fredag den 10. april 2015

Om forudsigelse om valget, Putin og Rifbjerg

INDHOLD:
Valgets udskrivelse – forudsigelser på YouTube
Putins Pluto
Rifbjerg – udvidet nekrolog med horoskop
Humor

Link om valgets udskrivelse på tv

Her kan det måske have gået lidt for hurtigt med at skyde på datoen, som jeg sagde ville blive den 19. maj. Det vil sige, at valget i så fald skulle blive udskrevet den 28. april, og det er måske utænkeligt. Jeg havde glemt, at Merkels besøg kan påvirke datoen, som så måske skal udskydes en uge. Det skal hænge sammen i praksis, så enten må valget eller Merkels besøg udskydes, og her vil Thorning i så fald vælge af aflyse Merkels besøg. En sådan aflysningen vil signalere handlekraft, hvad der er en fordel i en valgkamp.
Da Ekstra Bladet ringede, nævnte jeg 2 datoer, nemlig den 12. eller 19. maj, men konkluderede, at den 19. var mest sandsynlig. Maj vil være måneden, hvor valget enten udskrives eller afholdes. Jeg nævnte også for Ekstra Bladet, at Løkke har Saturn-spænding i marts og april og der vil være meget presset. Hvis Thorning lytter til horoskopet, skal valget udskrives i april, hvor Thornings horoskop er bedre end Løkkes, selv om hun også har Saturn inde i billedet, men på en meget mere tjekket måde. Den står på Merkur og udløser denne meget flotte aspekter i hendes horoskop. PÅ denne måde kan astrologien anvendes i planlægningen af valg, møder, beslutninger osv.
Vi blev også spurgt, men det blev klippet fra, om valgets vinder, og her skød jeg på Løkke i et tæt opløb, men tilføjede, at han ville gå af i årets løb, måske lave en ”Krag” og gå af lige efter valget. Klik på videoen og se de tre resultater. Der er også en tarotlægger og en clairvoyant, der byder ind.  
Tarotlæggeren skyder på den 12. maj, som jeg også havde fat i, men den clairvoyante siger den 31. august. Det bliver spændende at følge.
PS. På YouTube finder du lige efter indslaget om valget et indslag fra Radio 24/7 fra for næsten 4 år siden med Mads Brøgger som vært. Man kørte et forsøgsprogram, som blev kaldt for ”Sandsynlighedsbureauet”, hvor to fremtidsforskere, en clairvoyant og en astrolog (undertegnede) var med. Her skulle vi så svare på en række spørgsmål, hvor et af dem var SF´s deltagelse i regeringen. Her forudså jeg, at SF ville forlade regeringen, hvad der viste sig et komme til at holde stik et par år senere.

Den tjetjenske forbindelse – Putins Pluto
Mordet på oppositionspolitikren Nemtsov lige i nærheden af Kreml ligger lige til højrebenet: Putin har kenskab til mordet på trods af benægtelserne. Putin er prorektor på Løgnerskolen og lystløgner. Det ved russerne, og de tager det helt køligt og vedbliver at være loyale over for Putin – i hvert fald indtil de bliver trætte af, at han ikke leverer økonomiske resultater. Selv dette kan de måske også tilgive, men de vil ikke blive ved med dette i én uendelighed. Nu har Putin som ofte beskrevet i nyhedsbrevet og på bloggen, besøg af Pluto, og så går det ud over økonomien, og der kan også udløses magtkampe, hvad det også er svært at finde ud af med den mur af løgne, fordrejelser og hemmeligholdelser, der omgiver Putin, som har et vildt hemmelighedshus. I 12. hus befinder sig en konjunktion på 4 planeter, herunder den naturlige hersker over 12. hus, nemlig Neptun, der står i konjunktion til både Merkur, Saturn og Solen. Alle fire er de i spænding til Uranus (nytænkning, frihed). Denne spænding gør, at enten bliver man meget lidt nytænkende, for ikke at sige forstokket – eller også bliver man decideret revolutionær, hvad man ikke kan sige om systemets mand, Putin. De fire planeter er også i harmoni med Mars, machoplaneten over dem alle. Manden kan indfange tigre med de bare næver og spiller hele tiden på det maskuline. Måske dyrker han også martial arts, som er typisk Mars - kampsport. Ordet er direkte afledt af krigsplanetens navn. Han vil være Superman og har magt- og agentplaneten Pluto stående tæt på MC i Løven, så han er drevet af både storhed og stolthed. Han vil bringe Rusland tilbage til fordums stolthed og styrke. Dette understreges af, at Pluto også står i harmoni med firebanden af planeter i og omkring 12. hus., som også er løgnens, manipulationens og fordrejelsernes hus. Putin er en kamæleon og en ulv i fåreklæder.
Jeg opstillede et øjeblikshoroskop på, om Putin havde kendskab til mordet på Nemtsov, og Pluto stod lige nøjagtig den 9. april 2015 kl. 7.00 på Østerbro så tæt på MC som i Putins eget horoskop. 7. hus er i øjebliksastrologien ”det adspurgte”. Og Pluto hersker over 7. hus, så Putin har både kendskab til mordet og sandsynligvis endda bestilt det hos sin gode ven og allierede, den tjetjenske leder Kadyrov, som styrer sit land med hård hånd, og gør som Putin som det passer ham. Han påtog sig derfor opgaven at opklare mordet. Således besluttet gik han på Instagram kort efter anholdelsen af den formodede morder og forklarede og bekræftede sit personlige venskab med morderen, som han beskrev som en sand, russisk patriot, der som alle muslimer blev chokeret over Nemtsovs store støtte til Charlie Hebdo efter terrorangrebet. Jo, sådan skal det gøres, selv om Nemtsov kun havde givet støtten i et enkelt blogindlæg. Putin har sandsynligvis vis bedt Kadyrov om at gøre det beskidte arbejde at beordre Nemtsov likvideret. Så gode venner er de vist, men snart kan man nok sige: VAR de vist, for de har begge besøg af Pluto, og så ser tingene ikke ud, som de plejer. Når to venner/allierede begge har Pluto inde i billedet, må de på den ene eller den anden måde skilles. Det kan fx ske på den måde, at den ene mister magten, så den hidtidige samarbejde stopper. Og her er det den tjetjenske leder, der nok sidder på det yderste mandat, selv om han kan regne med vennen Putins støtte. Kadyrov er født den 5. oktober 1976 i en tjetjensk landsby.
I de to venners optik ser mordet på Nemtsov ganske enkelt sådan ud. Sagen er opklaret, og den kommende retssag er en formel tilståelsessag, som altså er arrangeret hele vejen igennem, hvad de naturligvis aldrig kunne drømme om at indrømme – man er vel venner, og hvad har man venner til? HVIS Putin helst havde været mordet foruden, som Kreml lader antyde, så er han i det mindste medskyldig på den måde, at opklaringen skal forhindres – og det er mistænkeligt i sig selv. Nu er det jo også begået, og så må vi se at komme videre – og for Guds – det vil sige Putins – skyld uden en dyberegående undersøgelse – og uden en opklaring.
Det er genialt iscenesat – tjetjenere er de traditionelle skurke i russernes øjne, så det kan næsten ikke andet end at være dem – heller ikke selv om bestilleren måske alligevel skulle findes i Kreml…
Men nogle skår i samarbejdet vil vise sig i løbet af indeværende år, når Pluto trækker i arbejdstøjet, hvad der allerede er sket. Pluto er nemlig i realiteten altid på vagt. Det interessante er, at den OGSÅ arbejder ret godt bag kulisserne og så let som ingenting kan bryde usynligt ind bag Kremls mure, og så kan der falde brænde ned.
Nu skal det lige tilføjes, at Putin ikke er nogen almindelig leder, som på det horoskop, Putin har nu, ville miste magten. Dette vil ikke ske for Putin, som arbejder meget langsigtet og strategisk. Problemet er, at han er gammeldags og lever i en helt anden verden. Selv om dette også gælder mange russere, så er der noget, Putin bliver nødt til at anerkende. Nemlig, at et par af hans synspunkter skal opdateres, hvis han vil sig selv det bare nogenlunde godt. Bjørnen må vågne af sit vinterhi, som er blevet ophøjet til et vinterhi under Putin. Den russiske økonomi vil fortsætte nedturen. Putin vil nok blive genvalgt, men så er det også slut med befolkningens tålmodighed.
Putin er født den 7. oktober 1952 og har derfor Pluto i spænding i de næste par år, hvor det skulle gå meget mærkeligt til, hvis han skulle få løst de økonomiske udfordringer. Hvis han ikke skifter spor, så kan han direkte føre landet ud i forarmelse, så mere end én valgperiode mere får han ikke.

Klaus Rifbjerg – udvidet nekrolog, nu også med astrologi
Flere havde ikke modtaget nekrologen fra i søndags, så jeg har medtaget teksten her.
Klaus Rifbjerg er gået over efter længere tids sygdom. Jeg havde netop i søndags citeret Rifbjerg i  ”Ugen, der kommer”, hvor han døde dagen før, lige på måneformørkelsen. Et par uger tidligere havde vi solformørkelsen, og vi er mange, der virkelig har kunnet mærke de stærke energier i den forbindelse.
Det var en udsøgt fornøjelse at få lov til at møde Rifbjerg ved  to lejligheder. Første gang var i forbindelsen med min udgivelse af Astrologiens verden, som senere er omdøbt til Astrologiens univers. Ved Gyldendals forårsreception i 1989 fik en god snak med Rifbjerg, som villigt gav mig sine fødselsdata, så jeg kunne udarbejde hans horoskop. Han inviterede mig i den forbindelse ind på sit kontor i Klareboderne ved Købmagergade.
Mødet blev på flere måder markant. Dels i kraft af den stærke personlighed, Rifbjerg besad. Og dels skulle det vise sig, at mødet fandt sted på en ganske speciel dag. Da jeg gik ind gennem porten til forlaget, lagede jeg mærke til, at der stod et par vagter inde i gården. Det tænkte jeg dog ikke videre over, da jeg skulle dreje af, inden jeg kom helt ind igennem porten – op til Rifbjergs kontor, hvor der ikke var nogen vagt på. Jeg blev hjerteligt modtaget, og Rifbjerg spurgte, om jeg havde bemærket noget særligt ved min ankomst, og jeg kunne nævne de to vagter.
Han fortale så, at netop den dag, som jeg så vidt jeg husker var den 30. oktober 1989 – var udgivet en bog i største hemmelighed for at ikke risikere at virke provokerende. Det var Salman Rushdies ”De sataniske vers”, der udkom på Samlerens Forlag, som var en del af Gyldendal. Heldigvis forløb udgivelsen uden uro af nogen art på selve dagen.

Horoskopet
Som samfundsrevser MÅTTE han have specielle aspekter til Merkur, og den stod sammen med Mars på Descendanten i Stenbukken. Han var derfor både sej og sejlivet – og stod virkelig fast på sine meninger og holdninger.
Rifbjerg blev født den 15. december 1931 på Amager (København S). Han havde derfor Krebsen på Ascendanten. Jupiter – Skyttens planet – kan lige akkurat nå at forblive i 3. hus (kommunikation). Jeg kan huske, at jeg lidt drillende betegnede ham som ”en mand af få tusinde ord”. Det syntes han var sjovt. Vi havde i øvrigt en rigtig god snak, og Store Klaus, som han blev kaldt, var meget åben over for astrologien, selv om han intet vidste om emnet. Han havde kun lige bladret lidt i min bog, inden jeg kom.
Det er Månen, som er horoskophersker, og den står i 10. hus (mål) i Fiskene (fantasi, kunst). Den står i spænding til Neptun, men får hele tre harmonier til hhv. Mars (energi, arbejde), Merkur (kommunikation) og til AC.
Rifbjerg var meget præget af vandtegnene, især Månen. Selv i døden blev Månen vigtig, idet han døde på dagen for måneformørkelsen. Og Neptun havde nu løbet en halv runde og står på netop Månen, da sygdommen tog til og døden indtraf. Neptun udløste derved oppositionen mellem Månen og Neptun og dannede derved at såkaldt repetitionsaspekt, da Måne/Neptun-forbindelsen findes i fødselshoroskopet. Sådanne aspekter ar altid særligt vigtige i et horoskop.
Uranus og Pluto angriber også hans Venus på 8. husspids (død, transformation) nu. Venus står sammen med skæbneplaneten Saturn, og begge er de i spænding til Uranus, så der var masser af spændinger i Rifbjergs horoskop, da døden indtraf den 4. april.  

Humor
-          Cæsar er død
-          Napoleon er død
-          Kennedy er død
-          Og selv føler jeg mig faktisk også lidt sløj





Ingen kommentarer:

Send en kommentar