Anker Jørgensen har forladt det
fysiske liv og er draget til de evige arbejdsmarker. Han kan nu holde en velfortjent
frokostpause.
Anker
Jørgensen var Jens Otto Krags "opfindelse" som ny formand for S og
statsminister. Han afløste særdeles overraskende Krag efter EF-afstemningen i
1972 og blev på én gang den mest udskældte og populære politiker, Danmark har haft
i nyere tid. Han overledede både jordskredsvalget i 1973 og oliekriserne, Han
var den sidste vaskeægte arbejder, der har stået i spidsen for S, og han var
statsminister i sammenlagt 8 år. Han måtte gå af, fordi det ikke lykkedes ham
at få opbakning til at nedbringe landets gæld, da økonomien nærmede sig
afgrunden.. Han overlod statsministerposten til Poul Schlüter, som satte sig i
sadlen i næsten 10 år den 10. september 1982, så vidt jeg husker sammen dag,
som det løbske missil fra fregatten Olfert Fischer sammen et sommerhusområde
ved Nykøbing Sjælland.
Horoskopet
Anker Jørgensen var født den 13.
juli 1922 kl. 3.57 i København. Han havde MC i Fiskene, det sociale og
idealistiske tegn, og med oprørsplaneten Uranus tæt på MC i harmoni med både
Solen og Pluto, hvor Solen står tæt på hans Sol – altså en mand med karisma på
sin helt egen måde.
Det sociale og idealistiske aspekt i
Ankers liv står også skarpt tegnet med 3 planeter i 12. hus: Solen, Merkur og
Pluto, som på den måde blev bundet sammen til trods for, at de står med 10
graders mellemrum imellem sig. Månen står i Fiskene i harmoni med Merkur i 12.
hus. Fiske-planeten Neptun står i økonomihuset (2. hus) i harmoni med Jupiter
og Mars, så han var også på det økonomiske område meget social og kæmpede den
lille mands kamp.
I de seneste
år gik progressive Sol og Merkur i spænding til hans Mars i Stenbukken, og det
har sat ekstra gang i aldringsprocessen. Han kom på plejehjem, hvor han også
var meget populær, men nu er han altså bukket under for alderens fremskriden.
Progressive Saturn (alder, at ældes) var også nået op i spændingen til Pluto
(død). Hvad angår transitter var han også hårdt ramt i den senere tid. Uranus
spændte Solen op, og det gjort Pluto dermed også. Og Neptun i 9. hus (lange
rejser) stod i spænding til Mars i Skytten (også lange rejser) tæt på 6.
husspids (fysisk helbred). Det har altså længe stået klart, at Danmarks Ankers
liv lakkede mod enden, og den 20. marts 2016 fik det ende på det fysiske plan,
men nu går rejsen mod et nyt liv om forhåbentlig ikke særligt længe, efter et
ophold i den åndelige verden. Han får nu i en tid en slags frokostpause, før
det går løs med aktiviteterne igen.
Tak for alt
det, du gav, kære Anker, og lys og lykke på din rejse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar