Sammen med Jasmin vandt Anthony X Factor i sidste uge.
Anthony er vores glade og populære postbuds søn, og jeg bad om Anthonys
fødselsdata. Han er født den 6. april 1994 i Glostrup, og (den progressive) Venus
står på hans MC. Og Venus er mere inde i billedet, da (den progressive) Sol stod på
hans fødsels-Venus. Altså to meget flotte henvisninger til, at sejren var inden
for rækkevidde.
I slutningen af marts havde Anthony også besøg af hele 3 transitter.
Jupiter (held, berømmelse) stod godt til sig selv, Saturn (ambitioner) stod godt til Neptun (drømme, glamour), og Neptun stod godt
til Venus – ja, Venus igen. Det er nydelsens planet, og Anthony har rigtigt
fået mulighed for at nyde sejren og berømmelsen.
I løbet af de næste par
måneder står Neptun (drømme) på hans DC (publikum) og Saturn (mål), og så vil berømmelsen
begynde at kræve sin pris. Men den unge mand (som Anthonys far kalder MIG, hver
gang han komme ind ad døren her i huset med pakkepost, og det selv om jeg næsten kun være bedstefar
til hans søn) har også et væld af harmonier fra Jupiter og Saturn. Dette viser,
at han nok skal komme igennem det på en god måde. I hvert fald, når han jo
også har sit væsen og sin jordforbindelse og fornuft med sig. Han skal bare
passe lidt på dårligt selskab, som Neptun også repræsenterer. Det vil sige rygklappere
og lignende.
TILLYKKE med den flotte sejr, Anthony!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar