Link til den fantastiske nye bog: træernes hemmelighed:
https://astrologi.dk/shop-1/index.ehtml/b%C3%B8ger.html?page=11
Her kan du læse horoskoper og aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder, skrevet af astrologen Karl Aage Jensen og hans stab
mandag den 22. august 2016
søndag den 21. august 2016
Uge 34 astrologisk set
Indhold:
Den
Levende Astrologilinje
Nye
bøger
Grundtvigs
spiritualitet og forhold til astrologien
Husk
ny hjemmeside og shop www.astrologi.dk
Bog
om mad til glade tarme
Nu
kommer bogen ’Træernes hemmelige liv’ 30.8.16
Elverfolket
og dyrene
Horarastrologi
– kursus ved Claus Due
Efterlysning
Uge
34 astrologisk set
Morten
Messerschmidt – rent mel i posen?
Pernille
Vermund
Hvad
kan der være sket med Emilie?
Ugehoroskoper
for alle tegn
Husk
ny hjemmeside og shop på www.astrologi.dk
Den
Levende Astrologilinje
Har du et hurtigt spørgsmål, du skal tage stilling
til, kan astrolog Karl Aage Jensen måske hjælpe dig. Det foregår på denne måde:
- Send dit
telefonnummer til astrologi@astrologihuset.dk
- Overfør
eller indbetal 100 kr. (startgebyret) på mobile pay 28110545
- Så bliver
du ringet op
- Derefter
overfører du restbeløbet på 10. kr. pr. talt minut
- NB. Se
også www.astrologi.dk og vælg
derefter Astroshop
Enestående bog om Grundtvigs spiritualitet og
forhold til astrologien
Dette fantastiske mammutværk - Solen ved midnat -
handler om Grundtvigs spiritualitet, og det indeholder ca. 50 sider i alt om
hans forhold til astrologien. Astrologimagasinet HOROSKOPET har i den
forbindelse bragt artikler om både spiritualiteten og astrologien. Forfatteren
Uffe Jonas må i dag på verdensplan betegnes som den Grundtvig-kender, der har
gravet dybest for at finde ind til den store tænkers sjæl.
Køb bogen på www.astrologi.dk – vælg
Astroshop
Bog om mad til glade tarme
Mange husker den virkelig gode bog, der hedder ’Tarme
med charme’, som fås i astroshoppen. Nu kommer der en bog mere om det spændende
emne: Søren Lange og Mette Bender: ’Mad til glade tarme’ – bedre
bakteriebalance på 4 dage. Tarmsystemet er vores hjerne nummer to. Det styrer
lige så meget som hjernen, og det nye kodeord er præbiotika, som har meget gunstig
indflydelse på performance, vægt, hjerne og sundhed. Stoffet findes naturligt i
en række råvarer, særligt grøntsager. Bogen indeholder en liste over de 20
råvarer, der indeholder mest af dette vigtige stof. Du kan i bogen – ud over
beskrivelsen af 4-dages kuren – finde mere end 40 opskrifter på præbiotisk kost
til optimering af tarmfloraen. Pris: 249,95 kr.
Træernes hemmelige liv – nu kommer den!
Mange har allerede reserveret denne bog til
tilsendelse på udgivelsesdagen, og de vil få en separat mail om dette.
Nu er bogen også lagt på www.astrologi.dk – vælg Astroshop - og kan
bestilles der. Den udkommer den 30. august, lidt tidligere end planlagt. Den
sendes herfra denne dag.
Elverfolket og dyrene
Denne nye bog af Irene M. Nielsen bærer
undertitlen: ’Atlantis set gennem elverfolkets og dyrenes øjne’.
Bogen handler om, hvor elverfolket og dyrene kommer
fra i universet. Elverfolket kom fra universet til Atlantis og drog videre til
Grækenland, da Atlantis gik under.
Pris 150,00 kr.
Efterlysning
Bor du i Haderslev/Vojens området, og er du
interesseret i kontakt med en af vores trofaste læsere omkring astrologi og
spiritualitet, så send en mail til Grethe på begret@gmail.com
Horarastrologi – Crash Course
Fredage
2/9-11/11 2016 (% uge 42). kl. 18.00-20.30
Grundkursus
i horarastrologi giver dig et fundament for at arbejde med øjebliks-horoskoper.
Efter dette kursus kan du lave konkrete forudsigelser. Kurset er en afrundet
introduktion til horar. Kurset er åbent for alle med kendskab til astrologisk
symbolik.
Underviser:
Claus Due. Pris: 2.200,- kr.
E-mail:
info@icinstituttet.dk
eller claus.due@mail.dk
Uge
34 astrologisk set
Denne uge er præget af to konjunktioner,
Merkur/Jupiter og Mars/Saturn. Begge har været under opsejling i nogen tid, men
nu er de begge eksakte, hhv. mandag og onsdag. Læs evt. også under disse to
dage. Også søndagen kommer i fokus, idet Venus her er i eksakt konjunktion med
Jupiter – og kort efter også med Merkur.
Merkur/Jupiter – konjunktionen har altså følgeskab
af Venus. De værdier, der virkelig betyder noget, har altså at gøre med god
kommunikation, indlæring og uddannelse. Går man alle detaljer (Jomfruen)
igennem, så kan man faktisk godt strikke gode aftaler sammen i en sådan uge.
Mars og Saturn er stadig i spænding til Neptun,
hvilket gør det svært at skelne mellem fakta og fiktion, virkelighed og
fantasi. Men kan meget let lade sig snyde, da tingene ikke altid er, som man
tror. Derfor er det vigtigt at passe på ikke at skrive under på noget, hvorom
der er den mindste usikkerhed. Så vil aftalen alligevel ikke holde i længden.
Det er de bevægelige tegn, der er i overtal i denne
uge, så det gælder om at være rimelig fleksibel og kun stå fast på de ting, der
virkelig betyder noget for en.
DAG TIL DAG – UGE 34
Gæsteblogger Claus Due
Mandag
22. august:
Merkur
stiller sig sammen med Jupiter i dag, så man er godt skåret for tungebåndet.
Merkur er på egen banehalvdel. Man er derfor kritisk, skarp, går lige til
kernen, men da Jupiter er i eksil i Jomfruen, går det store overblik tabt.
Visionerne er fraværende, og kritikken synes formålsløs. Månen går over Uranus
midt på eftermiddagen, og det kan godt skabe en akavet situation i forbindelse
med eftermiddagskaffen eller den sene frokost.
Månen
samarbejder med Solen sidst på aftenen. Det kan skabe en harmonisk stemning.
Man folder sig ud, er selskabelig og løssluppen. Solen står eksakt på
fixstjernen Regulus sidst i Løven og aktiverer Donald Trumps ASC/Mars
konjunktion samme sted. Man kan derfor forvente endnu en ’trump’ fra Trump.
Udmeldingen vil handle om hans egen storhed. Men fixstjernen Regulus handler
både om storhed og fald.
Tirsdag
23. august:
Månen
gjorde sin entre lidt før midnat mandag og sætter nu for alvor dagsordenen. Der
er fokus på fysisk nydelse. Det gælder især sengens og bordets glæder. Man bør
dyrke det kulinariske, da Månen aktiverer det menneskelige smagsløg, hvorved
den rette kost kan stimulere maksimal nydelse.
Mars
og Uranus kan ikke finde ud af det med hinanden i dag. Derfor er man impulsiv,
let at provokere og vil slet ikke lade sig noget diktere. Man er direkte
nærtagende, når det gælder forslag, andre måtte komme med, og det kan skabe
massive problemer med samarbejde på arbejdspladsen og i hjemmet. Hvis man har
mulighed for det, bør man selv tage ansvaret for sine projekter og involvere
sig mindst muligt for andre.
Onsdag
24. august:
Mars
og Saturn har sat hinanden stævne i Skyttens tegn, og det er ikke så godt. Mars
handler om ubehersket selvudfoldelse, og Saturn om begrænsning og planlægning.
Man kan nemt komme til at spænde ben for sig selv en dag som denne, fordi man
paradoksalt nok har for travlt med at komme i gang og forsømmer at planlægge
ordentligt. Timing, sansen for at slå til på det rigtige tidspunkt, kan med
fordel udvikles i dag. Man har det nemlig ikke naturligt.
Månen
danner trigoner til Venus, Merkur og Jupiter i dagens løb, så der er masser af
hjælp at hente på trods af det udfordrende Mars/Saturn-aspekt.
Torsdag
25. august:
Generelt
en udfordrende dag: Månen går ind i Tvillingerne og danner et kvadrat til
Solen, som nu er i Jomfruen. Man har derfor svært ved at komme i gang med sine projekter,
støder på modstand fra autoriteter og føler, at man ikke helt kan få lov at
være sig selv. Det besværes yderligere af, at Månen udløser gårsdagens
Mars/Saturn- kollision. Man har enten svært ved at komme ud af starthullerne,
ellers ens timing er elendig. Bliv i sengen, dyrk partneren, eller nyd en god
film eller bog.
Fredag
26. august:
Mars
danner et kvadrat til Neptun i dag, så man har igen svært ved at finde det
rette ben at stå på. Mars kræver fokus for at fungere, og Neptun fører ham ind
i en verden af drømme og diffuse fornemmelser. Nu kan du med fordel dyrke din
kunstneriske åre. Eller du kan dyrke en disciplin eller en kampsport, der er
nyttet til en spirituel filosofi: Tai-Chi, Yoga, Kung-fu.
Lørdag
27. august:
Månen
iler nu ind i sig eget tegn Krebsen, hvor den elsker at være. Der er fokus på
hjemlig hygge, nærvær, familiebesøg samt det, der hører med, nemlig god mad.
Månen danner sekstil til Solen og lidt senere trigon til Neptun. Månen er
aftagende, så man kan med fordel gå i gang med alt det, der kræver, at noget
skal afvikles. Du kunne for eksempel rive en bygning, fjerne det gamle tapet,
før du maler, eller gå i gang med en diæt, hvis formål er at afvikle de ekstra
kilo. Måne/Neptun skaber enten en romantisk eller en åndelig stemning. Det
afhænger, hvor du er med dig selv og livet. Du kan også nyde en kunstudstilling
eller se en film, der hæver dit bevidsthedsniveau.
Søndag
28. august:
Venus
og Jupiter mødes i dag, så man har store forventninger. Planeterne er
imidlertid i henholdsvis deres fald og eksil, så de kan ikke udrette det store.
Prinsen kommer ikke ridende ind og svinger dig op på sin hest, og bankbogen
kommer ikke til at bugne af uventede indtægter. Du kan med fordel se realistisk
på din partner, finde de bedste egenskaber i hende eller ham frem og værdsætte
det, du har. Det er den sikre vej til lykken. Når det gælder penge, bør du
lægge et budget. På den måde sikrer du en stabil økonomi i fremtiden.
Morten
Messerschmidt – rent mel i posen?
Af
gæsteblogger Claus Due
Morten
Messerschmidt, Dansk Folkepartis (DF) enfant terrible, har for alvor brændt sig
på nælderne. Messerschmidt er Skorpion
med Vægten opstigende (AC). Hans horoskophersker bliver dermed Venus, som står
i 1. hus i eget tegn Vægten. Det giver Messerschmidt charme og
gennemslagskraft, og han har da også vundet et stort segment af befolkningen
for sig. Han blev valgt ind i
EU-parlamentet med 421.530 personlige stemmer, hvilket er historisk
stort. Det har åbenbart gjort, at Messerschmidt troede, at han kunne gå på
vandet. Han stiftede nemlig i 2014 fonden Meld, der skulle skaffe DF
kampagnemidler. DF’erne Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann skulle efter sigende
have været til stede og skrevet under på vigtige dokumenter, men det kender
hverken Dohrmann eller Karlsson noget til. Karlssons nationalitet, som er
dansk, er ydermere blevet opgivet som litauisk. Det fordres nemlig, at mindst
syv nationaliteter er med til at stifte en sådan fond. Her og nu har Karlsson
valgt at melde Messerschmidt til politiet for identitetstyveri. Desuden er dele
af EU-midlerne imod reglerne brugt til valgkampagne i Danmark, så DF har valgt
at betale ca. halvdelen af pengene tilbage.
Alle
Messerschmidts planeter ligger i fire på hinanden følgende tegn, hvilket gør
ham til den ensidige og fokuserede person, han er. Månen i Stenbukken trækker
de andre planeter efter sig, så han er særdeles ambitiøs og med Månen i 4. hus
er det især det nationale og fædrelandet, der er hans motiverende drivkraft.
Men Månen er i fald i Stenbukken og i kvadrat til Venus/Pluto i 1. hus, så
Messerschmidt er langt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. Pluto
i spænding til Månen og Venus gør ham til en eventyrer og en fantast. Han er
fanatisk og sin egen lovgiver. Hensigten helliger i værste fald midlet, når
Pluto aktiveres kritisk. Horoskopet giver en stærk indikation af, at Dohrmann
og Karlsson faktisk har noget at komme efter, og at melet i Messerschmidts pose
er blandet med i hvert fald en anelse skidt.
Spørgsmålet
er, om regnskabets time er kommet. Noget tyder på det. Transit Pluto danner for
nærværende (august 2016) et kvadrat til Messerschmidts Venus i Vægten. Venus
hersker også over 9. hus, der angiver en persons overordnede etik og praktiske
moral. Etik er det principielle aspekt. Moral er det, vi rent faktisk gør.
Messerschmidt kommer til at stå til regnskab, og han bliver nødt til at finde
ud af, hvad han lader sig styre af. Om han er i stand til at fortryde, er et
åbent spørgsmål, men han er under alle omstændigheder nødt til at rette ind
efter de fælles spilleregler. Denne sag kunne knække en ellers lovende
karriere.
Data:
13. november 1980, kl. 3.28, Frederikssund.
Pernille
Vermund – formand for partiet De Nye Borgerlige
Det er ikke hver dag, man ser et horoskop der
aktuelt modtager så mange spændingsaspekter fra transitterne som Pernille
Vermunds. Her kan hverken Trump eller Erdogan være med. Det progressive
horoskop indeholder spændinger, men her er der også en del konstruktive
aspekter. Hvad angår transitterne er de virkelig værd at kaste et blik på.
Mange ville gå ned på så mange spændinger fra alle de 4 ydre transitter. En
sådan firedobbelt belastning svækker dømmekraften, så enten får hun ikke samlet
stemmer nok til at stille op til valget, eller også er konsekvenserne af et
eventuelt valg til Folketinget helt uoverskuelige. Vermund har en spænding i
fødselshoroskopet mellem Jupiter og Pluto, som kan give ekstreme holdninger.
Jupiter/Pluto er pr definition den ideologiske eller religiøse stridsmand eller
-kvinde, der går i brechen for sine synspunkter. Hvad enten disse holdninger
præsenteres på en sober eller en mindre sober måde, er der noget i personens
ildhu, der vækker modstand hos andre. En sådan person kan med eller mod sin
vilje ikke slippe for at provokere sine omgivelser.
Saturn, Neptun og Pluto er især på spil: Transit
Saturn går over Solen, Neptun, Månen og Merkur. Pernille Vermund befinder sig
dermed et sted i livet, hvor det er vigtigt for hende at komme igennem med sin
dagsorden. Med stiftelsen af det nye parti ’De nye Borgerlige’ er hun ambitiøs.
Hun kan brænde sit lys i begge ender og skal sørge for at passe på sig selv.
Saturns ærgerrighed kan som i tilfældet Pernille Vermund trække et menneske
langt. Men da målene også er vidtrækkende, kan en vis skuffelse og desillusion indtræffe
senere.
Neptun transit er i spænding til Solen, Neptun og
Merkur, og det kan medføre, at hun ikke ser klart. Hun har for mange bolde i
luften. Neptun som medspiller understreger yderligere en risiko for, at nogle
af Vermunds forventninger ikke indfries. Der er noget, hun ikke klart ser for,
hvad det er.
Pluto transit kvadrat Jupiter aktiverer
fødselshoroskopets Pluto/Jupiter-opposition og gør, at Vermund sætter alt ind
på at komme i folketinget og få indflydelse på dansk politik.
Der er altså tale om spændinger, hvor det bliver
spændende at følge, hvordan hun klarer det. Det kan næsten ikke andet end at
ende galt. Hun har mange, der vil støtte hende, så partiet bliver sandsynligvis
opstillingsberettiget, men måske kan de ikke nå det til næste valg. Enten opnår
partiet ikke at komme ind Folketinget ved næste valg, eller dets entré i Folketinget
splitter blå blok og umuliggør dannelsen af en blå regering.
Pernille Vermund er født den 3. december 1975.
Alle, der er født 3. december, er i gang med en Neptun-spænding til Solen,
Uanset årstal og hvor i verden, de er født.
Hvad
kan der være sket med Emilie fra Korsør?
Det er altid et ønske at kunne hjælpe med at finde
et menneske, der er forsvundet. Der kom en henvendelse fra en læser med
spørgsmålet om, hvad astrologien kan gøre i en sådan situation, og det følgende
skal ses som et FORSØG på at hjælpe med at finde Emilie, som forsvandt ca. kl.
4 om morgenen den 10. juli i Korsør. Siden har ingen officielt set hende. Det
vil føre for vidt at konkludere noget, men astrologien kan måske gøre opmærksom
på forhold, der bør undersøges nærmere.
Det første der her springer i øjnene, er det store
fokus på vandtegn. Både AC og tre planeter er i Krebsen, Neptun og Chiron i
Fiskene og Mars i Skorpionen. Flere af disse planeter er med i spændinger:
MC er i spænding til Mars, Solen og Merkur til
Pluto, Neptun til Saturn og Venus til Uranus. Altså et typisk hemmeligheds-
eller forsvindingshoroskop, som har noget med vand at gøre. Saturn er i
spænding til Neptun i 10. hus, kan der være en havn og/eller et skib indblandet.
Alle tre vandtegnsplaneter står i hjørnehuse, og to af dem står i markante
spændinger.
Det vil altså være anbefalelsesværdigt men en
ekstra undersøgelse af havneområdet i byen samt fartøjer, der har ligget der
den pågældende dag eller aftenen før, og som eventuelt er sejlet af sted næste
dag.
Astrologien kan altså ikke gøre så meget her,
bortset fra at forsøge at give bedre fokus på, hvor man bør foretage forstærket
eftersøgning af skibe og både i havnen. Det kan dog ikke udelukkes, at skibet
er sejlet fra havnen samme morgen. Solen hersker over 3. hus, der står for
transport, sejlads og befordring i det hele taget. Solen står i 1. hus sammen
med Merkur, der også symboliserer transport.
UGEHOROSKOP uge 34 - 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit
dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
fredag den 19. august 2016
Pernille Blume fik guld!
Blumes fantastiske bedrift
Pernille Blume vandt den eneste guldmedalje under dette OL.
Det tør jeg godt sige, da håndboldherrerne max kan få sølv. Hun er født den 14.
maj 1994 i Herlev, men vi har ikke fødselstiden.
Var det er en megabedrift fysisk og sportsligt, er
den ikke mindre astrologisk set. Pernille Blume har nemlig trodset nogle store
spændinger i sit horoskop, og jeg vil sige, at det er helt fantastisk, at hun holdt
en pause på et par måneder i træningen op til OL. Hun var træt af svømning og
ønskede at have mere tid til sine mange andre interesser, herunder dans.
På den måde kan man sige, at alt har flasket sig for hende
op til dette OL – og ikke mindst under OL. Jeg er sikker på, at hun ikke havde
fået guld, hvis ikke hun havde holdt sin hårdt tiltrængte pause – en pause, som
ville have fået selv garvede astrologier til OGSÅ at sige, at hun ikke kunne
vinde medalje, når hun har brug for en så markant pause så kort før OL. Derfor
er hendes guldmedalje et megamirakel, som på forhånd på alle måder var
utænkelig.
Hun har i denne tid flere stærke spændinger i sit horoskop:
Neptun på Saturn i Fiskene, som udløser Saturns kvadrat til
Merkur og trigon til Jupiter
Uranus i konjunktion med Mars i Vædderen, hvad der viser det
geniale og det kraftbetonede i skøn kombination. Aspekterne udløser en harmoni
til Venus, Tyrens hersker (Pernille er Tyr). Men også her er der udfordringer.
Også to spændinger til hendes Uranus/Neptun-konjunktion udløses – og det
understreger præstationen. Det er tale om et gentagelsesaspekt, så hun har
været klar til noget stort. Men en ting er, at hun er klar, noget andet er at
udføre et mirakel, som hun reelt har gjort.
Nå, men vi skal videre til endnu flere udfordringer. Saturn
udløser minsandten OGSÅ hendes grundlæggende spændinger mellem Merkur og
Saturn! Hun er lige fyldt 22 år og har derfor denne Saturn-spænding for tredje
gang i sit liv. Hvad kan det ikke blive til om 7 år, når hun fylder 29? Måske
hun gemmer udfordringerne til den tid? Nå nej, dem klarer hun helt sikkert også
på blomstrende – og dermed ægte blumisk vis.
Ganske vist får hun hjælp af progressioner. Her er der ingen
spændinger, men progressive Merkur står meget flot til progressive Jupiter, og
dermed reelt også til hendes fødsels-Jupiter i det viljesbetonede Skorpionens
tegn. Alle andre skulle have taget doping for at lave en så unik præstation, og
det har hun måske også gjort – nemlig kærlighedens doping med alle dens boblende
endorfiner. Disse har dog ikke hjulpet kæresten René Holten Poulsen, som
flopperede helt i finalen i enerkajak med en sidsteplads.
Han har ikke et eneste transitaspekt, og så er det faktisk
bedre at have spændinger. Til gengæld har han spændinger progressivt: Solen i
spænding til Mars og Venus til Måneknuden. Den progressive Mars bevæger sig
gennem Vædderen, hvad der er fint i sig selv, men den får ingen harmonier og
står i spænding til Merkur i Stenbukken. Men det mest markante aspekt er Solen
konjunktion med Saturn i Stenbukken. Ambitionerne fejler ikke noget, men det er
svært at få den ultimative succes med en sådan cocktail af spændinger og ingen
hjælp fra transitterne.
Vi springer tilbage til ”vidunderbarnet” Pernille Blume, som
i sandhed er et eksempel på, hvordan man skal tackle astrologiske spændinger.
Jeg vil bruge hende som eksempel på eksemplarisk brug af spændinger til at få
succes på trods af store udfordringer. Jeg mindes ikke nogensinde at have set
noget lignende inden for sport i mine mange år som astrolog.
Jeg håber inderligt, at håndboldherrerne kan udføre den
samme bedrift, men de har brug for, at vi alle sender dem en stor portion lys!
Tillykke til Pernille, som på genial vis har vredet alt,
hvad der vrides kan, ud af sine muligheder, både sportsligt og astrologisk. Hun
er usandsynlig dygtig. Hun har givet los for spændingerne og udnyttet
harmonierne til det yderste.
Man kan med Svend Gehrs sige: Det er jo genialt, det der!
Endnu en gang tillykke til Pernille.
mandag den 15. august 2016
søndag den 14. august 2016
Uge 33 astrologisk set
INDHOLD
Træernes
hemmelige liv – undersøgelse og længe ventet bog
Tv-udsendelse
om astrologi med kommentar
Statistik
(Gauquelin)
En anden
dimension
Gratis
bog – Dansk astrologis historie til kunder
Ugen, der
kommer
Kongeparret
på kollisionskurs – den nye form for sommersejlads
Kronprinsen
i modvind
Viggo
Mortensens mesterværk
Abernes
flugt fra Odense Zoo
Debat om
skolemad – med horoskop
Ugehoroskoper
for alle tegn
Træernes hemmelige
liv – undersøgelse og længe ventet bog (kan reserveres nu)
I næste måned udkommer den bog, vi så længe har ventet på. Men den
skulle lige oversættes fra tysk, og nu kommer den i næste måned. Vi har skrevet
om den her på bloggen og omtalt den tyske bog, der er blevet en bestseller, som
har skabt landsdækkende debat syd for grænsen. Træernes hemmelige liv er emnet,
og bogen antyder klart, at det er på tide, at vi begynder at tænke på træer og
dermed skove på en anden måde. Træer taler sammen og opfører sig på mange måder
som mennesker, og under jorden har de store biologiske stisystemer, som binder
træerne sammen og tillader dem at kommunikere. Se dette link med en
videnskabelig undersøgelse:
Ønsker du at reservere et eksemplar af ’Træernes hemmelige liv’,
så du får den tilsendt portofrit på udgivelsesdagen, så send din e-mail og din
postadresse til astrologi@astrologihuset.dk
Tv-udsendelse om
astrologi - nu på YouTube
Det
er ikke hver dag, der sendes indslag om astrologi i tv, og da slet ikke af den
længde, der er tale om her. Det var en udsendelse, jeg havde glædet mig meget
til, men som jeg ikke fik noget at vide om på forhånd, bortset fra indslaget om
statistik, hvor jeg skulle deltage. Det er i det hele taget meget lidt
information, man får, selv om man bruger en masse tid på opgaven. Faktisk får
man slet ingen information om helheden i udsendelsen. Hvem deltager foruden en
selv? Kortene bliver holdt meget tæt ind til kroppen på trods af en ellers
intens kontakt angående det indslag, man selv skal med i. Men også her kikser
det. Et eksempel på dette er, at jeg blot havde kradset nogle notater ned til
eget brug i optagelserne. Men da man opdagede, at jeg overhovedet HAVDE noget
på skrift, skulle det med – med det resultat, at det var svært at læse
kragetæerne. Kun læger havde en chance her. O.k., tallene kunne jo læses, og
det var jo alligevel det vigtigste.
Ellers
var det en tynd omgang, der dog passede godt nok til målgruppen og public service-forpligtelserne.
Selv synes jeg, at det mest interessante indslag handlede om biodynamikken, der
flittigt gør brug af astrologien.
Gauquelin (MG) og
statistikken
Min
opgave i udsendelsen var ganske klart defineret. Jeg skulle be- eller afkræfte,
om Gauquelins statistiske undersøgelser passede. Til dette formål havde man så
udvalgt nogle danske elitesportsfolk. Jeg er ganske enkelt ikke klar over, hvordan
MG definerer elitesport, men i hvert fald kom resultaterne ikke til at passe på
danske elitesportsfolk. Dette skyldes muligvis, at MG har valgt udøvere fra et
niveau, der ligger over det danske, hvad angår kvindelige fodboldspillere og
mandlige basketballspillere. Dette må stå hen i det uvisse. Dog må det
pointeres, at der i Frankrig naturligvis er mange flere indbyggere, og dermed
mange flere elitesportsfolk. Derfor ligger niveauet højere i langt de fleste
discipliner. Endelig er der muligvis forskel på mænd og kvinder i forhold til
astrologien. Der var endvidere tale om et meget tyndt statistisk materiale, som
faktisk ikke kan bruges til ret meget.
Selv
havde jeg en pointe, synes jeg, men den kom ikke med – blev klippet bort,
ligesom de andre medvirkede sikkert også er blevet godt og grundigt redigeret.
Jeg kender til en del astrologers erfaring med korrektion af
fødselstidspunkter. Selv om der ikke er lavet nogen egentlige undersøgelser af
dette område inden for astrologien, så vil jeg vurdere, at fødselstider i
gennemsnit korrigeres ca. 10 minutter tilbage. Det vil sige, at fødsler i
gennemsnit finder sted ca. 10-15 minutter tidligere, end det er
opgivet/nedskrevet eller erindret af forældre, landsarkiv m.v. Dog med den
væsentlige tilføjelse, at jo senere et barn er født, jo nøjagtigere er
fødselstiden. Før i tiden var man ikke så påpasselig med nøjagtigheden.
Det
er et faktum, at en tidligere fødselstid vil medføre, at MC kommer tættere på
Mars i MG´s arbejder – Mars kommer altså tættere på 10. hus, som ifølge den
klassiske astrologi er den forventelige position. Og så kommer pointen, som jeg
dog ikke kan dokumentere – og ej heller har kunnet finde noget om ved skimning
af de to bøger af MG, som jeg har haft adgang til.
Men
jeg er ret sikker på, at MG ikke har korrigeret de horoskoper, som han ellers
så flittigt forskede i. Det kan også tage lang tid at korrigere et horoskop i
de tilfælde, hvor det driller rent teknisk. Det er ikke altid lige let at finde
det helt nøjagtige tidspunkt på minuttet, som jo er nødvendigt, hvis man skal
afgive en helt korrekt analyse. I enkelte tilfælde er det nærmest helt umuligt.
Dog har jeg kun i et enkelt tilfælde helt måttet opgive dette – måske fordi
tidspunktet var forkert nedskrevet i dette tilfælde. Det finder vi aldrig ud
af. Der findes også tilfælde, hvor jeg i første omgang har lavet en ”forkert”
analyse, men hvor det korrekte fødselstidspunkt på en eller anden måde kommer
frem på et senere tidspunkt.
Et
eksempel på dette er, da jeg skulle lave et portræt af skuespilleren Henning
Jensen til Astrologimagasinet HOROSKOPET. Henning Jensen kunne slet ikke
genkende sig selv i det horoskop, jeg fremlagde for ham. Her kom det korrekte
tidspunkt frem nogle måneder senere, da han havde fået talt nærmere om det med
sin far – og det viste sig, at tidspunktet var hele 12 timer forkert – og så
passede tidspunktet lige pludselig helt perfekt. Faderen var helt sikker på, at
det var forkert, når Landsarkivet havde skrevet, at fødslen var sket kl. ”6 e.M.”
– det vil sige kl. 18.00. Faderen kunne huske, at hans søn blev født lige da
faderen skulle gå på arbejde med mødetid kl. 7 f.M. Det vil sige, at fødslen
var sket 12 timer tidligere – og mysteriet var løst.
På
den måde kan man som astrolog komme til at spilde en masse arbejde, og derfor
er det også en lapsus, hvis det viser sig, at MG ikke har haft tid eller evner
til at foretage en sådan korrektion – og at han måske heller ikke havde fået en
anden astrolog til at gøre dette arbejde.
Derfor
er det vigtigt at finde ud af, om tidspunkterne er korrigerede. Men når det er
sagt, er det ikke tilstrækkeligt til at få Mars til at stå på MC, endsige komme
ind i 10. eller 1. hus, og det vender jeg tilbage til. I den fremherskende, klassiske
form for astrologi. Her ville man forvente, at Mars skulle stå i 1. eller 10.
hus, når det gælder elitesport, men sådan er det altså ikke. Heller ikke selv
om man vælger at placere Mars i et hjørnehus generelt (1., 4., 7. og 10.hus).
Jeg
skylder måske her at sige, at min forklaring ikke blot blev klippet ud, men
blev skudt ned lige på stedet med en bemærkning om, at det ville seerne ikke
forstå et suk af – og det selv om det blev forklaret meget mere kort og enkelt
i blot et par sætninger, hvor jeg gjorde opmærksom på, at astrologer altid
korrigerer de opgivne fødselstider for at finde frem til det nøjagtige
tidspunkt for, hvornår et horoskop går i gang, lige på minuttet.
Det er
naturligvis vigtigt at holde seerne fanget fra start til slut, og DR er en
public service-kanal, der bl.a. har til formål at oplyse seerne om de valgte
emner. Er man til det alternative vil man måske mene, at det var en noget
overfladisk omgang, men vi er jo heller ikke målgruppen. Ønsker man noget mere
dybtborende, må man enten havet tålmodighed – eller selv gå i gang med at
producere dette.
En anden dimension
Nok om den mere
fysiske tilgang til emnet, hvor der fokuseres på den traditionelle
horoskoptolkning, som ikke nødvendigvis kan bruges, når det handler om eliten –
og for den sags skyld også eliten inden for andre områder, som Gauquelin har
undersøgt, bl.a. forfattere og arkitekter.
Her bevæger vi
os ind i en helt anden dimension. For hvad er definitionen egentlig på en
eliteidrætsudøver, og hvad er det, der udgør forskellen på eliten og de
underliggende lag? I den forbindelse gjorde Claus Houlberg mig opmærksom på, at
han har skrevet to artikler i det astrologiske magasin Cornelius, som ligger på
Astrologisk Museums hjemmeside. I skrivende stund er internettet nede, så vi
lægger klinket direkte på bloggen i morgen, når nettet forhåbentlig er oppe
igen.
Her demonstreres
det, at det faktisk er ganske naturligt, at Mars netop IKKE befinder sig mest i
1. og 10. hus, men netop i 12. og 9. hus. Forskellen på eliten og andre ligger reelt
på det mentale område. Tænk blot på, hvor alene disse elitefolk er i udøvelsen
af deres metier – og hvilket afsavn de må lide for netop at komme til at udgøre
den ønskede forskel. Der er nærmest tale om en religion (9. og 12. hus), og
deres liv slægter et munkeliv på. Læs Claus Houlbergs spændende artikler om
ganske kort tid.
AUGUST TILBUD – gave til alle, der
køber for mindst 500,00 kr.
Helt enestående
vil de første 50 kunder, der køber for over 500 kr. i Astrologihusets Boghandel
og Astroshop.dk , få tilbudt et GRATIS
eksemplar af den indbundne bog ‘Dansk Astrologis Historie’ af Claus Houlberg
(værdi 350 kr). Bemærk: Gælder kun i august måned.
Ugen,
der kommer
Det er lidt småt med temaer i denne uge, men man kan
sige, at Merkur kommer tættere og tættere på konjunktionen med Jupiter; og Mars
har det på samme måde med konjunktionen med Saturn. Det er dog kun den
førstnævnte, der bliver helt eksakt i ugens løb. Alligevel er det sidstnævnte,
der er det stærkeste aspekt, fordi begge planeter bliver såkaldte apex-planeter
og danner et tiltagende T-kvadrat mellem Venus og Neptun i denne uge. Derfor
fortsætter disse fire planeter deres kraftige indflydelse på alt, hvad der
startes op i denne uge, lige fra start af virksomheder til ansættelsesforhold
og giftermål.
De opspændte områder er økonomi, kærlighed, arbejde,
initiativer, målsætninger og religiøse spørgsmål samt alt, hvad der har med
vand at gøre (Neptun). Til gengæld er banen klar for undervisning, formidling,
forhandlinger, aftaler mv. Merkur og Jupiter gør deres til, at sådanne områder
kan falde på plads, men man bør alligevel være meget forsigtig på grund af
T-kvadratet, hvor skæbne- og karmaplaneten Saturn er med og kan forhale og
forsinke tingene og skabe fokus på de ømme punkter.
Det hjælper også lidt på det, at Solen står så fint til
Uranus, så kan man ved snilde og opfindsomhed få tingene til at glide
alligevel.
DAG TIL DAG UGE 33 –
2016
Af
gæsteblogger Claus Due
Mandag
15. august:
Månen
aktiverer i dag et harmonisk samspil mellem Venus og Pluto, hvorfor man med
fordel kan arbejde med sit kærlighedsliv. Man kan, hvis man har mod til det,
bekende kulør på en hel ny måde, eller man kan lappe gamle sår sammen. Venus er
i en såkaldt kontraparallel til Neptun, så fortidens røgslør fordamper, og man
ser mere direkte på den rå virkelighed.
Tirsdag
16. august:
Du
har brug for at føle dig fri i dag. Dels går Månen ind i Vandbæreren, så man
relaterer til andre på en fri og ubunden måde. Dels danner Solen en trigon til
Uranus, så man har brug for at udtrykke sig på en autentisk og original måde.
Man er ikke bange for at provokere lidt for at ruske op i vanetænkning og
konventionel opfattelse af, hvordan man bør opføre sig. Man har også blik for
de fjerne mål. Man får et intuitivt glimt af, hvor man gerne vil være på et
bestemt tidspunkt i fremtiden.
Onsdag
17. august:
I
dag bygger man videre på det, der har vist sig at fungere i praksis. Månen er i
sekstil til Saturn, så man er arbejdsom og pligtopfyldende. Man sætter sig små
overskuelige mål, der kan nås indenfor få timer, mens man hele tiden har det
ultimative mål i baghovedet. I forhold til familie og omgangskreds er man
hjælpsom på en praktisk måde. Man giver folk en hånd, så de kan klare sig selv.
Torsdag
18. august:
Det
er Fuldmåne fra Vandbærer til Løve, så der er fokus på individuel
selvudfoldelse versus integration i fællesskabet. Spørgsmålet er, hvor meget
man skal file på sit behov for at positionere sig i forhold til andres legitime
ret til også at fylde noget. Venus trigon Pluto gør i dag, at man har behov for
at komme et andet sted hen med sine følelser. I parforholdet skal der gås på
kompromiser, men man skal også turde noget af sig selv på et følelsesmæssigt
niveau. Månen går ind i Fiskene først på aftenen, så nu er man disponeret for
humørsvingninger og lader sig nemt påvirke og udnytte af andre, hvis ikke man har
et sikkert tag i sig selv.
Fredag
19. august:
Gårsdagens
aspekter er også virksomme i dag. Man forsøger at finde ud af, hvem man er i
forhold til andre, sikre sine personlige grænser og investere sig selv
følelsesmæssigt i kæresten. Månen aktiverer Saturns kvadrat til Neptun, så det
med grænser er særdeles vigtigt. Hvordan markerer jeg mig bedst som
selvstændigt individ, er dagens dagsorden.
Lørdag
20. august:
Månen
kolliderer med Merkur lidt over middag, så man bør vælge sine ord med omhu. Man
er meget snakkesalig, og da Merkur er i konjunktion med Jupiter, vil mange
gerne overdrive de faktiske kendsgerninger og smøre lidt tykt på ud fra devisen
om, at overdrivelse fremmer forståelsen. Ellers en god dag at ”vende og dreje
hver en sten” og få fransket alle detaljer i kommunikation, formidling, aftaler
og kontrakter.
Søndag
21. august:
Månen
har gjort sin entré i Vædderen og danner trigon-aspekter til Mars og Saturn i
Skytten, så nu er man særdeles aktiv. Man har masser af energi og kaster sig
uden videre over opgaverne. Hvis man kombinerer den energiske indsats med
strategisk omtanke, kan man få ekstraordinært meget fra hånden, idet Mars’
samspil med Saturn kræver en disciplineret indsats. Ellers spænder Saturn ben
for Mars’ flotte initiativer og efterlader én frustreret, skuffet og vred.
Kongeparret på
kollisionskurs
Med
en Neptun eksakt på IC vil der altid ligge røgslør over dele af Hendes Majestæt
Dronningens privat- og familieliv. Transit Neptun har dannet kvadrat til hendes
Venus/Mars-konjunktion i Tvillingerne, og det har bidraget til rygterne om, at
prins Henrik tilbagetrækning fra offentlig aktivitet afspejler en egentlig
skilsmisse mellem de to parter. Det har majestæten bestemt afvist, men
udmeldingen om, at kongeparret heller ikke fejrer deres guldbryllup i 2017 gør,
at Neptuns dampe ikke kan andet end stimulere rygterne.
I
prinsgemalens horoskop fortælles en lignende historie. Transit Neptun har været
i kvadrat til hans radix Mars og opposition til hans Neptun, så han kæmper med
alderdommen og indre usikkerhed. Transit Pluto er i opposition til hans Merkur.
Han har skullet gennemtænke sin rolle og sin identitet. Trods den hårde presse,
prins Henrik har været udsat for de sidste knap 50 år, er han alligevel
kongehusets mest sociale, venlige og tilgængelige repræsentant, og hans otium
skal være ham vel undt.
Dronning
Margrethe: 16. april 1940, kl. 10.10, København
Prins
Henrik: 11. juni 1934, kl. 23.08, 44N50, 00V02.
Kronprinsen
i modvind
Danmarks sportsglade kronprins er kommet i
modvind. Det skyldes, at han støtter den Internationale Olympiske Komité’s
(IOC) accept af russisk deltagelse på trods af den aktuelle dopingmistanke.
Kronprinsen er selvfølgelig i en vanskelig situation, fordi han som Tvilling er
i en dobbeltrolle, hvor han som kongelig på den ene side ikke må give udtryk
for politiske holdninger, mens han som medlem af IOC på den anden side er
tvunget til at være med der, hvor beslutningerne tages, selv om han ved
tiltrædelsen som IOC-medlem sagde til pressen, at han ville holde sig lidt i
baggrunden, hver gang IOC skulle tage politisk stilling til noget. Med hans
udtalelser om, at han synes, at det er o.k., at Rusland deltager ved OL i Rio
har han helt klart taget politisk stilling og brudt reglen om, at kongelige
ikke må have politiske holdninger og ifølge juraeksperter dermed også brudt
grundloven.
Astrologisk er konflikten 6.-8. august vist
af transit Mars (konfrontation) på MC og transit Venus kvadrat (upopularitet)
MC. Aspekterne er forbigående, men Frederik får transit Uranus i kvadrat ASC
efteråret 2016, og han kan derfor komme ud i en række konflikter, som kræver,
at han gennemtænker sin rolle som royal og olympisk aktivist.
Kronprinsen: 26. maj 1968, kl. 23.50 i
København.
Viggo Mortensen i et
af sit livs bedste roller
Viggo
Mortensen, Aragorn i Ringenes herre, er filmaktuel i ’Captain Fantastic’, et af
hans livs bedste roller. Han fusionerer i den grad med faderen i filmen, som
holder familien i et jerngreb. Han insisterer på, at de skal leve af og i
kontakt med naturen.
Viggo
Mortensen virker umiddelbart afdæmpet og beskeden. Saturn er i 1. hus, så han
holder kortene tæt til kroppen. Men tag ikke fejl. Viggo Mortensen er
grænseoverskridende med et kvadrat mellem Pluto og Mars. Han søger de roller,
hvor han skal give noget af sig selv.
Viggo
Mortensen er multikunstner. Merkur, Jupiter og Neptun danner en tæt konjunktion
i det intense Skorpionens tegn, så han kan trække på et kildevæld af
inspiration, formår at danne sig et overblik og skærer igennem til sagens
kerne.
De
sidste to år har transit Neptun dannet en trigon til Viggo Mortensens potente
stellium i Skorpionen. Det forklarer, at han har været i stand til at smelte
(Neptun) sammen med sin rolle på en måde, der har fået anmeldere over hele
verden til at falde på halen. –CD
Viggo Mortensen: 20. oktober 1958, kl. 11.12 i New York
Abernes
flugt fra Odense Zoo
Lørdag
6. august 2016 stak 10 dødningehovedaber af fra Odense Zoo. Søndag morgen
fulgte yderligere 14 efter. Merkur styrer traditionelt aber, og det var da
også, da Merkur dannede opposition til Neptun, at de små størrelser med de
skræmmende ansigter forvildede sig ud af deres fængsel og ud i friheden.
Dødningehovedaberne fandt dog hurtigt ud, at der ikke var meget føde i Odense
og omegn, eller også savnede de bare hjemlige omgivelser, for de fleste vendte
hjem af sig selv. Myndighederne forsikrer dog, aberne med kranie-ansigtet er
helt og aldeles ufarlige, og at deres tilsynekomst ikke skal tages som et
varsel om forestående død. CD
Debat
om skolemad
Det er naturligvis uomtvisteligt, at ingen børn bør
starte dagen på tom mave, som ydermere gør dem ret hurtigt trætte i løbet af
dagen. Men når det er sagt, er der nogle meget vigtige tilføjelser.
En nylig undersøgelse viser, at et stort antal børn føler
sig sultne i løbet af skoledagen, og endnu flere bliver trætte. Dette er måske
ikke så underligt, især nårskoledagen nu er blevet markant længere. Dette er i
sig selv ikke specielt alarmerende. Men jeg føler mig overbevist om, at en
større del af disse problemer skyldes fejlernæring, og så skal der slås alarm.
Derfor er jeg tilhænger af forslaget om gratis skolemad,
ikke mindst for at opdrage på forældrene, som lader børn gå i skole helt uden
morgenmad – eller spiser dem af med de mange kulhydrater, som mange selv
indtager om morgenen: brød, sukker, mysli og mange andre ”gode” sager. Dermed
får danske familier alt for mange kulhydrater om morgenen i forhold til det,
som alternative behandlere anbefaler. Kroppen kan nemlig ikke forbrænde
kulhydrater ordentligt om morgenen, det går meget bedre i eftermiddagstimerne.
Derfor er der reelt tale om en fejlernæring af befolkningen, hvilket ikke
mindst børnene betaler priser for.
Systemet er ikke tilstrækkeligt opmærksomt på problemet,
hvilket igen bidrager til en formindsket gennemsnitslevetid. En dansker lever i
gennemsnit mere end 6 år kortere end en svensker. Dette skyldes bestemt ikke
kun morgenmaden, men det er kun en del af forklaringen. Dette har man i årevis
vidst i Sverige, hvor man har oprettet skolekantiner, hvor børnene på alle klassetrin
kan få både morgenmad og varm mad til frokost. Vel at mærke både vegetarisk og
ikke-vegetarisk. Dette initiativ synes majoriteten af danske politikere – som
det ser ud nu – ikke er værd at kopiere – selv om en forbedring af børnenes
ernæringstilstand vil have en positiv indflydelse på børnenes indlæringsevne og
sundhedstilstand – og derved på længere sigt vil give besparelser på sundhedsområdet
– og ikke mindst en bedre trivsel for børnene gennem hele deres skolegang. Altså
en klar win-win situation for alle, selv skatteyderne!
Udgangspunktet bør klart være, at staten ikke skal blande
sig i befolkningens ”interne anliggender”, men det er noget andet, når en alt
for stor del af befolkningen på grund af travlhed eller fattigdom ikke kan
eller vil tage ordentligt vare på deres eget afkom. Arbejde og penge er
afgørende medspillere i dette spørgsmål, og børnene bliver derfor helt
urimeligt taget som gidsler i dette spil.
Derfor bør gratis morgenmad til en start nødvendigvis
indføres, og derefter gratis frokost; det er vigtigt at ændre på vores vaner
til gavn og glæde for fremtidige generationer.
Her vil jeg foreslå en meget bedre kostplan, end den
læger og diætister disker op med, hvor man tager den nyeste alternative
forskning i betragtning og lægger kosten om, så man får de fleste kulhydrater
på tidspunkter, hvor kroppen bedre kan kapere dem. Det viser sig nemlig, at
kulhydrater er meget dårlige at indtage om morgenen, hvor kroppen ikke kan
bearbejde/omsætte dem på den optimale måde. Det går meget bedre om
eftermiddagen mellem kl. 12.00-18.00 – og altså heller ikke om aftenen. Det er
altså om eftermiddagen, der bør ”syndes” eller smovses. Her er kroppen fra
naturens side indrettet sådan, at den bedre kan tage vare på de kostelementer,
der er decideret usunde på andre tider af døgnet.
Det vil sige, at brød og søde sager for vores egen skyld
bør begrænses væsentligt om morgenen, og på sigt helst helt udelades, da blot
ganske lidt kulhydratindtag om morgen kan ødelægge hele projektet. Men også
frugt skal henlægges til indtagelse om eftermiddagen på grund af det høje
indhold af kulhydrater. Der er altså hovedsageligt tale om en omlægning af
kosten. Dernæst bør man også eliminere andre af vores fremherskende fødevarer
som morgenmad, fx mejeriprodukter, der generelt er svære at optage. Disse kan
med fordel erstattes af rismælk, gedeost og/eller andre delikatesser (når man
har vænnet sig til dem, men der går normalt ikke længe, da kroppen er vild med
forbedringer). Det skal dog tilføjes, at syrlige mejeriprodukter som fx yoghurt
går an i omlægningsfasen. De indeholder ikke kulhydrater.
Det er vore egne vaner, der lægger hindringer i vejen, så
det er mest der, der skal sættes ind. Når kroppen først er begyndt at juble og
i det hele taget får det bedre og bedre, så er dette en motivationsfaktor i sig
selv.
Derfor tak til SF for forslaget om gratis morgenmad til
skolebørn, hvor det sunde kan være et alternativ til det mindre sunde, hvilket
er opdragende i sig selv, og forslaget glider nok lidt lettere ned, når der
netop er tale om et gratisprincip. Det kan godt være, at de fleste forældre vil
holde fast på deres vaner, men så får børnene i det mindste mulighed for ikke
at give de usunde vaner videre til de næste generationer. Og hvorfor skulle børnenes tarv ikke også
gælde det kostmæssige aspekt?
Men
man må huske…
Hvis ikke der tages mere hensyn til sundheden, end den,
der anbefales officielt, så vil forældre være bedst stillede ved at lægge sig i
selen og tilberede morgenmaden selv. Der er alt for mange kommercielle
interesser i systemet, herunder lobbyarbejde, der gør, at det er ret umuligt at
få noget igennem, der går imod de pågældendes interesser. Herhjemme er det et
statsligt anliggende at støtte landbruget, og derfor supporteres mælk og dermed
andre mejeriprodukter i stor stil. Det sker stadig, at forældre under læge-
eller tandlægebesøg oplyses om vigtigheden af indtagelse af mælk - på trods af,
at sundhedsstyrelsen selv fraråder komælk til småbørn under en vis alder- og megen
forskning dokumenterer mælks sundhedsskadelige virkning. Her i den vestlige
verden er vi på få årtier nået frem til, at en diæt bestående af hvedemel,
raffineret sukker, polerede ris og mælkeprodukter er udbredt. Det er en
særdeles udbredt holdning, at disse ting udgør en sund kost, selv om det i
virkeligheden er meget hårdt ved helbredet. Derfor stiger antallet af tilfælde
af tarmkræft, diabetes, allergier og inflammatoriske sygdomme over en kam.
Der er derfor et udtalt behov for at uddanne befolkningen
på området. Almindelige oplysningskampagner vil ikke kunne hamle op med den
massive påvirkning fra lobbyister, herunder landbruget.
Der skal sættes ind på det mentale område for på den måde
at få det ændret, og her kunne gratis skolemad komme på tale – hvis vi tør tage
et opgør med konventionerne og de enorme økonomiske interesser.
Det skulle nødigt gå som det forsøg, Jamie Oliver lavede
på tv i England, hvor han forsøgte at omdanne det engelske skolemadsystem, men
hvor han stødte på den økonomiske side af sagen.
Systemerne mener ikke, at der er råd til kvalitet. Og
langt de fleste af os ligger under for den spændetrøje – bare ikke i Sverige.
Horoskopet
Jeg har opstillet et øjeblikshorkskop (1.8.16 kl. 8.22
KBH Ø). Dette viser, at der vil være meget stor modstand mod sund levevis, når
det kommer til udførelsen af forslaget. Folk nægter at give slip på deres
vaner. Derfor er vi bare nødt til at begynde med børnene, og så i øvrigt huske,
at inddrage ordningen igen, når virkningen af den har stabiliseret sig og
blevet en integreret del af folkesundheden og den daglige livsførelse i de
enkelte familier.
Ordningen vil ikke stille sig i vejen for fx
velfungerende familiers i forvejen sunde madvaner. Fælles morgenmad og frokost
i skolen giver kun optimal mening, hvis man gør det til en læring om sund kost
– og som MEGET gerne delvis må tilberedes af børnene selv, så de rette
vibrationer også kommer ind i billedet på sammen måde, som når
plejehjemsbeboere selv bør deltage i køkkenarbejdet med kartoffelskrælning osv.
Vibrationerne er kostmæssigt set en anden overset faktor. En sådan investering
i nye faciliteter ville være ovenud fantastisk og være en opdragende faktor i
sig selv, som generelt vil give meget bedre læring. En eftermiddagsfrugtkurv,
kunne være indledningen på denne udvikling, som vil komme på et tidspunkt under
alle omstændigheder. Så tak til SF for at have taget hul på debatten her midt i
agurketiden. Det vil være så billigt, at det snildt kan finansieres gennem en
regulering af tobaksafgifterne, som SF foreslår.
Lad os starte med dette, mens politikerne tygger videre
på det politiske ansvar. Nogle gange er det nødvendigt at tage tyren ved
hornene – og hvem vil ikke gerne leve lige så længe som en svensker? Og på den
måde stimuleres børnene samtidig til bedre at kunne absorbere den åndelige føde
i skolerne.
Her skal det siges, at astrologisk set er denne varme
kartoffel nok alt for varm, så politikerne vil være bange for at brænde sig på
den, og det vil de nok ikke risikere. Øjeblikshoroskopet viser en hårdnakket
træghed, grænsende til det halsstarrige. AC/DC-aksen er i spænding til Saturn i
Skytten, og som igen er i spænding til Neptun på DC. Desuden står
horoskopherskeren Merkur i 12. hus i spænding til Mars på IC.
Forslaget ser desværre ud til at blive skudt ned, men så
må man gå på kompromis og kun indføre frugtkurven og måske et tilbud om en
tallerken havregryn med rismælk – så er man i det mindste i gang.
UGEHOROSKOP
uge 33 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)