Kommentarer
3
Information
og tilbud
Vi har et
enkelt nyt eksemplar af Claus Houlbergs dvd med samtlige radio Lotus
udsendelser: ”Astrologiens symboler” på tilbud til 390 kr. Det vil sige ca. 60
timers foredrag på ét USB-stik! Send en mail for at reservere.
Antikvariatet
Der kommer
hele tiden nye bøger til, og nu har vi fået fat i disse sjældenheder:
Signe
Hasso/Helene Davis: Dit liv i tal (numerologi): 130 kr.
Chris Criscom: Spirituel dynamik: 130 kr.
Chris Criscom: Feminin energi: 130 kr.
Gangaji: You are that: 90 kr.
Grace Cooke: The jewel in the Lotus: 60 kr.
Send først en mail for at reservere
OG modtage betalingsinformation.
Årsskiftevits
Nytårskort
fra levemanden:
Vi havde en
jul, jeg aldrig glemmer –
og et nytår,
jeg aldrig vil kunne huske…
Ugens syner
af Kirsten Brun
Ugen er fyldt af mange
energifelter. Det er et bredt spektrum,
vi skal igennem i denne uge. Mest af alt handler det om at få sparket
gang i det kreative og skabende, men også det kærlighedsfulde og charmerende.
Der er en stor trang til frihed og til at søge nye græsgange. At se det hele
lidt med andre øjne, at søge og gå utraditionelle veje. Det er ikke altid, at
det spænder lige stille af, og der kan være nogle kraftige meningsudvekslinger.
Det er dog ikke deciderede konflikter.
Der er en accept i
kærlighedsenergien, der betyder, at især midt i ugen er det lidt kompliceret
for kønnene at forstå hinanden. Det er ikke kun i parforhold, men generelt. Det
betyder dog mest i kærlighedsrelationer, så lyt bedre efter, så er det lettere
at undgå konflikter.
Der er også et stort
aspekt af eventyr i denne uge, hvor mange får lyst til at se, om vingerne bær.
Det betyder, at man ser fremad mod nye mål.
De mest charmerende
vil have gode vilkår i denne uge. Men for os alle er det godt at møde verden
med charme og smil denne uge.
På den politiske scene
er der stadig noget uro i økonomien, og vi er langt fra færdig med at se på den
offentlige dyneløftning. Det gælder ikke kun i Danmark. Der er virkelig kraft i
energierne, som gør offentlige personer og instanser ansvarlige for deres
handlinger. Det gælder også I retssager, så der vil komme flere uventede udfald
frem i pressen.
Der er mange
vejrmæssige udsving i denne uge. Sidst på ugen falder der en ro over verden som
ikke er mærket længe, så weekenden er god til meditation og fordybelse.
Men en uge til at
smile og skabe - nyd det.
Ugen, der
kommer 3
Der er
stadig godt med spændinger i denne uge. Der er et storkvadrat (stærkeste
spænding overhovedet i ethvert horoskop, hvor det forekommer) mellem Jupiter,
Mars, Uranus og Pluto. Det er dog et unøjagtigt et af slagsen, da de enkelte
aspekter ikke er eksakte. Men der vil altid være en vis virkning. Især, fordi
der ikke er meget, der afspænder horoskopet. Det er kun Saturn, der opfører sig
nogenlunde anstændigt, da den i begyndelsen af ugen står harmonisk til Venus og
Solen. Det vil sige, at den bringer lidt stabilitet og ansvarlighed ind i
billedet.
De to
planeter, der, som beskrevet omkring nytår, senere på året danner et meget
smukt parløb i Løvens tegn, Venus og Jupiter, er begge retrograde. Det er, som
om de lige skal varme op og træne til dette stævnemøde i august. Men foreløbig
skaber de ikke megen harmoni i det kollektive horoskop. Venus er på vej tilbage
til konjunktionen med Pluto, og den er derfor stadig med i storkvadratet med de
4 nævnte planeter. Det vil sige, at der er noget lumpent over dels den
kollektive økonomi, og dels for de personer, hvis horoskop rammes af disse
meget stærke spændinger.
Paradoksale
aktiekurser
Økonomiplaneterne
er altså i turbulens, men som forudsagt buldrer aktiemarkedet derudad i årets
begyndelse. Det vil dog udjævne sig, især i årets sidste halvdel, så
aktieboomet ikke vil blive så udtalt som i år, når året skal gøre endeligt op
til den tid.
Læs mere om
dette og indslaget om aktiernes paradoksale himmelflugt, der blev bragt i
december. Indslaget beskriver, hvilke faktorer, der gør, at aktiekurser i
periode kan leve helt deres eget liv, hvor de ikke er i fodslag med den
økonomiske situation i øvrigt. Dette gør det vanskeligt at forudsige det
samlede indeks for de toneangivende aktier. Men det er stadig nemt at forudsige
den enkelte aktie, hvis man har tidspunktet for First Trade.
MANDAG
Der er ingen
eksakte aspekter i dag, så se under i morgen
TIRSDAG
Månen går ind
i Krebsen kl. 1.25 og giver et par dage med behov for nærhed og
familieaktiviteter. Kl 8.41 står Månen flot til Neptun og øger den nævnte
tendens. Samtidig øges intuitionen og drømmene denne formiddag, som er som
skabt til eventyr og fantasibetonede aktiviteter. Kl. 19.25 står Månen i
spænding til Uranus, og så er freden forbi for en stund. Dette kan give en
oprørsk, urolig aften med kamp for frihed og idealer. I realiteten udløses hele
det nævnte storkvadrat, der er nævnt i indledningen, selv om de enkelte
aspekter ikke er helt eksakte, så både aftenen og natten kan blive turbulent.
Gå tidligt i seng, hvis du kan, ellers kan det blive svært at være udhvilet i
morgen tidlig. Pluto sørger dog for, at nogle falder i ”deres livs søvn”, hvor
søvnen er så dyb, at det kan blive svært at vågne rigtigt igen. Vær forsigtig,
hvis du har nattevagt eller af anden grund skal være oppe i nat.
Til gengæld
er aften og nat gode til definitive beslutninger, der kan få indvirkning på
resten af ens liv.
ONSDAG
Dagen
starter med højt humør for nogle, hvad der også kan være tiltrængt, når mange
kan have fået for lidt eller for dårlig søvn. Men det er værd at tænke over, at
man helst ikke skal blive overkåd og springe ud i bilen eller cyklen og køre på
arbejde. Tag det en kende roligt og kør ikke for hurtigt – og overdriv ikke,
for det kan give bagslag. Så den står på det stille, rimeligt gode humør, som
man værner om. Kl. 6.06 står Månen nemlig eksakt på Jupiter, og så kører det
slag i slag det meste af dagen med spændinger. Kl. 13.03 er Månen i spænding
til Mars, og så kan temperamenterne komme op at køre og følelserne kan sidde
uden på tøjet. Kl. 15.15 går Månen i spænding til Venus, og det kan gå lidt ud
over eftermiddagshyggen. Nogle kan få kaffen galt i halsen. Men om aftenen
genetableres stabiliteten meget, da Månen står godt til Saturn kl. 20.59 – det
dækker i realiteten hele aftenen.
TORSDAG
Kl. 5.52 er
der fuldmåne, Månen er i eksakt opposition til Solen. Dette kan give
følelsesmæssige svingninger, selv om det ikke er i alvorlig grad. Der er nemlig
ikke andre spændinger til de to planeter end dem, de danner til hinanden.
Kl. 14.00
går Månen ind i Løven og skaber et par dage med store armbevægelser, storhed og
ædelmodighed. Mange udviser storsind og går ikke i små sko.
Kl. 18.13
står Venus i eksakt spænding til Mars, de to kønssignifikatorer. Dette kan
sætte lidt skår i den ægteskabelige lykke. Især fordi Venus kører baglæns og er
på vej mod Pluto. Vi er altså inde i nogle dage, der kan give pænt store
konfrontationer i ægteskaber og andre tætte relationer. Vær derfor forsigtig
med, hvordan du reagerer, især hvis du er født omkring disse datoer: 1.1.,
1.4., 1.7. og 1.10, uanset årstal og fødested. Er man født i den første uge i
disse måneder, rammer spændinger ens Sol.
FREDAG
Kl. 7.25
står Merkur i eksakt harmoni med Uranus, og DET giver opfindsomhed og meget
stærk mental aktivitet, som også begunstiger kommunikationen og formidlingen.
Hvis man skal have ting sagt eller på anden vis kommunikeret ud, så giver dette
aspekt god vind med på vejen – medvind. Især tidligt på dagen. Her er Månen dog
også i spænding til kommunikationsplaneten Merkur, og så kan der let komme lidt
for mange følelser med i projekterne. Men det rører ikke ved, at formiddagen er
genial til nye ideer og kommunikation. Og det kan være af virkelig original
karakter, der giver genlyd over det ganske land. Kl. 8.08 står Månen ydermere
gunstigt til Uranus og betoner disse tendenser.
LØRDAGkj
Der er kun
et aspekt i dag, nemlig kl. 9.51, hvor Månen er i spænding til Saturn. Dette
kan give en meget træg start på dagen, så man må håbe, at mange er gået
nogenlunde tidligt i seng i aftes. Så dagen starter lidt surt, og det er svært
at komme i omdrejninger. Tag det roligt, så hjælper det. Godt det er lørdag,
hvor mange har fri.
SØNDAG
Dagen mener
til dyb ro. Månen går ind i Jomfruen kl. 2.23, så det kan være en dag, men får
lavet et par småting og nusset lidt rundt. Kan man ikke komme af sted med
dette, må man i hvert fald forsøge at tage det så roligt som muligt, så man
ikke overanstrenger sig. Især om formiddagen er den gal. Kl. 9.55 står månen i
eksakt spænding til Neptun, og det svækker dømmekraften alvorligt. Her gælder
det om at bruge intuitionen og mærke godt efter, især hvis man skal noget
vigtigt. En god dag at sove længe.
Arvingerne
Der hare
været klaget over, at lydniveauet er alt for lavt i denne tv-serie. Det passer
meget fint med horoskopet, at kommunikationen ikke er optimal. Merkur er som
tidligere beskrevet med i et storkvadrat den 1. januar, hvor serien havde
premiere.
At
kommunikationen også er meget dårlig mellem visse figurer i serien, er også
sikkert og vist. At Solen også er med i spændingen er interessant set med
astrologiske briller. Solen er patriarken, som tidligere altid var en mand. Nu
er han dels skiftet ud med en kvinde, og dels er det en meget speciel kvinde,
som ikke er nogen ordentlig rollemodel for patriarker- eller her: matriarker.
Der er vist ikke meget at se op til med hende. Men her kommer der en
interessant vinkel ind. Arvingerne er ikke den eneste film, der tager livet af
patriarken. I flere serier har patriarken kæmpet noget af en dødskamp, og
dermed tager man på en måde liver af kernefamilien. Hertil kan man sige, at det
måske også er det, der er ved at ske i samfundet, og derfor beskriver serierne
en kollektiv tendens. Men mon ikke også disse populære serie har en vis
afsmitningseffekt, så de påvirker en givet udvikling til at gå hurtigere, end
den ellers ville have gjort?
Ved at se
mig rundt blandt klienter og bekendte synes der at være en stigende tendens til
en opsplitning af kernefamilien. Det bliver mere og mere almindeligt, at i
hvert fald den ene at parterne i et parforhold har mere flydende
familieforhold. Nogle gange er det begge parter, det handler om.
Men det er
ikke så underligt astrologisk set, når Pluto kører gennem Stenbukken, som står
for de grundlæggende institutioner og strukturer i samfundet. De er under
forvandling – ja, under opløsning. Så man kan sige, at serierne danner et fint
billede på den astrologiske forklaringsmodel.
Erdogan i
klemme
Den tyrkiske
leder Erdogan er født den 26. februar 1954 i Rize ved den tyrkiske
Sortehavskyst. Fødselstid ukendt.
Sidste år
efter valget, hvor han blev valgt for tredje gang, begyndte nogle kraftige
protester mod ham. Nogle mente, at der var fusket med valgresultatet. Og så er
der noget ”arabisk Putin” over ham, og det gider tyrkerne ikke. Han trækker
magt ned over hovedet på sit folk, og det er galt.
Astrologisk
set er det hele lige efter bogen, og det er begyndelsen til enden på hans
styre, den såkaldte erdoganisme. Han er ved at tage hul på en Neptun-spænding
til Solen, Mars og Månen, så inden for et års tid eller to er han færdig, og
han bliver i hvert fald ikke genvalgt.
I
februar-marts begynder Saturns spænding til Pluto, og så får han kamp til
stregen i det kommende år. Han vil dog også forsøge at spille diktator-kortet
og være den, der bestemmer. Han sidder virkelig på et yderligt mandat.
Go to
Helmand
Nå nej, go
FROM Helmand, skal det jo hedde, for snart forlader både England og Danmark den
afghanske provins, hvor de har samarbejdet gennem 12 år. Vi vandt ikke krigen,
og slet ikke freden, som vi forudsagde for mange år siden.
Nu stikker
vi halen mellem benene og forlader landet som en flok ”defaitistiske
tøsedrenge”, der ikke vil eller kan fuldføre sin opgave. Vi overlader
helmændene i en umulig situation til en regering og et militær, der trods forsikringer
om det modsatte, slet ikke er gearet til at varetage situationen, som den
kommer til at tage sig ud. Taleban er parat til at gøre sin store indflydelse
gældende, og Al Qaida lurer i horisonten.
Naturligvis
er indsatsen ikke totalt forgæves, kun næsten. Der vil altid være rester af
ting, der kan bruges, efter at besættelsesmagterne DK og GB har forladt
provinsen.
Men det
bliver meget svært at kunne kalde interventionen for en succes, når vi blot ser
et år frem.
Og så er der
jo også lige Irak…
Der er
virkelig kaos i Irak nu, og det har DK også et vist ansvar for, naturligvis
sammen med USA, der har det største ansvar. Begge lande tog med besættelsen
parti for den ene part i konflikten og blev derved en del af konflikten. På den
måde var det ikke et decideret indgreb i konflikten, men en støtte til den ene
part. Fogh-regeringen have ikke en politik, der handlede om Irak, men en
politik, der handlende om at følge USA. Derfor bliver vi automatisk
medansvarlige for, hvordan det gik i Irak.
Hele 8.000
civile døde sidste år i Irak. Krigen startede den 20. marts 2003, og DK gik med
den 15. maj 2004 på de mest hæslige aspekter, man kan forestille sig. Mars
(krig), Neptun (kaos), Merkur (tanker), Månen (folket) og Jupiter
(overdrivelser) står i den stærkeste spænding, man kan forestille sig, et
såkaldt storkvadrat. Og så er Solen uaspekteret, men det var jo heller ikke os,
der startede krigen, vi var blot følgesvende. Det burde forbydes at sætte så
store projekter i gang på sådanne horoskoper, hvor der er en til vished
grænsende sandsynlighed for, at det vil gå galt.
Nu skal det
betones, at stort set alle mennesker går i krig af positive, forståelige
årsager – ikke kun for at skade andre, men for at kæmpe for sin egen nations
ret. Præcis, som da Danmark kæmpede mod tyskerne, selv om det var med modsat
fortegn.
Danmark er
dog færdig med sin krigskarma forstået på den måde, at vi erklærer en anden
nation krig. Det må andre gøre, og så træder vi hjælpende til og påtager os
derfor et medansvar for krigen. Men selv dette vil være slut i dette århundrede
og overgå til decideret nødhjælp.
Sult- og
mættelsesprincippet rammer madbranchen -
Price i
krise
Sult- og
mættelsesprincippet er ifølge Martinus en grundpille i åndsvidenskaben. Det er
en underafdeling af skabelsesprincippet og har dermed betydning for alt det,
der er skabt og skabes.
Når sulten
er stillet, komme følelsen af at være mæt. Når man har prøvet dette hen over en
længere periode, kan man blive ”permanent mæt” af det ene eller det andet, fx
en følelse eller en sult efter mad. Og så bliver man træt af det, man ellers
havde været så glad for og følt et behov for at tilfredsstille.
Vi har
gennem mange år set et stigende antal madprogrammer på tv i alle afskygninger.
Kendte og ukendte har flokkedes om tv-komfurerne og skruet/trykket flittigt på
knapperne. Jeg vil tro, at sult- og mættelsesprincippet fra i år vil sørge for
at mindske antallet af disse mad- og kagelavningsprogrammer, så det kommer ned
på et mere rimeligt niveau.
Et andet
tegn på dette kunne være uroen i restaurationsbranchen. Vi har set et stigende
antal gæster, der er blevet syge af maden, mest østers. Både Noma og Pricerne
var udsat for denne vederstyggelighed, som påfører folk lidelser i flere dage
efter. Og vi har set kollegial uro, bl.a. mellem Claus Meyer, der ejer Noma, og
Rene Redzepi, Nomas chefkok. Og nu er det kommet frem, at brødrene Price er
blevet bedraget af deres egen restaurantchef, som er blevet fyret.
Som det
fremgår af tidligere indslag på bloggen samt den spændende artikel om Nomas og
Redzepis horoskoper i et tidligere nummer af HOROSKOPET, har både Redzepi og
Noma været igennem nogle heftige spændinger, som var ved at lukke Noma for ca.
3 år siden.
Hvad angår
Pricernes horoskoper er der ikke meget at hente i Adam Prices horoskop. Men det
er der derimod i rigt mål i James´ horoskop. Uranus/Pluto-spændingen spænder
hans Venus (mad, nydelse) op. Og da den står i Vægtens (andre mennesker,
publikum) kunne man sagtens forstille sig, at han i løbet af 2014 glider ud af
rampelyset, i hvert fald, hvad mad angår, og der er jo blevet en væsentlig del
af hans offentlige optræden.
Og da
kriseplaneten Saturn også er inde i billedet i år (udløser hele året hans
Mars/Uranus-spænding), så skal der helt sikkert ske noget endegyldigt, måske
endda noget dramatisk – eller en drastisk beslutning om stop eller pause på
ubestemt tid. Og så har jeg slet ikke nævnt Neptuns (bedrag) udløsning af hans
Merkur/Pluto-spænding! Jo, der er virkelig lagt i kakkelovnen.
Det ser ud
til, at brødrenes madmæssige veje skilles nu.
Lady Gaga
fyrer løs
Lady Gaga
skrev vi en større artikel om i HOROSKOPET nr. 4/12. Her kom vi ind på, at Pluto/Uranus-spændingen,
som kører på himlen i 2011-16, udløste hendes Sol/Neptun-spænding – og at det
kunne betyde en del for hendes karriere. Neptun har at gøre med svindel og
bedrag – folk, man ikke kan stole på. Og det tør siges! Det er nu kommet frem,
at hun har fyret sin manager, der jo skulle støtte hendes karriere, og tjente
godt derved. Men nu viser det sig, at han kun har haft øje for sig selv og sin
egen indtjening. Han kunne ikke få nok og blev fyret. Gaga føler sig ifølge
hendes egen hjemmeside forrådt. Og desuden overbebyrdet med arbejde for at
kunne betale flere og flere penge til andre end sig selv.
Typisk
Neptun, og typisk Pluto. Men nu er hun færdig med denne spænding, som er afløst
af lutter harmonier, så nu kan hun tørre sveden af panden og komme videre med
sin karriere uden at skulle trækkes med kedelige personager.
Men i den
seneste tid har mottoet været at ”fyre en fed”, selv om vi ikke ved, om de
fyrede har været fede – bortset fra en enkelt, som skulle have været
overordentlig selvfed.
Kinas Pluto
Vi har i det
forløbne år skrevet en hel del om Kina og Plutos indflydelse i landets
horoskop. Det moderne Kina blev grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i
Beijing. Og alle forløb, der er begyndt den 1. oktober, har i de seneste par år
været igennem en periode, hvor Pluto har været i spænding til Solen. Pluto står
for nationaløkonomi, og vi har hårdnakket påstået, at den kinesiske økonomi i
2012-13 har haft grundlaget for overophedning af økonomien. Resultatet af en
sådan proces skal kunne ses i 2014, hvor man kan se virkningerne af Plutos
hærgen. Det skal blive spændende at se, om landet tager en økonomisk mavepuster
– eller hvordan det nu vil tage sig ud specifikt. Men en mærkbar virkning SKAL
der komme, hvis man kan regne med Maos kulturrevolution som starten på det
store rige. Og det vil jeg bestemt regne
med.
Det går ski´
galt – og det er ”Merkel-igt”
Tyskerne
plejer at være ret gode til at stå på ski, men i den senere tid er det ski´ da
gået helt galt. Først væltede den mest populære sportsstjerne i de franske
alper og kom meget slemt til skade på en rimelig skjult ”klippetop”. Dernæst
var det selveste den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der faldt og fik et ufuldstændigt
hoftebrud, så hun kun kan bevæge sig med krykker og rollator i ca. 3 uger. Hun
arbejder dog ufortrødent hjemmefra.
Schumacher
har vi lavet horoskop på tidligere, og han er på vej ind i en Pluto periode som
alle, der er født den 3. januar. Men han skal nok overleve, dog desværre nok
ikke uden mén. Hvad angår Merkel overlever hun også, men ikke politisk ud over
den indeværende valgperiode, da hun også er på vej ind i stærke spændinger.
Vi har også
hendes fødselstid, og i denne tid er der fine aspekter fra både MC og AC. Til
gengæld er Mars i spænding til hendes fødsels-Merkur. Samtidig er transit
Saturn (knogler, skelet) i spænding til Pluto hele året, men mest frem til og
med Mars, hvor hun skal tage den med ro. Transit Uranus (pludselige hændelser)
står i spænding til både Merkur og Jupiter. Og det sammen gælder transit Pluto.
Samtidig er Neptun i spænding til hendes Venus fra begyndelsen af 2014, så der
er virkelig grund til at være påpasselig i alle handlinger, private som
professionelle.
Fra
akuttelefon til kaputtelefon til absurdtelefon på 0,5 sekunder – nu støtte med
15 millioner
Det er lidt
ligesom med lyden i Arvingerne. Lyd er en vigtig del af kommunikation, når
talen er om tv-serier – især de ikke-tekstede, naturligvis. Det er det samme
med tavse telefoner, hvor man enten ikke kan komme igennem eller har meget lang
ventetid. Som beskrevet står kommunikationsplaneten særdeles spændingsfyldt
lige omkring nytår, så alle tiltag, der er startet her vil være født med
formidlingsudfordringer. Kender du til flere af disse tiltag, skrive gerne en
linje derom til astrologi@astrologihuset.dk
Pluto er
også inde i billedet med meget stærke spændinger. Den står for økonomi, så den sejler
naturligvis også meget lige fra begyndelsen. Faktisk så meget, at der kun gik
11 dage, så måtte der punges ud med yderligere 15 millioner skatteyderkroner.
Alt sammen noget, der let kunne være undgået gennem bedre planlægning. Men selv
de nødvendige 15 millioner kan det blive svært at skaffe, selv om de på en måde
ER afsat som buffer i budgettet på forhånd. Venstre vil bl.a. vide helt
præcist, hvad pengene skal gå til, før de siger ja – meget forståeligt. Men når
det nu er blevet nødvendigt, så SKAL pengene jo findes, så det går igennem i
den sidste ende, blot ikke uden sværdslag.
Nu er det
ved at komme på tale, at det skal undersøges, hvordan det kunne gå så galt.
Tænk, at man vil spilde tid på dette også, når det står tindrende klart, at der
er tale om dårlig planlægning – og et udfordrende horoskop.
Det er ikke
alene surt – det er absurd…derfor foreslår jeg endnu et nyt navn til 1813,
nemlig Absurdtelefonen.
Coop Bank
Vores
research har fastslået, at Coop Bank åbnede den 12. juni 2013 i Albertslund.
Dette giver et overraskende horoskop for en bank. Det er heldigt, at det ikke
er en almindelig bank med kundekontakt, det ville aldrig have gået. Det er en
udelukkende internetbaseret bank, hvor man dog kan komme i kontakt med den
telefonisk.
Teknikplaneten
Uranus står da også særdeles centralt i 10. hus (mål) med hele 4 aspekter.
Desværre er de 3 af dem spændinger, da Uranus er med i et T-Kvadrat til Pluto,
Merkur (kommunikation) og Venus (penge). Både Venus og Merkur står i 12. hus,
så det er ikke underligt, at banken lever ”skjult”, i hvert fald rent fysisk.
Månen (folket) står tæt på AC i Løven, så man vil gerne være en stor og stærk
bank. Nu er der bare det ved det, at det vil koste en pris og nogle knubs eller
udfordringer, da Månen og AC begge er i spænding til Saturn, der giver
forsinkelser og forhindringer. Mars står i spænding til Neptun, så der kan
mangle realisme – og så er Solen stort set uaspekteret. Dog er den med i en
konjunktion til Jupiter, som står ca. 6 grader væk, så den ER der, og det er
det aspekt, der skal redde det hele.
Men det er
ikke et horoskop, der kan være opfundet af en astrolog. Dette kunne ellers have
gjort livet lidt lettere, men der er jo altid en årsag til, at tingene er, som
de er. Det bliver spændende at følge denne banks udvikling. Det sikre er dog,
at banken pr. automatik vil have et stort kundegrundlag og derfor nok skal
klare sig. Blot kunne det være sket på et tidspunkt, der ville have gjort det lidt
lettere.
2024/25
bliver en meget markant periode for banken, hvis grundlag vil være truet til
den tid, hvor Pluto udløser Månens spænding til Saturn. Nogle få år senere står
Neptun (opløsning) og udløser Mars/Neptun-spændingen. I 2040-44 udløser Pluto -
regnet ud i hovedet - den nævnte spænding, men så er vi jo et kvart århundrede
henne, og det er vist mere end rigeligt.
Oliver
Bjerrehus Plutoramt
I den forgangne
uge kom det frem, at Oliver Bjerrehus scorer elendige seertal i denne sæsons
”Big Brother”. Sidste søndag var tallet helt nede på katastrofale 88.000 seere.
Måske er det et tegn på, at seerne er på vej væk fra reality-tv. Eller også
kunne det delvis skyldes, at Oliver Bjerrehus er én af dem, der er født i
begyndelsen af oktober, helt præcist den 6. oktober 1975. Dette vi skrevet
meget om på det seneste. Han er født med en konjunktion mellem Solen og Pluto,
og det er den, som både Uranus og Pluto er i spænding til i denne tid. I det
seneste par år har han haft Neptun i spænding til Venus, så allerede her er
hans stjerne begyndt at falde noget. I de næste ca. 2 år kan den let falde
yderligere.
Det skal
lige med, at Oliver Bjerrehus ikke nødvendigvis har gjort et dårligt stykke
arbejde som studievært, men seerne har i hvert fald ikke belønnet Big Brother,
tværtimod.
Den
sandsynligste mekanisme i forhold som det ovennævnte er dog – astrologisk set –
at Pluto gennemløber Stenbukkens tegn, hvor alt ”overflade” går en hård tid i
møde, herunder reality-tv. Og for den sags skyld også dens ”stjerner”, hvor
Bjerrehus blot er ét eksempel.
Flere danske
motorsportsstjerner hører også til blandt dem, der er fra begyndelsen af
oktober, bl.a. 2 gange Magnussen, Tom Kristensen, som alle har Pluto-besøg de
næste to år. De to gamle lægger måske styrthjelmen på hylden, eller kører som
old boys – i bedste Pluto-betydning.
UGEHOROSKOP uge 3 - 2014 af astrolog Lykke
Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Udfordrende eller fantastisk, der er
faktisk begge muligheder, når det kommer til kærlighed og parforhold. Du vil
snart opleve at jeres forhold bevæger sig i en helt ny og spændende retning,
men det er også op til dig at tage styringen. Du får nogle store gennembrud,
når det kommer til din karriere og dine mål.
PS: Tal med din
partner, det gør en stor forskel.
|
TYR
|
Det kniber stadig lidt med
kommunikationen mellem dig og de mennesker, du omgås. Hvis du er opmærksom på
dette, vil du være i stand til at forhindre eventuelle misforståelser.
Tingene går fremad, især på hjemmefronten, og snart kan du trække vejret
meget lettere.
PS: Begynd
allerede nu at planlægge din weekend.
|
TVILLING
|
Den fysiske tiltrækning mellem dig og din
partner, eller en potentiel partner, er stor. Du har alle muligheder for at
gøre dit parforhold endnu dybere. Der er dog en slange i paradis, en ven kan hviske
i dit øre og skabe problemer – dette skyldes jalousi. Undlad at diskuterer
økonomi, og brug ikke alt for mange penge.
PS: Ryd op og
smid væk.
|
KREBS
|
Der er fokus på
mange områder af dit liv og din hverdag. Derfor bliver der nok at se til.
Mennesker du møder giver dig udfordringer, da du vil finde, at det er svært
at arbejde sammen med andre, da de er mindre fleksible. Jobbet bliver travlt,
og det samme bliver hjemmefronten.
PS: Du må være
effektiv og hurtig.
|
LØVE
|
Der er ingen tvivl om, at du holder meget
af en god diskussion. Det kan dog tage overhånd, og bølgerne kan gå højt.
Opdager du, at du er gået over andres grænser, så vær ikke bange for at
undskylde. På hjemmefronten må du uddelegere opgaverne, ellers bliver du
irritabel.
PS: Start ugen
stille og roligt.
|
JOMFRU
|
Du må regne med forsinkelser eller
aflysninger vedrørende arrangementer, som du ellers har glædet dig til. Det
åbner dog op for nye muligheder, så brug dit kreative blik til at finde på
alternative løsninger. Du nyder at være sammen med gode venner, men de sætter
dagsordenen.
PS: Tænk over,
hvad du bruger dine penge til.
|
VÆGT
|
Du har mange muligheder, men du skal være
klar til hurtigt at gribe dem, der kommer din vej. Beslutninger skal træffes
hurtigt, og dette gør du bedst selv. Spørger du for mange til råds, bliver du
bare forvirret. Der er ting omkring din bolig, der stresser dig, men du må
tage det roligt.
PS: Bevar
overblikket.
|
SKORPION
|
En afventende attitude kendetegner dig,
men det forhindrer dig faktisk i at få nogle fantastiske oplevelser. Kast dig
ud i tingene og prøv at se lidt mere nuanceret på det, der sker. Planer kan
godt laves om, uden der sker en katastrofe. Der er mulighed for flirt og
passion.
PS: Gør noget som
du nyder.
|
SKYTTE
|
Der er travlhed omkring dig, og du kan
hurtigt blive involveret i diverse opgaver. Dette tager fokus væk fra dine
egne ting, men selvfølgelig skal du også give en hjælpende hånd til dine
venner, når det kniber. Du er god til at kommunikerer med andre.
PS: Husk at
slappe af.
|
STENBUK
|
Selvom det er svært for dig, så bed andre
om hjælp til at nå dine opgaver og mål. Der er ingen tvivl om, at du nok skal
nå det hele, men da du selv har hjulpet mange, vil de bare være glade for at
gøre det samme for dig. Du har nok at gøre, så vent med de opgaver du kan.
PS: Mulighederne
er mange.
|
I
VANDBÆRER
|
Du kommer hurtigt til at kede dig, hvis
der ikke sker noget nyt og spændende. Du er nysgerrig og har masser af
energi, så du kan selv få tingene til at ske, fremfor at vente på dem. Du vil
nyde at komme lidt væk fra dine vante opgivelser, det giver dig nemlig ny
inspiration.
PS: Jobmæssigt
kan der opstå tilbagefald.
|
FISK
|
Det bliver ikke den letteste uge, det er
nemlig svært for dig at se helt klart. Samtidig synes tingene at gå tilbage og
ikke fremad. Det er heldigvis midlertidigt, så brug ugen til at samle op på
og afslutte gamle projekter, samt rydde lidt op. Gør arbejdet til en leg, lav
lidt sjov med dem omkring dig.
PS: Spar på
pengene.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar