Uge 40 astrologisk set
NB. Ugehoroskoper er forsinket og lægges direkte på bloggen mandag morgen på http://astrologihuset.blogspot.com/
På grund af deltagelse på Messen i Øksnehallen, se herunder, er dette en forkortet udgave af ugebrevet. Ugehoroskoper og ugens syner lægges
direkte på bloggen mandag morgen.
Messe i Øksnehallen i
weekenden
Den 26.9.-28-9., alle dage 10.00-18.00 er der messe og der
kan afhentes næsten-fribilletter i AstrologiHuset. Fulde fribilletter er
afskaffet.
Huset deltager som vanligt med astrologi, clairvoyance,
håndlæsning og tarot. Normalprisen er 200 kr., men for abonnenter af HOROSKOPET
er det kun 100 kr. for abonnenter på HOROSKOPET. Abonnement kan oprettes på
messen.
Vi har også boghandelen med bøger, cd, dvd, buddhaer, engle-
og tarotkort mv.
Husk at bede om FRIBILLETTER til messen i Forum den
17.-19.10.
Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er fyldt med
kommunikation. Den fine optimisme, som har fyldt de sidste uger, fortsætter.
Det er stadig de gode ideer tid, med alt, hvad dette indebærer. Det kommer langsomt
til at påvirke også den store politiske verden, hvor der er en spirende
optimisme. Vi er ved at opdage, at vi ikke kan eller behøver at skære alt væk
for at opnå er godt resultat, men at nytænkning er endnu mere givende. Verden
ser ud til at finde fodfæste og fælles fodslag. Det betyder, at konflikter
løses og nye muligheder viser sig. Det er en del af er større skifte. Det
kommunikative niveau ændrer sig. Det giver flere muligheder, og det gør, at
ydrefløjene i det politiske liv slår revner. Når de kommunikative energier går
fra "hvem kan råbe højst" til de lyttende og nytænkende energier, har
vi muligheder for at søge mod midten og fælleskabet.
Ugen er på det personlige
plan en uge for kærlighed og kommunikation. Alt, hvad der har med det smukke og
sensitive at gøre. Det er en uge, hvor vi kan udtrykke selv de dybeste følelser
klart. Det er det fine og blide, der præger vores liv denne uge. En lidt stille
uge, men med en mega stor indflydelse.
Ugen er god til at tale ud
om det, der trykker. Det er uge med kærlighed og forelskelse, hvor det ægte
viser sig på den stille måde.
Uge 40 astrologisk set
I forhold til sidste uge kører Solen og Venus den samme form
for parløb, hvor det alligevel ikke er noget tæt parløb. Man kan kalde det
remote dancing, fordi der er hele 7 grader imellem dem. Det komme dog ned på 5 grader
i ugens slutning, men der er maksimalt tale om lidt kinddans. Solen kommer også
tættere og tættere på Mars i ugens løb, uden dog at ramme det helt eksakte
aspekt. Man kan sige, at der vil blive en antydningsvis effekt. Merkur kommer
også tættere på Neptun uden at komme helt tæt. Så det er sådan en nærved og
næsten-uge, hvor der mangler eksakte aspekter, lige med undtagelse af Månen og
akserne.
Ved ugens slutning tropper en meget harmonisk stortrigon op,
og DET er virkelig positivt, og det harmoniser den tilstundende spænding mellem
Solen Venus, Uranus og Pluto. Det er en meget blandet uge, hvor stortrigonen
dog harmoniserer energierne. I næste uge kommer Solen med og danner en meget
harmonisk drage, men det vender vi tilbage til. Mars er energi og vilje, som
står flot til Jupiter (optimisme, humør) og Uranus (nytænkning, frihed). Disse
områder står fint, men Solens og Venus´ tiltagende spændinger til Pluto og Uranus i
slutningen af ugen gør, at der kan være økonomisk turbulens for dem, der rammes
af dette aspekt.
MANDAG
En ret begivenhedsrig mandag, hvor Månen kl. 00.50 går ind i
Skytten og giver humør og optimisme i et par dage. Dog ikke så meget i timerne
omkring kl. 10.42, hvor Månen står i spænding til Neptun og gør mange
hypersensitive. Mange kan mærke den mindste ændring i stemningen eller
atmosfæren, og det kan give overfølsomhed og meget stærke reaktioner fra dem,
dette aspekt rammer. Omkring kl. 12.10, hvor Månen står flot til Solen, er man
oppe på mærkerne igen. Dette aspekt giver helhed og harmoni på det
følelsesmæssige plan – mange har overskud. Det mest energiske aspekt kommer kl.
20.34, hvor Månen passerer Mars. Det giver temperament og følelsesmæssig
åbenhed og pågåenhed. Man siger, hvad man føler, især dem, som dette aspekt
rammer. Kl. 22.52 går Venus ind i Vægten og giver os nogle uger med behov for
fred, social adfærd og retfærdighed.
TIRSDAG
En meget stille dag, hvor det eneste aspekt er Månens
harmoni med Jupiter kl. 5.29, så man skal stå tidligt op for at få andel i
disse optimistiske toner, der slås an fra dagens spæde begyndelse. Mange vil flyve ud af fjerene denne morgen.
ONSDAG
Igen er der hele 5 aspekter, alle med Månen indblandet. Det giver
en astrologisk set begivenhedsrig dag, selv om Månens aspekter kun tager ganske
få timer hver. Det vigtigste er, at Månen går ind i Stenbukken kl. 6.41, og så
er det bedst for de fleste at begynde dagen stille og roligt.
Om formiddagen er kommunikationen i top, men det er ikke
hyggesnak, det er konkrete, brugbare oplysninger, der er i spil. Om
eftermiddagen står Månen flot til Neptun og giver god fantasi og intuition, og
det er kombineret med konkret tænkning, så det er meget brugbart også. Aftenen
er lidt spændingsbetonet, så følelserne er enten svære at vise eller helt
blokeret – både udadtil og indadtil.
TORSDAG
En stille dag hvad aspekter angår. Der er kun to, og de er
meget forskellige. Morgenen bliver en af de urolige og stressende for dem, der
rammes af Månens spænding til Uranus, der er eksakt kl. 8.11. Kl. 18.18 er der
det stik modsatte aspekt, et roligt og særdeles harmonisk aspekt mellem Månen
og Saturn, så dagen ebber roligt og langsomt ud.
FREDAG
Kl. 10.00 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage
med behov for frihed og nytænkning. Kl. 13.43 er Månen i spænding til Merkur,
og det går ud over hukommelsen og kommunikationen, så det gælder om at forsøge
at sige tingene så præcist, som overhovedet muligt. Det er noget helt andet
sidst på eftermiddagen og begyndelsen af aftenen – ja, faktisk det meste af
aftenen. Her står Månen godt til hygge- og harmoniplaneten Venus – så hav en
god aften!
LØRDAG
Her er ugens mest begivenhedsrige dag. Hele 6 faktorer er
impliceret. Dagen lægger godt og energisk ud med Månens harmoni med Mars, og
det er godt, for i dag er Solen i spænding til Pluto, og den er eksakt. Det
giver meget turbulens, og man kan komme ud for konfrontationer med en selv
eller en anden. Det gælder især dem, der er født i begyndelsen af disse
måneder: januar, april, juli og oktober. kl.10.10 står Månen fint til Uranus,
og det øger opfindsomheden og behovet for frihed og nytænkning. Kl. 13.22 er
Månen i spænding til den flyvske Jupiter, og så kan tingene gå for stærkt, og
man kan kommer ud for overdrivelser og at folk overgør deres handlinger. Kl.
19.01 går Merkur retrograd og det giver ca. 3 ugen med besværlig kommunikation
og aftaleindgåelser. Kl. 20.32 står Månen si spænding til Saturn, og det er en
af de træge og modstræbende kombinationer, hvor man skal regne med, at tingene
har meget svært ved at glide let. Mange har store forventninger, som det er
nærmest umuligt at indfri på den rigtige eller forventede måde. En særdeles
blandet dag, kan man roligt sige.
SØNDAG
Kl. 6.18 står Månen flot til Uranus, så mange vil trodse
søndagens afslappethed og styrte ud af sengen – eller ligge lidt længere og
måske få ugens bedste ideer og tanker. Mange tænker nyt nu. Kl. 11.24 går Månen
ind i Fiskene og giver et par dage med følsomhed og fantasi samt en stor
portion intuition. Eftermiddagen og aftenen er fantastiske til både at tænke og
fantasere – og ikke mindst bruge sin gode kvindelige intuition. Mange vil have
behov for ro og eftertænksomhed, og giver man sig selv lov til dette, kan det
blive en fantastisk afslutning på dagen og aftenen.
Løkke – alvor og humor
Vi har tidligere været
inde på, at den bog, der er på vej om Lars Løkke, kan få betydning for hans
politiske karriere. Han har horoskopet til nye skandaler, og det var noget af
en satsning, da Venstre lod ham beholde sin formandspost i foråret. Men det var
nok mest af alt i mangel på oplagte alternativer. Og i mandgas lagde vi
nedenstående direkte på bloggen:
Nu har vi ikke Løkkes
fødselstidspunkt, men man tager næppe meget fejl, hvis han har Ascendanten (AC)
i et ildtegn. Her er det mest oplagt med Løven eller Skytten, og jeg vælger
Løven. Men uanset hvad, så er der planetaspekter – og de er der for alle, der
er født den dag, uanset fødselstid - nok til at slå fast, at Neptun (løgn,
fordrejning, utroskab) er på vej hen over hans Saturn (skæbne, karma,
autoriteter) i Fiskene (fantasi, drømme). Saturn får nogle meget flotte
aspekter, som har reddet ham fra afgrunden i første omgang. Men vil den også
gøre dette i anden omgang, det vil sige efter bogudgivelsen? Dette er straks
noget helt andet, for det skal også med, at Saturn er i spænding til hans
Uranus/Pluto-konjunktion. Dette vil sige, at Løkke virkelig står ved en korsvej
i livet, hvor der skal træffes nogle seriøse beslutninger. Og gør han det ikke
selv, så bliver beslutningerne bare truffet af andre, herunder
karmaloven/fortiden. Han skal nu stå til ansvar (Saturn) for sine gerninger,
herunder de tidligere bilagssager – både de kendte og de ukendte, hvis sådanne
måtte findes.
Karmaloven rangerer i
effektivitet og styrke langt over samtlige love, der nogensinde er vedtaget af
nogen lovgivende forsamling over hele kloden – tilsammen. Gør man noget
forkert, og det gør vi alle i en eller anden udstrækning, så kommer loven om
årsag og virkning – og så sker retfærdigheden fyldest. Det handler kort sagt
for os alle om at opføre os ordentligt over for andre mennesker og universets
love. Det er noget af en udfordring, men så er det heldigt, at man har lige
nøjagtigt det antal liv, der skal til, for at få det lært.
Saturn er ydermere på
vej ind i en spænding til hans Sol (ham selv). Og nu ved vi ikke, hvor Månen
præcis står, men både Uranus og Pluto er på vej ind i en spænding til den og
har sikkert allerede fat. Månen står i sit eget tegn, Krebsen, så familien
betyder meget for ham. Men når Uranus også Pluto går i gang, og det er de
sandsynligvis allerede, så er der opbrud i familien. Det er ikke så længe
siden, at familien flyttede fra Græsted til København, men der kan godt være
endnu flere omlægninger på vej, og det kan meget vel have med bogudgivelsen at
gøre – der vil sikkert komme noget frem, som både sætter familien og
formandspost under pres. Noget, der har været stukket under stolen
tidligere.
Om det er en ny
bilagssag eller utroskab på den ene eller den anden måde, det vil vise sig, men
det vil ikke lige være noget, som han kan ryste hurtigt af sig. Og han har
sikkert også opbrugt sin ”ryste af sig-karma”. Derfor vil familien komme under
pres. En eller flere celebre sager kan dukke op. Det vil blive svært for Løkke
at bevare resterne af sin troværdighed, og dømmekraften er igen i spil.
Astrologisk set er det
mest sandsynlige, at Løkke må gå af som partiformand og gå helt ud af politik.
Og her ligger Thornings eneste mulighed for at vinde næste valg. Løkke vil tabe
troværdighed igen, og det kan han ikke tåle. Thorning vil så kunne trykke på
valgknappen i løbet af efteråret, eller senest til foråret.
Nu skal det lige
siges, at mange også har glæde af Neptunspændinger. Men det kræver, at man vil
give slip og så at sige lade universet tage over. Nogle bliver healere, mens
andre bliver hælere eller kommer på hælene. Nogle bliver clairvoyante, mens
andre bliver kværulanter. Mange bliver spirituelle, og nogle bliver
spirituøse. Nogle bliver løkkelige, andre u-Løkkelige. Arbejder man med
sig selv kan det give meget fine resultater, men bliver man liggende i hængekøjen
– ja, så bliver resultatet derefter. Man vælger selv et godt stykke hen ad
Neptun-vejen. Nogle vælger at gå ad Løkkevej, sikkert også Løkke…
Søren Gade
Vi har tidligere skrevet, at den mest oplagte kandidat som
formand for Venstre er Søren Gade. Han har dog hele tiden dementeret. Han har
godt nok indrømmet, at han var i spil som formandskandidat i foråret, men
tilføjede, at han ingen planer havde om jobbet som formand. Nu er han
imidlertid blevet fyret fra Landbrug og Fødevarer, hvor han også har gjort en
god figur, men de har omstruktureret, så Gade måtte ofres. Om der så ligger en
anden sandhed i det også, må vi se. Det er vel ikke utænkeligt, at Gade har
haft svært ved at acceptere, at så meget svinekød er befængt med MRSA
(multiresistens) og måske også andre drifts-kotymer i landbruget. Der er jo nok
at tage af med pesticider og medicinering, bare for at nævnte et par eksempler.
Hvorom alting er, så kan det ikke udelukkes, at han igen er i spil som formand
for Venstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar