søndag den 7. august 2016

Uge 32 astrologisk set

INDHOLD:
Den årlige sommerworkshop i AstrologiHuset
Efterlysning af nylige købere på webshoppen
Ugen, der kommer
Viggo Mortensen i glansrolle
Hvad skyldes eskaleringen af terror?
Kvinoverfald i London
Skyderi i München
Ugehoroskoper for alle tegn

Den traditionelle sommerworkshop i AstrologiHuset
Transformational Breath® Workshop

Trænger du til mere vitalitet og lethed? Mere ro og glæde? Kom til introduktionsworkshop i den verdensanerkendte metode for healing og transformation Transformational Breath®

Gennem åndedrættet samt forløsende og omsorgsfuldt kropsarbejde er du i et trygt rum til udrensning på alle planer: fysisk, emotionelt, mentalt og spirituelt.  Bliv båret på vingerne af dit kraftfulde åndedræt og oplev den kraft, der ligger lige der. Åndedrættet har evnen til ikke bare at afslappe og detoxe kroppen, men også til at heale og udrense på det mentale og emotionelle plan.

Fordi du i Transformational Breath® arbejder på celleniveau, er tranformationen dyb og permanent. Metoden er terapeutisk og ligeledes et redskab til eget brug i hverdagen.

“Breathe well, live well”

Undervisere:
Helle Mortensen Thomson
Transformational Breath® Senior Trainer
Yogalærer, Lysarbejder
hellemorthomson@gmail.com

Line Bork
International Lifecoach
Underviser, Breath facilitator
line_bork@hotmail

Sted: AstrologiHuset
Pris: 400,00 kr.
PS. TIL DIG DER HAR TILMELDT DIG ELLER FORESPURGT PÅ FACEBOOK: DU BEDES MAILE DIREKTE TIL HELLE ELLER LINE

EFTERLYSNING af nylige købere på www.astroshop.dk
– har du bestilt varer på det seneste, så læs her!
Vi har som skrevet været i gang med at lave ny hjemmeside og webshop. Dette har givet et par tekniske udfordringer. Vi har i ca. 10 dage ikke kunnet se, hvem der har bestilt hvad i den gamle webshop (www.astroshop.dk). Har du bestilt varer, mail da gerne til os på denne mail: kontakt@astrologi.dk
Skaden blev udbedret i går lørdag, ca. midt på dagen, så nu fungerer alt igen.
Beklager ulejligheden, men på forhånd tak for hjælpen.

Ugen, der kommer
Sidste uges T-kvadrat kører også i denne uge, men changerer lidt. I begyndelsen af ugen er det de samme ingredienser, nemlig kommunikationsplaneten Merkur, der spænder Saturn/Neptun-spændingen op, så formidling ikke er den nemmeste ting i verden. Kommunikation, forståelse, trafik og logistik kan stadig gå i hårdknude, så det er ikke de bedste betingelser for større arrangementer, aftaler, implementeringer og så videre.
Det er heller ikke godt med økonomien, da Venus efterhånden overtager scenen fra Merkur og danner det samme T-kvadrat, som det var tilfældet med Merkur, som glider mere og mere i baggrunden, som ugen skrider frem. Nu er det så økonomi, nydelse, kvalitet, kærlighed og værdier i det hele taget, der er lidt i krise. Der er simpelthen ikke tid nok til nærværet og nydelsen, netop på grund af spændingen til tidsplaneten Saturn. Og det kan være Neptun (fx forurening, forvirring), der går hen og laver rav i den med forvirring og kaos til følge. Sandsynligvis vil forureningen under OL vise sig at blive et større problem, end man havde håbet, selv om fx australierne til pressen har udtalt, at det ikke ser værre ud, end så mange andre steder, de har deltaget.
Neptun udgør altså astrologisk set en farlig cocktail med slendrian, korruption, kriminalitet osv. Den mest udfordrende dag ser ud til at blive fredag, hvor Månen deltager i løjerne, hvad angår de stærke spændinger. Hele seks planeter deltager i T-kvadratet, og det er vildt mange. Det kan blive en lang dag at komme igennem for mange, men husk, at der altid ligger en gave gemt i udfordringerne. Tager man handsken op og gør sig umage, kan der ske mirakler og gennembrud, men det forudsætter, at man husker at få sig selv med og at mærke godt og grundigt efter, før man beslutter eller gør noget. Mediter eller bed en bøn. Det vil hjælpe meget på det.
Mandagen ser heller ikke alt for godt ud. Men reelt er det alle dage, der er præget af usikkerhed og udfordringer. Tirsdagen er den mindst uharmoniske, men det siger ikke så meget i denne sammenhæng. Hvis man skal noget vigtigt, er det ekstra væsentligt at undgå de mest udtalte spændinger, og her kan tirsdag komme ind i billedet, skarpt forfulgt af onsdagen og den første del af torsdagen.
De stærkeste af spændingerne finder sted i bevægelige tegn, så der vil blive stillet store krav til fleksibiliteten og manøvredygtigheden, og der vil blive taget en del forkerte beslutninger og sagt en masse sludder. Man bør derfor passe lidt på ikke at hoppe på ting, der lyder for godt til at være sandt. Løgnen, manipulationen og forstillelsen lurer hele tiden lige under overfladen. Det gælder især, hvis man er født cirka ti dage inde i de bevægelige tegn Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene – eller man har planeter stående omkring dette område. Det vil fx sige omkring begyndelsen af månederne juni, september, december og marts.

Dag til dag af gæsteblogger Claus Due

Mandag 8. august 2016:

Månen og Solen samarbejder i dag. Månen er i Vægten, så man er alt andet lige selskabeligt anlagt, og med Solen i Løven er man ikke bange for at vise, hvem man er, og hvad man føler. I løbet af aftenen kan der opstå visse spændinger, idet Månen og Uranus danner en skarp, konfrontativ vinkel. På den konto er man bange for at blive hegnet ind. Følelsesmæssigt engagement kan føles kvælende, og ellers lovende romantiske aspekter kan kuldsejle, fordi man ikke vil gå på de nødvendige kompromisser. Til gengæld er man fandenivoldsk og eventyrlysten. Man oplever en masse nu og møder mennesker, der udfordrer ens måde at anskue virkeligheden på.

Tirsdag 9. august 2016:

Månen begiver sig i de tidlige morgentimer tøvende ind i Skorpionen, det tegn hvor den er i fald. Man har svært ved at finde ud af egne og andres følelser. Gammelt nag sætter dagsordenen. Dog rækker Venus ud efter Månen midt på eftermiddagen. Her kan man opleve lidt intens romantik af den farlige slags. Venus er i Jomfruen, så man er kræsen med sin omgangskreds. Til gengæld er man loyal og gør sig umage for at være til tjeneste. Husk at give partneren komplimenter. Venus i Jomfruen viser nogle gange sin kærlighed ved at pege på de punkter, hvor der er plads til forbedringer, og det ikke altid det, den udkårne har brug for.

Onsdag 10. august 2016:

Onsdagen står i Merkurs tegn på mere end en måde. Månen henter inspiration fra Neptun og overfører den til Merkur i løbet af formiddagen. Man er derfor ret god til at finde på. Man er inspireret, visionær og idealistisk. Nogle vil mene, at man flyver højt på fantasiens vinde. Man er imidlertid også god til at give sine mange idéer konkret form ved hjælp af inspireret samtale eller gennem poesi, fiktion, skriftlige opgaver eller andet, der kræver ordets og hændernes brug ved tastaturet. Merkur danner en stærk og inspiratorisk vinkel til Pluto i løbet af eftermiddagen. Her går man for alvor i dybden med tingene. Der er ikke den sten, der ikke bliver vendt i jagten på den skjulte dagsorden, og selv om man er nogenlunde realistisk, er der alligevel en tilbøjelighed til at falde for en konspirationsteori. På den anden side er det også sandsynligt, at et korrupt foretagende bliver afsløret nu.

Torsdag 11. august 2016:
Månen harmonerer med Jupiter i de tidlige morgentimer og lægger dermed grunden til en dag med masser af optimisme og gåpåmod. Man er ivrig efter at komme i gang med dagens aktiviteter og sætter ikke sit lys under en skæppe. Det styrkes yderligere af Månes entré i Skyttens tegn midt på aftenen. Det ulmer i det skjulte, for Månen bevæger sig mod en konjunktion til Mars midt på natten. Man kan derfor være lettere frygtsom, hvis man ikke har spillet med åbne kort, eller hvis en konflikt ikke er blevet tacklet ordentligt. Bedst at få tingene op på bordet nu.


Fredag 12. august 2016:
Månen aktiverer et optrækkende kvadrat mellem Venus og Saturn, der godt kan gøre nas. Kærligheden har i forvejen trange kår, idet Venus er i tegnet for sit fald, Jomfruen. Man er derfor kritisk over for partneren og kan ødelægge den gode stemning med for meget negativitet. Når Saturn spiller med, tør man ikke involvere sig. Lavt selvværd gør, at man ikke viser sine sande følelser, og i den forbindelse kan muligheden for en flirt let kuldsejle.

Lørdag 13. august 2016:
Venus/Saturn-kvadratet bliver eksakt i dag. Så nu bør man gøre en indsats for at lære sine følelser ordentligt at kende. Hvis man ved, hvad man for alvor føler, er det sværere at vælte én af pinden, fordi man er kontakt med sin indre kerne. Det er også en dag, hvor man er tilbageholdende med at spendere. Man er bange for at blive rippet for alt, man har, og stå tilbage fattig, ensom og forladt, men stemningen letter i løbet af dagen. Dels aspekterer Månen Uranus og Jupiter, så en fandenivoldsk og humoristisk stemning tager over. Merkur danner par med Jupiter, så man der god til at få sig en snak om eventuelle misforståelser og se det hele fra et lidt højere perspektiv. Det er selvfølgelig også i aften, man kan få sig en filosofisk snak og klare verdenssituationen på den lokale pub.

Søndag 14. august 2016:
Månen gør sin entré i Stenbukken, så nu slås en mere seriøs tone an. Nu skal der ordnes, ryddes op og gøres rent. Den kommende uge skal organiseres på den bedst tænkelige måde. Dagen egner sig i det hele taget til jordnære aktiviteter. Venus er også på spil. Som tidligere nævnt befinder Venus sig skidt for nærværende. Kærlighedsplaneten befinder sig i det kritiske Jomfruens tegn, hvor selv de smukkeste egenskaber kan blive hakket i stykker af smålig kritik. Situationen forværres yderligere, da Venus nu konfronteres med Neptun fra Fiskenes tegn, og her fodres hun med umulige illusioner om, hvordan den rette kan løse alle hendes problemer. Fakta er, at Venus for nærværende skal tage ansvar for sig selv og sin livssituation og droppe alle drømme om at møde den store kærlighed.

Viggo Mortensen i et af sit livs bedste roller
Viggo Mortensen er født den 20. oktober 1958 i New York

Viggo Mortensen, Aragorn i Ringenes herre, er filmaktuel i Captain Fantastic, et af hans livs bedste roller. Han fusionerer i den grad med faderen i filmen, som holder familien i et jerngreb. Han insisterer på, at de skal leve af og i kontakt med naturen.

Viggo Mortensen virker umiddelbart afdæmpet og beskeden. Saturn er i 1. hus, så han holder kortene tæt til kroppen. Men tag ikke fejl. Viggo Mortensen er grænseoverskridende med et kvadrat mellem Pluto og Mars. Han søger de roller, hvor han skal give noget af sig selv.

Viggo Mortensen er multikunstner. Merkur, Jupiter og Neptun danner en tæt konjunktion i det intense Skorpionens tegn, så han kan trække på et kildevæld af inspiration, formår at danne sig et overblik og skærer igennem til sagens kerne.

De sidste to år har transit Neptun dannet en trigon til Viggo Mortensens potente stellium i Skorpionen. Det forklarer, at han har været i stand til at smelte (Neptun) sammen med sin rolle på en måde, der har fået anmeldere over hele verden til at falde på halen. -CD


Hvad skyldes eskaleringen af vold og terror?
At vold og terror er eskaleret på det seneste, er ikke så let helt at gennemskue astrologisk set. Men der er nogle elementer, der kan indikere tilstanden. Ellers må man ind i de enkelte landes horoskoper, der finder man altid et svar.
Tidens eskalering skyldes astrologisk set bl.a. de mange spændinger, vi har oplevet på himlen i det seneste års tid. På det seneste er Mars gået igennem Skorpionen og har til tider været hårdt spændt op, hvad den også er lige i øjeblikket.
Desuden er det ikke underligt, at eskaleringen finder sted i en periode, hvor Pluto vandrer gennem Stenbukkens tegn. Så ser man konsekvenserne af vores handlinger, bl.a. er Frankrig stadig militært til stede i Nordafrika, og dette land mærker især konsekvenserne af dette. Ikke mindst på grund af deres kolonitid, hvor de – efter at have tabt deres kolonier i Nordamerika til England i begyndelsen af 1800-tallet – i den anden halvdel af 1800-taller begyndte at se sig om efter nye kolonier i Nord- og Vestafrika, Syrien og Sydøstasien. Dette førte til, at de i 1920´erne og 1930´erne blev verdens næststørste kolonimagt efter Storbritanien. De var nu nået op på et landområde, der dækkede 8,7 % af klodens jordoverflade, når moderlandet medregnes.
De mistede efter mange blodige krige stort set alle deres kolonier i 1950´erne og 1960´erne, ikke mindst Indokina og Algeriet. Næsten alle kolonierne fik deres selvstændighed tilbage, undtagen nogle mindre øer i Stillehavet. Disse blev brugt til atomprøvesprængninger, der begyndte i 1980´erne. Det var mest Muroroa, der måtte stå model til disse overgreb på moder Jord. Overgreb på selve jordkloden medfører naturligvis også karmiske følger.
Nu ca. 60 år senere, svarende til to Saturn-runder oplever Frankrig nu de karmiske følger af noget, der også er en slags terror, nemlig overgreb på mange områders befolkninger.
Vi må på et senere tidspunkt kaste et blik på landets tidligere horoskoper, hvor disse besættelser helt klart vil fremgå. Ikke sådan, at det nødvendigvis ville føre til indlemmelser af store landområder, men dispositionen for dette ses klart astrologisk. Men HVAD et land vælger, når der opstår sådanne muligheder, er op til den frie vilje. Frankrig valgte altså indlemmelsen, og det får fuldstændig lovmæssigt konsekvenser på et eller andet tidspunkt – og denne tid er nu kommet, hvor man i de seneste par år er vågnet op til de karmiske realiteter.
Nu bruger efterkommerne i disse tidligere besatte områder at lave hævnaktioner, som er lige så forkastelige som de første overgreb. Vi er nu trådt ind i en ond cirkel, som kun kan standses gennem dialog og næstekærlighed. Nu er det så blot spørgsmålet, hvem der først giver sig og giver det første bidrag til freden. Det er heldigvis en proces, der ER sat i gang, men som bare ikke rigtig vil lykkes, hvad angår noget, der vil vise sig at være de sidste knaster på vejen. Men der er vel at mærke tale om nogle ret hårdnakkede knaster. Det er nærliggende at vurdere, at den endelige frihedskamp kommer til at stå, når Pluto skal en tur gennem Vandbæreren i 2023-38. Kommer det ikke til udbredt forståelse her, vil det store slag komme til at stå omkring år 2050. I 2051-52 er Jupiter i konjunktion med Uranus i Vægten, samtidig med, at Saturn kører gennem Vandbæreren. Her skal forståelsen indfinde sig, men det er igen spørgsmålet om den frie vilje. Hvad vælger det internationale samfund at gøre. Der er frit valg på alle hylder, men hvilken løsning og holdning man vælger, er op til den frie vilje. Vælges rigtigt, der det fint og godt, men vælges der forkert, er konsekvenserne nærmest uoverskuelige.
PS. Læs evt. indlægget fra forrige uge om Frankrigs horoskop.

Knivoverfald i London
Det skete den 3. august kl. 22.30 i London og var heldigvis ikke terror, men en syg persons gerning. Pluto – som hersker over dødshuset 8. hus - står for sygdomme i sindet/psyken, og den står i horoskopet for ugerningen, som krævede et dødsfald, i spænding til AC i Vædderen, hvor Mars hersker. Mars er planeten for våben og skarpe genstande som knive, og den er just gået ind i Skytten, hvor den står i 8. hus (død). Den spænder hele 3 planeter op og rammer den eksakte spænding til midtpunktet af konjunktionen mellem Merkur og Månen. Desuden er den i spænding til Venus, så det var desværre ikke det bedste tidspunkt at forhindre et sådant overfald på.

Skyderi i München
En mand dræbte den 22. juli 2016 kl. 17.52 i Olympia Indkøbscenter i München 9 personer, hvorpå han skød sig selv. Han har sandsynligvis handlet på egen hånd. Byen blev efterfølgende erklæret i undtagelsestilstand. MC er på vej ind i den eksakte spænding til dødsplaneten Pluto, og AC er stadig i konjunktion med skæbneplaneten Saturn, der igen er i spænding til Neptun og Månen i 3. hus (trafik). Byens hovedbanegård blev lukket og evakueret kl. 19.30, hvor al togtrafik blev indstillet. Mars står i Skorpionen i aspekt til Solen i 8. hus. Desuden befinder der sig i samme hus (dødshuset) en konjunktion mellem Merkur og Venus, som begge er i kvinkuns til Pluto i 1. hus.
Ikke det mest typiske horoskop for et massemord, men der er dog klare indikationer for potentialet.

UGEHOROSKOP uge 32 - 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Er du positiv, bliver alt endnu bedre.
TYR
Du holder også af at begynde på projekter i din bolig.
PS: Du skal ikke tvivle på dine egne evner.
TVILLING
PS: Du har brug for at blive overrasket.
KREBS
PS: Nye døre vil åbne sig for dig.
LØVE
PS: Gode økonomiske muligheder vil vise sig.
JOMFRU
PS: Det er helt ok at være lidt egoistisk.
VÆGT
PS: Fokuser på familie og bolig.
SKORPION
PS: Gå foran og sæt tempoet.
SKYTTE
PS: Glem ikke familien.
STENBUK
PS: Foretag dig noget impulsivt, det bliver sjovt.
I
VANDBÆRER
PS: Du har også selv mange gode ressourcer.
FISK
PS: Succesen ligger i detaljerne.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar