Radko Mladic
Denne krigsforbryder er stillet for Den Internationale
Domstol i Haag i denne tid, hvor så mange forbrydere er stillet for en ret.
Norge og Sverige kan også være med her. Mladic er født den 12. marts 1943 og
har lige nu fængselsplaneten Neptun i spænding til hele fire planeter: Merkur,
Månen, Uranus og Saturn. Når både skæbne- og frihedsplaneten er med i det, må
han imødese en streng straf.
Rødovre Kommunes horoskop
Den røde by er i transformation. Byens borgmester er
tiltrådt som formand for Kommunernes Landsforening efter Trøjborg, og
Tvillingetårnene er jævnet med jorden. Nu vil byen være trendy, og det er i hvert
fald rigtigt set, at grundlaget for en transformation ligger i det astrologiske
kort. Transformationsplaneten Pluto (at tage livet af) står i denne tid på Mars
(eksplosioner, voldsomhed, bomber) i Stenbukken (at styrte i grus, jævnet med
jorden). Pluto er også i spænding til Månen i Krebsen, og begge dele henviser
til, at der var mange hjem/lejligheder, der blev jævnet med jorden.
Vi har alle kommuners horoskoper i form af
konstitueringstidspunkterne. Her er der tale om den 30. januar 2007 kl. 18.30,
naturligvis i Rødovre. Data velvilligt stillet til rådighed af Mikael
Mårtensson.
Vi kan i øvrigt berette, at eksplosionstidspunkterne skal
korrigeres lidt. Ella Marie Mårtensson var på pletten med tidtagningen. Den
første eksplosion skete kl. 12.03, den anden kl. 12.06. Det rører ikke ved den
tidligere udsendte analyse.
Græsk omvalg
Som forudsagt ville valget i Grækenland ende i kaos, og det
ser det desværre også ud til at gøre ved omvalget den 17. juni, hvor Solen er i
spænding til Mars (uro, vold), og Neptun (kaos) er i spænding til hele tre
planeter: Månen, Jupiter og Venus. Da Pluto ikke har det for godt i
valghoroskopet, vil det blive umuligt at tilvejebringe en løsning på den økonomiske
krise. Landet vil med en til vished grænsende sandsynlighed blive nødt til at
forlade Euroen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar