mandag den 8. august 2016

Håndbold-OL

Danmarks OL-landshold for herrer har været ramt af nogle skader. Rasmus Lauge og Anders Eggert er ikke med, og der er problemer med René Toft Hansen og Kasper Søndergaard, som træner Gudmundsson nu har ladet erstatte af en anden spiller.  
At Eggert er skadet er på ingen måde underligt astrologisk set, og vi havde allerede forudset det for nogle måneder siden på grund af Uranus og Plutos spænding til Saturn. Et sådant aspekt vil stort set altid medføre en skade på et eller andet tidspunkt i den periode, aspektet varer, hvilket handler om ca. 1,5 år.
Kasper Søndergaard har her i den først uge af august transit Jupiter i spænding til skadeplaneten Neptun. Hvad angår progressioner ser det ikke godt ud, så han skal hele tiden være påpasselig og opmærksom på ikke at belaste kroppen for meget. Solen er i spænding til Pluto, og Merkur spænder konjunktionen mellem Jupiter og Saturn op. Søndergaard er en så afgørende faktor på landsholdet, at det uden ham falder en hel karakter på skalaen, så det er ren katastrofe. Men han må og skal være forsigtig.
Rene Toft Hansen er inde i Saturn-udfordringer, men den holder lidt inde netop her i sommermånederne, men han må være rimelig forsigtig. Så vil jeg vurdere at det nok skal gå.
Landin er klar og kan nærmest alene mand redde sejre hjem til DK – han er dog helt uden transitaspekter i august 2016, men progressioner er fine, så det skal nok gå, selv om han kan svinge lidt i præstationerne.
Henrik Toft Hansen er stadig inde i en Saturn-spænding, og Neptun spænder Merkur op, så igen svingninger.
Henrik Mølgaard har Uranus og Pluto-spændinger og blandede progressioner. Dette giver svingende præstationer, men med en pil opad.
Jesper Nøddesbo står fint i august.
Lasse Svan har kun ganske lidt udløst, næsten FOR lidt.
Lindberg har Saturn- og Neptun-spændinger, så han når ikke tidligere tiders niveau.
Casper U. Mortensen rammer ikke noget større i august, og det kan let svække ham en del.
Mensah står fint og vokser i løbet af turneringen.
Mikkel Hansen fint.
Damgaard har Uranus spænding til Saturn, så han er ikke så hurtig som tidligere.
Mads Christiansen ser rimelig ud.
Alt i alt er det nok ikke muligt at nå toppen skal vi skyde på en plads som 3 eller 4. Noget af det samme er at finde i træner Gudmundssons horoskop, hvor det mest er progressionerne der driller med hele fire spændinger. Men da der er lige så mange harmonier går det nogenlunde lige op.
Man hvad med trænerens horoskop?
Progressive Merkur og Mars ser ikke godt ud, men transitmæssigt står han fint, måske med undtagelse af Saturns eventuelle spænding til Månen, som han med stor sandsynlighed har – men vi mangler som altid fødselstiden. Han står samlet set rimeligt, hvilket vil give nogle sejre, men der mangler det sidste for at nå finalen.
Alt i alt vil jeg skyde på en fjerde- eller femteplads.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar