Bankunionen – gys(ser)

Så skete det igen i EU, at man fik valgt et af de astrologisk set mest spændingsfyldte dage, man næsten kan forestille sig. Den 15. april, formentlig midt på dagen (men ved nogen tidspunktet, hører jeg MEGET gerne derom) blev unionen vedtaget som et af de mest ambitiøse EU-projekter siden Euroen. Det var det sidste element i unionen, der blev stemt igennem, nemlig den fælles afviklingsmekanisme, som ligner den danske model en del: Finansiel Stabilitet. Der er derfor gode elementer i den, men vedtagelsen har fået sig et alvorlig problem, der ikke vil kunne undgå at slå igennem på et tidspunkt, ikke længe fra starten – nemlig de mange spændinger i beslutningshoroskopet.

Der var ikke alene et storkvadrat, som vi har skrevet sidevis om i år. Men det var også fuldmåne, hvor Solen og Månen står i spænding til hinanden. Eneste opløftende ting ved dagen i går i forhold til bankverdenen var, at Venus og Pluto, de to pengeplaneter, stod i harmoni med hinanden.

Det er symptomatisk, at vigtige beslutninger og implementeringer i EU sket, når der er flest mulige spændinger. Fortsætte det sådan, bliver EU aldrig den folkelige konstruktion, som mange efterlyser. Det vil vedblive at være politikernes projekt og virke fjern for befolkningerne.

Og med et sådant horoskop burde ingen lande tilslutte sig denne union, heller ikke Danmark. Den vil skabe splid blandt medlemslandene, og måske endda blandt bankerne. Det skal dog siges, at Eurolandene er bundet til at være med, så der er allerede en slags splittelse fra start, når nogle er bundet, og andre ikke.

De skulle have ventet nogle dage, mindst...

Faktisk er der et tidspunkt en af påskedagene, der er det absolut optimale, hvis man skal beslutte eller oprette noget. Jeg vil lægge godt mærke til dette pog se, om EU måske opdager dette tidspunkt. Men åh nej – det ligger jo i påsken, og så arbejder man jo ikke!

Jeg vil anbefale regeringen at arbejde for et nej under sådanne astrologiske omstændigheder. Men det vil den nok ikke være med på, da det yderligere vil fokusere på den danske fodnotepolitik, som resulterede i de 4 danske forbehold, som har skabt så megen postyr.