Nu er der
spillet to runder i turneringen, og der tegner sig et billede af, hvem der
bliver taberne. Det er der ikke de helt store overraskelser i astrologisk set –
bortsen fra en enkelt overraskelse, nemlig Ukraine. Deres træner har et rigtig
godt horoskop i denne, og det minder os om noget meget vigtigt, som man altid
skal huske, nemlig fundamentet for det hele. Hvis ikke holdet er godt, nytter
det ikke ret meget, hvordan trænerens horoskop ser ud. Bevares, hvis det ser lige
så elendigt ud som holdets habitus fremstår, så er det ekstra skidt. Nu står
Ukraines træner altså med et hold, der bare ikke ER bedre end som så, og så ER
det bare svært at få tingene til at hænge sammen. De må finde sig i
sidstepladsen i deres pulje, og de må forlade EM efter den indledende runde
sammen med Albanien, Rusland, Tyrkiet, Irland, Østrig, Sverige og Tjekkiet.
Som det ser
ud nu, vil de 8 bedst placerede lande være: Tyskland, Frankrig, England,
Spanien, Italien, Polen, Kroatien og Belgien, med Island som outsider. Det vil
sige, at disse lande er tilbage efter næste runde (runden efter den indledende
runde). Derefter ryger Polen ud – hvis de ellers ikke kommer til at møde et af
de andre 7 bedst placerede hold – sammen med Island, Kroatien, Belgien. Det er
jo også, hvad man kan forvente, hvis man kun bliver toer eller en af de fire
bedste treere i de otte grupper og derved kommer til at møde en af
gruppevinderne i ottendedelsfinalen.
England er
jokeren, da træneren har et flot horoskop, men holdet er ikke ordentligt
sammenspillet – i hvert fald har de indtil nu ikke spillet op til deres bedste.
Den spanske træner har et neutralt horoskop, så de bliver ikke mestre. Det er
stadig Tyskland, der astrologisk set er favoritter.
Efter næste
runde vil jeg se på holdenes mest værdifulde spillere og deres horoskoper. Det
vil give et bedre fingerpeg om, hvordan det vil gå fremadrettet.
Jeg er
tyvstartet med at se på Ronaldos horoskop, da han nok er den største skuffelse
blandt de værdifulde spillere, der har floppet.
Her finder
vi forklaringen i hans progressioner. Progressive Sol er i spænding til Uranus.
Det vil sige, at han er lettere at stresse end tidligere, og at hans liv
generelt er ved at blive mere uroligt Desuden er Merkur i spænding til hans
Neptun, og det betyder næsten altid, at man mister noget fokus på den fysiske
verden og bliver lidt træt af sin rolle i livet. Nogle bliver decideret trætte
af deres job, andre bliver mere udsatte for skader/lidelser. Endnu andre bliver
skilt, og sådanne faktorer kan påvirke spillet på banen.
Hvad Zlatan
angår, er han i gang med Pluto-spændinger. For 2-3 år siden stod den i spænding
til hans Sol/Saturn-konjunktion. Her døde hans bror og Zlatan havde en overgang
nogen formnedgang. Nu er Pluto i gang med den tredje og sidste planet i den
tredobbelte konjunktion, nemlig Jupiter. Det har betydet farvel til en epoke i
fransk fodbold, så nu må vi se hvad der sker med den store spiller, der rygtes
til engelsk fodbold. Den næste station bliver den sidste i han topkarriere, netop
på grund af Pluto-spændingen.
PS. Vi må
også lige afvente dommene i de to sager mod Kroatien og et land mere. Men jeg vil
tro, at de ender med de bøder eller påtaler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar