NY VERSION, UDBYGGET
Real Madrid – Atletico Madrid
Ikke som ventet – og dog
Så fik vi CL-finalen afgjort. Jeg havde troet at Atletico ville
vinde efter en meget lige kamp, måske efter omkamp og straffespark. Men det
blev ”hjemmeholdet” Real, der løb af med sejren på en straffesparkscoring af
Ronaldo til allersidst i straffesparkskonkurrencen, efter at Atletico havde brændt
deres sidste straffespark.
Der er som sagt ikke noget hjemmehold i finaler, som spilles på
neutral grund, og det stiller krav til astrologien, som er nødt til at operere
med et hjemmehold og et udehold for at kunne konkludere noget på grundlag af et
horoskop.
Alt dette blev jeg interviewet af en journalist om for et par uger
siden, og han stillede et yderst interessant spørgsmål, som handlede om
dommeren. Det var nemlig en dommer, som journalisten beundrede meget på grund
af hans gode kontakt med spillerne, og han er ydermere yderst sympatisk og
kompetent. Jeg slog hans data op og udtalte, at han er inde i en vanskelig og
afgørende periode i livet. Det kan fx være privatlivet, som volder
udfordringer, og hvor det kan påvirke hans job som dommer. Han er også udtaget
som dommer til OL i Rio til sommer.
Jeg kom ind på, at han kunne få afgørende indflydelse på kampens
udfald. Og det kan man sagtens hævde var tilfældet, for Real skulle aldrig have
fået deres første mål, der faldt efter et kvarters spil. Der var klart offside,
men dommeren har stået dårligt placeret og fløjtede ikke. Dette var med til at
stive Real-holdet af, og de var da også bedst i 1. halvleg og fortjente
føringen. Men det rører ikke ved fejlen. Senere gav han en spiller et gult
kort, som skulle have været rødt, så det var ikke helt dommerens dag, Det skal
man også tage hensyn til astrologisk. Det rører heller ikke ved, at dommeren er
rigtig god, men det er aldrig godt med fejldomme.
Kampen blev i øvrigt fløjtet i gang kl. 20.50, 10 minutter
tidligere end jeg så det annonceret til på nettet. Det har nok ikke den store
betydning, men det skal med i evalueringen.
Så man må konkludere, at det med hjemme- og udebane ikke er en
skudsikker regel astrologisk set, når det handler om finaler på neutral grund.
Men det er alligevel interessant at iagttage, at Saturn i 1. hus i spændinger
KAN føre til sejr, når man har tålmodighed og vedholdenhed, og det må man sige
om Real Madrid, selv om de blev presset hårdt til sidst, så holdt de ud. Men
jeg har aldrig set så megen udmattelse (Saturn) i en international topkamp.
Især Real Madrid var hårdt ramt, men vandt på rutinen, som naturligvis også er
en vigtig medspiller her. Godt at få mere erfaring med finalekampe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar