Breivik – hvad bliver straffen?

Vi har gennem det seneste års tid bragt flere indslag om denne mand. Et af dem handlede om det tidspunkt, hvor han første gang blev diagnosticeret. Vi skrev, at diagnosen var forkert, og at det sidste ord ikke var sagt i den sag. Nogen tid efter kom så den næste diagnose, og den nåede til den stik modsatte konklusion, at Breivik ikke var sindssyg, og at han derfor kunne fængsles. Nu er så den næste konklusion kommet, og man skulle næsten tro, at Breivik er en, der elsker sin ”næste”…, som igen er forskellig fra de to andre. Psykiatrien er udfordret og udstillet. Dog nok ikke udspillet. Men den skal helt sikkert opdateres med en ny diagnose som følge af denne sag. Det skal samfundet også, og dermed lovgivningen. Men er i Norge allerede i gang med at se på, om man skal indføre det danske system, hvor en psykiatrisk diagnose ikke tillægges samme afgørende vægt som i Norge.

Majoriteten af nordmænd håber i den grad, at ABB er egnet til fængselsstraf og ikke får en psykiatrisk behandlingsdom. De vil have ham buret inde på livstid, og det kræver en lovændring. Retssystemet er derfor også udfordret, lige som hele samfundssystemet er det med Pluto gennem Stenbukken. Systemet er rystet i sin grundvold, men dette var også forudsigeligt. Fra 2011-16 spændes Pluto op af Uranus og kræver både omstrukturering og nytænkning. Vel at mærke radikal nytænkning. Pluto står for psykiske sygdomme og Uranus for overraskelser. Her står vi med en person, der kun vanskeligt lader sig diagnosticere af det nuværende system. Kan astrologien hjælpe her?

Det kan den et stykke ad vejen, for i astrologien er der intet der kommer ud af ingenting – ikke engang lommeuld, som Storm P udtrykte det. Der er altid en årsag, og bundlinjen er, at samfundet snarest må stille sig selv det spørgsmål, om vi skal acceptere en udvikling, hvor en markant stigende del af befolkningen får en psykisk diagnose. Det lader vi ligge nu, men psykiatrien er en af de mastodonter, der også må transformeres i Pluto-perioden. Ikke alene i Danmark, men over hele verden. Og Norge? Ja, her er man på vej ud i et forlænget nationalt traume på grund af en diagnose. Eller rettere: Mangel på samme. Eller endnu rettere: Man står med hele to!

Og mastodonter ER ikke lette at lave om, de lever deres eget liv som et system i systemet. Pluto står for magt og afmagt, alt efter dens placering i horoskopet. Og da Stenbukken og Saturn står for systemer, så vil systemets magt og afmagt blive udstillet i de perioder, hvor Pluto har f.eks. den nuværende placering og kombination. Og Breivik har følt sig afmægtig over for fremmede kulturer, som han følte ”føg som ugræs over hegnet”. Og da Pluto også symboliserer ekstremerne – fra den ene yderlighed til den anden – så har vi en ”sprængfarlig” cocktail, der uundgåeligt vil eksplodere på den ene eller den anden måde på et eller andet tidspunkt. Den kan sådan set lige så gå godt IMplodere, så eksplosionen sker inde i personen – eller begge dele samtidigt, hvad der sikkert er faktum i ”tilfældet” Breivik. Og så er Pluto ikke mindst kompromisløs, og det bedrer ikke ligefrem situationen.

Pluto står for ekstremer og er derfor inde i billedet, når talen er om ekstremisme. Derfor passer denne tilstand eksempelvis godt med de to modsatrettede diagnoser, og at det har bragt systemet i et dilemma, som også har med Pluto at gøre. Men der er ingen vej uden om, der må træffes en beslutning. Der må indføres en ny diagnose, som hedder noget i retning af ”gennemført ondskab” - eller bare ”ondskab”, og så må der indføres en ny straframme for dette, hvis der også er tale om drab, mord eller terrorisme. Så må man kunne idømme misdæderen livsvarigt fængsel. Så ved man, hvor man har ondskaben, nemlig buret forsvarligt inde; tror man, for nu kommer så den næste udfordring for samfundet. Hvordan undgår man, at sådan noget gentager sig? Det gør man naturligvis ved at ændre systemet i mere menneskelig retning mod mere nærhed.

Menneskers tilstand er altid et resultat af egen karma i samspil med omgivelserne. Og den personlige karma er den afgørende faktor, derfor skal Breivik i gang med den allermest omfattende selvransagelse, hvad der er for sent i forhold til den konkrete massakre, men ikke for sent i forhold til at komme videre i livet. Og dog, der er aldrig noget der er decideret for sent, for man kan fortryde, og det hjælper et godt stykke hen ad vejen, især hvis det udmønter sig i tilhørende bodsgang og bodsøvelser, hvor man viser sig selv og omverdenen, at man har taget fejl, og at man er til sinds at bryde det nuværende mønster i sit liv. Breiviks mønster er blevet til et monster – ja, nærmest et mastodont-monster, der går efter at ligne martyrdøden. Så man skal nok ikke vente nogen form for fortrydelse fra ABB i dette liv, men man ved aldrig. Når han er parat, og det bliver han helt sikkert på et eller andet tidspunkt i en eller anden fjern inkarnation, så er det et kvantespring af de store. Og faktisk kan han lige så godt gå i gang, for selv en Breivik kan ikke vedblivende kæmpe imod de universelle love. Medicinen eller kuren for ham vil være selvransagelse og fortrydelse, selv om han ikke umiddelbart er meget for det. Det er mest sandsynligt, at det ikke bliver i dette liv. Og det er en stor trøst – hvis man ellers er åben for, at man lever flere gange – at retfærdighed altid i den sidste ende vil ske fyldest. Det er simpelthen universets måde at fungere på. Det, der ser uretfærdigt ud, hvis man kun ser på et-livs teorien, vil rette sig op over tid og over liv. Alle er på vej i den rigtige retning mod fuldbyrdelse. Men ikke alle har vandret lige langt på udviklingens vej, hvad der også er en dyb mening med, og der er en del af livets mangfoldighed. Det ville være kedeligt, hvis alle befandt sig på same sted i livet. Derfor er der altid nogle, der er foran en, medmindre man da hedder Buddha eller Jesus til fornavn. Og når nu vi er ved dette og nævner Jesus og dermed kristendommen, skal det holdes for øje, at Gud altid kan nås, hvis man fortryder eller angrer og beder om tilgivelse. Det er aldrig for sent. Det er en kendt sag at mange kriminelle på dødsgangene i USA er blevet omvendt og dermed er blevet troende. Uanset hvad vi tror på, har vi altid noget at stræbe efter, og netop stræben er et af menneskets og udviklingens grundvilkår. Denne stræben er egentlig fundamentalt positiv, men nogle gange kan den være forkvaklet i sin substans, som det er tilfældet med Breivik. Se analysen af hans horoskop i tidligere indlæg her på bloggen.

Broderskabsfolk og fundamentalister af hans kaliber – ved ikke, om der kunne være en kaliber 47 - laver sjældent om på tingene, hvad der heldigvis heller ikke er nødvendigt, når talen er om almindelige broderskaber. Men i ”ondskabens broderskab” er det noget andet. Her gælder ganske enkle regler, der indbefatter ære og stolthed.

Det er netop den ægte enkelhed kombineret med ægte ære og stolthed, der generelt er mangel på i samfundet, og så vil der være en naturlig grobund for ekstremisme. En Breivik har en forkvaklet opfattelse af ære og stolthed. . Det kan man se med det blotte øje, og retssagen kører på fulde omdrejninger og fører snart til domfældelse – hvis man ellers kan blive enige om en diagnose. Når den er stillet, skal diagnosen på samfundet stilles, og DEN sag kan tage sin tid.

Anklagemyndigheden er gået imod folkestemningen, og den vil sende Breivik i behandling. Hvis han erklæres for sindssyg, kan han ikke straffes for sin terror.

Foreløbig må vi afvente, om dommerne vælger at følge anklagerens indstilling. Hvis det sker, så får vi et nyt nationalt traume oven i det andet. Det vil være en svær situation, men bundlinjen er under alle omstændigheder, at systemet må gås efter i sømmene. Vi må se, om Breivik dømmes som terrorist eller psykisk afviger.

Afslutningsvis kan man også se på ”valget” af diagnose ud fra en lidt anden vinkel. Nemlig, at valget af diagnose er lig med valget mellem en tidsbestemt straf og en tidsubestemt straf. Den norske straffelov hjemler ikke en længere straf end lidt over 20 års fængsel – selv for en så alvorlig og uacceptabel forbrydelse som Breiviks. Løsningen kan så være, at han idømmes en forvaring på ubestemt tid. Her vil systemet kunne sikre, at han ikke bliver løsladt. Et afgørende kriterium for eventuel løsladelse vil være, at Breivik ikke er til fare for samfundet – med andre ord skal man være sikker på, at han ikke vil gentage forbrydelsen. Det tidspunkt vil aldrig indtræffe. Dette vil være den eneste måde, hvorpå samfundet kan være sikker på, at han aldrig kommer ud.

Alligevel kan det sagtens være, at pressen synes, at den tidsubestemte straf er for svag, idet der jo er en teoretisk mulighed for at komme ud. Her vil medierne nok mest henvise til, at Breivik kan komme ud hurtigere end med en fængselsstraf på de ca. 20 år. Men det vil være teori, fordi medierne ikke forstår, hvorfor der i givet fald vælges forvaring på ubestemt tid. Det vil netop ske for at omgå problemstillingen om, at Breivik med en fængselsdom VIL blive løsladt om ca. 20 år. Men her er så den Plutoniske problemstilling – forvaring som omgåelse for at sikre indespærring resten af livet er en uægte løsning. Og det gør måske denne løsning umulig. Her er vi ude i de plutoniske tåger, som jeg vil lade planeten selv finde ud af. Men situationen vil efter omstændighederne være i de bedste hænder.

For det norske samfund vil det være noget af en falliterklæring, hvis han havner på sindssygehospitalet. Det vil betyde, at man så må sande, at man ikke kan genkende sine fjender.

En fjende, om hvem forfatteren Carsten Jensen udtrykker: ”At følge Breiviks rejse frem mod 22. juli er en vandring gennem de mørkeste regioner i vor kulturs fantasiverden, hvor millioner af teenagere færdes hver eneste dag”.

Når der er tale om en så massiv ondskab, handler dert ikke om en person, men også om det system, der producerer en sådan ondskab. Og det gælder, hvadenten der er tale om Bosnien, New York eller pirater i Det Indiske Ocean.

Dommen den 24. august 2012 må lyde på terror udført med fuldt overlæg uden indblandet sindssyge - eller hvordan en dommer nu vil udtrykke det. Man må ikke håbe, at dommen kommer til at falde i to omgange som den psykiatriske diagnose. Men man ved aldrig. Månen er den dag i spænding til både Solen og Neptun, der begge står i bevægelige tegn. Dommen kan være kontroversiel, men den vil under alle omstændigheder afføde en heftig debat.

Under alle omstændigheder var Breiviks skud mere end bare skud. Det var varselsskud, der varsler ændringer i systemet.