Der findes et dansk biotek-firma, der hedder Bioporto, som
er stiftet tilbage i 1917, og som jeg aldrig havde hørt om før mandag den 30.
maj. Her kunne man læse i pressen, at de havde fået fingeren nedad fra USA,
hvad angår et medicinsk præparat, firmaet har udviklet.
Jeg satte mig for at se på, om astrologien kunne give svar
på tabet af de rigtig mange millioner, det handlede om, og som uundgåeligt vil
føre til fyringer i virksomheden.
Jeg har blot ikke kunne finde dagen for børsnotering af
firmaet, og den oplysning er hermed efterlyst. Men i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan man se, at formaet er stiftet den 22. november 1917 i
Hellerup – eller i hvert fald i København.
Progressive er AC i spænding til kriseplaneten Saturn, og
Solen udløser spændingen mellem Merkur, Jupiter og Mars – den stærkeste
spænding i stiftelseshoroskopet. Merkur udløser spændingen mellem Solen og
Månen, og Venus er i opposition til kriseplaneten Saturn. Der er altså tale om
virkelig stærke og kritiske aspekter, der er gang i lige nu. Når dertil så
lægges, at transitterne er næsten lige så slemme, så er hele virksomheden i
kæmpe krise, som ville nedsmelte de fleste virksomheder. Der skal i hvert fald en
stor omorganisering til for at redde situationen astrologisk set.
Transit Pluto står på Venus i Stenbukken. Både Saturn,
Neptun og Jupiter udløser det tidligere nævnte T- kvadrat, så det er altså så
kritisk som den kan være. Nu er det muligt, at virksomheden er godt polstret og
kan undgå nedsmeltning, men man burde have foretaget nogle større justeringer
allerede for nogle år siden, så man også havde været polstret astrologisk set.
I hvert fald er det sikkert, at man stort set aldrig får noget godkendt på så
stærke spændinger. Om man ikke været omhyggelige nok i forskningen/udviklingen,
eller om ansøgning om godkendelse i USA ikke var godt nok forberedt eller
begrundet, det er svært at sige. Men det ville have været en meget let opgave
at forudsige resultater af det store projekt, som ikke alene nu må leve med en
nedadvendt tommelfinger fra Over there, men også fra astrologien.
Man kan på nettet finde datoen den 23. november 1993, som
SER UD TIL at være børsnoteringsdatoen, men en læser har gjort opmærksom på, at
den med meget stor sandsynlighed er forkert, fordi man har købt en slags
skuffeselskab, som er stiftet den dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar