Amagerbanken havde deres helt egen bankhemmelighed

Læs det tidligere indlæg (i dag) om skattely og bankhemmeligheden. Vi har også tidligere skrevet meget om Amagerbanken, og vi var de første til at forudsige, at de ville ryge med imellem de banken der kom i krise, og at skeletterne så ville begynde at vælte ud af skabene. Da vi skrev dette, fik vi flere henvendelser, der antydede, at vi ikke følger med i, hvad der sker. Jeg blev gjort opmærksom på, at den daværende direktør jo selv havde udtalt, at det gik rigtig godt med banken. Så gik han hen og døde kort tid efter, og så skal jeg love for, at skeletterne blev spil-levende som notoriske zombier.

Under hele forløbet var direktionen tavs som graven og spillede derfor også zombier i et mummespil, hvor andre medvirkende var Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, som begge svigtede deres opgaver gennem undladelsessynder – især Finansiel Stabilitet, der svigtede på 4-5 vitale punkter og dermed var medvirkende til at sende banken ud over afgrunden – godt hjulpet af bankens egen tavshed. Alt foregik i så dyb tavshed, at man kan sige, at de havde indført deres helt egen form for bankhemmelighed, der spandt sig lige fra beslutninger til direktørens fødselsdag. I det mindste den sidste direktør, Jørgen Brændstrup, som ikke kan spores nogetsteds på nettet, hvad angår personlige data.

Heldigvis har vi fødselsdagen på Amagerbanken, der fik til huse i den første direktørs hjem på Amager Strandvej i Kastrup. Banken åbnede den 9. maj 1903, formentlig midt på dagen. Skulle nogen kende åbningstidspunktet fra arkivernes, er jeg meget interesseret i at få det tilsendt. Det fremgik med al ønskelig tydelighed, at der var noget i banken, der ikke var, som det skulle være, i 2005-2011. Hvad mon de gik rundt i banken og lavede efter kl. 3? For nu at citere den kendte sangtekst. Den 6. januar 2011 var det slut, og den 16. november samme år blev det på Amager meget kendte skilt med Amagerbonden i spraglede gartnerifarver, pillet ned fra bygningerne i Københavnsområdet.