Tænketanken Mikro rapporterer om tanketanken

Som noget helt nyt vil vi (det er også mig, red.) for fremtiden tilstræbe at bruge et nyt og bedre ord for en tænketank, nemlig en tanketank. Dette er en meget bedre og mere dækkende betegnelse set ud fra de spirituelle realiteter. I æteren – en meget stor tank – findes alle tanker, der kan tænkes. De ER nemlig tænkt og skal bare fanges eller gribes. Vi vil derfor arbejde for at gøre alle til bedre ide- og tankefangere. Så vil vi komme til at opleve synkronicitet i stigende omfang. Flere og flere vil fange flere og flere tanker og ideer, og i fremtiden vil der komme et veritabelt kapløb om at fange de fleste og de bedste ideer til gavn for helheden.

I dag i Politiken oplevede jeg igen en skøn form for synkronicitet i form af anmeldelse af en ny bog om omstilling til grøn vækst af biologen og journalisten Jørgen Steen Nielsen, redaktør på Information. Ifølge anmeldelsen handler bogen præcis om det samme, som jeg er ved at skrive en længere artikel om til brug på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET. Vi er helt på bølgelængde og bruger i udstrakt grad de samme termer og udtryk, og ser de samme sammenhænge. Vi har kort fortalt fanget de samme ideer og udtrykker dem nogenlunde ens.

Samme princip beskrives i bogen ”Den 100. abe”. Her begynder en abe at vaske sine kartofler i vandet, før de spises, og ideen breder sig ”som ringe i vandet” blandt i andre aber. Men så kommer det overraskende – og det er længe siden jeg har læst bogen, så jeg håber jeg husker rigtigt. Ellers gør det ikke så meget, for det er sådan, mekanismen fungerer. Handlingen i bogen om de 100 aber foregår på en isoleret japansk ø. Alligevel sker der det, at kort efter at de 100 aber har fået ideen, begynder andre aber på fastlandet flere hundrede kilometer borte på det samme! Et andet eksempel er bygningen af pyramiderne, som er fundet på flere kontinenter, selv om disse tilsyneladende ikke har haft forbindelse til hinanden i den pågældende periode. Der er mange flere eksempler på dette, end vi tror. Det er sikkert derfor, at man i vor tid – grådighedens tidsalder – føler, at man skal tage patent på sine opfindelser, så man sikrer sig, selv om andre har fået samme ide, måske endda før en selv.

Det vender jeg stærkt tilbage til, nu gælder det dagens anmeldelse i Politiken. Jørgen Steen Nielsen mener, at vores økonomiske system er ved at krakelere, og at den globale økonomi har overskredet sine naturlige grænser. Derfor er det visionsløst, når politikerne forsøger at normalisere situationen ved at skabe vækst. Vi har i stedet brug for en gigantisk omstilling mod en grøn økonomi. På den måde vil man blot løbe ind i flere og flere kriser med øget styrke for til sidst at bryde totalt sammen, når boblen bliver så stor, at den river alt med sig i faldet som en anden øko-tsunami, der er altødelæggende. Men i den herskende politiske uvidenhed forsætter man som en anden Titanic lige lukt mod kataklysmen. Derfor handler det ikke blot om bevidstløst at sætte gang i hjulene igen. Der er tale om en basal systemkrise (Pluto gennem Stenbukken, som vi ofte har beskrevet på bloggen, se link til slut, og den kan kun tackles på en fundamental måde gennem en omfattende omstilling til grøn og bæredygtig økonomi.

Bogen advokere for at finde en ligevægtsøkonomi, der på bæredygtig vis holder sig inden for de grænser, som planeten kan klare. Forfatteren holder sig klogeligt fra at fastsætte disse. Kun planeten selv er bevidst om dem, derfor skal vi virkelig til at træde varsomt, men vi fortsætter i stedet bevidstløst vores vækststrategi. Politikerne skal jo genvælges, og folk skriger på vækst, hvad der ikke er dårligt i sig selv, hvis blot åndeligheden inkluderes. Åndelig vækst har ikke grænser, men den fysiske har, og det glemmer vi totalt. Her kommer verdens overbefolkning ind som det klart største problem, men her er der ingen løsninger fra politisk hold. Man stikker hovedet i busken.  Det går jo heller ikke med færre vælgere, så hellere flere. Se tidligere artikler på bloggen link?.

Jørgen Steen Nielsen ser det sådan, at nogle områder kan vokse voldsom inden for bæredygtighedens rammer, men andre skal sættes på skrump gennem regulering. F.eks. kan vedvarende energi vokse, mens biler drevet af fossilt brændstof skal udfases. Forfatteren går ind for at sætte indkomstskatten ned og lægge flere afgifter på de ting, der belaster miljøet, og det kan ingen vist være uenig i. Der skal blot meget mere til, derfor er vi nødt til at gå et skridt videre og hurtigst muligt få statueret et eksempel. Her vil Mikro give sit bidrag på idefronten, hvor vi har vores styrke, så må andre træde til der, hvor deres styrker findes. Der er naturligvis tale om fri og gratis råd, da vi jo ikke har betalt for noget, som findes i forvejen – ganske vist i frøform. Men frø skal sås for at kunne spire og vokse sig store og stærke og udfolde sig på smukkeste vis. Det er rigelig betaling for at få mulighed for at blive en del af processen. At afkræve betaling ville svare til at tage sig betalt af sin partner for at producere et barn. Nu skal vi opbygge en Institution, og ikke lave PROstitution. Det skal mindre konkurrencementalitet til for at skabe mere glæde og lykke.

Et forsøg med et minisamfund

Det er den slags tanker, der skal flere på bordet af, men Tanketanken Mikro er gået et skridt videre, for vi kan ikke vente på, at politikerne tager affære. De spilder tiden med utilstrækkelige og uambitiøse 2020-planer mv.  Vi har tidligere beskrevet en konkret plan om på forsøgsbasis at bygge et minisamfund i passende skala, og jeg har gennem journalist Peter F. Autzen fra Budstikken foreslået en skitse, hvor byen Fredericia kunne tiltage sig mulighed for at skabe en forsøgsmodel og gøre byen til verdens økologiske bæredygtigheds-hovedstad. Vi må se, om man tager handsken op, ellers vil andre gøre det, og det haster. Fredericia Kommune er i forvejen med i forsøget med frikommuner, som dog slet ikke er tilstrækkelig til at trække hele læsset i retning mod en omfattende omstilling.

Finansiering og virkeliggørelse

Det vil være optimalt, hvis der ikke kommer offentlige kroner ind i det, så man skal til at finansiere det over skatten. Der skal helst heller ikke gå politik i projektet, derfor vil det være optimalt at søge fonde, som vil synes om ideen. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de vil stå i kø, og at eksperter i økologi og bæredygtighed m.fl. vil gøre det samme. Jo flere, der trækker på samme hammel, jo bedre. På den måde vil resultatet både være til befolkningens og økologiens/bæredygtighedens bedste. Selve projektet skal helst også være bæredygtigt, selv om man i processen nok vil komme til at gå på kompromis en gang imellem. Frivilligt arbejde og økonomiske donationer i samklang med ekspertviden om energibesparelse og miljø i det hele taget. Jeg satser på at færdiggøre rapporten med de overordnede tanker i løbet af en måned. Indtil da kan man læse om tankerne i indslagene på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET.

Link til bloggen: http://astrologihuset.blogspot.com/