Kommentarer
44
Indhold
Nyoptryk og
nyudgivelser – astrologibøger
Engle,
dufte, buddhaer og syngeskåle
Ugen, der
kommer 44
Ugens syner
af Kirsten Brun
Grønland
Færøerne
Ugens
Pluto-afsløringer
Seneste
Løkke-humor
Ugehoroskoper
for alle tegn
Nyoptryk og
nyudgivelser
Det er ikke
ofte, der udkommer nye bøger om astrologi på dansk, ej heller nye oplag af
bøger. Begge dele er sket med udgivelsen af Claus Houlbergs to bøger:
Horoskopets 12 tegn og Horoskopets aspekter. Astrologisk Museum udgav for kort
tid siden en historisk bog om arvelighed i horoskopet, Paul Choisnard:
Arvelighed i nyt astrologisk lys.
Vita
Storborg har også barslet med en ny bog om karmisk astrologi: Karma og
karma-astrologi. Det hele kan købes i http://astroshop.dk
– Srorborgs bog lægges dog først på i
løbet af mandagen. Man kan også overføre til regnr. 3679, konto 1057 8590. Pris
198 kr. plus evt. porto 35 kr.
Engle,
Buddhaer, dufte og syngeskåle
Vi har fået
disse ting hjem og kan tilbyde dem til vore kunder som oplagte gaveideer. Husk,
at abonnenter på HOROSKOPET får 20 % rabat.
Ugen, der
kommer 44
Så kommer
ugen med den meget specielle solformørkelse den 3. november, som dog kun er
partiel (delvis) set fra vore breddegrader. Man skal til Etiopien for at se en
fuld formørkelse, se også indslaget fra i søndags, hvor der står meget om, hvad
der kan ske i dagene omkring den 3. november, hvor der er et særdeles specielt
horoskop, som kan få indflydelse på verdensøkonomien i tiden omkring
formørkelsen og et års tid frem.
Merkur er
stadig retrograd i denne uge, så hvis man skal lave vigtige aftaler eller
gennemførelse af beslutninger, skal man huske at tjekke tingene godt igennem og
læse det der står med småt.
Ellers er
det en uge med mange harmoniske aspekter, og det hjælper på virkningen af
formørkelsen og den baglænsgående Merkur (kontakter, kommunikation, aftaler,
trafik).
MANDAG
Først på
eftermiddagen – og det vil reelt sige, at virkningerne er der i de fleste af
dagtimerne – står Månen i harmoni med Venus. Det giver hygge kvalitet og behag
samt mulighed for gode køb og investeringer – der dog som sagt skal tjekkes
før. Men gør man det, er det muligt at sidde i held. Mellem kl. 11.15 og 11.45
er der især tale om gode energier for mange. Det gælder også lige omkring kl.
12.45-13.00, hvor aspektet er eksakt.
TIRSDAG
Kl. 4.45 går
Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for perfektisme. Ca. kl. 16.00
står Månen godt til Solen, og det giver harmoni og helhed samt gode energier i
det hele taget, ikke mindst følelsesmæssigt. Det samme gælder Månens fine
aspekt om aftenen til Pluto, der giver dybde og intensitet. Dette glatter lidt
ud på, at Månen udløser den hårde spænding mellem Mars og Neptun, som er en
sejtrækker denne dag og aften. Den virker stort set hele døgnet, så man skal
passe på, hvem man agerer med, og hvad man siger ja til. Nogle kan blive snydt.
Merkur står
på Saturn, så med forsigtighed, tålmodighed og ansvarlighed skal det nok gå.
ONSDAG
Tidligt om
morgenen står Månen flot til Merkur og styrker kommunikation, aftaler og
trafik. Aspektet holder sig det meste af formiddagen. Samtidig står Månen godt
til Saturn, og så har man en god stabilitet. I aftentimerne står Månen godt til
Jupiter, og så kan jubelen bryde løs. Hold en lille fest med fejring af et
eller andet. For eksempel, at i morgen bliver lige så god som i dag. Det kan
der måske være lidt behov for.
TORSDAG
I dag er
Månen i spænding til Venus, og så skal man passe lidt på økonomien og værdierne
i det hele taget, specielt om morgenen og frem til midt på dagen. Ellers ser det
rimeligt godt ud. Specielt på grund af din fejring af i går. Se under onsdag.
Månen går
ind i Vægten kl. 13.22 og giver et par dage med behov for harmoni og balance,
men i morgen ser det ikke helt sådan ud, medmindre man gør sig god umage.
FREDAG
I dag er
Uranus i eksakt spænding til Pluto – en af hele 7 gange i perioden fra 2011 til
2016. Læs under sidste søndag, hvor den er tolket. I dag sker der ydermere det,
at Månen er i spænding til begge de to planeter, så her er et forvarsel for
formørkelsen på søndag (læs også indledningen). Det er noget af en
brydningsdag, hvor man skal være forsigtig og opmærksom på værdierne og
følelserne, der let kan komme i kog, specielt omkring kl. 12.30, hvor
Ascendanten går ind og blander sig i spændingen.
Der er
heldigvis hele tre gunstige planetaspekter til at spænde energierne af. Solen
står godt til Pluto og giver en stærk vilje og dybe følelser. Den går hen over
Merkur og styrker kommunikationen. Og Merkur står godt til Mars, og så er det
muligt at skære igennem det følelsesmæssige kaos, der kan herske på denne dag.
LØRDAG
Månen går
ind i Skorpionen kl. 18.35 og giver et behov for dybde og privatliv. Men omkring
kl. 14.00 står Månen ganske forrygende til Venus og styrker økonomi og
kærlighed – og værdierne i det hele taget. Alt i alt en fin dag, der lægger
godt op til morgendagens skarpe energier.
SØNDAG
Det er en meget speciel formørkelse, der forekommer på
himlen i dag kl. 13.52, hvor konjunktionen mellem Solen og Månen er eksakt. Det
er altså ikke selve formørkelsen, der astronomisk set er eksakt eller total,
men det astrologiske aspekt, som definerer formørkelsen. Der er, ud over Solen,
Månen og den nordlige Måneknude, også tale om den retrograde Merkur, der
befinder sig i Skorpionen (intensitet, vilje, atomkraft).
Alle står de i konjunktion med hinanden, men godt
aspekteret til Pluto (atomkraft) og Mars (styrke). Kl. 13.52 dansk tid står MC
dog i spænding til Mars, så man bør ikke foretage risikable handlinger her – og
heller ikke i de første dage i november generelt. Heller ikke større økonomiske
investeringer, som på sigt kan vise sig at være meget risikobetonede. Men de
harmoniske aspekter kan være en redning. Man skal bare være ekstra meget
opmærksom og forsigtig med alt, man foretager sig – og især på steder som
Fukushima-kraftværket i Japan. Der er også et par værker i Rusland, der sikkert
ikke ser for godt ud. Og så er der spredningen af atomvåben, man skal være
ekstra opmærksom på her.
Ud over dette er der verdensøkonomien, hvor dagene i
begyndelsen af november kan forårsage store ændringer – eller lægge fundamentet
til samme.
Læs evt. tidligere indslag på bloggen om de økonomiske
forhold i det næste år, hvor der kommer flere eksakte spændinger mellem Uranus
og Pluto. Når de to er i spænding – og det er de frem til 2015/16 – så udløser
det altid økonomiske udfordringer. Der er hele 7 eksakte spændinger mellem de
to planeter i perioden 2011-15. Det er det maksimale antal, der astronomisk set
kan forekomme overhovedet mellem 2 planeter i et enkelt aspektforløb. Det
normale antal er 3.
Lad os se, om denne massive planetindflydelse ikke også
får konsekvenser i USA – og dermed på det meste af verden.
Se også under 1.11. Her er en af de eksakte spændinger
mellem Uranus og Pluto eksakt pog har derfor har særlig stor indflydelse på
hele perioden omkring i dag den 3. november.
Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er præget af stor
harmoni på det nære plan. Sidste ugers noget ubeslutsomme energi er dog ikke
helt ovre. Derfor er det ikke ugen for de store beslutninger, heller ikke på
verdensplan. En del udsagn vil være ufuldstændige og efterlade et vist tomrum
eller mangle afslutning. Så det er ikke en uge, hvor man skal tage de store
beslutninger eller indgå de store aftaler. Hvis det bliver nødvendigt at indgå
aftaler, så læs det hele godt igennem gerne flere gange, så der ikke opstår
forviklinger.
Ellers er der harmoni på
rigtig mange områder. Det er en uge, hvor det at være i centrum og føle sig
godt tilpas vil være en mulighed for mange. Her kan man tænke på det
glædesfyldte og det gode i ens liv. Det handler at føle sig i centrum af sit
eget liv. At havde det godt med den, man er. At se ens fortid i et nyt lys. At
få harmoni i den man er. At høre efter de små tilkendegivelser. At føle ro og
harmoni, både med en selv og med ens omgivelser. At se med nye øjne på dem, man
elsker og holder af. At det er i det små, at der oftest gives udtryk for omsorg
og kærlighed. Se på det nære og oplev harmonien.
På verdens plan forsætter
afsløringernes tid. Der ville komme mange flere af disse afsløringer a la Lars
Løkke Rasmussen og Angela Merkel. Der ryddes op, og der går lang tid, inden vi
får hoved og hale på alt det, der sker - og er sket.
Der er fokus på at rydde
op. Dog ser det ud til, at der sker ændringer sidst på ugen i forhold til
økonomien. Den tendens til at rydde op og se det hele fra nye vinkler sætter
for alvor ind på det økonomiske område sidst i denne uge.
Men alt i alt en uge, hvor
der kommer en større harmoni i ens eget indre, og en uge hvor verden rydder op.
Ugens motto kunne lyde:
Ryd op i dig selv, og lad de andre om at slås.
Den
grønlandske uran
Den 24.
oktober kl. 10.00 i Nuuk påbegyndtes behandlingen af lovforslaget om forbud mod
uranbrydning i Grønland. Hvis nogen har tidspunktet for afstemningsresultatet,
hører jeg gerne om det og skriver noget. Det er et spændende horoskop under
alle omstændigheder. Der er mange harmonier den dag, men også nogle stærke spændinger.
Herunder til Pluto (atomkraft) samt URAN-us.
Månen er i
tiltagende spænding til Pluto og Uranus, så det sidste ord er ikke sagt i den
sag, der vil trække konflikter til Danmark og sikkert også andre lande.
Den færøsk-islandsk-europæiske
makrelkrig
En ny
nordisk krig er i gang, og både EU, Island og Norge er indblandet. Skærer man
ind til (fiske)benet handler striden om, at Færøerne og Island har hævet deres
kvoter på makrel i modstrid med aftalerne. Færingerne er dog villige til at
sænke kvoten mod at få en fast aftale. Der skal forhandles i London senere på
tre møder, hvor en aftale skal landes efter flere års død”vande” i sagen, hvor
Færøerne har skrottet alle tidligere forslag, så det er noget af en omgang, man
skal i gang med senere på året. Danmark er som medlem af EU forpligtet til at
gå med EU på trods af Rigsfællesskabet.
Færøerne blev
delvis løsrevet fra Danmark den 23. marts 1948, men der kom et rigsfællesskab
ud af det. Jeg har forsøgt mig med et tidspunkt for lovens vedtagelse kl.
10.13, der passer meget fint til den nuværende situation, hvor færøske fiskere
af EU er blevet forbudt at fiske inden for EU, herunder i Danmark, og det truer
det nævnte rigsfællesskab, da det er de færøske fiskeres livsgrundlag, der er i
spil. Jeg skal have gravet et nøjagtigt tidspunkt frem, men går indtil videre
ud fra kl. 10.13 i København. Så står Pluto på Descendanten i denne tid, og det
går ud over relationerne. Hvis det var en persons horoskop, ville en skilsmisse
ikke være utænkelig, men relationen ville under alle omstændigheder knage slemt
i fugerne. Men der findes en løsning til sidst, så Rigsfællesskabet holder.
Konflikten baner sandsynligvis vejen for helt nye aftaler på fiskeriområdet. Clairvoyant
Kirsten Brun siger, at det vil lande på en stigning i makrelkvoten på lige
omkring 12%.
Færøernes
horoskop har spændinger fra både Uranus (opstand, frihed), Neptun (vand,
opløsning)og Pluto (transformation, adskillelse), så det er virkelig afgørende
tider for det lille land mod nord. Der skal kæmpes, og det ser jeg på senere.
Ugens
Plutoafsløringer
Jeg forsøger
at holde øje med alle de afsløringer, som astrologisk set kan tilskrives
planeten Pluto, der står for storfinans og andres penge, herunder skat. Løkkes
storforbrug af andres skattekroner hører også ind under Pluto, men den er
beskrevet tidligere.
I dag kan
man læse i pressen, at det er langt lettere at anbringe penge i skattely, end
man hidtil har troet. Faktisk er det slet ikke nogen udfordring overhovedet –
kun moralsk, og det betyder jo ikke noget for dem med skattely-ster. Så nu har vi set indledningen til, at man
tager denne Pluto-sag op og får sat bedre skik på skattesnyderiet.
Professor
Bent Jensen appellerede sagen om beskyldningen mod journalist Jørgen Dragsdahl
om at være øst-agent under den kolde krig til Landsretten, og den 25. oktober
vandt han den sag, som Byretten havde frikendt Dragsdahl i. Vi kan nu vente, at
den bliver forsøgt appelleret til Højesteret
VI så også
den hemmelige aflytning af Angela Merkels mobiltelefon. Obama nægter, men den
er helt sikkert god nok, når Uranus bl.a. er i spænding til Pluto. Så kan nogle
finde på at udspionere sine venner, men det vil Pluto også gå i gang med at
sætte en stopper for. I første omgang skal det bare begrænses, for det er en
svær opgave, når det er så udbredt, som tilfældet er – så sker det i hvert fald
ikke på én gang. USA selv er meget afslappede omkring det, men det ER også
svært at stoppe et system, der er så Plutonisk.
Det vil
komme frem, at der sker aflytning i alle lande, inklusiv Danmark. Måske er det
lidt svært at aflytte Nordkorea, men det sker sikkert også i det omfang, der er
behov for det. Og vi er alle i samme båd, for hvis der er behov for at aflytte
menigmand, så sker dette også. Og når det sker mellem venner, så er der tale om
en form for utroskab – og tillidsbrud er altid den rene gift i et forhold. Det
skal også siges, at der i stor stil aflyttes MOD USA. Ikke mindst af Israel, så
her har vi endnu et eksempel på aflytning af venner.
Så selv om
Thorning indtil videre tror på, hvad Obama fortæller hende, så er hun også
udsat for utroskab – i det mindste på nationens vegne.
Så Pluto er
virkelig i gang med aflytnings-afsløringerne, som vi tidligere forudså og skrev
om ville ske, mens Pluto er i Stenbukkens tegn, og det er den frem til 2024. Så
det er tid til at få ryddet op i noget, der burde være ryddet op i forlængst. Nu må man i stedet finde sig i nærmest at
blive tvunget til det.
Neptun kan
også være med
I morgen
mandag begynder en fashionabel retssag mod otte af Rupert Murdochs
medarbejdere, herunder chefredaktør Rebekha Brooks. Her er et eksempel på, at
også pressen aflytter, i hvert fald i England. Det bliver virkelig spændende at
følge den enormt omfangsrige sag. Brooks er født den 27. maj 1968. Der er
Neptun (hemmeligheder og deres afsløring), der er mest inde i billedet. Den begyndte
i 2009 at gå i spænding til hendes T-kvadrat mellem Jupiter, Neptun og Venus.
Det varede frem til 2012, og her i 2013 begynder Neptun at spænde hendes Sol op
i lighed med alle, der er født den 27. maj, uanset årstal og fødeby. Og måske
hører Månen med i billedet også. Neptun er som Pluto noget af en udfordring at
have i spænding i et horoskop. Han man ikke rent mel i posen, kan afsløringerne
komme væltende. Og Brooks har altså hele 5 spændinger fra Neptun at bakse med i
perioden 2009-15.
Der er dog
et ophold i aspektbygen lige nu - hvor aspekterne ikke er eksakte og derfor
ikke lige så stærke - og frem til efteråret. Måske kan dette bringe hende held,
så hun undgår fængselsstraf. Men det er unægtelig mere alvorligt, moralsk set,
end Edward Snowdens whistleblowing. Murdoch-koncernen har aflyttet
privatpersoner, kongelige og journalister. Det var en journalist, Tom Bradby, der
opdagede det, og der har helt sikkert være tale om telefonhacking. Bradby havde
lavet en telefonisk aftale om et interview med prins William. Tid og sted kunne
man læse kort efter – og FØR interviewet - i The Sun, som Brooks var redaktør
for. Så hun sidder med det overordnede ansvar. Spørgsmålet er bl.a., hvad hun
har vidst om sagen, og hvad hun evt. har givet ordre til.
Mere om
dette, når retssagen er overstået.
Seneste
Løkke-humor
Løkke kunne
lige så godt have kaldt sine luksusrejser for en fodfejl. Den slags er der jo
god plads til, når han går i så store – og dyre – sko til 2.000 kr. Men det ”går”
jo slet ikke. Især ikke, når man lever på en stor fod – levefod. Stor levefod
KRÆVER jo bare store sko.
Løkke mener
nok, at det er beklageligt sådan at sætte ham til at undskylde…
UGEHOROSKOP uge 44 af
astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Det
er ikke altid helt let at tale med andre. Du er meget hurtig, og derfor kan
du blive misforstået. Når det er sagt, så kan du se frem til en god uge, hvor
tingene lykkes for dig i det daglige både på jobbet og i det daglige
generelt. Der er positivt fokus på dit parforhold, og I hygger jer sammen.
PS: Det
skal være sjovt.
|
TYR
|
Du
kan med held pleje dit netværk. Du vil herigennem møde nogle nye, spændende
mennesker. Du er selv spændende at være sammen med, da du har interessante
synspunkter, og du nyder en god meningsudveksling. Der er kærlighed i luften,
lige meget om du er single eller du har en partner.
PS: Slå
dig løs.
|
TVILLING
|
En
meget social uge venter forude, hvor du vil nyde at være sammen med andre
mennesker. Du kan få meget ud af lidt, og derfor vil andre blive imponeret,
hvis du invitere dem hjem. Du er god til at se abstrakt på tingene, og det
kan du bruge til at nå dine mål.
PS: Du bør
pleje kærligheden.
|
KREBS
|
Det
bliver ikke meget bedre. Du har en masse energi til at søge ud og få tingene
til at ske. Det, du oplever, vil inspirere dig, og du kan finde på nye områder,
der interesserer dig. På hjemmefronten er det vigtigt, at du tydeliggør dine
holdninger. Det forhindrer misforståelser.
PS: Du
har en god og positiv indstilling.
|
LØVE
|
Du
vil ikke føle dig så social og udadvendt som ellers. Derfor hygger du dig
også bedst derhjemme. Du vil have fokus på din bolig, og du kan med stor
succes involvere familie eller venner i nogle projekter her. Der skal ikke så
meget til for at skabe særdeles gode resultater.
PS:
Begynd på noget nyt.
|
JOMFRU
|
Ryd
op i eventuelle misforståelser, der er opstået imellem dig og nogle af mennesker,
du omgiver dig med. Få samtidig afsluttet så meget som muligt, så der er
plads og tid til nye projekter. Hvis du ikke ellers er så god til at dyrke
motion, så er det en gunstig tid at starte på det.
PS: Det
går stærkt fremad.
|
VÆGT
|
At
finde en god balance mellem arbejde og hjemmeliv er vigtigt lige nu. Du har
sikkert store planer, men for at du kan føre den ud i livet er det vigtigt,
at du har dit bagland i orden. Du har behov fir at være sammen med andre
mennesker i grupper, men du bør være lidt selektiv.
PS:
Forandring skal der til.
|
SKORPION
|
Det,
du sår nu, vil du være i stand til at høste senere. Det kan føles en anelse
op ad bakke - hårdt arbejde, og ikke så meget gevinst, men det bliver hurtigt
bedre. Du skal ikke lave om på dig selv for at være sammen med andre. Du
kommer længst og har det bedst, når du er tro mod dig selv.
PS: Du
er inde i en god periode.
|
SKYTTE
|
Du
er god til at hjælpe andre, og det giver dig en stor tilfredsstillelse. Du
kan godt bruge noget af din tid på dette, så længe du også husker dig selv og
dine nærmeste. Det kan være svært for dig at sætte grænser. Der er positiv
fokus på økonomi og penge.
PS: Der
er kærlighed i luften.
|
STENBUK
|
Alle
former for samarbejde giver dig energi. Du har lettere ved at sætte dig mål
og tage fat, når I er flere om samme mål. Du nyder også at være sammen med
gode venner, og så betyder det mindre, hvad I laver sammen. Du er god til at
planlægge.
PS: Drøm
store drømme og gør noget ved dem!
|
I
VANDBÆRER
|
Du
har virkelig mange muligheder for at få, hvad du mest ønsker dig. Der er
mange retninger, du kan gå, og den ene er mere spændende end den anden. Det
værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Vær aktiv, så får du tingene til
at ske. Din partner er en god hjælp.
PS: Tænk
over, hvad du ønsker dig.
|
FISK
|
Der
skal ske noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Det kan være nye
projekter eller at komme lidt væk fra de vante omgivelser. Du befinder dig
godt blandt andre mennesker, og du er meget udadvendt. Da du er god til at
arrangere, så tag endelig fat.
PS: Du
vil nyde at lære noget nyt.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar