onsdag den 29. juni 2016

EM - Team Exit fra The land of many Exits

Fodbold-EM ad libitum – Team Exit

Først vil jeg beskæftige mig med en forkert forudsigelse. Set ud fra trænernes horoskoper lå Roy Hodgson i toppen; men som tidligere nævnt er ingen træner bedre end holdets evner kollektivt set. Og her mangler England meget på grund af de mange udlændinge i Premier League. Og her er der ikke alene tale om udlændinge, men om mange SPILSTYRENDE udlændinge, herunder vores egen Christian Eriksen fra Tottenham. Det er folk som ham, der bærer noget af ansvaret for Englands exit. 

Men naturligvis ligger hovedansvaret på pengene. Her er Premier League en af verdens allerbedste ligaer og derfor også en af de rigeste. Man kan shoppe spillere ad libitum rundt omkring i hele verden og på den måde netop opretholde en af de absolutte topligaer i verden. Men det går så ud over deres egne spille, der ikke er vant til at tage ansvar, i hvert fald ikke hvad de unge angår. Og Netop England har et af de yngste landshold nogensinde. Det er folk som Hazard, Silva og Eriksen, der er i front på den konto. De udenlandske spillere får derfor også skylden, når man taber i PL. På landsholdet er der jo ingen udlænding, så her vender man al vreden indad og erklærer nærmest national landesorg med både Brexit og Exit næsten samtidig – i øvrigt i skønneste overensstemmelse med landets horoskop, som vi har gennemgået for nylig her på bloggen.

Når man får (og har) ansvaret, og svines til, når det gør skidt, så giver det hår på brystet. Til daglig forgudes de engelske spillere, da de ikke har det helt store pres på sig, og det mangler de så, når de har ”nationaldragten” på – når de er på landsholdet. Derfor må det engelske system laves om, både samfunds- og fodboldmæssigt. De unge faldt totalt sammen mod Island, og hele holdet med. Da Island udlignede med en hurtig scoring kun to minutter efter det engelske føringsmål, blev hele holdet handlingslammet. Og Island kunne senere score sejrsmålet og kunne faktisk have vundet endnu større, hvis effektiviteten havde været større.

Derfor er folk som Erik indirekte skyld i englændernes exit. Det er ikke trænerens skyld, men han står naturligvis med ansvaret, og har nu taget træningsbukserne af, måske for altid. Og dette på trods af et flot horoskop, men der er intet at stille op mod et forkert system, som på grund af den store penge er svært at ændre på. Men det bliver de nødt til, hvis de vil helt til tops internationalt.

England må altså på mere end én måde sige farvel det en del af det konserverende livssyn, der har været fremherskende i århundrede. I modsat fald kommen er så til at lave om på teksten i nationalhymnen, så den i stedet kom til at lyde: Fool, Britania…Eller: God shave the Queen…
Det er exit time for et exit team. Måske skulle man også omdøbe landsholdet til Team Exit?


PS. I øvrigt skylder jeg så også at sige, at det næsten er ligegyldigt, hvor gode SPILLERNES horoskoper er, når de generelt ikke kan klare mosten. Det er lige som med afstemningen: Det er en ommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar