søndag den 13. marts 2016

Uge 11 astrologisk set

Indhold:
Nyt nummer af HOROSKOPET ude i slutningen af ugen
Foredrag i AstrologiHuset
Ny usædvanlig bog: På pilgrimsrejse
Ledig lejlighed i Malmø
Ugen, der kommer
Astrolog Paul Riel gået over
Keith Emerson død
Gift på stærke spændinger – i kort tid
Fair bidragssatset – ny forening
Kristian Jensen overrasker
Nykredit og Totalkredit kommer i løbet af ugen
Ugehoroskoper for alle tegn

Nyt nummer af HOROSKOPET på vej
Nu har et nyt nummer af HOROSKOPET igen set dagens lys, og som vanligt er det allerede udsendt til abonnenterne af e-magasinet, mens abonnenter på papirudgaven må vente på, at bladet bliver trykt. Efter planen har vi det her på torsdag, og så er der 3 omdelingsdage derefter. Vi omdeler som vanligt selv i store dele af København. Her vil nogle få bladet allerede torsdag, men resten modtager det de følgende 3 dage.
Bladet er denne gang mere varieret, da vi har udeladt temaet. Men da stoffet til det aktuelle nummer var faldet på plads, viste det sig, at der alligevel blev tale om nogle mindre temaer. Derfor beskriver disse mindre temaer astrologiens mangfoldighed og spændvidde.
Et af temaerne er død, transformation og reinkarnation. Tophistorier er de mange af skovens store træer, der faldt i en 2-måneders periode i årets begyndelse. Det var mest kunstens verden der måtte holde for med David Bowie i spidsen. Men da ”deadline” på HOROSKOPET allerede var slut fik vi den sørgelige meddelelse, at en af de astrologer, jeg har sat størst pris på gennem tiden, Paul Riel, var død den 2. marts efter længere tids sygdom. En sygdom, vi har fået lov til at dykke dybere ned i astrologisk. Dermed bliver medicinsk astrologi også til et tema i dette nummer. Bettina Kamper har sit faste indlæg i bladet, og det er vi rigtig glade for, da astrologi og sundhed hører uløseligt sammen, og har gjort det lige siden Hippokrates´ dage. Han var lægekunstens grundlægger og skal historisk dokumenterbart haft udtalt, at en læge uden kendskab til astrologi, bør aldrig få ret til at kalde sig læge. Bettina Kamper giver også sit besyv med i forbindelse med Paul Riels bortgang.
Man kan sige, at de 6 kunstneres bortgang optræder som lige så mange nekrologer, som derfor også kan siges at være et tema. En 7. musiker døde i fredags og nåede med i dette søndagsbrev.  
Den mest omfattende artikel er dog Grethe Sørvigs artikel om tibetansk astrologi, som også indeholder noget om reinkarnation, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary optræder i forbindelse med deres tidligere inkarnationer. I næste nummer af bladet afslører vi, hvem Frederik og Mary har været i tidligere liv – de har nemlig begge været regenter. 
Desuden afslutter Lars Thor Smith sin serie om asteroiderne, hvor han også berører det helbredsmæssige aspekt. 
Eskild Rasmussen gør sit til, at det kan blive lettere at vinde i lotto gennem brug af astrologien. I den astrologiske udkigspost, som denne gang handler om den astrologiske vinkel på flygtningestrømmene i Europa.

Foredrag i AstrologiHuset på Østerbro
Heilpraktiker Jørgen Nonnegaard holder foredrag for homøopatiske behandlere og om ”Kombinations-behandling” med præparater fra Kattwiga, Sanum og Spenglersan.
27.4.16 kl. 19.00-ca. 22.00.
Entré 50 kr.
Tilmelding nødvendig: info@alexapharma.dk eller tlf. 22412659  (hverdage 9.00-12.00)
Info om parkering, adresse m.m.: www.astrologihuset.dk

På pilgrimsrejse – en personlig rejseguide til hellige steder
254 sider, 249,95 kr., Turbine
Spirituelle rejser er virkelig blevet in, derfor bliver der skrevet mange bøger om emnet. Men nu er der kommet en bog, der skiller sig ud fra mængden af sin slags. Normalt er kun en enkelt pilgrimsrejse beskrevet i en bog, men forfatteren har beskrevet et væld af rejser, det er nærmest en helt manual med en mangfoldighed af muligheder.
Forfatteren lægger ud med en rejse til Skotland, som gav hende inspiration til at skrive denne bog, som indeholder mange spændende beretninger og spirituelle indblik i fortidens tankeverden, som dog viser sig at svare til nutidens spirituelle tankegang. Der er tale om en praktisk rejseinformation om rejser til 11 forskellige lande. Og det sker på en måde, så det uundgåeligt giver læserne inspiration til selv at forsøge sig ud i den form for rejseliv. Bogen indeholder inspirerende baggrundsviden om stederne og de dertil knyttede helgener. Man bliver virkelig inspireret til at stoppe op og give sig tid til at tænke over livet, og det er forfatterens oprindelige tanke med at skrive bogen.
Opbygningen er sket ved at bygge hvert kapitel op omkring en helgen som fx Skt. Patrick, Skt. Paulus, Jomfru Maria, Skt. Columba og Jeanne d´Arc.
Det er bogen for den, som måske allerede har vandret på Caminoen, og som ønsker at udvide repertoiret med rejser til fx Irland, Armenien, Danmark og Italien. Der er praktiske råd til, hvordan man kan planlægge sine egne ture. En rigtig god bog, der kan anbefales på det varmeste.

Søger du lejlighed i Malmø – her er chancen
Møbleret lejlighed centralt i Malmø. Ti værelser med køkken, bad med badekar, fransk altan, fremlejes snarest for 6.220 SVKR mdl. Gerne personer med spirituel, økologisk livsholdning: astropeuten1909@gmail.com


Ugen, der kommer
Der er et par vigtige temaer i denne uge, og ugen rummer nogle ganske fornuftige dage, hvis man skal iværksætte nye projekter. Det er dog stadig vigtigt, at man finder det helt rigtige tidspunkt på selve dagen for denne igangsætning.
Et tema stikker ud, nemlig T-kvadratet mellem Merkur, Jupiter og Saturn. Dette gør aftaler og kontrakter besværlige i ugens første par dage, derefter fader det lidt ud i midten og slutningen af ugen. Derfor skal juraen altid gås efter i sømmene, og aftaler bør altid være skriftlige i ugens begyndelse.
Det er især dem, der er født i midten af de bevægelige tegn: Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen og Skytten, der vil være ramt af dette, og så dem, der har planeter stående i dette område af horoskopet/Dyrekredsen.
Et tema er også de mange planeter i Fiskene, som blev behandlet i sidste uge – og dette tema fortsætter altså i denne uge.

MANDAG
Der er stærke spændinger i dag, hele 3 eksakte af slagsen. Det er især i timerne omkring kl. 14.00, hvor Månen er i spænding til Neptun, man skal tage sig i agt for. Her kan man gå helt skævt af hinanden på grund af følelsesmæssig uoverensstemmelse, der godt kan udvikle sig kaotisk. Derfor er det ikke den bedste dag at sætte nye skibe i søen, faktisk bør man helt undlade dette, hvis det er muligt.
Merkur er i spænding til Saturn, og så kan det gå ud over aftaler og kontrakter, og der kan opstå uenighed omkring mange slags spørgsmål. Så hvis man venter til senere på ugen, så vil det være godt. Da Venus også er i eksakt spænding til Mars, kan det ikke udelukkes, at der også kan blive tale om ægteskabelige/partnermæssige udfordringer. Også økonomien kan være et stridsområde, ligesom det at administrere sin eneregi og overskud kan støde på problemer.

TIRSDAG
I dag er Merkur i eksakt spænding til Jupiter, og så vil mange overdrive og i det hele taget overgøre tingene, men på grund af spændingen til skæbneplaneten Saturn vil man sandsynligvis ikke slippe godt fra det. Det gode er, at Merkur også får en harmoni, nemlig med Pluto, så sætter man sin vilje ind på at få tingene løst, er der rigtig gode muligheder. Man kan hugge nærmest gordiske knuder op med et sådant aspekt, men udfordret, det bliver man. Ikke mindst sidst på dagen, hvor følelserne kan løbe af sporet på grund af Månens konflikt med Solen. Til gengæld begynder dagen flyvende, da Månen er i harmoni med Uranus. Så kan man ikke vente med at komme ud af fjerene og få begyndt en spændende dag.

ONSDAG
Nu er de værste spændinger ved at være drevet over, og Månen går kl. 00.57 ind i Krebsens tegn og giver et par dage med behov for nærhed og tryghed. Om formiddagen er den i harmoni med Venus, og det styrker harmonien og balancen. Om aftenen er den i harmoni med Neptun, så dagen er velegnet til at tage væsentlige beslutninger og udføre vigtige projekter i praksis. Jupiter og er også i harmoni med Pluto, hvilket øger mulighederne for succes.

TORSDAG
Her er lige en hurdle, som skal overstås, før man kan slappe helt af igen. Dagen starter ganske vist fint med humøret i top og optimismen i behold. Men samtidig kører Månen i spænding til både Uranus og Pluto, så man kan hurtigt komme ned på jorden igen.  Måske fordi man konfronteres med fejltagelser eller manglende forståelse. Så kan de mere negative følelser komme på banen. Sidst på dagen er det hele overstået med Månens harmoni med Merkur, for så ånder alt fred, ro og forståelse.

FREDAG
En relativt stille dag, hvor det eneste eksakte aspekt er Månens harmoni med energiplaneten Mars, der er virksomt stort set hele eftermiddagen. En god energioplader til weekenden.

LØRDAG
Månen står i fint aspekt til Saturn om eftermiddagen og skaber ro, disciplin og ansvarlighed. Om aftenen er der harmoni til Uranus, så nu er der meget mere gang i den, men på den gode måde, hvor ideer, nytænkning, frihed og opfindsomhed er kodeordene.

SØNDAG
Kl 4.30 går Solen ind i Vædderens tegn, og så er det forår med alle de enorme kræfter, som findes i naturen, og som smitter af på os mennesker. Månen går ind i Jomfruen kl. 17.30, og så er der et par dage med fokus på de små ting og nuancerne. I dag er Venus i konjunktion med eventyrplaneten Neptun, som kan give naivitet, hvad angår værdierne i livet, fx pengene og kærligheden. Få dig en eventyrlig søndag, hvor du sover længe, mediterer og får slappet af, måske også med kunst- eller naturoplevelser.

Astrolog Paul Riel gået over
Endnu en astrolog er gået over til de evige horoskopmarker. Denne gang er det en gammel ven og kollega, astrolog Paul Riel, som blev 72 år gammel.  Jeg vil personligt komme til at savne Paul Riel i det astrologiske miljø og som ven af AstrologiHuset. Vi er blevet en særdeles kompetent astrolog fattigere herhjemme.
Paul Riel døde på Hvidovre Hospital den 2. marts kl. 2.45, og du kan læse en omfattende nekrolog i Astrologimagasinet HOROSKOPET´s næste nummer, der udkommer den 19. marts. Her tolker vi fødsels- og dødshoroskopet i relation til sygdomsforløbet. De er begge meget sigende for en kapacitet som Paul Riel, som vil blive savnet for sin passionerede tilgang til astrologien. Han var stor tilhænger af Hamburger-skolen, som indbefattede nogle imaginære planeter som fx Vulkan.
Æret være Pauls Riels minde.

Keith Emerson død
I det nyeste nummer af HOROSKOPET kan du læse tophistorien om de mange dødsfald blandt store musikere og kunstnere i begyndelsen af 2016. Ordet deadline har fået en udvidet betydning under arbejdet med dette nummer af HOROSKOPET. Både før, under og efter ”deadline” kom der den ene meddelelse efter den anden om dødsfald inden for musikkens verden. Og på selve dagen, hvor bladet skulle sendes i trykken, kom meddelelsen om endnu en af de store, der er faldet, endda for egen hånd.
Keith Emerson fra gruppen Emerson, Lake & Palmer blev af sin kone fundet skudt i parrets hjem natten til fredag den 11. marts – og med masser af astrologiske referencer, som passer ind i denne artikel. Emerson blev født den 2. november 1944 kl. 22.15 i Todmorden (også et navn, der refererer til død – dobbelt, endda) i England.
At skyde sig selv en kugle for panden ses ofte i horoskoper, hvor 8. hus (død) står i Vandbæreren, og hvor Uranus er spændt op. Dette er tilfældet med Keith Emerson, hvis Uranus står sammen med Månen i Tvillingerne – også et lufttegn, hvor tingene går hurtigt. Begge planeter er i spænding til Venus, som er medhersker i 4. hus (hjemmet, hvor han skød sig). Netop denne spænding bliver i denne tid udløst af sygdoms- og misbrugsplaneten Neptun, så en af disse ting kan have været årsag til selvmordet.
I fødselshoroskopet ses dispositionen for selvdestruktiv adfærd og/eller selvmord i Emersons tilfælde står det ganske klart i Plutos position i 1. hus i spænding til hele 3 planeter i Skorpionen: Solen (ham selv), Mars (voldsomme hændelser, krig, våben) og Merkur (kommunikation, budskaber) – og man kan roligt sige, at det var et voldsomt budslab at sende til de efterladte og omverdenen i det hele taget.
Ydermere står den progressive MC på Måne/Uranus-konjunktionen og udløser også dennes spænding til Venus. Progressive Måne er i spænding til karmaplaneten Saturn og Mars spænder Neptun op og danne et progressivt T-kvadrat med Saturn og Månen impliceret. Progressive Venus er også på vej ind i en spænding til Uranus (pludselige hændelser).
Alt i alt et typisk tegn på, at liv eller vitalitet er i spil, og at døden kan være nært forestående. Jeg plejer at sige, at man ikke kan forudsige døden, hvad der også er korrekt i fysisk forstand. Men ofte kan man se, hvornår der sker kraftige faseskifter i livet, og om de er hårde eller det modsatte.

Gift på stærke spændinger
Tv-værten Jes Dorph Pedersen er lige blevet skilt efter et meget kort giftermål. Jeg fiskede datoen for giftermålet (5. oktober 2013) frem for at finde den astrologiske forklaring. Det skete på dagen for nymånen, og det er ikke i sig selv nogen skilsmissegrund. Men nymånen var desværre med i noget, der næsten var et storkvadrat, og det kan bestemt ikke anbefales andre. Solen og Månen var i spænding til Pluto, Uranus og Jupiter. Sidstnævnte falder dog lidt udenfor, men ikke ret meget, så med lidt god vilje bliver T-kvadratet til et storkvadrat. Desuden var kærlighedsplaneten Venus i spænding til både Mars og Neptun, så det var virkelig ikke nogen god dag at blive gift på, kan man roligt sige. Neptun står for stimulanser, utroskab og hemmeligheder. Nu kan der næsten ikke have nået at komme utroskab ind i billedet på så kort tid, men stimulanserne fra fortiden kan sagtens have spillet en rolle.  
PS: Det var Jupiter, der ikke helt kunne nå spændingen til Uranus. Da de blev skilt igen, HAVDE de nået at spænde hinanden op, så det blev en kort affære. Uranus var oven i købet gået i eksakt spænding til Månen også.

Foreningen ”Fair bidragssatser”
Denne protestforening over for Nykredit blev stiftet i Vejle den 10. marts 2016. Mødet begyndte kl. 19.00, men vi har ikke det tidspunkt, hvor det blev vedtaget at stifte foreningen. Har nogen dette, hører vi gerne derom.
Der er dog fine aspekter til hovedakserne, så foreningen kan regne med en vis succes på trods af de spændinger, som hærger generelt i øjeblikket, men som dog holder lidt pause for nogles vedkommende. Derfor brugte jeg udtrykket ”en vis succes”.

Kristian Jensen overrasker
I dag er det kommet frem, at Kristian Jensen vil gå efter formandsposten i Venstre, når Løkke trækker sig som formand. Dette er i sig selv ikke nogen overraskelse, men det vække stor forundring, at det sker på et tidspunkt, hvor man aldrig gør sådan noget. Selv ikke da Thorning var allermest presset, kom der ingen lignende meldinger. Noget kan tyde på, at han ikke igen vil risikere at fremstå vægelsindet, som det skete, da Løkke var i krise i 2014. Han er født i det stædige Tyrens tegn den 21. maj 1971 i Middelfart. Det giver ikke i sig selv spændinger, men viser det sig, at han er født i døgnets første halvdel – især hvis han er født i tiden omkring kl. 6.00 – har han Pluto og Uranus i spænding til Månen, og DEN kan være noget af en udfordring, for så er følelserne højspændte, og han kan kommer til at overreagere, hvad der er ret uheldigt, hvis han gerne vil vælges. Det er lige før, man kan finde et omtrentligt fødselstidspunkt på ham ved at iagttage, hvad der sker i den nærmeste fremtid. Vi føler nøje, hvad der sker yderligere i sagen.
Men man kan roligt sige, at Løkkes usikre formandskab nu er udstillet til offentlig beskuelse.

Nykredit
Balladen om Nykredit og Totalkredit finder sikkert sin løsning, men de to selskaber undgå ikke at få store ridser i image-lakken. Læs om dette på bloggen i ugens løb. Der er kommet yderligere oplysninger om Nykredits data.

UGEHOROSKOP uge 11 - 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Snart vil det bevæge sig fremad på flere områder. 
TYR
PS: Tal med en ven eller din partner om dine udfordringer.
TVILLING
PS: Vent med at træffe vigtige beslutninger.
KREBS
PS: Arranger en romantisk date.
LØVE
PS: Vær lidt kritisk over for nyt tiltag.
JOMFRU
PS: Vær selektiv og gør status.
VÆGT
PS: Vent med større boligprojekter.
SKORPION
PS: En ven kan få romantiske følelser for dig.
SKYTTE
PS: Fleksibilitet skal der til.
STENBUK
PS: Før du kan komme videre, må du træffe nogle beslutninger.
I
VANDBÆRER
PS: Du kan forfalde til at dagdrømme, men det skaber nye visioner.
FISK
PS: Du skal selv træffe beslutningerne.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar