigelsen fra den gennemsnitlige
omløbstid nået op på ca. 10 døgn, Men dette problem blev først løst i 1582,
da paven, Gregor XIII, greb ind med en justering af den julianske
kalender. Den nye kalender hedder derfor den gregorianske kalender.
Ifølge traditionen kan kvinder fri til deres elskede
på skuddagen. Og traditionen siger også, at mændene skal sige ja. Ellers skal
han betale med 24 par handsker eller 24 par strømper. Derfor tilbød Københavns Rådhus 24.
februar straks vielser til spontane par,
der ville udnytte dagen.
Kilde: Tycho Brahe Planetarium
Løkkes ulykke
Vi nævnte i går nogle navne, der kan være i spil som
ny landbrugsminister, men Hans Engell nævner to af sine favoritter, og det
lyder meget sandsynligt, at det kan blive en af disse. Den ene er Marcus Knuth,
som stammer fra herregården Knuthenborg på Lolland. Han har ganske vist Saturn
i spænding til Neptun, men en enkelt spænding går nok an, når man sætter det i
relation til de tre andre horoskoper. Han vil dog som nævnt ikke kunne undgå
større udfordringer, men han vil være i form til at tackle dem bedre end de
andre, når man ser tingene i deres helhed. Neptun (miljø, forurening) står
meget flot i hans horoskop, så han er helt sikkert med i opløbet, og jeg vil
tro, at valget falder på ham.
Den anden er den garvede – og det er jo en fordel i
sig selv i denne situation – Hans Christian Schmidt, som ikke har nævneværdige
spændinger lige nu. Men allerede fra foråret drøner det løs med flere og flere
spændinger i flere år frem, faktisk mindst de næste 5 år. Derfor er han måske
nok at foretrække på kort sigt, men ikke på længere sigt. Det bedste valg er
Knuth.
Løkke vil dog som tidligere beskrevet hurtigt løbe ind
i problemer igen, og et valg i utide er i sigte om et års tid. Hvis man skulle
coache Løkke nu, ville man derfor, men denne udsigt, overveje at udskrive
valget hurtigst muligt – eller tage et andet parti med i regeringen. Det kunne
så være Det Konservative Folkeparti, men efter den seneste batalje gør han nok
ikke dette. Han fristes helt sikkert til at indgå en alliance med Socialdemokrater,
men dette vil give store dønninger i blå blok. At udskrive et hurtigt valg nu
ville og (også) være at spille hasard, så Løkke er fanget i en fælde, som i
bund og grund skyldes, at han har malet sig selv op i et hjørne, hvor det er
svært at undslippe uden yderligere skrammer – for det må jo indrømmes, at han
har tildelt sig selv nu, selv om han tabte mindst muligt ansigt ved at ”lade”
Eva Kjer Hansen tage sin afsked.
Nu ser han tiden an indtil foråret, hvor han så igen
har spændinger i horoskopet, så sækken er ved at blive snøret til. Derfor kan
vi vente en overraskelse fra Løkke i et desperat forsøg på at undslippe fælden
og i stedet forsøge at forfremme sig selv til udbryderkonge. OG her er det ikke
udelukket, at han danner alliance eller regering med S. Han har jo også
tidligere vist, at han er en overlever, selv om han astrologisk set ikke vil
overleve næste valg som statsminister. Men det skal jo ikke forhindre ham i at
forsøge – eller i at overraske igen.
Første astrologiske mindebog på dansk
Alle i den
astrologiske verden er klar over, at Christian Borup var et ikon og en
fantastisk astrologisk formidler.
Derfor
besluttede Astrologisk Museum i samarbejde med IV´C-Instituttet at udgiver hans
samlede skrifter i form af de artikel, han gennem tiden skrev i Stjernerne, som
han i en periode også var redaktør for.
Denne
væsentlige udgivelse kan nu erhverves på www.astroshop.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar