Ugen astrologisk set – 17
Indhold
Information og tilbud
AstrologiHuset søger lejere
Efterlysning af oplevelser
til næste nummer af HOROSKOPET
Indslag, der lægges direkte
på bloggen
Minihoroskoper og
telefonkonsultationer med Karl Aage Jensen
2014-efemeride på tilbud
Nyhed: 50 Inspirationskort med
Eckhart Tolle fås igen
Billige Martinus-bøger
Humørhjørnet
Modvind på cykelstier – ny
Christiania cykel-slagsang
Ugens synes af Kirsten Brun
Ugen dag for dag
Lavineulykke – værste
nogensinde
Danske kræftceller sendt ud i
rummet
Bankunionen på plads
Ukraine
Danmark – et land med
forbehold…
Færgeforliset
Gabriel Garcia Marquez gået
over
Fogh tilbage til Danmark? Ja,
da!
Ugehoroskoper for alle tegn
Information og tilbud
AstrologiHuset søger
lejere
Vi er kommet ud i en usædvanlig stor krise efter at vi på et
år har mistet 3 af vores største lejere af undervisningslokaler (workshops,
foredrag m.v.).
Det har skabt et stort tomrum, som det er meget vigtigt
hurtigt at få fyldt ud. Vi beder derfor læserne om at give besked, hvis man
selv – eller nogen, men kender - har brug for lokaler. Lokalerne kan også bruges til konsultationer,
men ikke på en måde, så man kan have grej stående til brug fra gang til gang.
Dette er på grund af begrænset plads kun muligt, hvis man fx kører fast
uddannelse/kursus her.
Lokalerne er lyse og indbydende. Udover selve møde-/undervisningslokalerne
er der fælles køkkenfaciliteter med andre brugere samt mulighed for brug af
reception. OBS! Måske har du en anden tanke med brug af lokalerne, så er vi ret
fleksible. Du er altid velkommen til at komme og se - måske er det noget du kan
bruge. Vi er her hver dag fra 8.30 til ca. 17.30. Det er bedst at komme en
hverdag, selv om vi også er her i weekenderne. Ring helst i forvejen, så vi kan
afsætte ekstra tid om nødvendigt. Mail til astrologi@astrologihuset.dk eller ring på 3645
0545.
Se alle informationer på http://astrologihuset.dk/oversigt/udlejning.html
Efterlysning
Næste nummer af HOROSKOPET har temaet sundhed og sygdom på
programmet. Vi efterlyser oplevelser med mirakelhelbredelser via alternativ
eller almen behandling. Vi vil også tage det modsatte emne op, nemlig
fejlbehandling med alvorlige følger. Hvis du har været udsat for nogle af disse
ting, hører vi gerne fra dig på astrologi@astroilogihuset.dk
– det hele kan ske anonymt.
Indslag, der lægges
direkte på bloggen
Husk, at der på bloggen lægges separate indslag på i ugens
løb. Det handler mest om sport, kortere
indslag om aktuelle begivenheder. I sidste uge var der fx noget om
Bakkens åbning for 2014-sæsonen, som jo ikke havde det mest harmoniske horoskop
– sådanne er meget sjældne i denne tid, så derfor skal man kontakte sin
astrolog, hvis man vil sikre sig ikke at opstarte projekter på en af de mange
dage med særdeles spændingsfyldte horoskoper. Vi skriver også om horoskoper for
ulykker og naturkatastrofer. Hvad ulykker angår, er det et led i den forskning,
jeg er i gang med, og som gerne på et tidspunkt skulle hjælpe med til at mindske
antallet af ulykker, fordi man får mulighed for at være ekstra opmærksom på de
perioder, hvor der er særligt mange spændinger, som kan have indflydelse på
trafikale forhold.
Længere artikler fra andre astrologer lægges også nogle
gange direkte på bloggen. Dette gælder fx Holger Stavnsbjergs esoteriske
artikel om Ukraine-krisen, som blev lagt på for et par dage siden. Se her, hvad
der ellers er lagt på:
Succes med minihoroskoper
og telefonkonsultationer
Der har vist sig at være et stort behov for minihoroskoper.
Derfor har astrolog Karl Aage Jensen indført 20-minutters horoskoper til 400
kr., som også kan tages telefonisk efter forudbetaling. Større horoskoper kan også
fås telefonisk mod forudbetaling: Års-, fødsels-, par- og børnehoroskoper
tilbydes med efterfølgende tilsendelse af lydfil af samtalen. Bestil på www.astroshop.dk eller på tlf. 36 45 05 45.
2014-efemeride på tilbud
Vi har et stk. tilbage af Raphaels Ephemeris 2014 med de
mange detaljerede informationer for hver dag året rundt. Normalt koster den 79
kr. - nu koster den kun 49 kr. plus porto, som spares ved afhentning.
Nyhed
Eckhart Tolles eftertragtede ”50 inspirationskort” har været
udsolgt længe. Nu er et nyt oplag endelig kommet hjem og kan bestilles på www.astroshop.dk
Martinus-bøger
billigt
Her er tilbud på forskellige bøger af og om Martinus:
Påske (74 sider): 35 kr.
Juleevangeliet: 35 kr.
Pinseglans over livet: 35 kr.
Bønnens mysterium: 35 kr.
Menneskeheden og verdensbilledet (164 sider): 55 kr.
Det Tredje Testamente, Livets bog III (1.320 sider!): 149
kr.
Kurt Christiansen: Martinus og hans livsværk bind 1-2 (store
indbundne A4 murstensbøger med dokumentation fra hele Martinus´ liv og virke):
Samlet 400 kr.
Humor-hjørnet
-
Hvad er de to hotteste emner i Danmark lige nu?
-
1813 og 1864…
-
Mange læger ringede på 1813 lige fra starten
-
Hvorfor det, var de da syge?
-
Ja, på en måde, de var skinsyge
-
På hvem dog?
-
På sygeplejerskerne!
-
Ha! Vidste du så, at disse læger af samme grund
har dannet deres egen organisation?
-
Nej da, hvad?
-
Læger uden grænser – overhovedet!
-
O.k., men de kunne have kaldt den noget mere
opfindsomt!
-
Hvad dog?
-
Det medicinske Broderskab!
I ka´ ikke slå os
ihjel – nej tak til cykelkraft
-
Nu med
humor og i NY udgave i forhold til blogudgaven med modvind på alle cykelstier
-
Christianias
nye ”cykelslag”-sang
På Christiania skal der anlægges en cykelsti, så cyklister
kan cykle igennem det attraktive område. Selv om det blev vedtaget så langt
tilbage som i 2008, afføder det nu så mange protester fra Christiania, af SF
har følt sig nødsaget til at forlange timeout i sagen. De håber nok, at få sat
en ”kæde”reaktion i gang for at holde ”hjulene” i gang og på den måde at holde
tilhængerne ”stangen” og efterhånden få ”styr” på tingene. Og måske endda give
dem ”baghjul” – måske endda ”punktere” dem, så de må til at ”lappe” forslaget.
Men mon ikke de har sat sig for sent i ”sadlen”, kørt i for lavt ”gear” og
trampet for sent i ”pedalerne”, så ”klokken” er slået – og forslaget så vil
lide en ”krank” skæbne, da SF står alene med det. I hvert fald kan man roligt
sige, at sagen ikke kører i (cykel)olie lige nu. Men det har inspireret mig til
nedenstående slagsang, som er en let omskrivning af den gamle sang fra for
næsten 4 årtier siden: I kan ikke slå os ihjel – for vi er en del af jer selv:
I vil ha´ en cykelsti
I vil ha´ en cykelsti-i
Men I kan få en spand
At ho-oppe i
For I ka´ ikke cykle os ned
I ka´ ikke cykle os ne-ed
For vi er en del af os selv…
Vi vil hel´re passe os selv
Vi vil hel´re passe os se-elv
Så ved vi nemlig, hvad vi har
Og ik´, hvad vi får
Det bli´r en glideban´
For hvad bli´r så det næst´?
Måske bli´r det en fodboldban´?
Måske bli´r det en fodboldba-an`?
Nej da, fy for fa´n
Derfor vil gerne vi gi´
Det rø-øde kort
Til jeres tossede projekt
Det har ingen gang på jord
Det har ingen gang på jo-ord
I hvert fald ikke vor!
Så ingen cykelpusher´ her
Flyt derfor jeres usle sti
Til et sted, vi ik´ ka´ li´
Måske er vi lige nu
Måske er vi lige nu-u
Ved sid´n af os selv
Derfor handler vi måske
Derfor handler vi måske-e
Sådan helt i affekt
Så ved man nemlig ikke helt
Så ved man nemlig ikke he-elt
Selv, hvad man gør
Og så kan man heller ik´
Og så kan man heller ik´
Gør´ for, hvad man gør
Og så får man ingen straf
Så får man ingen stra-af
I hvert fald ik´ nær så lang
Og det er jo rigtig godt
For så ka´ vi hurtigt kom´
På barrikaden igen (og kæmpe for modvind på alle cykelstier,
red.)
Men gør I det alligevel (cykler os ned, red.)
Gør I det alligeve-el
Slår vi jer halvt ihjel
Og skru´er (canna)bissen på
Men måske vi kan nøjes med
Måske vi kan nøjes me-ed
Et lille parti sansøm…
(Det sidste ord skulle have været slået sammen til ét, men
så var det ikke nær så sjovt, og DET er jo langt vigtigere, end at det er
korrekt, red.).
PS. Det er meget vigtigt, at den kommende cykelsti KUN
bliver for cykler, og ikke kørestolsbrugere, som med det relativt store
politiopbud på Christiania vil komme til at befinde sig i ekstraordinær stor
fare for at blive vippet ud af kørestolen. Det vil altså være at ”køre hele
projektet af sporet”, hvis dette skulle ske.
Ugens syner af
Kirsten Brun
Ugen er præget af påske, selv om den næsten er forbi. De to uger
giver begge mulighed for dyb indsigt, af indre liv, refleksion og tro. Påsken
er altid speciel, men når vi i hele den kristne verden fejrer påske på sammen
tid, som vi gør i år, er der som regel en endnu dybere indsigt end sædvanligt.
I år er det ikke kun den påvirkning, som vi giver energierne i form af, at vi
stadig i langt den største del af verden fejrer det religiøse aspekt af påsken
og dermed giver de åndelige energier mere opmærksomhed. Der er en ganske
speciel energi, som handler om den dybere mening med livet. Vi vender generelt
vores syn indad for tiden. Verden er for uoverskuelig, og vi har svært ved at
følge med. Det ligger i hele perioden fra nytår til august i år. Det er endnu
tydeligere nu, at vi er delt i to verdener, den officielle og den private, og
hver har deres energiplan.
Det handler om at få skabt plads til de drømme, vi har i
livet, og at simplificere dem. Mange vil føle et nyt rum åbne sig på det indre
plan og får en større selvindsigt og et større perspektiv på deres følelser og
handlinger. Det handler om frihed og ro og om at få plads til at tænke store
tanker. Det er energier, som vi ikke har været påvirket af meget længe, faktisk
ikke siden 2009, og det giver mulighed for at gøre vores liv mere optimalt. Der
er nu, at fortiden møder nutiden, og man kan få skabt noget mere bærende.
Mange vil føle sig tættere på gud og den åndelige indsigt. Ikke sådan, at man nødvendigvis bliver religiøs, men man vil føle sig tættere på det alment menneskelige og på den ro og kærlighed, der ligger i de åndelige energier.
Det er også en uge, hvor vi får mulighed for at være tættere på dem, vi holder af. Det ligger også i tiden, at det er det nære, vi søger hen imod. Verden er ikke kun grusom, men også smuk. Dette er en af de indsigter, der kan komme ud af denne påske.
Meget forandres i denne tid. Vi har lidt tumult på alle
mulige planer, men det er også positivt, for det skaber nyt og giver en større
indsigt. Til august vender det til roligere tider. Efteråret bliver meget mere
stabilt.
På det store plan er der stadig oprør i luften. Vi går fra den ene konflikt til den anden. Aftalen i Geneve omkring Ukraine bliver svær at gennemføre. Intet tyder på fred lige nu. De store ulykker på transportområdet, senest den forfærdelige ulykke i Sydkorea, er ikke helt overstået. Der kommer et par stykker til inden for den nærmeste fremtid. Det er en tid med opbrud og opgør, så der bliver ikke stille, men det tyder på, at der kommer et par uger nu, hvor der er nogenlunde ro på. Så kan forhandlingerne også forløbe bedre i den politiske verden.
God påske
Ugen dag for dag
Takterne fra påskeugen fortsætter med det kardinale
storkors. Læs evt. under den fyldige gennemgang fra i søndags
MANDAG
Se under påskeugen, der blev udsendt i søndags.
TIRSDAG
Tidligt på dagen står Månen i spænding til Solen. Dette kan
give følelsesmæssig ustabilitet og sårbarhed – svingende følelser. Da Månen
står i Vandbæreren vil mange gerne have en forklaring på følelserne og er måske
bedre til at snakke om dem end til at være i dem. Det er ikke nogen oplagt dag
at starte store, nye projekter op på, især ikke de større af slagsen.
ONSDAG
Ud over storkvadratet er Månen i spænding til Saturn, så
mange ting går meget trægt og er tålmodighedskrævende i høj grad. Især sidst på
dagen og først på aftenen. Ellers begynder dagen ret godt med, at Månen står
godt til både Mars og Uranus. Derfor søger mange mod frihed og originalitet, og
der er stor opfindsomhed og nytænkning til stede. Men mange vil skulle knokle
og kan blive temmelig temperamentsfulde, da Mars er i eksakt spænding til både
Uranus og Pluto. Dette giver en meget blandet dag, hvor mange kan svinge fra
den ene yderlighed til den anden – og med ganske kort lunte. En meget speciel
dag med hele to eksakte spændinger. Læs også under påskeugen.
TORSDAG
I dag går Månen ind i Fiskene, og vi får et par sensitive
dage med fantasi og drømme i højsædet. Midt på dagen står Månen flot til
Merkur, og det fremmer kommunikationen, især på det følelsesmæssige plan.
Senere står Månen godt til Solen og giver helhed og harmoni, hvad der også kan
være tiltrængt i en tid som denne. Om aftenen står Månen på Neptun, og SÅ er
der dømt fantasi- og drømmeverden i allerhøjeste grad.
FREDAG
I dag er der hele 5 eksakte aspekter. Venus står fint til
Saturn, så penge og den fysiske verden med al dens sanselighed er i fokus. Tidligt
på dagen står Månen godt til Jupiter og Pluto. Det giver både lethed, humor
samt dybde og intensitet. Følelserne kan nå en stor inderlighed – ja, være
nærmest sitrende. Der er mere styr og kontrol over det om aftenen, hvor Månen
står i harmoni med Saturn Sidst på aftenen, står Månen på Venus og giver stor
hyggetrang og stor nærhed. En meget spændende dag, hvor man dog skal huske, at
de stærke spændinger stadig huserer. Få en virkelig god middag med god mad og
drikke, og giv jer rigtig god tid og slut så af med rigtig gammeldags råhygge.
LØRDAG
Solen står eksakt på Merkur, og begge står flot til Neptun.
Derfor er det godt for både den logiske sans og for det mere kreative område.
Månen går dog midt på dagen ind i Vædderen, og det gør det hele mere konkret og
nærværende.
SØNDAG
I dag er der igen hele 5 eksakte aspekter. Solen er eksakt
til Neptun og øger drømmene og fantasien – og giver ro, hvad der også kan vise
sig at blive nødvendigt, for Månen danner eksakte aspekter med alle planeter i
storkvadratet, den stærke spænding. Det kan give blandede følelsesmæssige
tilstande og oplevelser, hvor der kan forekomme konfrontationer med mennesker
omkring én.
Mange vil opleve, at følelserne kan gå i udbrud, og ikke
altid på den mest harmoniske måde. Nogle kan blive skuffede i dag, men det er
godt, det er søndag. Så er det lettere at tage det roligt. Giv dig tid til også
at være alene noget af tiden - det vil hjælpe meget på det.
Værste lavineulykke
på Mount Everest nogensinde
Der var 11 omkomne under den værste lavineulykke på Mount
Everest nogensinde. Ulykken skete den 18. april 2014 kl. 6.45 lokal tid. Her er
det astrologisk set Saturn, der som nærmest vanligt er mest i fokus, da den
står på DC – en hovedakse.
Mars (voldsomme hændelser) er ydermere med i det vældige
storkvadrat, som vi har skrevet meget om i år på bloggen, og hvor man kan vente
sig netop en øget frekvens af andre slags naturkatastrofer. Det er altså ikke
slut med naturkatastrofer i dette forår. Antallet øges på grund af
klimaforandringerne, som man stadig skændes om på verdensplan. Det koster for
meget at ændre på forholdene, og så vil de fleste lande vælge at udskyde på
ubestemt tid. Det er reelt det, der sker, når man udskyder processen 5 eller 10
år frem i tiden, som mange lande har valgt. Det er virkelig gambling på
verdensplan. Imens må alle så leve med stadigt større katastrofer, men det vil
majoriteten hellere end at have besvær og betale penge for at ændre på
forholdene. Læs de mange indlæg på bloggen om dette emne gennem tiden.
Danske kræftceller
sendt ud i rummet
Den 15. april stod der at læse i Politiken, at meget
hårdføre kræftceller fra en dansk patient som et led i kræftforskningen er
sendt ud i rummet ”i aftes kl. 22.58” fra Cape Canaveral. Det er dansk tid,
lokal tid bliver derfor kl. 16.58. En anden kilde sagde dog kl. 16.45.
Jeg for til tasterne og så til min skræk, at opsendelsen var
sket på et meget spændingsfyldt tidspunkt astrologisk set. Men så slog jeg sagen
op på nettet senere og fandt ud af, at opsendelse havde måttet aflyses på grund
af tekniske problemer. Opsendelsen blev derefter sat til at finde sted den 18.
april kl. 15.25 lokal tid. Hvis du er astrolog, så regn ikke med koordinaterne
på Cape Canaveral, breddegraden er ca. 4 grader forkert i Argus.
Nogle bestemte kræftceller kan modstå selv den stærkeste
kræftbehandling, man kender. Hypotesen går på, at disse celler ikke kan lide
vægtløshed, derfor sendes de ud i rummet og skal flyve rundt om Jorden i 10
dage. Hvis resultatet bliver godt kan det bevirke, at man kan udvikle en ny
medicin, der kan få bugt med dem.
Jeg har ikke kunnet få opsendelsestidspunktet den 18. april
bekræftet, men generelt er det en bedre dag – noget mindre spændingsfyldt end
den 14. april. Men der er så mange spændinger for tiden, at der er store
chancer for, at forsøget ikke helt falder ud til forskernes tilfredshed. Men
Pluto bevirker, at HVIS dette skulle blive tilfældet, vil det være intet mindre
end en revolution i forskningen. Og det er virkelig spændende perspektiver, så
hvis der ikke kommer noget ud af det første forsøg, så bør man sende en ny
portion ud i rummet - måske en anden art kræftceller.
Bankunionen –
gys(ser)
Så skete det igen i EU, at man fik valgt en af de
astrologisk set mest spændingsfyldte dage, man næsten kan forestille sig. Den
15. april 2014 ca. kl. 13.00 blev bankunionen vedtaget som et af de mest
ambitiøse EU-projekter siden Euroen. Det var det sidste element i unionen, der
blev stemt igennem, nemlig den fælles afviklingsmekanisme, som ligner den
danske model en del: Finansiel Stabilitet. Der er derfor gode elementer i den,
men vedtagelsen har fået sig et alvorligt problem, der ikke vil kunne undgå at
slå igennem på et tidspunkt, ikke længe fra starten – nemlig de mange
spændinger i beslutningshoroskopet.
Der var ikke alene et storkvadrat, som vi har skrevet
sidevis om i år, men det var også fuldmåne, hvor Solen og Månen står i spænding
til hinanden. Eneste opløftende ting ved dagen i går i forhold til bankverdenen
var, at Venus og Pluto, de to pengeplaneter, stod i harmoni med hinanden.
Det er symptomatisk, at vigtige beslutninger og
implementeringer i EU sker, når der er flest mulige spændinger. Fortsætter det
sådan, bliver EU aldrig den folkelige konstruktion, som mange efterlyser. Det
vil vedblive at være politikernes projekt og virke fjern for befolkningerne.
Med et sådant horoskop burde ingen lande tilslutte sig denne
union, heller ikke Danmark. Den vil skabe splid blandt medlemslandene, og måske
endda blandt bankerne. Det skal dog siges, at Eurolandene er bundet til at være
med, så der er allerede en slags splittelse fra start, når nogle er bundet, og
andre ikke. De skulle have ventet nogle dage, mindst. Men går vi med, skal vi
regne med, at der ikke kommer så meget positivt ud af det, som mange
håber.
Faktisk er der et tidspunkt i en af påskedagene, der er det
absolut optimalt, hvis man skal beslutte eller oprette noget. Jeg vil lægge
godt mærke til dette og se, om EU måske opdager dette tidspunkt. Men åh nej –
det ligger jo i påsken, og så arbejder man jo ikke!
Jeg vil anbefale regeringen at arbejde for et nej under
sådanne astrologiske omstændigheder. Men det vil den nok ikke være med på, da
det yderligere vil fokusere på den danske fodnotepolitik, som resulterede i de
4 danske forbehold, som har skabt så meget postyr.
Danmark – et land med
forbehold
Vores nation har gennem tiden befæstet stillingen som et af
de mest forbeholdne, hvad angår indgåede aftaler. Udenrigspolitisk er det blevet
til 46 af slagsen siden 1941. Måske burde aftaler under krigen ikke tælle med,
men det er første gang, der så vidt vides er indgået aftaler med væsentlige
forbehold. De mest kendte er de 4 forbehold i Maastricht-traktaten fra 90´erne.
Opstiller man et horoskop for Danmark som forbeholdsland,
skal det opstilles for den 25. november 1941, hvor vi debuterede på
forbeholdsfronten. Under 2. Verdenskrig underskrev Scavenius i Berlin
Antikomintern-pagten med Tyskland. Regeringen accepterede aftalen under forudsætning
af en tillægsprotokol med 4 forbehold. Også da vi i 1949 kom ind i NATO var der
gang i forbeholdene. Dette er naturligvis ikke holdbart på sigt.
I horoskopet for Danmark som forbeholds-land, er det da også
tydeligt, at den vej fra nu af stort set er lukket. Nu må vi bestemme os for,
om vi vil fællesskaberne fuldt ud eller ej. Hvis alle nationer var lige så
forbeholdne som os, var det til stor skade for det internationale samarbejde.
Og til skade for os selv og vores image udadtil, når vi sådan lukker os sammen
om os selv.
Nu kender jeg ikke tidspunktet for underskriften i Berlin i
1941, men det kan godt have været midt på dagen, hvor det forbeholdne og
skeptiske tegn Stenbukken er på Ascendanten. Herskeren Saturn står i stærke
spændinger til både Uranus, Merkur og Månen. Også Solen er med i dette billede,
og det giver et restriktivt billede af vores nation. I 2013 står Pluto og
Uranus i spænding til Mars, Neptun spænder op til Solen. Desuden spænder Saturn
op til Pluto midt på året. Så nu må det være slut med flere EU-rabatter og
forbehold.
Denne korte analyse skal naturligvis tages med forbehold...
Ukraine
Vi skrev tidligere, at Krim ville falde i russisk kontrol,
og at det næste skridt for Putin ville blive den østlige del af Ukraine. Vi
skrev også, at resultatet sandsynligvis ville blive en borgerkrig. Det er det
ikke blevet til endnu, men fundamentet er støbt. Nok endda mere end det. I
hvert fald er de såkaldte pro-russiske aktivister de mest veludrustede
aktivister, jeg længe har set, så borgerkriger er reelt så småt blæst i gang –
og det hele har været iscenesat, smart orkestreret af Putin. Han ventede til
ukrainerne i hans øjne gjorde fejltrin, fx ved at dræbe 3 pro-russere og ved at
demonstrere på deres egen store plads midt i Kiev som et led i DERES protest
mod pro-russerne. En demonstration, og det har fået Putin op af stolen, og han
vil kalde situationen for borgerkrig. Det giver ham mere frihed til at handle.
Og reelt ER der tale om en begyndende borgerkrig, som vi vil høre meget mere til
efter påske, hvor vi kan vente, at pro-russerne i visse områder meget
overraskende vil erklære Rusland deres støtte – til Putins store glæde og
tilfredshed, og han vil byde dem hjertens velkommen hjem fra årtiers eksil.
Derfra er vejen til resten af det østlige Ukraine banet.
Vi skrev allerede, da Enhedsregeringen blev dannet den 25.
februar, at det ville ende galt. På det tidspunkt var der en meget stærk
spænding mellem Månen (folket), Jupiter, (udlandet), Pluto (konfrontationer,
magtanvendelse) og Uranus (frihed). Netop Uranus står meget i fokus i Ukraines
horoskop, så det er et land med et stort friheds- og selvstændighedsbehov, der
ikke giver sig uden kamp. Her er der dog tale om en så stor overmagt, at det
kan blive nødvendigt at overgive sig. Men så vil det resultere i uroligheder,
så længe deres frihed trædes for nær, hvilket Putin gerne vil. Vi kan altså
vente en længerevarende krise mod øst. Landets horoskop vise også mange stærke
spændinger nu i i et godt stykke tid fremover. Se tidligere indslag om emnet.
Jordskælvet i Chile – mulig rettelse
Det har været svært at skaffe sikkerhed for den anvendte
tidszone for jordskælvet med epicenter ud for Chile på en position på 19S39,
70V49. 70V-længdegraden vil normalt give en tidsforskel på 5 timer fra GMT, men
jeg vil dog antage, at tiden gælder for fastlandet, da epicentret ligge langt
ude i Stillehavet. Dette betyder i så fald, at tidsforskellen til Greenwich kun
er 4 timer, og at AC derfor står lige på Saturn. Det vil derfor blot give endnu
større tydelighed, hvis dette er tilfældet, for så står AC lige på Saturn og
øger blot muligheden for jordskælv. Men hvis nogen skulle sidde inde med fakta,
vil jeg være glad for at høre derom.
Færgeforliset
Den 16. april omkring kl. 9.00 lokal tid sejlede en koreansk
færge ind i et rev, ført af tredjestyrmanden. Som altid er det mest interessante
afsejlingshoroskopet, og det kender jeg ikke. Men jeg kan sige så meget, at
astrologisk set er tidsrummet mellem kl. ca. 6.00 og kl. ca. 6.20 (afhængigt af
de aktuelle koordinater) meget væsentligt for denne sejlads. Måske er det
afgangstiden, eller måske er det der, tredjestyrmanden er sat på opgaven –
eller en anden dårlig beslutning eller lignende. Her udløber MC/IC-aksen nemlig
i storkvadratet, og det er et risikobetonet tidsrum, hvor der kræves yderste
agtpågivenhed.
Gabriel Garcia
Marquez er gået over
Sydamerikas absolut mest fremtrædende forfatter er død.
Marquez var født den 6- marts 1927 kl. 9.00 i Aracataca, Colombia. Sygdoms- og
hospitalsplaneten Neptun udløser i denne tid hans stærkeste spænding i
horoskopet mellem Mars (akutte forløb), Saturn (skæbne) og Jupiter (store
rejser). Mars hersker over hans 3 planeter i Vædderen, som står i 12. hus (igen
en henvisning til sygdom og hospitaler), og Jupiter er hans 8. hushersker
(død). I fødselshoroskoper står Pluto i 3. hus (kommunikation, bøger), gunstigt
aspekteret til både Jupiter (udlandet) og Solen (ham selv). Dette er rigeligt
til at begrunde hans eminente evner til at skrive. Læs om ham på Wikipedia
eller andre steder.
Fogh tilbage i dansk
politik?
Ja, den skulle være helt sikker nu, hvor han Skærtorsdag
afviste dette (på TV2 News), som det pureste opspind – præcis som det skete, da
han skulle den modsatte vej! Så skulle den vist være helt på plads.
Dog kunne der måske godt være en post i EU, men det
sandsynligste er, at han vender hjem med påstanden om, at hans udsagn nu står
uafgjort 1-1 – og så kan han starte på en frisk. Men at han skulle blive
Venstres statsministerkandidat ville være noget af en overraskelse. Hvis noget
sådant sker, vil det være på grund af mangel på kvalificerede Venstrefolk som
Løkkes afløser.
Hvordan man end vender og drejer det, er Søren Pind den
eneste oplagte, og det går jo ikke ret længe, medmindre han helt lægger sin
stil om og undlader at optræde så følsomt og hele tiden gøre opmærksom på, hvor
meget hans savner Reagan. Jo, Venstre savner en karismatisk og seriøs
frontfigur. Og som vi tidligere har skrevet: Hvis Thorning udskriver valg til
foråret, øger hun mulighederne for et mere lige resultat – uden dog at kunne
vinde. Og så kan hun måske lige så godt vente og håbe, og så håbe, at
oppositionen får et par møgsager mere at slås med. Og det er slet ikke
utænkeligt på grund af Løkkes Neptun-spændinger. Men Helle hænger godt på, hvad
spændinger angår. Da det er de ydre planeter det handler om, kan man roligt
sige, at det eneste vi kan regne med fra regeringens side, er, at man ikke kan
regne med noget som helst. Men så er alt jo, som det plejer at være.
Løkke kommer – måske især - i defensiven til foråret, men
Thornings horoskop er heller ikke for godt, så vinde kan hun ikke. Højest få
lidt oprejsning efter de forsmædelige meningsmålinger, hvor hun er blevet
overhalet med flere hestehoveder af Thulesen Dahl. Men det er i sandhed to partiformænd,
der er i modvind, og som – uanset hvem der måtte vinde næste valg – vil få
deres bekomst efterfølgende. Løkke, fordi hans et-parti-regering vil være i
lommen på DF. Og Helle med noget af det samme: Splittelse partierne imellem i
den røde blok.
UGEHOROSKOP uge 17 - 2014 af astrolog Lykke
Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Du vil opleve, at tingene glider lettere,
end de har gjort længe. Du har stået overfor nogle udfordringer, og selvom de
ikke er helt overstået, så kommer du nu videre. En hemmelig flirt kan udvikle
sig til noget mere alvorligt, hvis du vil. Det er dig, der har mulighed for
at sætte tempoet.
PS: Du skal ikke
bekymre dig så meget.
|
TYR
|
Der må meget gerne ske noget nyt og anderledes,
spændende. Du har masser af energi, og du har samtidig et godt overskud – det
bliver nærmest ikke bedre. Både på jobbet og i din fritid kan du arrangerer
noget sjovt, som samtidig inspirerer dig.
PS: Du lærer
hurtigt nye ting.
|
TVILLING
|
Tiden er inde til at gøre status. Du har
brug for tid for dig selv, så du kan finde ud af, hvad du skal prioriterer i
den kommende periode. Samtidig hjælper det dig med at genvinde overblikket.
Der er ting, du skal have lavet om på, og nu er det en god ide at gå i gang.
PS: Der er
udfordringer i parforholdet.
|
KREBS
|
Alle former for kommunikation glider let
for dig i denne uge. Udnyt endelig dette til at afholde vigtige møder og
indgå aftaler. Du kommer særlig godt ud af det med dine kollegaer. Arranger
gerne noget aktivt sammen med gode venner, du vil virkelig nyde at være
social.
PS: Kast dig ud i
tingene.
|
LØVE
|
Når det gælder arbejde og mål, så er du
inde i en periode, hvor du vil være særlig succesfuld. Misforståelser kan dog
opstå, men det kan du imødekomme, hvis du er ekstra påpasselig med at
udtrykke dig klart. Der er også dejlige romantiske muligheder.
PS: Udnyt, at
heldet er med dig i denne uge.
|
JOMFRU
|
Tiden er gunstig til at påbegynde noget
nyt. Du vil være succesfuld med det, du kaster dig over, men det kommer ikke
af sig selv, du må også arbejde for det. Sid ikke hjemme, men kom ud for at
opleve noget. Arranger en spændende udflugt
- du får spændende input.
PS: Sæt tempoet
lidt ned.
|
VÆGT
|
Du kommer ikke udenom, at det bliver en
udfordrende uge på mange områder. Når det kommer til dit daglige arbejde, vil
tingene dog gå glat, og du vil nyde det, du laver. På hjemmefronten må du
indgå kompromiser for at bevare harmonien. Mennesker du møder vil stresse
dig.
PS: Sig ikke ja
til flere opgaver.
|
SKORPION
|
Mulighederne er mange, men du vil blive
udfordret af andre, der vil bede om din hjælp og flytte dit fokus. Du må
først og fremmest fokuserer på dine egne opgaver, inden du siger ja til at
hjælpe med andres. Gør du ikke det, bliver du både irritabel og
stresset.
PS: Dit
parforhold er harmonisk.
|
SKYTTE
|
I det daglige kan du virkelig få meget
fra hånden, især hvis du har selskab til arbejdet, både hjemme og på jobbet.
Tag et kig på din økonomi, der er ikke grund til bekymring, men du kan få en
uventet regning. Du og din partner skal være enige, inden I bruger penge.
PS: Du har brug
for at slå dig løs.
|
STENBUK
|
Ind i mellem kan det knibe med
tålmodigheden, og så kan du blive irritabel. Det tyder faktisk blot på, at du
trænger til en pause. Find på noget du finder sjovt, gerne noget sammen med
egne eller andres børn - du trænger til at lege lidt. Du har en meget fin
form for humor, brug den!
PS: Du kan ikke
tvinge resultaterne frem.
|
I
VANDBÆRER
|
Fokus ligger lige nu på kærlighed og
parforhold. Du og din partner er på bølgelængde, og I kan komme langt, hvis I
står sammen. Du er ambitiøs, men det kan du også godt tillade dig at være. Du
kan nemlig komme langt med de opgaver og projekter, du sætter i gang.
PS: Pas lidt på
pengene.
|
FISK
|
Hvad enten du allerede er i et
parforhold, eller du er single, så vil du have held i kærlighed. Du har en
endnu bedre og meget charmerende udstråling, så du får masser af
opmærksomhed. Du er god til at arrangere spændende udflugter - inviter venner
og familie med.
PS: Vær ekstra
social og udadvendt.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar