Jeg er meget glad, fordi jeg nu har fået lejlighed til at
forklare mine tekster på bloggen. Som astrolog forsøger man naturligvis at
vurdere nutiden og fortiden astrologisk, men meget af det, jeg skriver, er møntet
på fremtiden. Således også det seneste indslag med pensionerne i staten og i
det private erhvervsliv samt lighedsspørgsmålet., som automatisk udlægges som
et økonomisk/materielt anliggende og derfor handler om penge, og ikke om den
åndelige side af sagen, hvor ulighed skal ses på en helt andet, og langt mindre
”målelig” måde. Alle stadier er nemlig her lige ”gode”, uanset om man er
begynder eller fortsætter. Noget, der i dag automatisk ville blive udlagt som
ulighed, fordi der tænkes i løn og penge. I den åndelige verden er der nærmere
tale om en belønning til gavn for en selv og dermed for helheden.
Helt modsat af dette er, for bare at tage et grelt eksempel
finansiering af valgkampagner, som naturligvis er hentet fra USA. Nærmere
betegnet fra den primærvalgkamp, som er ved at gå i gang. I første omgang er
der nu er slags primær-primærvalgkamp i gang, hvor stenrige republikanere skal
beslutte – via deres enorme indtægter – hvem de vil have, at befolkningen skal
stemme på. Ganske udemokratisk, men meget amerikansk – og det er sådanne
forhold, Pluto er i gang med at rydde op i. De rige amerikanere er lige nu ved
at blive kørt over af de styrtende rige. Her kan eksempelvis nævnes en kasinomagnat,
der igen har meldt sig på banen, og det kan gøre valgkampen både blodig og
langvarig.
I alt 4-5 rige republikanere kan mønstre de ca. 30 millioner
dollar, en republikansk valgkamp koster for at kunne betegnes som ”seriøs” –
altså næsten en kvart milliard kr. Kasionomilliardæren Sheldon Adelson gav i
2012 20 millioner dollar til kandidaten Newt Gingrich, som denne spenderede på
at kaste smuds på den senere kandidat Mitt Romney. Tænk at bruge så mange penge
på noget så negativt – og det er Pluto i gang med at rydde op i.
Men han er ikke den eneste, Brødrene Charles og David Koch
satser på at bruge et sted mellem en halv og en hel milliard kr. på hele
valgkampen. Der er heldigvis ingen garanti for en valgsejr på trods af de
enorme summer. Også her har Pluto en finger med i spillet og den slags studehandel
vil naturligvis blive helt elimineret i løbet af de kommende år. Flere og flere
amerikanere vil indse, at penge regerer deres verden og tage afstand fra dette
udemokratiske - ja, næsten diktatoriske system, hvor en meget lille gruppe mennesker
via deres checkhæfter dikterer, hvem resten af befolkningen får lov at vælge
imellem.
Jeb Bush
Det er netop på grund af de enorme støttepenge – ekstra
vanskeligt at forudsige, hvem der vælges som republikanernes præsidentkandidat,
men ud fra horoskoperne står Jeb Bush med den største chance af dem, der var på
banen indtil slutningen af 2014, hvor vi vurderede kandidaternes muligheder her
på bloggen. Hvad angår den tredje Bush´s valgkamp kostede det 700.000 kroner at
få adgang til et fundraising- arrangement for nylig i Texas. Det blev afholdt i
en lokal finansmands hjem på 2.300 m2 – vurderet til 215 millioner kr. – vel at
mærke kun det næstdyreste i Dallas-området. Til gengæld kunne de, der ville
slippe 100.000 dollars være med til en kort rundbordsdiskussion med Bush, og de
kunne endda møde hans bror, den tidligere præsident George W. Bush. Og dette
var kun et af 6 lignende arrangementer på stribe med Next stop Florida.
Men
100.000 dollars er småpenge i det store regnskab. Det er den dyreste mudderkastning
på kloden. Men det bliver heldigvis bedre og bedre tider at satse på Pluto - og
det er endda helt gratis. Det bliver altså dyrere og dyrere at modarbejde Pluto
– og det får naturligvis en ende, lige som al anden lignende galimatias. Jeg
vil heppe på Pluto, så kan amerikanerne ”jebbe” på Bush, som ikke vil ende som
Jeppe i baronens seng.
Jeg vil skyde på at Bush og Clinton som tilforn skal kæmpe
om præsidentposten. Dengang var det blot nogle andre fornavne, de havde. Og det
bliver med Clinton som vinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar