Christiania i opløsning
Astrologisk set ligger der noget symbolsk i, at Christiania fra i går lukkede portene for publikum, såvel turister som hashkøbere og
-sælgere, der nu har måttet ty til enten at hamstre, hvad mange ifølge pressen
har gjort – eller at søge nye ”græsgange”, hvad mange har været nødt til.
Nemlig alle dem, der ikke fik hamstret.
Både Uranus (frihed), Neptun (opløsning) og Pluto (transformation)
er i spænding til flere planeter i fristadens stiftelseshoroskop. Det vil sige,
at udfordringerne er meget store for staden, både den interne struktur og det
økonomiske område er under forvandling. Og lukningen i denne uge kunne godt
symbolsk betyder, at en enten lukker Christiania forever, eller også kommer den
til at se helt anderledes ud, hvad der ikke vil hue flertallet af
christianitter, som nok ikke ligefrem synger med på ”Reseppten” i denne uge:
-
Vi er nitter, christia-nitter! Men udfordringer,
DET har de, og det vil komme frem i denne uge, hvor der er mange spændinger
generelt på himlen.
-
Vi må holde øje med, hvornår de når til enighed.
Det vil sige, hvornår den hvide røg stiger op fra Fredens Ark. Men se, sådan noget
kan godt snyde, lige præcis i forbindelse med Christiania. For der vil sikker
slippe en del hvide tågeskyde ud i ugens løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar