Boblernes verden
En boble kan opstå i en økonomi, der er usund eller i
ubalance. Boligboblen opstår, når en
boligs salgspris overstiger dens faktuelle værdi. Resultatet heraf vil
uvægerligt blive, at der på et tidspunkt helt automatisk opstår en boble. Den
er forudbestemt til at briste, og så har vi balladen. Der opstår så en
boligkrise, hvor boligerne blive svære eller umulige at sælge, fordi priserne
er for høje. Så falder prisniveauet over tid til et mere realistisk niveau. Men
på grund af grådighed i markedet vil boligboblen opstå på ny, når boligerne er
steget tilstrækkeligt.
Markedsøkonomien ER bare skruet sådan sammen, at
tilbagevendende kriser og opture hører til dagsordenen. Det er alment
accepteret, men man vil på et tidspunkt gå væk fra en så mærkværdig størrelse
som markedsøkonomi, for den gavner reelt ikke flertallet, hvilket naturligvis
ikke er holdbart i længden.
Nogle vil med sikkerhed hævde, at markedsøkonomi er det
eneste rigtige. Måske skal den lige justeres lidt, så er den bare perfekt. Det
passer naturligvis ikke, når den er langt mere til gavn for mindretallet end
for flertallet. Tilhængerne vil så hævde, at det private arbejdsmarked er godt
for alle, fordi man på den måde skaffer arbejde til folk. Men igen, det er ikke
alle, der kan få arbejde, og derfor må de kasseres. Dette kendes især fra USA,
hvor markedsøkonomien hærger i en grad, så det er ganske surrealistisk. Her
kasseres arbejdere uden videre, hvis der ikke er brug for dem længere. Her
tænker man ikke på omskoling eller andet, det er bare ud af klappen, og det i en
fart. Dette skaber store problemer i befolkningen.
Vi er i øvrigt på vej mod en snarlig boligboble i danske
storbyer, specielt i København, hvor efterspørgslen efter boliger vokser nærmest eksplosivt.
Andre bobler
Man kan sige, at bobler opstår alle de steder, hvor den
naturlige balance forrykkes. Dette sker overalt, og det er naturligvis ikke
holdbart. Derfor må vi helt væk fra markedsøkonomien, og det vil vi komme på et
tidspunkt om ca. 100 år. Men grundlaget lægges i denne tid, Pluto kører igennem
Stenbukkens tegn (2008-2023/24). Pluto giver transformation og Stenbukken
symboliserer alle gamle strukturer, så vi er inde i en periode, hvor vi bliver
nødt til at indstille os på, at tingene ikke er, som de plejer at være
(Stenbukken). Det er altså nu i denne tid, at grundlaget for en helt ny
økonomisk verdensorden grundlægges. Pluto er i spænding til Uranus (revolution,
nytænkning) i perioden 2011-2015/16. Derfor vil den negative vækst (recession)
i de vestlige økonomier vare et par år endnu. Til den tid må politikerne så
indse, at der må laves noget fundamentalt om på det økonomiske system for at få
det til at virke mere hensigtsmæssigt. Men politikerne vil have meget at kæmpe
med, både i egne rækker og i befolkningen, der jo har vænnet sig til en høj levefod
og ikke uden videre har tænkt sig at give slip på deres ”velerhvervede
rettigheder”. Det er nemlig efterhånden blevet noget af en naturlov med en høj
levestandard. Og et liv med høj levestandard vil naturligvis medføre større
brug af naturens ressourcer end et liv med lav levefod. Høj levestandard vil
derfor resultere i en boble, som eksempelvis viser sig i menneskeskabte
klimaforandringer. Man kunne kalde dette for en luksusboble eller en
vækstboble, som uundgåeligt vil briste på et tidspunkt. Et liv baseret på
materiel fokus medfører i sig selv en ubalance set i forhold til den balance,
der altid findes i naturen.
Et andet eksempel er befolkningsboblen, der kommer, når
verdens befolkning har nået et vist punkt, som efter min mening ligger på ca. 9
milliarder beboere på kloden – og det når vi omkring 2050 – eller hurtigere,
hvis Afrikas befolkningstilvækst bliver ved med at stige, som det er tilfældet
i øjeblikket.
Jordklodevæsenet
Man skal huske, at vores klode er et kæmpemæssigt levende
væsen, som også skal være i balance.
Menneskeheden øver vold mod det væsen, jordkloden udgør, fx gennem
minedrift, olieboringer og intensivt landbrug og ikke mindst forureningen. Selv
om vi forsøger at begrænse den, vil vi komme til at erkende, at vi allerede har
gjort ubodelig skade på kloden. Derfor vil den reagere med naturkatastrofer og
klimaforandringer, bare for at nævne et par af de voldsomme begivenheder, vi
vil komme til at opleve. Alligevel fortsætter vi ufortrødent vores adfærd. Vi
udviser ingen respekt for naturens iboende lovmæssigheder. Den respekt skal vi
tvinges til at inkorporere i os selv – og det bliver vi så. Denne udvikling er
også begyndt.
For mange indbyggere betyder mindre plads til hver enkelt,
så der vil blive kamp om territorierne, som i naturen udgør en mekanisme, der
sørger for balance. ER der ikke noget territorium, er der ikke livsbetingelser
til stede. Altså er der her tale om den perfekte balance. Vi vil i
”udviklingen” op imod de 9 milliarder indbyggere se, at ubalancen stiger til
ekstreme niveauer. Det varer ikke længe, for der vil opstå massive, folkelig
protester mod denne såkaldte udvikling, som igen kun er på det fysiske plan.
Det er jo klart, at når der er for mange mennesker, så er der ikke hverken
arbejde, mad eller plads til alle. Her vil nogle indvende, at det kun er et
fordelingsproblem, men det er lettere sagt end gjort at lave en retfærdig
fordeling af ressourcerne. For de, der allerede har, vil ikke slippe det
opnåede, uanset hvor mange fattige, der banker på deres døre for at få del i
velstanden. Og desuden HAR vi sandsynligvis allerede passeret en grænse for
befolkningstilvæksten, men vi buldrer alligevel tanke- og visionsløst derudad
med vores vækststrategier.
Man kan sige, at jo mindre arbejdsløsheden er, jo mere
belastes kloden. Det er som i naturen i øvrigt: Når en bestand bliver for stor,
så sker der automatisk en reduktion, så man kommer ned på et bæredygtigt
niveau. Netop dette kan udgøre en stor fare for pludselige kæmpekatastrofer
senere i dette århundrede. Hvis vi absolut ikke VIL lade os begrænse
antalsmæssigt, så må naturen jo gøre det i den sidste ende, så et balanceret
antal individer kan overleve på den optimale måde.
Vi står foran nye overenskomstforhandlinger til foråret, og
her vil der også være bobleskabende forhold, man bør være opmærksom på. Den
danske model skal igen stå sin prøve, og de fleste synes, at den er
uovertruffen. Men den bygger på velstandsafhængigheden og kan derfor vise sig
at gøre mere skade end gavn i forhold til naturen. Hvis vi tildeler hinanden
goder, der er mere værd end den værdi, der skabes gennem arbejde, så skaber vi
en boble, som ikke er til gavn for andet end netop afhængigheden af at beholde
velstanden – og helst også udbygge den.
Markedet og boblerne
Alle områder, der har med markedet at gøre, og det er mange,
vil ikke kunne undgå bobler i et eller andet omfang. Markedet er en unaturlig
størrelse, da det mest kun handler om penge, bekvemmeligheder og materielle
ting i det hele taget. Det er forsvindende lidt, der handler om reel velfærd.
Derfor har vi fået velstandsproblemer. Vi bliver nødt til at foretage nogle
realitetstjek på alle områder af markedet. Det er virkelig tiltrængt. Kun på
den måde kan vi standse den beskæftigelsesboble, som er en del af årsagen til
arbejdsløsheden. Vi tror efterhånden, at det er en naturlov med alle vores
rettigheder, hvad arbejde angår. Men det vigtigste af alt, nemlig arbejde til
alle, det kan vi ikke skaffe. Og vil heller ikke kunne komme til det uden at
øve endnu mere vold på Moder Jord.
Derfor må det moderne ræs mod mere velstand stoppes hurtigt,
inden det går helt galt. Og det kan kun ske gennem bevidstgørelse, som helt
mangler i dag, hvor et kæmpestort flertal er blevet afhængige af det fix, et
moderne liv kan give.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar