Madrilenerne vandt 1-0 hjemme over det tyske giganthold fra
Bayern. Derfor kan alt naturligvis ske i returkampen i München i denne uge. Men
ser vi på de to træneres horoskoper er det mest sandsynligt, at Atletico løber
af med slutsejren, måske gennem et uafgjort resultat i returkampen.
Trænerne står ret lige, så vi kan måske her lære noget om,
hvad der er stærkest, transitterne eller progressionerne. Her står der 1-1,
idet Simeone har progressive Merkur i spænding til radix Neptun, mens Guardiola
har transit Neptun i spænding til radix Venus. Da de tunge transitter normalt
er de stærkest virkende, står Simeone en anelse bedre en Guardiola, men alt
virkelig lige. Derfor må vi slå et blik på kampens horoskop for at se, om der
bliver givet nogle mere klare svar her. Vi skal lige sige, at vi som vanligt
mangler fødselstiderne, og det kan gøre tingene lidt mere usikre. Men alt andet
lige står Simeone lidt bedre.
Hvad angår kampens horoskop for den 3. maj 2016 kl. 20.45 i
München, så giver det også udeholdet en lille fordel, alt andet lige. I 1. hus
(hjemmeholdet) står Mars og Saturn, som begge er i spænding.
Da Saturn er
dommeren, bliver han sandsynligvis ikke noget fordel for hjemmeholdet. Merkur
står i 7. hus (udeholdet), og den står aspektmæssigt fint nok, men den går
baglæns, og det er aldrig nogen fordel. Til gengæld står DC i Tyren, hvor Venus
hersker, og den står i 6. hus (arbejde) og får ingen spændinger. Så hvis
Atletico kan spille som de plejer, kan de arbejde sejren hjem i det endelige
resultat.
Altså en lige kamp, hvor Atletico kan hale sejren hjem til
slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar