mandag den 22. september 2014

Ugehoroskoper for alle tegn

UGEHOROSKOP uge 39 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk



VÆDDER
Du tager ikke let på kærligheden, og dit arbejde er du også meget seriøs omkring. Det gør, at du kan nå meget, og du let kan klare de udfordringer, der kommer, men det gør altså også tingene en anelse tunge. Det er ikke alle, at du kommer lige godt ud af det med - døm ikke andre for hårdt.
PS: Det må også godt være sjovt - vær optimistisk!


TYR
Du har en kreativ og anderledes tilgang til tingene end mange andre. Det gør dig til en særdeles god samarbejdspartner, og det imponerer andre. Gør status over dine projekter; der er nogle, som du med held kan afslutte og andre skal måske bare skrottes.
PS: Vær ikke bange for at give andre gode råd.


TVILLING
Det ser ud til, at alt vil ordne sig, men ikke helt uden forhindringer. Det kan være problemer i din bolig, der kan være reparationer, der skal klares, samtidig kan der være uenighed i familien. Du må tage fat, men du er kreativ og derfor løser tingene sig.
PS: Nye projekter dukker op.


KREBS
Du har brug for en stille og rolig start på ugen. Egentlig har du det bedst sammen med mennesker, som du kender. Du er nemlig ikke så udadvendt og social som ellers. Du hygger dig dog godt med familien og få gode venner. Kast dig ikke ud i alt for meget nyt; du opnår meget ved at vente lidt.
PS: Bed om hjælp, når du har brug for det.


LØVE
Irriterende forsinkelser kan opstå i løbet af ugen. Der er ikke så meget, du kan gøre end at forberede dig godt og være i god tid. Det bliver ikke let at lægge planer, især sammen med andre. Du vil være mere i dine egne tanker, og det skaber misforståelser og forglemmelser.
PS: Prøv at være til stede i nuet.


JOMFRU
En god uge for alle former for økonomiske dispositioner. Du kan med held forhandle med banken eller gøre et godt køb – eller vinde lidt på lotto. Du har masser af energi, og derfor kan du også få en masse projekter gjort færdige, men husk at holde en pause indimellem.
PS: Der er harmoni i dit parforhold.



VÆGT
Du er ikke helt let at omgås. Du er nemlig ikke ret fleksibel, når du først har besluttet dig for noget. Det er dog o.k., for det er godt for dig at sætte nogle grænser. Du er ikke så tålmodig som ellers. Det irriterer dig, når tingene går for langsomt.
PS: En ven får en genial ide, lyt til den!



SKORPION
Alt i alt venter der dig en noget besværlig uge. Andre mennesker er ikke helt lette at arbejde sammen med, men det er du faktisk heller ikke selv. Tager du tingene, som de kommer, så går det, men du må regne med, at det ikke bliver let for dig at komme igennem med dine ideer.
PS: Stol ikke på alt du hører.



SKYTTE
Det kan ikke undgås, at du bliver afbrudt i det, du lige er i gang med. Det gør dig ret irritabel, især fordi du faktisk har meget travlt. Det er heller ikke alle, der er lige gode at arbejde sammen med; du må tælle til ti et par gange. Du nyder at være hjemme sammen med familien.
PS: Motion vil være virkelig godt for dig.

STENBUK
Du keder dig meget hurtigt, hvis der ikke rigtig sker noget. Heldigvis er der forandringer på vej og beslutninger, der skal træffes. Der er stor fokus på job, mål og karriere. Tænk over, hvad det er, du har lyst til og arbejd fokuseret hen imod det. Inden længe vil tingene falde på plads for dig.
PS: Kom ud og få ny inspiration.

VANDBÆRER
Det giver dig en god energi at samarbejde med andre. Du vil nemlig føle dig meget mere inspireret, og du holder af en god og livlig diskussion. I starten af ugen kan du og din partner få meget lidt tid sammen, men det kan du gøre noget ved i weekenden. Her er der også flirt i luften.
PS: Du har grund til at være tilfreds med dig selv.


FISK
Du har meget at lave, men alligevel siger du gerne ja til andre, når de spørger. Du har ikke tiden til at hjælpe alle, så du må også sige nej, ellers går det ud over dit eget, og du bliver unødigt presset. Der er mulighed for en spændende flirt, hvis du giver dig tid.
PS: Du og din partner taler godt sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar