mandag den 29. februar 2016

Regeringsrokaden


Så blev spændingen udløst. Esben Lunde Larsen bliver ny miljøminister, og Ulla Tørnæs hentes hjem fra EU-parlamentet og erstatter ham på undervisnings- og forskningsministerposten.
Begge har de stærke spændinger, hvad der nok passer godt til situationen i de to ministerier, hvor der er turbulens i denne tid. Det var ventet, at der ville komme en reaktiv udnævnelse i miljøministeriet, så kritikken vil sikkert fortsætte med at hagle ned over Lunde Larsen, selv om de konservative nok vil vide, at holde sig i skindet og ikke lave mere ballade.  Nu har de markeret sig, og så bliver det ved det for en stund.
Lunde Larsens forflyttelse var faktisk lige efter den politiske grønspættebog, så det var underligt, at ingen overhovedet var kommet på den ide. Og en kvindelig minister var heller ikke så overraskende, da regeringen ellers var kommet i markant undertal for kvinder.
Astrologisk set kan vi se frem til turbulente ministerperioder for dem begge. Esben Lunde Larsen har vi for længst skrevet om sammen med de spændinger, der findes i hans horoskop, og de fortsætter med over i det nye ministerium, selv om en omplantning var gavnlig på den korte bane. Han er født den 14. november 1978 og må håbe, at Gud kan skabe et mirakel på maksimalt 6 dage, for han får meget travlt fra dag ét og skal tage fat med de samme bare næver, som Gud skabte Jorden – og sikkert også en god del af Solen – med på kun disse 6 dage! Det samme kunststykke kan næppe gentages af en mand med så stærke spændinger, selv om stærke spændinger måske også er en slags styrke.
Lunde Larsen har Neptun i spænding til både Mars (arbejde, energi) og Saturn (krise, forhindringer, forsinkelser, handlingslammelse). Men det er nok ikke så galt med lidt handlingslammelse, når regeringen nærmest sidder på hænderne i miljøspørgsmål.
Ulla Tørnæs er født den 4. september 1962 og skal til at tage hul på Neptun spænding til sin Sol i lighed med alle, der er født den 4. september, uanset fødselsår og sted på Jorden. Er man født den 1.-3. september er man i denne spænding lige nu. Dette fører stort set altid til handlingslammelse eller anden form for kaos, og mange bliver ret hurtigt arbejdsløse eller taber værdier i deres liv – og man skal tage sig i agt i helbredsmæssige henseender. Men nu er det jo heller ikke sundhedsministeriet, hun skal på vagt i.
Hvad angår udnævnelseshoroskopet (29.2. kl. 13.00) er det ikke det værste tidspunkt på dagen, den fandt sted. Selve dagen bærer dog præg af, at Solen står tæt sammen med Neptun i Fiskene i spænding til Saturn, og det kan nok kræve sin M/K. Mars er også i spænding til Merkur og Venus, og det kan bringe temperamenterne i kog. Det sker i faste tegn, så urokkelige meninger og holdninger kan virkelig blive sat på prøve. Det kommer med andre ord ikke til at gå stille af på sigt i nogen af de to holdningsministerier. Allerede om en måneds tid står Venus på indsættelseshoroskopets Sol/Saturn/Neptun-spænding, og så kører det derudad igen og om 10 dage står Merkur samme sted…


Ps. Måske har Løkke ved udnævnelsen af Lunde Larsen skelet til, at denne er ualmindelig stærk i troen, hvad der kan være nødvendigt for at kunne argumentere overbevisende for, at de miljøberegninger, der ligger til grund for landbrugspakken, har noget som helst hold i virkelighedens verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar