Uge 16 astrologisk
set, del 2, redigeret og STÆRKT udvidet udgave - nu også spækket med humor!
Indhold:
Information og tilbud
De personlige dåbs- og navngivningsbøger – tilbud i næste
uge
Den Levende Astrologilinje åben i påsken
VIGTIGT – søgning på bloggen!
HOROSKOPET endelig på vej til abonnenterne
Ugen, der kommer
Blodmånen holder til hen på ugen
Formørkelseshoroskopet
Oprydning
Påsken ligner den fra 2014
Forglemmelsen af blodmånen – lige efter bogen
Boligboblen kommer igen – udvidet udgave
Andre bobler og nybrud
Påsketrafikken
DR 90 år – med Pluto på slæb, stærkt udvidet udgave
Kontrafaktiske påsketanker
Humor en masse
Information og tilbud
De personlige dåbs-
og navngivningsbøger – tilbud
I denne uge får du en gratis børnebog – den hedder Stjernedrys
– med, hvis du samtidig bestiller et minihoroskop, der indsættes i
eventyrbogen, hvor barnet bliver prins eller prinsesse i eventyret! Du skal
blot sende en mail, hvor der står ”Abonnent på ugebrevet – bog ønskes”. Bogen kan også bestilles med et uddybende
horoskop i A4-format og flot indbundet. Der indsættes ekstra sider, der fx kan
bruges til fotos eller gæstebog ved dåben eller navngivningen.
Den levende
Astrologilinje åben i påsken
Vil du have en minitydning af dit horoskop på et par enkelte
punkter, kan det klares i påsken ved at overføre startgebyret på 100 kr. på
mobile pay: 28110545. Det koster 10 kr. i minuttet, og det nøjagtige beløb afregnes
efter samtalen. Mod et ekstra gebyr på 50 kr. kan samtalen optages på en
lydfil, der tilsendes, når den endelige afregning er sket via mobile pay. Vi
ringer op, så husk at oplyse telefonnummer. Er du i tvivl om noget, så indtal
en besked på 36450545, som aflyttes konstant – eller mail på astrologi@astrologihuset.dk
VIGTIGT - søgning på
bloggen
Jeg henviser ofte til, at man kan gå ind på bloggen og finde
gamle forudsigelser eller analyse af dette og hint. Dette er også helt korrekt,
men nu har det vist sig, at man ikke altid kan bruge søgefeltet på bloggen til
at finde de ønskede indslag med. Derfor er det vigtigt at anvende Google ved fx
at skrive ”Astrologihuset blodmåne”. Så vil man hurtigt bliver ledt til det
rigtige sted på bloggen, selv om den efterhånden bugner af gamle indslag.
Nu er HOROSKOPET
endelig trykt og på vej - se løsningen på problemet her!
Mange har reklameret over, at de ikke har modtaget bladet,
og det beklager vi. Vi har selv bragt nogle blade ud onsdag, og postvæsenet har
måske gjort det samme. Vi hører gerne derom, hvis du har oplevet dette.
Vil du helst ikke vente til efter påske, så send en mail på astrologi@astrologihuset.dk – og
vi sender en pdf-fil af bladet, så du kan scrolle og læse artiklerne på den
måde. Men bladet har du senest tirsdag efter påske. Er det ikke kommet der, så
mail til os. Man må jo konstatere, at postvæsenet ikke er, hvad det har været.
Ønsker du at abonnere på bladet, kan du fra forsiden af www.astrologihuset.dk se en smagsprøve
af det nye nummer, som kan downloades på www.astroshop.dk
for kun 49 kr.
I Rigets tilstand kan du læse om mulige terrordatoer i
foråret, som heldigvis ser ud til at blive forpurret, før det går galt. Dette
er blot et af mange spændende indslag i magasinet.
PS. Du kan bestille et gratis prøvenummer på HOROSKOPET ved
at maile på: astrologi@astrologihuset.dk
Ugen, der kommer
Vigtigt: Læs indslaget om blodmånen påskelørdag, hvor der er
en masse om ugen efter påske, især de første dage i ugen.
Ugen indledes med den
eksakte konkjunktion mellem Solen og Uranus. Derfor fortsætter sidste uges
energier i denne uge med frihed, oprør, transformation osv., som det er
beskrevet under blodmånen.
Vi skal dog også
huske på, at alle tre planeter i konjunktion i Vædderen: Merkur, Solen og
Uranus, alle står flot til vækstplaneten Jupiter, så mange vil opleve
udvikling, humor og glæde i påsken, selv om aspektet er ved at bevæge sig bort
fra det eksakte. Men når hele 3 planeter trækker på samme, som det jo sker i en
konjunktion, så er det noget, der kan mærkes. Det er virkelig en kombination,
som hjælper på de stærke spændinger, som også præger himlen, og dermed
horoskoperne for ugen.
MANDAG
Det er dagen, hvor
Solen er eksakt i konjunktion med Uranus, som er i spænding til Pluto og i
harmoni med Jupiter, men det hele står at læse i indledningen til Ugen, der
kommer. Om eftermiddagen er Månen i harmoni med Neptun, så mange mediterer,
drømmer, og har en rigtig god intuition, som gerne vil bruges. Aftenen er lidt
urolig, da Månen spænder Jupiter op, så man skal passe på med overdrivelser,
overanstrengelse mv.
Og så er der faktisk
et eksakt aspekt mere, og to på samme dag sker ikke ret ofte. Der er tale om et
aspekt, som virker harmoniserende, og som gør, at man kan tale sig til rette om
eventuelle problemer. Og det er også vigtigt at kunne grine ad tingene – det
skal heller ikke være så alvorligt det hele, og det vil Jupiter med glæde gøre
sit til, at det ikke bliver.
TIRSDAG
Kun en lille spænding
sidst på aftenen fra Månen til Venus er eksakt i dag, men gårsdagens energier
kan stadig mærkes i dag. Mange vil derfor være trætte efter påskens
anstrengelser. Derfor kan det være hårdt at komme i gang igen efter ferien.
Morgendagens planetspændinger kan også sagtens mærkes i dag, så læs under onsdag
og evt. også indledningen.
ONSDAG
Nu blander Merkur sig
virkelig i ”løjerne”. Den er i eksakt spænding til Pluto og Uranus, og så skal
man passe godt på, hvad man siger og gør. Mange er frihedselskende og vil ikke
tøve med at demonstrere det på godt og ondt. Mange tanker bliver tænkt på en
sådan dag, men mange af dem vil ende som luftkasteller. Man kan let komme til
at påvirke andre på en noget hård måde. Tag det roligt, også fordi Jupiter nu
står stille i nogen tid nu, før den igen får fart på fremefter. Kl. 7.08 går
Månen ind i Skytten og giver behov for glæde og optimisme i et par dage. Om
eftermiddagen står den dog på pessimismens planet, Saturn, så her er det lidt
op ad bakke og ret tålmodighedskrævende.
TORSDAG
Nu lysner det; Månen
danner ikke mindre end 4 aspekter, der alle er harmoniske. Det første er til
Jupiter, så dagen begynder med humør og glæde, om eftermiddagen er der rigtig mange,
der får nye ideer og i det hele taget er meget opfindsomme. Merkur er flot om aftenen,
og det er godt for kommunikation og forståelse. Det meste fiser direkte ind på
lystavlen hos andre. Og så står Månen godt til Solen hele aftenen, og så er
alting godt og harmonisk. Og det kan mange have brug for efter en hård periode
med mange spændinger.
FREDAG
I dag er Solen i
eksakt konjunktion med Merkur, og det sætter gang i kommunikation og forståelse.
Dog har de to ikke helt forladt spændingerne til Pluto, så helt fri af bøvlet
er man ikke, selv om det går den rigtige vej.
LØRDAG
Dagen starter med en
fantasi, der er rigtig god, og mange kan sikkert huske, hvad de har drømt i
nat. I dag går Venus ind i Tvillingerne, og så er der gang i kærlighed, flirt
og forelskelse – nogle gange i flere på én gang. Sidst på eftermiddagen og om
aftenen spænder Månen Uranus og Pluto op, og så skal man være opmærksom på, at
man let kan komme til at provokere negative følelser frem hos andre, og faktisk
også hos sig selv. Aftenen byder på jeg-sætter-min-hat-som-jeg-vil-energier.
Talemåden er hentet fra Rifbjergs tekst til filmen ”Jeg er sgu min egen” fra
1967, hvor Daimi sang den med hatten.
SØNDAG
Dagen begynder med
Månens spændinger til Solen og Merkur, og det kan skade kommunikationen og
forståelsen. Det er noget andet om aftenen, hvor Månen først går ind i
Vandbæreren og senere står flot til hyggeplaneten Venus – det skal nok blive en
harmonisk og livlig aften. Det er også dagen, hvor Mars er i eksakt harmoni med
Neptun, og så er intuitionen og fantasien i top.
Blodmånen igen –
udvidet version
Vi skrev et længere indslag sidste år, hvor den første
blodmåne i en ”tetrad” (en række på fire) fandt sted den 15. april. Den næste i
rækken fandt sted den 8. oktober 2014. Den tredje tetrad blodmåne kommer den 4.
april 2015 – påskelørdag, og den sidste i rækken er den 28. september 2015. Der
er meget langt imellem tetrad blodmåner. Fra 2001-2100 er der i alt 8 af
slagsen. Blodmåne kan kun finde sted ved total måneformørkelse, og fænomenet er
forårsaget af, at der – på grund af, at Jordens skygge rammer Månen - bliver
rødt omkring Månen under formørkelsen.
Totale måneformørkelser finder ikke sted så ofte, men fire
måneformørkelse i træk, som er totale, er naturligvis meget sjældnere. Men en
sådan periode er vi altså inde i nu. Astrologisk set er det derfor en MEGET
vigtig tid, hvor der renses ud i dårligdomme, selv om det ikke altid tager sig
sådan ud. Vi har set vold, terror, konflikter i Mellemøsten og i Rusland/Ukraine
- og den økonomiske krise er ikke sådan at få helt has på. Der har også været
spektakulære flykatastrofer, blot for at nævne nogle eksempler.
Vi kan desværre ikke SE den totale måneformørkelse her i
landet, men det kan man i dele af Asien. Tetrads falder i klumper, hvor der i
løbet af ca. 300 år kan falde 17, og i de foregående eller de følgende 300 år
er der næsten ingen.
PS. Nogle vil nok
undre sig over tendensen til, at måneformørkelser falder i påsken: Det hænger
ganske enkelt sammen med, at måneformørkelsen kun kan forekomme ved fuldmåne,
når Jorden står imellem Solen og Månen og derved skygger for Solens stråler. Og
påsken udregnes altid til at skulle falde på den første fuldmåne efter
forårsjævndøgn. På den måde er det altid
sikret, at der i det mindste altid er fuldmåne lige omkring påskedagene.
Formørkelseshoroskopet
Formørkelsen er eksakt den 4. april kl. 14.08. Man skal
derfor nogle tidszoner østpå, før det bliver aften, hvor Månen kan iagttages.
Der er det specielle ved denne fuldmåne (måneformørkelser kan kun finde sted
ved fuldmåne), at Månen udløser spændingen mellem Pluto og Uranus. Vi kan
derfor vente en turbulent påskelørdag, specielt om eftermiddagen, hvor
spændingen (et T-kvadrat) er eksakt. Men spændingen er så stærk, at den vil
kunne mærkes resten af døgnet. Så vær forsigtig denne påskelørdag. Heldigvis
har mange ferie, og det vil nok lægge en dæmper på gemytterne. Dette kan også
være nødvendigt, for vi skal have med, at Solen også er med i spændingen, og at
Merkur også lige sniger sig med. Det bliver 5 planeter i alt, og det er ret
sjældent, det sker. Og så må vi ikke glemme, at den karmiske måneknudeakse også
er med ved en måneformørkelse. Dette bevirker, at mange afvikler karma i en
sådan periode, og det går ikke altid lige stille af, især ikke inde i de
enkelte mennesker. Så det er især dem, hvor spændingerne rammer ind i deres
horoskop, der vil afvikle og rense ud. Derfor er det afgørende, at man ikke
plastrer påsken til med alskens aftaler, aktiviteter og arrangementer. Spændingerne
præger altså hele påsken og ca. 3-4 dage efter påske, læs evt. om de enkelte
dage i ”Ugen, der kommer”.
Månen er følelserne, så de vil være meget svingende fra den
ene yderlighed til den anden. Pluto er transformation og turbulens, Merkur er
kommunikation, Solen er den enkelte - og Uranus er pludselige begivenheder,
frihed, oprør og nytænkning. Derfor er grunden lagt for en urolig påske, men
mest påskelørdag. Mars og Venus er ikke med i noget og er ret neutrale. Der vil
derfor ikke blive ret meget tid til det ægteskabelige område, som påsken ellers
appellerer til. Men der er for meget at se til, og det kan på det varmeste
anbefales at aflyse deltagelse i det, som man ikke tydeligt kan mærke, at man
gerne vil – eller decideret brænder for. Afsæt god tid til at være i enrum, gå
lange ture og lignende. Man må helst ikke glemme at rette blikket indad i bøn,
meditation eller yoga, for at nævne et par andre ting, der er fantastiske at bruge tid på i påsken.
Dette understeges af, at healerplaneten Chiron står i
healertegnet Fiskene i 8. hus (transformation). Men ikke nok med dette: Den
står i harmoni med Venus (kærlighed, værdier) og Pluto (transformation). Og så
står den eksakt i midtpunktet mellem de to planeter, den er i harmoni med. Det
er bestemt et fantastisk udgangspunkt for en mirakuløs påske, hvor mange kan
sætte deres vilje ind på at opnå følelsen af dyb lykke. Dette kræver som nævnt,
at man afsætter tid til ro og indre fordybelse, så man undgår at projicere
eventuelle egne spændinger ud på éns omgivelser.
Oprydning af den
ultimative art
Det er altså en påske til indre og ydre oprydning. Den
karmiske krølle skal snøres, og de projekter eller beslutninger, som har vist
sig ikke at holde, skal kastes op i den store, kosmiske container, hvor der er
god plads til uopnåelige og/eller uholdbare projekter.
Påsken 2014 ligner
den i 2015
Måneformørkelsen i påskeugen sidste år faldt om tirsdagen
før selve påsken, men havde udløbere til selve påskedagene også. Der var også
mange spændinger på himlen, hvad der også gjorde påsken 2014 helt speciel. Vi
skrev dengang, at helgener kunne manifestere sig for os, og jeg ved,
at en del havde helt specielle oplevelser sidste år. Det er altid vigtigt –
især i påskedagene - at fokusere på lyset og at sende lys og healing til sig
selv og andre; ikke mindst, når der er tale om så stærke himmelske spændinger.
Det kan vende de hårde energier til det stik modsatte. De kan medvirke til, at nogle
af de store mestre vil træde til. Jo flere, der fokuserer, beder og mediterer,
jo mere vil den lyse energi manifestere sig på Jorden, særligt i de urolige brændpunkter,
hvor der er meget brug for det. På den måde kan man bidrage til, at freden
indfinder sig. Mirakler kan ske, og lyset kan besejre mørket.
Forglemmelsen af
blodmånen
Det er ret sigende, at jeg helt glemte at nævne blodmånen i
ugebrevet i søndags, men det skyldtes ekstraordinær travlhed med produktionen
af Astrologimagasinet HOROSKOPET, som var nærmest forhekset denne gang. Bladet
er derfor mere forsinket end nogensinde tidligere, men det skulle blive leveret
lige efter påske. Forsinkelsen skyldes dels en kæmpemæssig arbejdspukkel i
huset, og dels to dødsfald med relation til redaktionen. En tredje forklaring
er, at det har vist sig at være meget mere arbejdskrævende at lave temanumre.
Man kan roligt sige, at vi blev slået ud af kurs denne gang,
og vi havde ikke engang tid til at reflektere over, at en del af forklaringen
kunne være netop blodmånen. Der var rigtig mange spændinger generelt under den
første blodmåne for et år siden (totale måneformørkelser finder sted med lige
omkring et halvt års mellemrum). Og for et par uger siden var der
solformørkelse. Det er med andre ord ikke noget at sige til, at mange oplever
en kaotisk tid. Jeg var på planetariet for at kommentere den astrologiske del
af solformørkelsen, og det var også en anspændt oplevelse, som det vil fremgår
af indslaget, der kan hentes på YouTube.
Den forudsagte boligboble – udvidet
version
Vi skrev
allerede i 2014, at vi skal regne med en boligboble i de største byer, især i
København. Nu slår boligøkonomer alarm og siger, at der er en reel risiko for,
at en boble er under opsejling. Priserne er steget markant i de seneste år, da
flugten fra land til by er fortsat, ikke mindst til hovedstaden.
Det er
astrologisk set interessant at konstatere, at den seneste boble var for næsten
7 år siden, så fra efteråret og et år frem derfra er risikoen overhængende, da
Saturn efter ca. 7,5 år er i spænding til sig selv. De lave renter bærer sin
del af skylden for den eventuelle boble. Det betyder ekstra stor efterspørgsel
med de store prisstigninger til følge. Denne gang er vi dog bedre rustet mod
boblen, og det kan få den til at trække ud. Og København har endnu ikke nået
prisniveauerne for mange andre europæiske storbyer, herunder de nordiske hovedstæder.
Det kan få boblen til at vare længere, men så bliver den jo også farligere, det
glemmer man. Visse økonomer mener slet ikke, vi er nær en boble i København,
herunder Curt Liliegren fra Boligøkonomisk Videncenter. Læs eventuelt den store
artikel om emnet, der ligger under Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk
En boble
opstår, når spændet mellem de aktuelle priser og den pris, som den specifikke
bolig reelt er værd, når en vis grænse, hvorefter ”boblen” brister. Det stemmer
fint overens med Danmarkshoroskopet, hvor Pluto er i spænding til Mars i 8. hus,
hvilket altid øger de økonomiske risici.
Jeg vil
vurdere, at boblen brister inden for et års tid fra nu, og i det mindste skabes
det ultimative grundlag for bristen, som VIL komme, da det nuværende system
ikke er bygget op omkring naturlige kræfter. Det er markedet, der bestemmer,
som det er nu, og så vil grådigheden forstærkes, efterhånden som fortjenesterne
øges. Så kommer risikovilligheden også til at øges, selv om der er lagt en
dæmper på den efter erfaringerne fra den seneste boble for syv år siden.
Lige nu signalerer politikerne, at boligejerne kan sove roligt, da
skatterne ikke vil stige på boliger, og der er jo også lave renter på lån. Så
kan man da være sikker, men ikke mange taler om de administrative bidrag, som
realkreditinstitutterne og dermed bankerne opkræver. De kan reguleres opad,
uanset at man har optaget et lån med fast rente og dermed fast ydelse i 30 år.
Det såkaldte bidrag udgør i dag en større procentdel af restgælden, end renten
gør! Da bidraget ikke låses fast i 30 år, kan man altså risikere en ikke ringe
forhøjelse af det beløb, der skal betales pr. termin. Se blot, hvor meget
bidragene er steget i de sidste 3 til 5 år. De er i mange tilfælde fordoblet,
hvilket vil sige, at de er steget med 100%. Selv en forhøjelse på halvdelen af
den hidtidige, vil være en bombe under boligudgiften. Det er en udfordring, som
allerede ligger latent under boligmarkedet.
Nybrud
Det er tydeligt, at der sker noget i samfundet, hvilket ikke er
underligt på grund af spændingerne i Danmarkshoroskopet, hvor Pluto har fat. Politikerne
er ved at bevæge sig ud på tynd is, og de hylder den ulighed, der også sørger
for, at de selv og alle ansatte i det offentlige har pensionsordninger, som
andre ikke får automatisk. Derfor er der en folkelig opstand på vej på grund af
den generelt stigende ulighed.
Der er også en stigende tendens til – og det vil blive meget
tydeligere efter valget – at folk må klare sig selv. Samfundet skal ikke længere
pr. automatik sørge for de svage. Det er også på tide, at vi andre træder mere
til her og ikke bare eksporterer opgaverne og udfordringerne til
skatteborgerne, som jo er os selv. Men det er MÅDEN, at det hele ser ud til at
komme til at foregå på, der skræmmer.
Så længe, at helheden reguleres passende, er det fint, at vi selv
sørger for fx mere børnepasning og pasning af den ældre generation, for spændet
mellem generationerne trænger i den grad til at blive udjævnet til gavn for
alle parter, ikke mindst børnene. Politikerne bliver nødt til at se på
helheden, så uligheden ikke bare vokser, og mange vil komme til at sejle deres
egen sø, når samfundet ikke længere skal sørge for de svage, og alle
efterhånden skal klare sig selv. Det er en revolution af dimensioner, og det
vil tage lang tid at ændre på det i befolkningen. Det er politikerne
tilsyneladende ikke klar over, og så kan det gå helt galt. Det er fint at komme
derhen, men tempoet skal ikke være hæsblæsende, så det giver endnu mere stress,
især til børnefamilierne – det er ikke lige det, de har brug for. Resultatet kan
let blive, at flere og flere må leve på gaden.
Ideen med selvbetaling er fin; så får flere en følelse af ikke at
være en belastning for samfundet. Desuden er det så en del af den nødvendige
omlægning af samfundet. Der er nemlig mange flere elementer forbundet med
selvbetaling end som så. Politikerne ønsker nogle her-og-nu-løsninger, der
hjælper på kort sigt og giver stemmer ved valget. Men reelt er det samfundsomvæltende
på sigt, og vel at mærke på den gode og rigtige måde.
Det er alene overgangsperioden, der er problematisk, og hvor
reaktionen og resultatet vil komme bag på langt de fleste politikere. De vil
opdage, at perioden bliver nødt til at blive forlænget markant, hvis de vil
undgå totalt kaos. I første omgang må de se på de lukrative pensionsordninger,
der findes i staten og kommunerne. Der er lagt et dræn ind i de offentlige
finanser, og det kan let stoppes ved, at medarbejdere, som i det private
erhvervsliv, må betale til ordningerne selv med et arbejdsgiverbidrag. På den
måde bliver det også lettere at regulere de enorme summer, der udbetales fx i
den finansielle sektor. Begge dele kan sættes i gang samtidig som en reform,
der virkelig vil batte.
Der er også mere brugerbetaling på vej, og det vil et stigende
antal mennesker heller ikke have råd til. Derudover vil udgifterne hele tiden
stige, så her har vi ikke alene en lighedsboble, men en (uligheds)bombe. Det
vil let tage sig ud som en slags politikerterror, når der regeres hen over
hovedet på folk. Politikerleden bliver større og større.
Folk på overførselsindkomster vil blive særligt hårdt ramt af
denne udvikling. Deres indkomst vil ikke kunne holde trit med prisstigninger
oven en kam. Man kan sagtens forestille sig, at ydelserne sættes ned eller står
i stampe, mens det generelle prisniveau stiger. Boligskatterne som forudsagt for
flere år siden vil stige og stige, især efter 2020. Der vil naturligvis blive
kompenseret i nogen grad, men helt sikkert ikke fuldt ud. Vi kan derfor lige så
godt indstille os på den udvikling, især hvis blå blok vinder valget, hvad jeg
stadig tror på, selv om forspringet bliver mindre i meningsmålingerne.
For århundreder sider lå den offentlige omsorg inden for kirken, fx
Den Katolske Kirke, men efter Reformationen blev den overført til det
offentlige. Kirken – ikke kun den katolske og den protestantiske, men alle – vil
kunne klare nogle af de fremtidige opgaver, men ikke nær alle, når det helt store
pres sætter ind.
Der må indtænkes en lang overgangsperiode, hvis man fra politisk
hold ønsker at forlade det samfund, hvor staten holder hånden under de svageste
til fordel for et samfund, hvor borgerne skal betale for alt for at sikre sig
selv. Derfor må der tænkes helt nyt, og man kan læse Tænketanken Mikros forslag
til en ny samfundsmodel på http://taenketanken-mikro.blogspot.dk/
Gøres der intet, er det sandsynligt, at alt i lang tid fremover
stadig vil ske på de riges præmisser. Og så vil mange fra samfundets nederste
og mellemste lag blive til tyende som i gamle dage. Det ønsker ingen, og derfor
trænger en markant samfundsændring sig mere og mere på. Læs Tænketanken Mikros
forslag på www.astrologihuset.dk
Det skal lige tilføjes, at nogle af de rige mennesker naturligvis
vil hjælpe, også i fremtiden. Men det vil vise sig nødvendigt, at alle træder
hjælpende til. Før dette kan ske, må der nødvendigvis ske noget fra politisk hold,
ellers kommer der en hurtig folkelig reaktion. Som det er nu, skal der i det
mindste være en fradragsmulighed for offentlige almisser, men dette er heller
ikke holdbart i længden. Tyren må derfor tages ved hornene hurtigst
muligt.
Bøger om emnet
Der er skrevet bøger om ulighed, som er værd at læse, og som
påpeger farerne ved voksende ulighed. Her kan nævnes den nok mest markante af
slagsen. Joseph E. Stiglitz fik i 2001 Nobelprisen i økonomi. Han udgav i 2012
bogen ”The Price og Inequality” – prisen for ulighed. Han påpeger faren ved, at
1% af befolkningen ejer nærmest alle værdier og samtidig har magt og
indflydelse, hvor de fx ofte har afgørende indflydelse på, hvem der skal lede
et land. Fortsætter udviklingen, vil det gå ud over den form for demokrati, vi
kender i dag.
Trafikken i påsken – lumpne perioder
Trafikalt
bliver det er LANNNGGG torsdag, og sikkert også en lang fredag, hvis man ikke
har lært noget af torsdag. Måske bør dagen omdøbes til Langtorsdag…
Om
formiddagen er det specielt timen 10.25-11.25, hvor begge hovedakser laver
stærke spændinger til flere planeter, herunder trafikplaneten Merkur. Og de
spændinger, vi nævnte i ugebrevet i søndags, udløses i den periode. Noget af det samme sker i perioden
19.30-20.30 i aften, men der er der ikke nær så meget trafik, så det vil nok gå
noget lettere end i formiddags, hvor en væltet lastbil spærrede motorvejen ved
Brande.
Tidligere
var det Vestmotorvejen ved Vemmelev, det var galt med. Den var spærret i
vestgående retning. Ved Årup på Fyn fik politiet melding om uheld kl. 10.39.
Der skete to uheld med kun 10 minutters mellemrum i vestgående retning,
heldigvis uden personskade. Ingen er dræbt i nogen af ulykkerne.
De nævnte
perioder er lidt risikable alle påskedagene, så pas i det hele taget på, hvad
du siger og gør – og kør altid forsigtigt.
Der er andre
perioder end de nævnte, der er lumpne, men det er fortrinsvis i de nævnte, man
skal være ekstra agtpågivende.
DR - 90 år med Pluto på slæb - udvidet
version
Præcis kl.
20.00 den 1. april 1925 gik DR i luften første gang. Tv kom først til i 1951.
Vi har i de senere år kunnet iagttage en større turbulens i den store,
statslige institution. Der har været personalesager, nedlæggelse af
Radiounderholdningsorkestret, generaldirektørskifte, omlægning af organisation
og sendeflader mv., blot for at nævne nogle enkelte eksempler. Og så har jeg
slet ikke nævnt salget af Otto Leisners kartotek med vitser!
Astrologisk
er dette ikke underligt, da Pluto har været på spil og bidt institutionen i haserne,
for nu at sige det mildt. Det er en proces, der begyndte i 2010 og som først
slutter i 2016. Pluto startede i 2010 med at spænde Venus (værdier, penge) op.
Derefter var det Plutos og Solens (selve DR) tur, og nu gælder det Månen i de
næste ca. to år. Månen er personalet og atmosfæren i huset. Derefter går der et
par år, hvor Pluto er i spænding til Jupiter i nogen tid, så det er en lang
periode med stor turbulens.
En lignende
periode fandt sted i 1973-78, hvor Pluto også spændte DR´s horoskop op. Men
dengang var Månen ikke involveret på samme måde, så det bliver spændende at
følge, hvad der sker af omorganiseringer, ikke mindst på personalefronten, hvor
man nok ikke skal vente et øget personaleforbrug, snarere tværtimod. Dette kan
nok gå ud over arbejdsglæden for nogle medarbejdere. Og da Månen er landets
befolkning, skulle det ikke undre, hvis DR igen lægger sig ud med befolkningen,
som man gjorde, da man lagde Radiounderholdningsorkestret i orkestergraven. Vi
kan dog håbe, at man har lært af fortidens synder.
Under alle
omstændigheder vil der gå et par år med yderligere omorganisering, før DR kan
sige, at processen er ført nogenlunde til ende for en stund.
Censur
DR har været
udsat for censur. Naturligvis var der stramme tøjler under krigen, men enkelte sange
er stadig forbudt at spille. Så studieværterne er stadig udsat for censur, selv
om der bliver mindre og mindre af den.
Dengang DR
hed Statsradiofonien, var den folkelige dansemusik ganske uhørt, og jazz blev
betragtet som en hån mod den klassiske musik. At det stort set ikke blev
spillet, skyldes måske en slags selvcensur. Tidens ånd har så at sige dikteret,
hvad der kunne spilles – hvad der var ”comme il faut”. Både smagscensur og
politisk censur har lagt bånd på musikken. Radioens rolle var ifølge den tidligere
radiodirektør Leif Lønsmann at udbrede den ”gode”, ”ægte” og ”højere” musik.
Radioen opfattede det som sin kulturpolitiske opgave at højne befolkningens
musiksmag.
Men
befolkningen ønsker mere folkemusik på bekostning af den klassiske musik,
hvilket ledelsen under kammersanger Emil Holm modsatte sig. Først i 50´erne
kunne man høre lettere musik i P2 – musik, man ikke kunne høre på P1. I 1963
kom P3 til, men den daværende musikchef Vagn Kappel brød sig ikke om
popmusikken, som han kaldte fordummende og ækel!
Eksempler på
sange, der er nedlagt juridisk forbud mod at spille, er Jacob Haugaards ”Mandeleg”
og C.V. Jørgensens ”Villa Trianon Petit”. Efter 9/11 og Irak-krigen kom der
direkte påbud om at afspille sange, der tidligere havde været forbudt, fx:
AC/DC: Highway to Hell
Henning Stærk:
I´m on Fire
Lis
Sørensen: Brændt
Peter Belli:
København fra en DC9
Leonard Cohen: First We Take Manhattan (Then We Take
Berlin…)
John Denver: Leaving on a Jetplane
The Cure:
Killing an Arab
Det var dog
særligt jazz-varianter af klassisk musik og sange med pornografiske teksten,
der censureredes. Disse ”lovlige” plader i arkivet blev mærket med
dødningehoveder, eksempelvis med teksten: ”Uanvendelig i ordinære programmer”.
Dette blev nogle gange omgået ved at kalde et program for ”ekstraordinært”. Så
havde man friere rammer til at spille den ellers forbudte musik.
Smagscensuren
blev helt ophævet i 2004, men politisk musik har det stadig svært. I dag er der
stadig playlister på alle programmer, undtagen P1. Det skal dog lige siges, at
hvad fx angår den nævnte Jacob Haugaard-sang, kom der et juridisk forbud, fordi
den er bygget på sangen ”Mandalay”, og den er skrevet, da komponisten lige
havde mødt sin kommende kone, som blev sur og fik den forbudt. Haugaard havde
kun ironiseret over de mange mænd, der tager til Thailand for at finde en
kæreste. Men i dag har Haugaard intet ønske om at få forbuddet ophævet. Det er
ifølge Haugaard: ”totalt kult, at den er forbudt”.
Censur i horoskopet
Hvordan ser
man censur i horoskopet? Jo, det er Skorpionen, men mest tegnets planet, Pluto,
samt 8. hus. Saturn (grænser) står i 1 hus i Skorpionen. Mars står i 8. hus i
aspekt til MC (mål) og Venus (værdier) – og Venus hersker netop over 8. hus i
DR´s horoskop. Pluto er i spænding til både Venus og Solen (selve DR), og den
står sammen med Månen i Krebsen (folket, følelser). Både Månen og Pluto står i
spænding til Jupiter (jura, retfærdighed). Der er altså tale om masser af
henvisninger til (selv)censur. Saturn i første hus viser også, at ledelsen i DR
har været hårde regelryttere, som til tider har været ude med riven, hvad angår
det folkelige.
Og på det
punkt ser det astrologisk ikke ud til, at det bliver meget bedre i de næste par
år. Pluto udløser spændingen mellem Månen (folket) og Jupiter (jura) i de næste
3-5 år. Måske bliver den nuværende generaldirektør udskiftet i den periode –
eller der sker en ny omstrukturering af organisationen. Kritikken er det i
hvert fald ikke slut med. Måske kunne det være sagen om Grand Prix-skandalen,
der får lange udløbere flere år frem. Helt stille kommer det hvert fald ikke
til at gå af, hvis det oprindelige horoskop stadig holder. Jeg spekulerer på,
om DR ikke skulle have et nyt horoskop i 1951, hvor fjernsynet kom til, men det
vil jeg holde et vågent øje med – og så i øvrigt dykke dybere i, hvad der skete
i 1970´erne, hvor Pluto også var i aktion. Jeg hører gerne fra dig, hvis du har
en viden – eller har tid til at dykke for at få den.
Tre flyulykker i marts
Den 29.
marts kl. 00.43 fløj et canadisk fly i snestorm med meget lav sigtbarhed ind i
et antenneanlæg og styrtede det sidste stykke mod jorden, dog uden dødsfald.
Flyet var fløjet fra Toronto 1-2 timer tidligere og havde passeret en tidszone.
Hvis du er astronørd, skal du lige være opmærksom på, at det er lige omkring
det tidspunkt, at sommertiden begynder, og det er der forvirring om i mit
pc-program, PCA. Den har regnet sommertid ind, mens de canadiske informationer
siger, at den ikke var begyndt endnu. Dette har indflydelse på tolkningen af
horoskopet, som angiveligt skal have en AC på 7 grader 16 i Skytten. Det vil
sige, at Saturn (kulde, mangel på sigtbarhed) står tæt på AC og er i gang med
at spænde Neptun (kaos, det menneskelige element) op.
Der er også
her tale om det menneskelige element. Piloten har manglet dømmekraft (Saturn)
og derfor skabt kaos (Neptun). Vi skrev i forbindelse med ulykken i Frankrig på
et tidligt tidspunkt efter ulykken, at der var tale om menneskelige fejl - det
menneskelige element på en eller anden måde.
Hvad angår
det canadiske fly, ser det ud, som om det er lettet fra Toronto ca. kl. 23.30.
Så er det MC-aksen, der udløser spændingen mellem Saturn og Neptun. Og igen har
vi her (måske) et eksempel på, at flyet astrologisk set skulle have været enten
aflyst eller forsinket på grund af vejrliget – men heldigvis undgik man denne
gang, at der kom lig på bordet.
Den tredje
ulykke skrev vi om tidligere, den 5. marts, hvor Harrison Ford styrtede ned ved
Santa Monica med sin Helikopter. Han blev skadet, men udskrevet fra hospitalet
netop den 29. marts, hvor det canadiske fly styrtede ned og blev slemt
beskadiget.
Kontrafaktiske påsketanker - hvad nu
hvis…?
Et
kontrafaktisk spørgsmål begynder altid med et ”Hvad nu, hvis…?” Hvad nu, hvis fx
prinsesse Diana ikke var blevet dræbt? Og J.F. Kennedy? Tillad mig her i påsken
at stille et sådant spørgsmål:
Hvad nu,
hvis Jesus ikke havde levet? Ja, så kunne man tænke mange tanker. Fx havde
jøderne nok haft det noget lettere, men hvad med Islam? Den havde nok slet ikke
eksisteret i dag. Og verden havde generelt været et mere tolerant sted at være,
uden de mange korstog og religionskrige gennem tiden.
Men så
kommer det altafslørende spørgsmål. Hvad nu, hvis der ikke havde fandtes
astrologer? Ja, så havde man aldrig fundet Jesusbarnet, og så havde vi ikke
haft kristendommen.
Jo, man kan
virkelig gøre sig mange tanker om de store spørgsmål i livet.
1813-telefonen
Vi skrev
allerede før oprettelsen af denne telefon den 1. januar 2014 kl. 00.00, at det
nærmest uundgåeligt ville blive en fiasko fra starten – og mon ikke, at det kom
til at holde stik. Nu vil Region Syddanmark nedlægge telefonen, eller i hvert
fald i første omgang gøre ordningen langt mere fleksibel, så folk ikke SKAL
ringe 1813, før de tager på skadestuen. Det skal de ikke længere i Syddanmark,
og det kommer sikkert også til at ske i resten af landet. Ikke underligt, at
der både kommer et oprør udefra og indefra i systemet. Lige nu står den
progressive MC i eksakt spænding til oprørsplaneten Uranus og udløser derved
dennes mange spændinger til Mars (den akutte planet), Månen (følelser), Solen
(systemet selv), Pluto (turbulens) og Merkur (kommunikation).
Jupiter i
10. hus angribes af både Uranus og Pluto, og frem til begyndelsen af november
står transit Saturn i spænding til Neptun (sygdom, kaos). Progressive Sol
nærmer sig den eksakte spænding til Mars (energi, vrede). Men det værste er næsten
alle de spændinger, kommunikationsplaneten har i udgangshoroskopet. Det er ikke
godt, når det er telefonens og kommunikationens område, der angribes. Det bør
snart forbydes ved lov at udføre store beslutninger på den slags horoskoper!
Der har
faktisk været så mange klager over nødtelefonen, at personalet nu tager sig
ekstra tid til samtalerne i forsøget på at undgå klager. Dette tager ekstra tid
– og giver dermed endnu mere ventetid. Og dermed endnu flere klager. Det er
skruen uden ende. Lige meget hvad der gøres, er det forkert. Og det er ikke så
mærkeligt med et ad de mest spændingsfyldte horoskoper, man overhovedet kan
forestille sig. Der er kun halvanden harmoni i det!
Dinosauren
er død – men vil brøle længe endnu!
I morges så
jeg på nettet, at forfatteren Klaus Rifbjerg er gået over efter længere tids
sygdom. Jeg havde netop i går citeret ham i teksten til ”Ugen, der kommer”, og
jeg havde den udsøgte fornøjelse at møde ham ved to lejligheder. Første gang
var i forbindelsen med min udgivelse af Astrologiens verden, som senere er
omdøbt til Astrologiens univers. Ved Gyldendals forårsreception i 1989 fik en
god snak med Rifbjerg, som villigt gav mig sine fødselsdata, så jeg kunne
udarbejde hans horoskop. Han inviterede mig i den forbindelse ind på sit kontor
i Klareboderne ved Købmagergade.
Mødet blev
på flere måder markant. Dels i kraft af den stærke personlighed, Rifbjerg besad.
Og dels skulle det vise sig, at mødet fandt sted på en ganske speciel dag. Da jeg
gik ind gennem porten til forlaget, lagede jeg mærke til, at der stod et par
vagter inde i gården. Det tænkte jeg dog ikke videre over, da jeg skulle dreje
af, inden jeg kom helt ind igennem porten – op til Rifbjergs kontor, hvor der ikke
var nogen vagt på. Jeg blev hjerteligt modtaget, og Rifbjerg spurgte, om jeg
havde bemærket noget særligt ved min ankomst, og jeg kunne nævne de to vagter.
Han fortale
så, at netop den dag, som jeg så vidt jeg husker var den 30. oktober 1989 – var
udgivet en bog i største hemmelighed for at ikke risikere at virke
provokerende. Det var Salman Rushdies ”De sataniske vers”, der udkom på
Samlerens Forlag, som var en del af Gyldendal. Heldigvis forløb udgivelsen uden
uro af nogen art på selve dagen.
Jeg vil
senere skrive en artikel om Rifbjerg og hans spændende horoskop, som også blev
bragt i et tidligere nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET fra 90´erne. Som
samfundsrevser MÅTTE han have specielle aspekter til Merkur, og den stod sammen
med Mars på Descendanten i Stenbukken. Han var derfor både sej og sejlivet – og
stod virkelig fast på sine meninger og holdninger. Det vil jeg komme tilbage til
i en artikel i næste nummer af HOROSKOPET.
Syg humor
-
Det
er 1813, godnat!
-
Du
mener vel goddag?
-
Nå
ja, så lad os sige det, hvad kan vi blive fri for at hjælpe med?
-
Jeg
ville altså gerne have en tid på skadestuen!
-
Hvad
fejler du?
-
Jamen,
det er jo det, jeg ikke ved!
-
Du
må da kunne komme det lidt nærmere!
-
Måske.
Jeg har det, som om jeg bliver angrebet af et paliparnoster!
-
Et
paliparnoster, hvad er det for noget?
-
Jamen,
det er jo det, jeg ikke ved – og det er jo det, der gør mig så bange!
-
Tak,
skal vi så ikke bare sende en blå vogn?
-
Jo
tak, det ville da være dejligt!
-
Jamen,
så siger vi det, farvel! Jeg bestiller lige en vogn til mig selv også, det er
jo til at blive totalt vanvittig af det her. Forresten, vi kan jo køre sammen,
ik?
PS: Vi
følger naturligvis op på sagen, når vi ved mere. Det vil vi gerne lægge hovedet
på ”bloggen” på!
Påskehumor med ordveksling fra en
svunden tid
- Er du
Jesus?
- Njo…
- Hvorfor
siger du det på den måde?
- Jo, for
jeg vil helst ikke hænges op på det!
PS: Vi
følger naturligvis også op på denne sag. Vi vil nemlig helst heller ikke hænges
op på noget, og slet ikke noget med sønner – eller for den sags skyld: heller
ikke undladelsessønner…
Valghumor
Det
forlyder, at vi nu er kommet endnu tættere på valget, end vi nogensinde
tidligere har været i indeværende valgperiode!
Ja, der er
sgu da klart, at vi kommer tættere og tættere på valget, men hvad skal man næsten
mene om regeringen?
Ja, det
mener jeg også!
Man kan lige
så godt stemme efter det tøj, de har på – eller den farve, tøjet har – for det
er jo komplet ligegyldigt, hvem der sidder i regeringen; det er den samme
politik, der bliver ført.
Ja, men så
tror jeg da, at jeg vil stemme på Helle, for Løkkes snakketøj vil jeg gerne
bede mig fritaget for! For mig må han gerne tage sit gode tøj og gå! Jeg håber,
at Helle selv betaler sit tøj, ligesom hun sikkert betaler sit eget sølvtøj.
Jeg ser gerne, at hun optræder nobelt i spadseredragt og løbesko, som signalerer
handlekraft. Og så vil jeg i fremtiden skifte udtrykket Go to Helle ud med Run
to Helle.
O.k., så
stemmer jeg på Løkke, hvis han bare vil undlade at gå i det skattetøj, han
plejer, og som er købt og betalt af skatteyderne. Selv har han sikkert stadig
både sine spenderebukser og sine overtræksbukser fra tidligere, selv om han jo
går lidt mere stille med det nu. Men jeg er uenig med dig i det med snakketøjet.
Her har Armani-Lars et sikkert forspring foran Gucci Helle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar