Euroen og kunstigt åndedræt til Grækenland

Vi har flere gange skrevet om, at Euroen var syg ved fødslen, om ikke nærmest dødfødt. Den blev født med en alvorlig sygdom og måtte ikke alene have kunstigt åndedræt, men måtte også ligge i langvarig kuvøse, inden den kunne fødes på de græske og italienske hospitaler. Nu har det vist sig, at man i den grad slap af sted med for lange kuvøseophold. Måske skulle man i stedet have givet aktiv dødshjælp, før ”barnet” var født – foretaget en provokeret abort.

Man lokkede i sin tid netop Italien og Grækenland med i det europæiske økonomisk samarbejde gennem manipulation, og det er, hvad der nu svider til det samme samarbejde. Ansøgerlandene måtte dengang kun have et vist underskud på statsfinanserne, og det kunne især Italien og Grækenland ikke matche. Underskuddet blev kunstigt reguleret gennem optagelse af lån i især amerikanske finansieringsbanker – som i parentes bemærket også er i krise i disse tider – den dårlige karma har også ramt DEM som en anden boomerang. Disse lån skulle man så begynde at indfri, så snart man var blevet optaget! Dårligdommene er blevet ved med at cirkulere i den europæiske organisme, og det er nødvendigt med en hasteoperation nu, hvis euroen skal bestå.

I den seneste tid har møntfoden euroen haft den ene nærdødsoplevelse efter den anden, og selv om euroen har fået et kunstigt åndedræt mere med det græske valgresultat, er der al mulig grund til at råbe vagt i gevær. ”Succesen” fra fødslen er ved at gentage sig og udstiller med al ønskelig tydelighed, at patienten er milevidt fra en raskmelding. Men det kæmpes stadig for patientens liv, så det fløjter. Foreløbig er både grækere og resten af Europa lykkelige for resultatet af det græske valg, som med minimale marginaler blev vundet af de gamle, småkorrupte partier, der bragte landet ud i krisen!

Naturligvis stemmer det som tidligere beskrevet overmåde fint overens med både EU´s, Euroens og Grækenlands horoskoper, men er man en god astrolog, vil man aldrig anbefale klienten en symptombehandling som den, vi overværer i det euro-græske sygdomsforløb, hvor det på mange måder ville være bedre med aktiv dødshjælp. I det mindste må man skabe en plan, der sigter mod fremtiden i stedet for fortiden, OG som er visionær i sin substans. En plan, der kan føre Europa videre på bæredygtig vis. Merkel er inde på noget af det helt rigtige, men det bør kun være som første led i et længere behandlingsforløb – ikke et surrealistisk og håbløst symptombehandlingsforløb, som vi ser det nu, hvor man vil kurere patienten med den gamle medicin, som endda har overskredet udløbsdatoen!

Nu bliver de græske vælgere rost for deres koldblodighed og evne til at sluge monsterstore kameler. Tænk, at de nu heroisk har stemt de gamle, småkorrupte partiet tilbage til magten, fantastisk – de er alligevel ikke så tossede, de gamle grækere!

Nuvel, hvis det som sagt er et led i en omstrukturering af det system, som bevisligt ikke virker efter hensigten, så er det fint. Men når man bevidstløst blot vil beholde det gamle system og bare stramme det lidt op, så ender det med døden, hvad det bestemt ikke behøver, men det kræver, at man indleder en hurtig hestekur på smalkost og uden store humpler til udvalgte yndlinge. Ikke blot en Merkel-kur, som er en fin begyndelse, men en trolddomsagtig Merlin-kur, der kan reformere systemet og gøre det både bære- og levedygtigt til glæde for kommende generationer. Den fremtidsvision skylder politiker befolkningerne, og indtil dette sker, vil EU ikke kunne blive meget mere folkeligt, end det er i dag, og det er ikke meget i det store projekt, som er politikernes mere end befolkningernes.

Nu er muligheden der for virkelig fornyelse. Vi må se, om politikerne tager den. Jeg tvivler og kaster mig med dødsforagt over andre opgaver end den evindelige Euro-føljeton og græske tragedie. Jeg vil se på, hvordan det påvirker Danmark, for selv om vi er euro-duks og klassens sunde elev, så vil det uundgåeligt påvirke vortes sundhed, at vi kan blive smittet og endda opleve en epidemi.

Nationalbanken vil for det første blive nødt til at sænke renten yderligere, måske endda så meget, at den går i minus for første gang nogensinde! Eller rettere, den VIL blive nødt til at komme i minus, og vil sikkert også komme ned på ”det absolutte nulpunkt”, som ingen ved, hvor ligger. Det kan godt være helt nede på minus 10%, medmindre der i mellemtiden tages andre foranstaltninger. Vi bliver med andre ord inficeret med en farlig virus, som der nødvendigvis må opfindes en vaccine imod, hvis man vil undgå en livsfarlig operation.

Og her har vi det springende punkt, for den vaccine må ikke på nogen måde være kunstig som alle andre vacciner er det på den ene eller den anden måde. Vaccine skal være grøn og bæredygtig, så den består af en vision, der skal BÆRE os ud af krisen, ikke BEHANDLE os ud af den. Hvis vi vedtager en sund økonomi og begynder at udføre den, så vil det vise sig, at den AUTOMATISK vil føre os i mål. Det vil ikke give anledning til risikable indgreb eller alverdens bobler, den vil hvile i dig selv.

Jeg har beskrevet dette nøje i det nye nummer af HOROSKOPET, og Tænketanken Mikro er i gang med at udarbejde en rapport om fremtiden, som ikke bare rækker frem til 2020 – men det er en visionær 2100-plan. Og vi er meget passende flyttet til netop postnummer 2100 for ikke så længe siden!

Nu mødes de europæiske stats- og regeringschefer om en uges tid, og det kan udmærket vise sig at være sidste chance for et visionært indgreb i den løbske udvikling, som uvægerligt vil føre til nye bobler i politikernes iver efter, at alt skal være, som det plejer.

Tyskland og Frankrig vil uundgåeligt skulle fungere som spydspiser i den proces, og jeg vil håbe, at de vil lade deres respektive spyd ramme netop de mekanismer, som er årsagen til miseren. Jeg håber ikke, de i populismens navn som vanligt sætter spyddet for det blinde øje, selv om jeg ikke har meget at have håbet i. Men foreløbig sætter jeg min lid til Merkel og håber på, at Hollande lytter til den kloge kone. Ganske vist har Sarkozy udspillet sin rolle, og det såkaldte Merkozy-akse er dermed borte. Men hvad så med at omdøbe aksen til Merlande og håbe, at det lykkes - for det ER jo i bund og grund, hvad vi alle ønsker. Kan vi undgå et sammenbrud, er det naturligvis langt at foretrække, men det haster – meget endda!

Lykkes man ikke med topmødet, vil den nye græske regering hurtigt bryde sammen og må genindlægges. OG SÅ er det, man begynder at håbe på, at der skal et Big bang eller helt ny inkarnation til, og ikke kun en varslende nærdødsoplevelse. For den er jo også gal med den spanske syge…