Fodbold og cykling
Noter efter VM - Kroos og Lahm de første
Jeg skrev i mine VM-noter, at flere på det tyske hold har
spændinger, ganske vist af den slags, der var sat lidt på ”hold”. De holdt
pause. Jeg skrev også, at kort efter VM ville nogle af disse spændinger stikke
hovedet frem igen og medføre, at der ville opstå turbulens med skader,
klubskifter m.v. – og ikke nødvendigvis lykkelige klubskifter. Selv hvis de
bliver i deres klubber kan der komme turbulens. Måske har de svært ved at
restituere sig efter VM.
Nu er ikonet Lahm stoppet på landsholdet, da Saturn står på
hans Sol i Skorpionen. Og Kroos er skiftet til Real Madrid den 16.7.14. Kroos
er den med de største spændinger, så det vil blive et hårdt skifte for ham.
Måske kan han ikke vænne sig til ånden i kongeklubben, måske kan han få svært
ved at tilkæmpe sig en stamplads, eller han kan blive skadet. Det er ikke til
at sige, hvad det er, når vi ikke har fødselstiden, men at der er turbulens, er
sikkert og vist. Vi følger ham spændt. Det er hans tredobbelte konjunktion mellem
Solen, Neptun og Saturn, der angribes af både Uranus og Pluto i de kommende 2-3
år, og det tyder på skader in knoglebygningen, især ryggen og knæene. De tre
planeter står i Stenbukken, som er knoglebygningen, og Solen står for ryggen,
Saturn for knæene. Han skal passe godt på sig selv skal han. Saturn er også
autoriteter, heriunder træneren, så der kan godt komme gnidninger her også,
måske netop på grund af skader.
Månen er måske også med i alle disse spændinger – eller kan
komme det, alt efter fødselstiden. Der venter Den fantastiske spiller en hård
tid.
Touren – den slags horoskoper burde forbydes!
Hvis Tourens ledelse i fremtiden ikke lytter til
astrologien, vil man ikke kunne undgå katastrofehoroskopet som årets
starthoroskop i England. Den slags horoskoper burde ganske enkelt forbydes, når
man har mulighed for at vælge en bedre dato. Man kan jo se horoskoper 100 år
frem i tiden pog derved finde de optimale datoer ud fra de givne
omstændigheder. På den måde kan man drage mere omsorg for ikke at bringe rytternes
liv og lemmer er i fare. Det er ganske vist underholdende for publikum, men
også her er der mange, der har mistet deres idol og derfor også spændingen i et
godt cykelløb. Som dansker er det også noget gylle, at vi har mistet Contador,
og at Fuglsang er faldet vildt tilbage på grund af et styrt, pokkers!
Dette års Tour de France begyndte i Leeds, England den 5.
juli 2014 kl. 12.00. Det var et særdeles uheldigt horoskop at starte på. Alle
ryttere, der får de store spændinger ind At ramme i deres horoskoper, er i ekstra
stor fare for styrt og dårlige præstationer – og det vil ikke sige så ligt. Der
er ikke noget at sige til, at der har været så mange styrt, ikke mindst blandt
de prominente ryttere. Kun Nibali er gået fri, og han fører løbet nu. Det er
meget svært at se, hvem der skulle true ham. Dog har han Pluto hen over
Jupiter, men det er ikke eksakt – og han har Jupiter i spænding til Pluto i den
sidste uge af juli, men det burde ikke betyder et større tilbagefald – dog nok
et mindre, men ikke betydningsfuldt et af slagsen. Og til den tid har han
sikkert konsolideret sig og lært af alle de andres fejl.
Porte var den nærmeste, men han havde en dårlig dag i går,
men ellers et godt horoskop, så jeg tror ikke han falder yderligere tilbage,
han henter nok lidt af det tabte tilbage.
Valverde står (eller rettere: sider) fint og vil nok hente
et par pladser mere.
Bardet har gjort det strålende indtil nu, men har Saturn på
Solen, og det hæmmer ham, så han falder nok lidt tilbage.
Pinot har både Neptun- og Plutospændinger, så han skal køre
overordentlig sikkert for at have blot en lille chance for en podieplads, selv
om han har gjort det virkelig godt indtil videre. Der er dog tale om længere
varende spændinger, så måske kan han være held med at fuldføre, men så vil der
følge en længere restitutionsperiode end vanligt, og han skal passe på
dopingspøgelset med sin stærke Neptun-spænding.
Van Garderen har ingen spændinger, men stort set ingen
aspekter i det hele taget, så det er noget med nærved pog næsten for ham.
Nordmanden Kristoff ser vi nok ikke mere til på grund af en
heftig Pluto, som dog ikke er så slem som Thor Hushovds, der første til, at han
fornylig indstillede karrieren og stillede cyklen endegyldigt i stativ på det
høje plan. Det var fornuftigt, og noget lignende anbefalede vi ham allerede
forrige år under Touren. Der var tale om virkelig stærke spændinger gennem lang
tid. Kristof har Pluto på besøg i lighed med alle, der er født den 5. juli -
Touren er startet på hans fødselsdag i år, det siger noget om spændingerne, der
venter ham. Det er nok det mest uharmoniske horoskop, Touren er startet på i
mange år. Om det bliver skade eller andet, der sætter en stopper for Kristoff,
kan være svært at sige, men Pluto skal man aldrig lade hånd om, så rammer den
ekstra hårdt. Man kan få konfrontationer med andre på et sådant aspekt.
Contador – en rent helvede af en kontrakt
Riis skrev kontrakt med Contador den 3. august 2010,
formentlig midt på dagen. Vi skrev allerede dengang, at der ville komme meget
store udfordringer i kontraktperioden, og jeg skal love for, at det er gået i
opfyldelse. Hele seks planeter er i spænding til i hinanden: Venus, Saturn,
Mars, Pluto, Uranus og Jupiter. Det kan dårligt være værre, især når Solen også
indkasserer en spænding til Månen. Den slags horoskoper burde forbydes i lighed
med Tourens horoskop dette år. Det er ellers ikke fordi Contador har store
spændinger i sit eget horoskop. Men her er det et elendigt kontrakthoroskop
kombineret med et ditto løbshoroskop – og så et etapehoroskop og et
øjeblikshoroskop for styrtet, der begge er gale i knolden.
Contador styrtede den 14. juli på Bastilledagen kl. 15.58
med Mars på 12. husspids – man kunne næsten kalde det for 12. Hushovd-spids…og
med Mars i spænding til Solen og Jupiter. Men den største misere i denne
forbindelse er etapens start kl. 13.30 i Mulhouse. Her står Mars i 1. gus i de
to nævnte spændinger, og Saturn (knogler) er i spænding til Månen. Desuden står
Uranus på DC i spænding til Pluto og Solen. Man bør ikke være alt for impulsiv
eller kraftbetonet, på et sådant etapehoroskop, der har potentialet til at givestore
overraskelser (Uranus), som kan vende op og ned på stillingen. Med Mars i 1.
hus skal man ikke køre for stærkt, selv om man har lyst til det, og mulighed
for det. Contador havde sat sejlede til og var fast besluttet på at vinde denne
etape (Mars i 1. hus), men på en nedkørsel gik det helt galt, og han måtte
udgå. Han var dog fortsat nogle kilometer og det var på vej op ad Col du
Platzerwassel, han måtte give op. Jeg glæder mig til den dag, man vil lytte til
astrologien.
Hvad angår kontrakten fra 2010 har den ikke ført til de
store bedrifter, man kunne forvente af den meget stærke rytter, som havde gjort
det godt indtil da. Dopingdommen var slem med en udelukkelse fra løb i to år.
Og nu, hvor han er i sit livs form, så sker dette styrt. Ser man på Contadors
eget horoskop, vil han dog nok komme sig rimeligt hurtigt oven på styrtet, selv
om det er en skade af mere alvorlig karakter. Men om det bliver inden Vueltaen
er mere tvivlsomt. Styrtet vil under alle omstændigheder sætte ham tilbage i
form. Jeg vil tro, at han stiller op i Spanien, men at han mangler noget i at kunne
hamle op med Froome, der også styrtede i Touren, men som er meldt klar til
Vueltaen.
Det skal dig lige med, at Contador vandt Vueltaen i 2012, så
en tour-sejr ER det blevet til siden 2010. Det er dog langt fra nok til at
indfri forventningerne. Man skal virkelig huske at undlade kontrakter af den
karakter, både for rytternes og alle andres skyld. Husk nu det, Riis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar