The Red Gamblers

Der skete en overraskelse i går, da skatteforliget blev indgået. Det var ganske vist ikke overraskende, hvor lidt ambitiøst og visionært, resultatet var. Det overraskende lå i, at Venstre på ingen tid kom ind fra kulden og ind i varmen, endda sammen med Lars Barfoed. Pludselig var det den store forbrødring.

Venstres bagland har raslet med sablerne, og Løkke og Thorning har bagt i Rio, og pludselig var den der i går – til Enhedslistens store fortrydelse. Og har får regeringen ørerne i maskinen med Finansloven i efteråret, hvis de vil lave noget sammen med EL. Det bliver de nok nødt til at lave være med og så satse på V og K igen. Dertil er EL for skuffet lige nu. Naturligvis kan noget ændre sig, men tag ikke fejl. Når en regering fører blå politik, og den er rød, så reagerer EL hårdt. De vil gå markant frem i mandater ved et valg, og det satser de på. Jeg tror, at der kan blive valg på den konto i 2013 på et tidspunkt, hvor Thorning har Neptun-spændinger, hvad der altid er ekstra svært for en politiker i en fremskudt position. Hvis 2012 har været hårdt, så er det for intet at regne i 2013. Regeringens liv er i spil, og hvis der ikke bliver valg, kan det være, fordi S vælger at sætte Hækkerup eller Wammen ind på Thornings stol og dermed fjerne hende.

Nu kan det hele måske forsinkes lidt af, at S virkelig finder sammen med V og K, men det er sandsynligvis ikke holdbart. S vil naturligvis forsøge at klæbe til taburetterne, så længe de kan. Men 2013 bliver gyseragtig og nærmest surrealistisk.

Det bliver virkelig spændende at se den næste meningsmåling, hvor en del vil være faldet fra S og SF. Spørgsmålet er, hvor mange der er kommet til i stedet. De KAN jo nærmest ikke komme længere ned.