torsdag den 10. juli 2014

VM esoterisk set

VM esoterisk set -
Desværre er det muligt at få tegningerne med, beklager


BRASILIEN OG FODBOLD VM

Holger Stavnsbjerg

I horoskopet for verdensmesterskabet i fodbold, som blev afholdt første gang 13. juli 1930 i Monevideo i Uruguay, er den atmiske planet, Venus, i konjunktion med MC i Løvens tegn, som er det store tegn for sport og fodbold.
Den atmiske planet er soltegnets modstående tegns hierarkiske hersker, som står for åndens eller monadens inderste hensigt i ethvert horoskop. Krebsens modstående tegn er Stenbukken, hvori Venus er hierarkisk hersker. Soltegnet Krebsens esoteriske hersker, Neptun, ligger i Jomfruen i konjunktion med MC og Venus. Brasilien, der har Solen i Jomfruen og Ascendanten i Løven i sit sjælshoroskop, er det land der har vundet WM flest gange, 5 i alt (Alice Bailey: Nationerens Skæbne (NS) 69 71).

Italien, der har Solen i Skytten og Ascendanten i Løven i sit sjælshoroskop, har vundet næst flest gange og er samlet kommet længst i VM turneringerne. Frankrig der har Solen i Løven, Spanien der har Ascendanten i Skytten og England der er under Vædderens tegn, har alle vundet VM en gang.
Fodbold VM
13. juli 1930  kl. 15:00 Montevideo Uruguay 34S53  56V1  Zone 3:30 V

VM horoskopet har Solen i konjunktion med Pluto og Merkur i Krebsen i 8. hus, hvilket giver nationernes massebevidsthed mulighed for at manifestere sig og gå igennem kriser og transformationer gennem de ofte dramatiske konflikter og stærke følelsesmæssige op- og nedture holdenes fans går igennem når deres favorithold enten vinder eller taber. Det siges at flere brasilianere begik selvmord, da Brasilien tabte finalen i VM til Uruguay i 1950.
Solens konjunktion med Pluto i vandtegnet Krebsen i 8. hus, som er et vandhus, mere end fordobler den emotionelle krise og det følelsesmæssige drama landene går igennem når deres landshold skal forsvare nationens ære og farver ved verdensmesterskabsturneringerne.

Lykkepunktets konjunktion med Pluto/Sol/Merkur konjunktionen i Krebsen forklarer den voldsomme ekstase og begejstring tilhængerne oplever og demonstrerer gennem råb, piften, sange eller begejstret musikalsk udfoldelse, når deres eget hold vinder.
Gennem fodbold kan man på helt legal vis få fat i urmanden eller urkvinden, når man regrederer tilbage til stammebevidstheden og udtrykker sin hengivenhed ved at male de nationale farver i ansigtet, hvilket også T-kvadratet mellem Mars, Neptun/Venus og Månen viser.

Det virker endvidere transformerende, healende og følelsesforløsende at udtrykke sine voldsomme emotioner og med Pluto i 8. hus projicere sin egen skygge over på dommeren eller det andet hold. En fodboldkamp kan i visse tilfælde være en masseterapeutisk ventil for opdæmmede følelser, der ved at få et udtryk virker som en katarsis.
Med Saturn i opposition til Jupiter kvadrat Uranus og Pluto/Sol/Merkur konjunktionen i 8. hus, er Fodbold VM’s ledelse FIFA ofte under mistanke eller anklage for korruption.

Ligesom Det Europæiske Melodi Grand Prix fra 24. maj 1956, der har Solen i Tvillingerne, har horoskopet for Fodbold VM Ascendanten i Skytten. Dette tegn giver mulighed for at det nationale bidrag (Krebsen) kan transmitteres til hele verden gennem elektronisk massekommunikation, idet Jorden, som transmitterer 3. stråle for intelligent aktivitet og alle former for formidling, information og kommunikation, er esoterisk hersker i Skytten.
Jorden ligger altid 180 grader over for Solen og er i VM-horoskopet placeret 20 grader i Stenbukken i 2. hus, hvilket gør det muligt at tjene penge på verdensmesterskabet og manifestere og formidle denne store begivenhed ved hjælp af avanceret kommunikationsteknologi.

Nordlige Måneknude og Uranus befinder sig i Vædderen i 5. hus, der er området for sport, original og excentrisk selvudfoldelse, underholdning, morskab, identitet, kreativitet og leg. Solherskeren Månen er placeret i Vandmanden i 3. hus, hvor tilhængerne via medierne ynder at kommunikere deres stærke emotionelle tilhørsforhold til et bestemt hold eller en bestemt nation til hele verden.
T-kvadratet mellem Saturn, Jupiter og Uranus gør, at man ofte er uenig med dommeren hvis han dømmer forkert eller uretfærdigt til fordel for modstanderes hold.  

I Englands horoskop fra 1. januar 1801 kl. 00:00 London, som ifølge Nicholas Champion er det vigtigste af alle Storbritanniens horoskoper, er de engelske fodboldfans eller hooligans afspejlet gennem Pluto i Fiskene i 5. hus. Pluto, som formidler 1. stråle for vilje og magt, udtrykker de lavere sider af Englands 1. stråle personlighed, som har bevirket at de engelske hooligans har gjort sig berygtede og upopulære overalt på grund af deres ekstreme fanatisme og voldelige adfærd.

Verdensmesterskabsturneringen i Brasilien blev 2014 åbnet kl. 14 den 12. juni i São Paulo, da Jupiter i VM horoskopet var i konjunktion med Solen, Uranus med Uranus mens Månen gik over Ascendanten i Skytten.
Da Ascendanten i åbningsceremoniens horoskop kom i at ligge i Skorpionen, som er Argentinas (25. maj 1810 kl. 16:00 Buenos Aries) og Brasiliens Ascendant, er der meget der tyder på, at et af disse hold kommer langt i verdensmesterskabsturneringen.


DE 5 KONTINENTERS ASTROLOGI

Fem stjernetegn er i særlig høj grad forbundet med menneskehedens udvikling og kan opstilles således: Krebsen, Løven, Skorpionen, Stenbukken og Fiskene: ”Disse fem tegn står i planetarisk forstand i sammenhæng med de fem store racer, hvoraf vor nuværende race, den ariske, er den femte. Disse fem racer frembringer under de fem tegns indflydelse de ydre former, som er de fem kontinenter - Europa, Afrika, Asien, Australien, Amerika. Disse fem kontinenter er for det planetariske liv, hvad de fem store endokrine kirtler er for mennesket. De er forbundet med fem centre” (Alice Bailey: Esoterisk Astrologi (EA) 386).

To af Den planetariske logos chakras er i beliggende i Asien. Det ene ligger i Darjeeling, der er styret af Skorpionen og det andet i Tokyo, som Krebsen hersker over. Da Japan har Skorpionascendant og selve Orienten en 4. stråle sjæl for harmoni gennem konflikt, som blandt andet transmitteres af Skorpionen, er der grund til at antage, at Asien er styret af Skorpionen.

Europa er nok under indflydelse af Løven, da mange europæiske storbyer og lande er styret af dette tegn. Italien, Rumænien og London har Ascendanten og Rusland, Frankrig, Rom og Berlin Solen i Løven. Et af Den planetariske logos chakras ligger i Geneve, som er styret af Løven. Da Geneve har en 2. stråle personlighed for kærlighed og visdom, er denne by sandsynligvis Den planetariske logos hjertecenter.

Europa har gennem de sidste 500 år givet verden mange nye impulser inden for politik, videnskab, kunst, økonomi og sport som f.eks. fodbold, som Løven i særlig høj grad er forbundet med og som udfolder sig smukt og ordnet som gruppebevidsthed i det modstående tegn, Vandmanden.
Det var da Neptun og Pluto gik igennem Løven fra 1914 til 1945 de to verdenskrige fandt sted. Kimen til et nuværende EU blev lagt ved dannelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) fra 1956-58, da Uranus var i Løven.

Amerika, som også omfatter Sydamerika, er muligvis styret af Fiskene, idet Amerika har en 6. stråle personlighed for idealisme og hengivenhed samt en 2. stråle sjæl som er to stråler dette stjernetegn formidler. Både Nord- og Sydamerika er lande der er præget af emotionel idealisme, en stærk kristen religiøsitet og en stor social polaritet med mange fattige og få rige, som skaber megen lidelse for de underprivilegerede.

New York er Den planetariske logos solar plexus center, der formidler den 6. stråle for idealisme og hengivenhed, der som før omtalt er Amerikas personlighedsstråle, hvilket taler for at Amerika og Latinamerika er styret af Fiskene hvis hersker, Neptun, formidler 6. stråle.
Australien der ifølge Alice Bailey har Solen i Stenbukken, må følgelig være styret af dette tegn, mens Afrika efter udelukkelsesmetoden må være underlagt Krebsens indflydelsessfære.

Konkluderende må man konstatere, at Europa, der udviklede fodbolden, er styret af Løven og Latinamerika, der er under Fisketegnets indflydelse, er de to verdensdele der flest gange har vundet VM i fodbold.

FODBOLDENS FØDSEL

I 1800-tallets horoskop 1. januar kl. 00:00 var Pluto i Fiskene i 5. hus, Mars i Skytten og 5. hus hersker Saturn i Løven i 10. hus, hvilket er interessant, idet fodbolden blev født i dette århundred.
1800-tallets horoskop
1. januar 1800 kl. 00:00 London England

Den 7. stråle for orden, magi og nyorganisation, som blandt andet manifestere sig gennem sport, indledte en understrålecyklus i 1860, der vil vare mellem 150 og 200 år. Den 7. stråle transmitteres af Uranus og er den energiform der gør alting nyt på det fysiske plan. Dette kan vi se gennem den stigende interesse for fitness, tatoveringer, sport, og bodybuilding og andre rytmiske aktiviteter på det fysiske plan samt alle de græsrodsbevægelser og humanitære foreninger som er blomstret frem siden 2. Verdenskrig.
Denne understråle havde endvidere grundlæggende betydning for udviklingen af de mange nye organisationer der blev stiftet i slutningen af 1800-tallet, herunder de poliske partier, banker og fodboldklubber.

Elleve spillere på hvert hold leder tanken hen på Vandbæreren, som er det 11. tegn og da 11 desuden er tallet for menneskeheden og indvielse, kan fodbold symbolisere den kombination af kreativ selvudfoldelse gennem Løven og indvielse til gruppebevidsthed eller gruppeindividualisme, som vil blive udviklet i de næste 2000 år i Vandmandens tidsalder
11+11 giver 22 der indeholder 2. stråle for kærlighed og visdom. Tværsummen af 2+2 giver 4, der formidler den 4. stråle for harmoni gennem konflikt, der en menneskehedens sjælsstråle. Vesten har en 2. stråle sjæl og en 4. stråle personlighed, som er den modsatte kombination af Brasilien, der har en 4. stråle sjæl og en 2. stråle personlighed. 

Det engelske fodboldforbund blev stiftet 15. januar 1863, da 5. hus hersker, Saturn var på vej over Ascendanten og MC var i trigon til Solen der hersker over 11. hus i 1800-tallets horoskop.
I 1862, hvor man formodentlig fik ideen til dannelsen af fodboldforbundet og udviklede reglerne for det nye spil, var Jupiter og Saturn i konjunktion med 5. hus hersker Uranus, der formidler 7. stråle. Jupiter, Saturn og Uranus hersker henholdsvis esoterisk og eksoterisk i Vandmandens tegn, som hersker over 5. hus i 1800-tallets horoskop.

I den gamle 6. stråle kultur for hengivenhed og idealisme, der har hersket i de sidste 2000 år og som styrede Fiskenes tidsalder, var idealet at Gud var mere transcendent (uden for stoffet værende) end i den nye 7. stråle kultur. I denne civilisation er Gud mere immanent (i stoffet værende), idet 7. stråle bringer ånd og stof sammen på det fysiske plan, så ånden trænger længere ned i materien for at åndeliggøre og oplyse den. Gud er naturligvis både immanent og transcendent, idet Han både er i stoffet boende og uden for stoffet værende. Gud er Gud er på en gang
I den 7. stråle kultur vi ser blomstre op overalt, anvender vi med lige så stor intensitet tid på at tabe os og perfektionere kroppen i fitnesscentrene, som vi brugte på at rense og frelse vores sjæl i middelalders klosterceller.
Gud som immanens (i stoffet boende), der i vor tid blandt andet manifesterer sig gennem tatoveringer og piercinger, ses af 6. stråle typer som et tilbageskridt til materien og kroppen, som kristendommen har gjort meget for at undertrykke, fornægte og transcendere gennem tilbagetrækning, bøn, cølibat, afkald og askese.
i Gu




MARS FODBOLDENS HOVEDPLANET

Ideen til fodbold kommer givetvis fra Hierarkiet, der har ønsket at fremtidige krige og konflikter mellem nationer og nabostater skulle afløses af kampe på grønsværen gennem fodbold eller andre former for sport og konkurrenceprægede aktiviteter. Som tidligere omtalt var Mars i 3. hus i Skytten (Spanien og Italien), Saturn i 10. hus i Løven (Europa) og Pluto i Fiskene (Latinamerika) i 5. hus i 1800-tallets horoskop, hvor fodbolden blev født.

Der er mange tegn og planeter der specielt er forbundet med fodbold. Hele det bevægelige kors kan f.eks. meningsfuldt sættes i forbindelse med denne sportsgren, idet Fiskene styrer fødderne og Skytten lårene som skaber evnen til at ramme målet, mens Tvillingerne, som styrer lemmerne giver evnen til at tage bolden ned med brystet uden at røre den med hænderne. Merkur som hersker i Jomfruen og Tvillingerne gør, at man skal kunne tænke og kommunikere lynhurtigt og intuitivt kunne læse spillet og besidde den flid og ydmyghed for som en ægte vandbærer at kunne arbejde uselvisk for helheden.

Selv om fodbold indirekte er forbundet med alle planeterne og stjernetegnene, er den dog især knyttet til Mars og ildtegnene, men også til Fiskene, der styrer fødderne, der som zodiakkens sidste tegn trækker fra alle tegnene. Tysklands Sol er f.eks. i Fiskene, som med Ascendanten i Vædderen, der styrer hovedet, nok er den nation der har scoret flest mål ved hovedstød i alle VM turneringerne.

Alle ildtegnene er vigtige, fordi de er forbundet med solar plexus, som er centrum for personlighedens vilje, som skaber ildhu, lederevner, individualisme, brændende tro og ego-drive.
Brasilien har Ascendanten i Løven og Solen i Jomfruen, Italien har Ascendanten i Løven og Solen i Skytten, Spanien har Ascendanten i Skytten og Solen i Stenbukken, Frankrig har Ascendanten i Fiskene og Solen i Løven, Tyskland har Ascendanten i Vædderen og Solen i Fiskene, mens England er styret af Vædderen.
Det er derfor tankevækkende at de nationer, der har et ildtegn som Ascendant eller soltegn i deres sjælshoroskop, har vundet WM flest gange: Brasilien (5 gange), Italien (3 gange), Tyskland (3 gange) mens Spanien, Frankrig og England hver har vundet en gang.

Fodboldens hovedplanet er Mars, der er hierarkisk hersker i Skytten, esoterisk hersker i Skorpionen og eksoterisk hersker i Vædderen.  
Mars skaber som hierarkiske hersker i Skytten ærgerrighed og idealisme samt evnen til bevare overblikket, planlægge og intuitivt ramme målet præcist. Mars som både er eksoterisk og esoterisk hersker i Skorpionen, skaber mulighed for at udvikle styrke gennem kamp og konflikt. Mars som eksoterisk hersker i Vædderen manifesterer ildhu og individualisme samt mod til hovedstød og dristige initiativer.

BRASILIENS HOROSKOP

Som så mange europæiske kolonier rundt om i verden var Brasilien beboet lang tid før europæerne ankom. Men på grund af manglende historiske kilder og dokumenter findes der ingen datoer, der kan opstilles pålidelige horoskoper ud fra.

Imidlertid har vi en interessant dato hvor den portugisiske admiral Pedro Cabral ankom til Brasilien den 22. april 1500, som siden har været det traditionelle tidspunkt for opdagelsen af landet. Ifølge den brasilianske astrolog Antonio Harries, skrev Pedro Cabral til den portugisiske konge, at de ved solnedgang så et meget højt bjerg i horisonten med en rund form. Antonio Harries skriver at solnedgang vil have fundet sted syd for Bahia omkring kl. 17:34. Det følgende horoskop for Brasilien er derfor sat ud fra denne dato med længde- og breddegrader for Bahia.

De planeter der hersker eksoterisk (Uranus), esoterisk (Jupiter) og hierarkisk (Månen) i Vandmanden, som hersker over 4. hus er placeret i Fiskene i 5. hus. Der er sket meget i Brasilien i de sidste 4 år, hvor Chiron og Neptun har bevæget sig igennem Fiskene og 5. hus. som er livsområdet for sport, erotik, dans, leg, sjov og frem for alt fodbold, som er landet nationalsport.

Brasilien har en 2. stråle personlighed for kærlighed-visdom og en 4. stråle sjæl for harmoni gennem konflikt, som vil komme til at styre den næste 6. rodrace, hvor intuitionen skal udvikles kollektivt: ”Brasilien vil - i en fjern fremtid - repræsentere en sammenkædende civilisation, baseret på udfoldelsen af abstrakt bevidsthed, som er en blanding af intellekt og intuition, og som tjener til at åbenbare visdomsaspektet af kærlighed i al dens skønhed” (NS 58).
Dette særlige bidrag kan givetvis hænge sammen med, at Brasilien er feminin, idet nationer enten er feminine eller maskuline (EP1 371 NS 54 57).

Indien, Frankrig, USA, Rusland, Brasilien og sandsynligvis også Danmark er feminine, altså intuitive, mystiske, sensitive, tiltrækkende, skønne og glade for udfoldelse og farve. Disse nationer har også det feminines fejl, såsom at lægge for megen vægt på det materielle liv, på pomp og pragt, på besiddelser og på penge som symbol på materiens guddommelighed.
Kina, Tyskland, Storbritannien, Italien og muligvis også Sverige er maskuline. Disse lande er storladne, mentale, politiske, ledende, gruppebevidste, okkulte, aggressive, interesserede i loven og lægger vægt på race og imperium. De er meget inklusive og tænker i bredere baner end de feminine nationer (EP 1 399).

Ligesom et menneske har en nation et personlighedshoroskop, som er dets fødselshoroskop i den nuværende inkarnation. Et menneske eller et land har desuden et horoskop for det højere selv, man kalder sjælshoroskopet, som findes i hierarkiets arkiver. Dette er sandsynligvis opstillet på det tidspunkt hvor sjælen gennem mennesket eller nationen langt tilbage i tiden indledte sin fysiske manifestationscyklus.

Brasilien har Solen i Jomfruen og Ascendanten i Løven i sit sjælshoroskop og Ascendanten i Skorpionen og Solen i Tyren i sit personlighedshoroskop.

BRASILIEN
22. april 1500 kl. 17:34  Bahia  38V30  12S59  Zone: 2:34 V

Ved at lægge de to horoskoper oven på hinanden kan mesteren se hvornår mennesket eller nationen er klar til en ny cyklus eller åndelig nyorientering måske efter en periode med prøver, kulmination, krise eller intensiveret karmaafvikling. Brasilien, Storbritannien og Amerika er blandt de store nationer der direkte er under indflydelse af 2. stråle for kærlighed-visdom: ”Storbritannien er vogteren af visdomsaspektet af den 2. stråle for den ariske race; De forenede Stater vil fuldføre den samme tjeneste for verden i umiddelbar nær fremtid, mens Brasilien engang - om mange tusinde år - vil afløse dem begge” (NS 57).

Som vi vil se er Jupiter, der formidler Brasiliens 2. stråle personlighed for kærlighed og visdom, næsten altid aktiveret ved en konjunktion under de største omvæltninger i landets historie, som har været vigtige stadier og krisepunkter i nationens udvikling og personlighedsintegration.

Ved VM i 2014 er fodboldens hovedplanet Mars særdeles aktiveret i Brasiliens horoskop, idet MC er i opposition og Ascendanten i kvadrat til Mars mens progressive Mars er i konjunktion med Nordlige Måneknude i Tvillingerne i 8. hus i quincunx til Ascendanten.
Progressive Måne er i Skytten mens progressive Ascendant lige er gået ind i Vædderen i 5. hus, som aktiverer dispositor Mars.

Med 5. hus hersker, Jupiter, i konjunktion med MC i Løven i juli er der astrologisk sandsynlighed for at Brasilien igen klarer sig godt i VM, mens Neptuns konjunktion med Månen i 5. hus i Fiskene antyder, at turneringen kan blive en skuffelse for nationens mange entusiastiske fodboldfans ved at man får sølv eller bronze, idet kun guld kan tilfredsstille brasilianerens forventninger.

RIO DE JANEIRO

Nytårsdag 1502 besøgte portugiserne som de første europæere området ved det senere Rio de Janeiro, hvor der året efter blev anlagt en handelsplads. Franske erobringsforsøg blev afvist og den 1. marts 1565 grundlagdes en egentlig by. Horoskopet er korrigeret af den amerikanske astrolog Marc Penfield i hans hovedværk om Amerikas og Sydamerikas lande, provinser og storbyer: Horoscopes of the Western Hemisphere 1984.

Efter São Paulo er Rio de Janeiro Brasiliens næststørste by og er en af verdens mest kendte og mytiske storbyer med en befolkning på omkring 11 millioner i hele storbyområdet.
Som fremført flere gange er tesen, at Europa er styret af Løven og Sydamerika af Fiskene, som er en meget stærk indflydelse i alle Brasiliens horoskoper og storbyhoroskoper.

Det første indtryk man får en by er Ascendanten, som står for byen image, persona eller ydre fysiske fremtoning. Med Neptun i Tvillingen i konjunktion med Ascendanten er det første man lægger mærke til når man besøger Rio de Janeiro den 70 meter høje Kristusstatue Cristo Redentor, der står på Corcovado bjerget og med udbredte arme velsigner byen.

Da den katolske præst Pedro Maria Boss søgte finansiering til at opføre et stort religiøst monument i Rio de Janeiro i 1889, fik han afslag af staten, da Pluto var i konjunktion med Neptun og Saturn med Jupiter.

Da Neptun i 1921 var i konjunktion med Saturn, fik Rio de Janeiros ærkebispedømme ideen til at opføre den nuværende statue. Man begyndte opførelsen af statuen i 1926, hvor progressive Ascendant var i konjunktion med Neptun, som blev indviet i 1931, hvor Neptun var i konjunktion med Jupiter i Jomfruen.

Rio De Janeiro
1. Marts 1565 kl. 11:49 V42 22S54 Zone 3:00 V
Marc Penfield: Horoscopes of the Western Hemisphere s. 385





Med Solen, Merkur, Pluto og Månen i Fiskene i 9. og 10. hus er Rio kendt og elsket som karnevallets, fodboldens og bossanovaens hovedstad, for smukke kvinder og sandstrandene Copacabana og Ipanema og fodboldstadionet Maracana, som er et af verdens største.
Rio de Janeiro er Brasiliens vigtigste turistcenter og tiltrækker med Månen og Venus i 9. hus årligt millioner af turister fra hele verden. Med 5. hus hersker Venus i Vandmanden i 9. hus ser man ofte børn, unge og ældre spille fodbold overalt i byen, ikke mindst på strandene, som turisterne elsker at se på.
Med Neptun på Ascendanten i Tvillingerne i kvadrat til 2. hus hersker Månen, er den også berygtet for omfattende kriminalitet, narkotrafik og store slumbebyggelser. Med 8. hus hersker Saturn i Løven og Mars i Vandbæreren i 8. hus forekommer der i vid udstrækning nedskydning af gadebørn af politiets dødspatruljer.
Da transit Jupiter var i konjunktion med Månen, Pluto, Solen og MC i Fiskene i 9. og 10. hus i Rio de Jeneiros horoskop, slog den flygtede portugisiske kongefamilie sig ned i byen i 1808, som blev hovedstad for hele det portugisiske kolonirige.
Med et yod-aspekt fra Saturn i Stenbukken og Neptun i Skorpionen til Ascendant/Neptun konjunktionen i Rios horoskop, overførtes hovedstadsværdigheden til den nyanlagte by Brasilia i det indre af landet i 1960.

Den 10. juni hvor en 17 kilometer lang bro styrtede sammen og der var strejke i San Paulo var progressive Mars, som hersker over 6. hus, i 8. hus i konjunktion med Nordlige Måneknude i Tvillingerne i Brasiliens horoskop fra år 1500. Tvillingerne styrer blandt andet broer.
6. hus hersker Mars i konjunktion med Nordlige Måneknude i 8. hus i Tvillingerne kan bevirke, at tingene bliver gjort for hurtigt og impulsivt, fordi man tidsmæssigt er bagud, men kan også stå for strejker og død. Med Mars i 8. hus forsøger man at bekæmpe kriminalitet og narkotikaproblemer hvilket også hænger sammen med Neptun over Månen.
De samme begivenheder kan ses i Rio De Janeiros horoskop fra 1.3 1564, hvor Progressive MC er i konjunktion med Progressive Sol og Neptun i Tvillingerne i opposition til radix Uranus i Skytten, mens Neptun er i konjunktion med Månen i Fiskene i 9. hus.
Da Neptun i 1913-14 går frem og tilbage over Månen i Fiskene i både Rio De Janeiros og Brasiliens horoskop, har det har været svært for myndighederne at skjule landets store sociale problemer og befolkningens fattigdom.

25. Januar 1554  Brasilien 23S33  46W35  kl. 7:00 Zone: 3:06 V

Marc Penfield: Horoscopes of the Western Hemisphere s. 387

 

I São Paulos horoskop er progressive MC i Fiskene i konjunktion med Pluto og Ascendanten mens progressive Merkur i sin retrograde bevægelse er i konjunktion med IC i Tvillingerne og i kvadrat til Pluto og Ascendanten.


BRASILIENS ASTROLOGISKE HISTORIE

I begyndelsen af den portugisiske kolonisation så landet ud til at give langt mindre udbytte end deres andre kolonier i Afrika og Indien, idet kystområderne tilsyneladende ikke rummede større mængder af ædle metaller. Som udgangspunkt var den portugisiske krone derfor kun interesseret i området for at handle med slaver eller bytte metal og ragelse mod brasiltræ. Vedet i dette træ var egnet til at fremstille en ildfarvet tekstilfarve, og det var træets navn, der kom til at lægge navn til landet. På portugisisk betyder brasa glødende kul.
Handelen med træ førte ikke til oprettelsen af større byer eller andre tegn på europæisk indtrængen, men i en årrække var omfanget af træeksporten ganske stor. Selvom de oprindelige beboere fældede træer for at skabe rydninger i skoven, havde de ikke nogen tradition for handel med træ og kunne ikke fælde dem i større skala.
Portugiserne forsynede dem derfor med økser og save, hvor handelsmændene havde det fældede træ liggende klar til afskibning. Handelsstationerne var ofte bygget på småøer ude i Atlanterhavet, og kort tid senere blev også de første portugisiske bosættelser oprettet på disse øer. Kun få ofte landsforviste portugisere levede på fastlandet blandt den oprindelige befolkning. I mere end et tilfælde hjalp disse landsforvise deres europæiske landsmænd med at etablere fordelagtige alliancer
med de oprindelige beboere
BRASILIEN
22. April 1500 kl. 17:34  Bahia  38V30  12S59  Zone: 2:34 V

Da der ikke var så mange hvide kvinder i Brasilien i den tidlige portugisiske kolonisationsperiode, giftede de portugisiske mænd sig eller fik børn med kvindelige slaver fra Afrika eller indfødte kvinder, hvilket ikke var tilfældet i USA. Man har derved i Brasilien gennem tiden udviklet en blandet race som i en vid udstrækning har undgået den racediskrimination, der har været et af USA store sociale problemer.

Da andre europæiske kolonimagter - specielt Frankrig - begyndte at vise flaget i området, blev portugiserne tvunget til at beskæftige sig mere indgående med Brasilien, hvor man i 1530 indledte en egentlig portugisisk bosætning (MC opp Uranus (4)).
Den portugisiske krone sendte en ekspedition afsted for at drive franskmændene ud og forsvare det portugisiske overherredømme.
I denne ekspedition indgik også en gruppe settlere og i 1532 blev den første portugisiske bosættelse - San Vicente - officielt grundlagt på en ø tæt ved det nuværende São Paulo (Pluto knj IC).
For at fremme koloniseringen oprettedes 15 arvelige len som blev forløberne for de senere brasilianske delstater (Charles Boxer: The Portuguese Seaborne Empire 1415-1825 (PSE) 145).

Til forskel fra spanierne der gennemførte koloniseringen indenfor kronens strenge bureaukrati. (Spanien har en 7. stråle personlighed for orden, magi og organisation) opdelte portugiserne i overensstemmelse med deres søhandelstraditioner den brasilianske kyst i en lang række små selvstyrende områder. Disse blev tildelt fremtrædende enkeltpersoner, som kronen vurderede havde de nødvendige evner til at gennemføre besættelsen af landet og udvikle en form for landbrug og udbytning af jorden.
Disse små kaptajnsdømmer eller len kunne gå i arv og besad udstrakte juridiske og administrative rettigheder. Nogle blev virkelig koloniseret mens andre kun holdt i kort tid.
Som i de spanske koloniers udkanter måtte også de første portugisiske bosættelser forstærkes for at kunne forsvare sig mod angrebene fra de indfødte. Fødevareforsyningen var vanskelig og en overgang fik portugiserne de fleste af deres fødevarer gennem handel med den oprindelige befolkning.

VOKSENDE KOLONISATION

Der udviklede sig med tiden to former for landbrugsproduktion. Dels de ryddede marker og dels de store plantager, der dyrkede eksportafgrøder - især sukkerrør. Til trods for de gunstige betingelser tog det lang tid, før plantagerne blev profitable, hvilket skyldtes manglen på kapital og arbejdskraft. Ved bytte med europæiske varer forsøgte portugiserne at få den oprindelige befolkning til at arbejde for sig, men landbruget og disciplinen på plantagerne lå dem fjernt. Settlerne besluttede sig derfor hurtigt til at skaffe slavearbejdskraft, som foregik ved direkte jagt på indianere eller ved at anvende andre indianere som mellemmænd.


Allerede i anden halvdel af 1500-tallet var den indianske befolkning i kystområderne kraftigt reduceret, idet mange var flygtet til andre zoner eller var døde af europæiske sygdomme som forkølelse, mæslinger eller kopper.
Som erstatning for indiansk arbejdskraft begyndte man i 1532 at importere slaver fra Afrika til dyrkningen af sukker (Pluto knj IC). Det vurderes at 3-4 millioner afrikanske slaver ankom til Brasilien fra det 16. til det 19. århundrede.

Et karakteristisk træk ved Brasiliens historie har været en række økonomiske cyklusser, hvor et enkelt eller nogle få produkter dominerede landets produktion og eksport gennem en længere periode.
Den første økonomiske cyklus der varede til omkring 1550 skabtes af brasiltræet, som gav landet dets navn, hvis hugst som før omtalt blev den portugisiske konges monopol. Da kun lenene São Vicente og Pernambuco kom til at fungere, blev styret centraliseret under en vicekonge med Bahia som koloniens hovedstad fra 1548 (MC opp Jupiter).

I 1549 ankom jesuitterne for at varetage skolevæsenet og drive missionsvirksomhed blandt indianerne, hvilket ofte bragte dem i konflikt med kolonisterne (Mars knj MC Neptun knj Merkur).
I 1552 blev Bahia, som i dag hedder Salvador, sæde for Brasiliens første bispedømme (ASC opp Mars  IC knj Jupiter i Fiskene).
Ifølge Alice Bailey er kristendommen styret af Mars og Neptun der formidler 6. stråle for hengivenhed og idealisme og med stor sandsynlighed også af Jupiter, der transmitterer 2. stråle for kærlighed og visdom (Alice Bailey: Esoterisk Astrologi (EA) 197).

Jesuitterne lærte indianerens sprog for at kunne omvende dem til katolicismen og oprettede landsbyer på samme måde som missionærerne i de spanske kolonier. Med tiden blev den primære kontakt mellem de indfødte og europæerne krig, handel, slaveri og missioneren, som man kan få et indtryk af i filmen The Mission. Tusinder af afrikanske slaver flygtede fra plantagerne ved kysten og kæmpede sig frem i regnskoven hvor de sluttede sig sammen med afrikanere, indfødte og mestizer, som førte konstante krige mod kolonimagtens militære ekspeditionskorps.

Da Jupiter i Brasiliens horoskop befinder sig i Fiskene i 5. hus og hersker over 2. husspids, som sammen med Venus og Neptun styrer planteriget, har landet altid haft store eksportindtægter fra produkter der kommer fra planteriget. Efter brasiltræet blev sukker, tobak og bomuld den vigtigste eksportvare under Brasiliens 2. økonomiske cyklus fra 1550 til 1700 (PSE 234).

Fra at være en sekundær brik i det portugisiske imperium blev Brasilien efterhånden af afgørende økonomisk betydning for den portugisiske krone i kraft af monopoler og afgifter blandt andet på handel med slaver. Også Frankrig og Holland forsøgte at etablere kolonier i Brasilien. Det hollandske Vestindiske Kompagni okkuperede f.eks. i 1624-25 Bahia, men blev senere fordrevet af portugiserne (ASC knj Måne). Holland har Solen i Krebsen, hvor Månen hersker samt Ascendanten i Vandmanden, hvor Månen er hierarkisk hersker (Alice Bailey: Nationerens Skæbne (NS) 69).

Selv om sukkeret blev afgørende for Brasiliens økonomiske og sociale struktur, som var baseret på plantagedrift drevet af slaver, begyndte man i stigende grad at søge efter guld. Særlig fra São Paulo drog utallige ekspeditioner længere og længere vestpå i søgen efter ædelmetaller og indianske slaver.
I 1693 blev der i delstaten Minas Gerais endeligt fundet så meget guld, at det erstattede sukkeret som Brasiliens vigtigste produkt, som indledte Brasiliens 3. økonomiske cyklus 1700-1850 (ASC knj Sol i Tyren  Uranus knj Venus  Pluto knj MC). I 1729 blev der fundet diamanter (Uranus knj Pluto).
Mineralriget har en 7. stråle sjæl for orden, magi og organisation og en 1. stråle personlighed for vilje og magt. Mineralriget er endvidere styret af Pluto og Vulkan, der begge formidler 1. stråle og Uranus der transmitterer 7. stråle, som er planeter der ofte er aktive ved jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier (Alice Bailey: Esoterisk Psykologi (EP1) 266). 

Omkring midten af 1700-tallet var den årlige guldeksport ca. 15.000 ton, hvoraf den portugisiske stat fik en femtedel i afgifter. Konsekvenserne af disse miner for den brasilianske økonomi var en vigtig årsag til, at hovedstaden i 1763 blev flyttet fra Salvador til Rio de Janeiro, som blev udskibningshavn for guldet fra provinsen Minas Gerais (ASC opp Neptun). Med Saturn i konjunktion med Jupiter i Fiskene og Jupiter i konjunktion med IC blev jesuitterne udvist fra landet i 1760.


BRASILIEN SELVSTÆNDIGT

Den eksportorienterede økonomiske ekspansion gavnede især det lokale borgerskab, der stadig kraftigere udtrykte sin uvilje mod den portugisiske indblanding i dets handel med Europa. Modstanden mod det portugisiske styre kom blandt andet til udtryk i form af politiske sammensværgelser, som f.eks. i Vila Rica i 1789 (Uranus knj Jupiter) og i 1798 i provinsen Bahia (Sol knj Måne  Neptun knj ASC  Pluto knj Uranus).
Napoleons invasion af Portugal og Spanien i 1807, medførte at den portugisiske konge don Juan VI og en stor del af statsadministrationen blev evakueret til Rio de Janeiro, der 1808 blev regeringssæde for hele det portugisiske rige (MC knj Venus Uranus knj ASC).
Det portugisiske handelsmonopol ophævedes ved at Brasiliens havne åbnedes for "venligtsindede nationer", dvs. for Storbritannien, som var blevet Portugals allierede under napoleonskrigene. Der indførtes trykpresse, aviser, bankvæsen, højere læreanstalter og domstole hvor udlændinge fik ret til at eje jord, hvilket satte gang i ikke-portugisisk indvandring. 300 års kolonial isolation var forbi og blev markeret med, at Brasilien i forening med moderlandet Portugal blev et kongerige i 1815 (Saturn/Mars knj IC).
Revolutionen i Portugal i 1821 var et forsøg på at genetablere det gamle monopolistiske kolonialsystem (MC kva Jupiter). Kongen rejste hjem til Portugal, men det brasilianske borgerskab havde ikke lyst til at miste den frihed og indflydelse de havde vundet og erklærede med Storbritanniens opbakning Brasilien for selvstændigt. Da det portugisiske parlament ønskede, at Brasilien atter skulle indtage en underordnet status, erklærede kronprinsen, Pedro, der var Brasiliens regent, landet for uafhængigt 7. september 1822 mellem kl. 16 og 17. Han blev kort efter udråbt til kejser som Perdo 1 (ASC opp Jupiter  Saturn knj DSC). Uafhængighedshoroskopt har Solen i Jomfruen, som også er soltegn i Brasiliens sjælshoroskop, hvilket ikke altid er tilfældet i andre nationers astrologi.

KEJSERRIGE 1822-1889

Den nye stat havde ca. 5 mio. indbyggere, hvoraf omkring en tredjedel var slaver. Kolonitidens økonomisk-sociale strukturer blev bevaret med storgodser, der var specialiseret i enkelte eller få eksportafgrøder. I Brasiliens 4. økonomiske cyklus fra 1850 til omkring 1950 blev kaffe efterhånden det altdominerende produkt (Wikipedia).

Til forskel fra udviklingen i den spanske del af Latinamerika forløb Brasiliens uafhængighedsproces stort set fredeligt, og den territoriale enhed blev bevaret. Forfatningen af 1824 definerede Brasilien som et konstitutionelt monarki med en deling mellem fire magter, idet kejseren - ud over den udøvende magt - også havde den "modererende magt", hvor kun det formuende mindretal havde stemmeret (Merkur knj Måne (9) ASC opp Jupiter).
Pedro 1 abdicerede 1831 som følge af politisk utilfredshed og tog til Portugal (MC knj Mars). Efter nogle urolige år med formynderregering tiltrådte hans søn Pedro 2 i 1840 (Jupiter knj ASC) og en længere periode med politisk stabilitet og økonomisk fremgang fulgte. I 1888 ophævedes slaveriet uden erstatning til slaveejerne (Venus knj DSC  p.Uranus knj Måne).


REPUBLIK 1889-1964

I 1889 gjorde et ublodigt militærkup ende på kejserdømmet, der havde mistet sin politiske opbakning, og den 15. november blev Brasilien republik. Brasiliens indbyggertal var på dette tidspunkt ca. 14 millioner (Venus knj Sol  Måne (9) knj Venus  Sol kva Måne  MC kva Pluto).
Forfatningen af 1891 indførte en forbundsstat som hed Brasiliens Forenede Stater med præsidentstyre og valgret uden hemmelig afstemning for alle mænd (Neptun knj Pluto knj Venus).

I 1896-97 nedkæmpedes et monarkistisk oprør i Bahia (MC opp Uranus Uranus knj Pluto). En politisk alliance kaldet "kaffe med mælk", mellem de økonomiske eliter i de to store delstater São Paulo der dyrkede kaffe og Minas Gerais med kvægavl fortrængte militæret fra magten. Denne alliance kontrollerede brasiliansk politik frem til 1930 med fast vekslen på præsidentposten mellem de to stater og gennem systematisk valgfusk.
Fra 1906 opkøbte staten den overskydende produktion af kaffe for at sikre eksportprisen (Venus sxt MC) hvilket dog blev stadig vanskeligere i løbet af 1920'erne. I 1929 var Brasiliens kaffelagre større end verdens samlede årlige forbrug, og børskrakket i New York samme år gav Brasiliens kaffeøkonomi det endelige dødsstød (Venus knj Mars i 8. hus  MC qqx Måne/Merkur (8)).

Revolutionen i 1930, der blev gennemført af militæret og yngre politikere, afsluttede "kaffe med mælk" - perioden og bragte Getúlio Vargas til magten (MC tri Venus). Efter at have fungeret som provisorisk præsident blev Vargas 1934 valgt efter en ny forfatning der bl.a. gav kvinderne valgret (Chiron knj Venus  Venus tri Måne (9) sxt Merkur).
Efter kaffeøkonomiens sammenbrud indledtes under Vargas en gennemgribende politisk og økonomisk moderniseringsproces, som bragte Brasilien ud af den halvkoloniale status som ensidig råvareeksportør.
I 1950, da indbyggertallet havde nået 50 millioner, blev Vargas igen valgt til præsident. Han endte i politisk isolation, hvor han begik selvmord i 1954, da militæret krævede hans afgang (Mars knj Sol (10) Merkur (8) knj MC).

Magten blev koncentreret i det centrale statsapparat og en nationalistisk økonomisk politik med protektionisme og omfattende statslig styring og kontrol arbejdede for at opbygge en brasiliansk basisindustri som f.eks. Petrobrás, der i 1953 fik statsmonopol på udvinding og raffinering af olie (Neptun yodaspekt Jupiter/Saturn  Chiron knj Neptun).

Under sloganet "50 år på 5" fortsatte præsident Juscelino Kubitschek i perioden 1956 til 1961 industrialiseringspolitikken med høj økonomisk vækst og låntagning i udlandet. På rekordtid opførtes byen Brasilia, som i stedet for Rio de Janeiro blev hovedstad i 1960, da Brasilien nåede 70 mio. indbyggere (Neptun knj ASC).

En ny præsident der var opstillet af højrefløjen og som ville bekæmpe korruption, blev valgt til præsident i januar 1961 med det hidtil største stemmetal, men trådte overraskende tilbage efter kun syv måneder (Neptun knj ASC  Jupiter knj IC).


MILLITÆRDIKTATUR 1964-85

Under Vargas venstreorienterede efterfølger forværredes de økonomiske og politiske forhold hastigt og den 31.marts 1964 tog militæret magten ved en opstand (ASC kva Sol (10))
Brasilien gennemgik et radikalt systemskifte under militærstyret 1964-85. Med den nationale sikkerhed som begrundelse indførtes to nye forfatninger i 1967 og i 1969 med forhåndscensur, dødsstraf for visse politiske forbrydelser, indirekte valg til alle vigtige poster, hvor præsidenten blandt andet fik ret til at udstede hemmelige dekreter (Neptun knj Pluto).

De politiske omstændigheder gjorde det muligt for militærregimet at sætte fart i den økonomiske udvikling med anderledes drastiske midler. Industriproduktionen øgedes voldsomt, dels ved omfattende statslige investeringer og stigende eksport og dels gennem favorable betingelser som billige råvarer, lave lønninger og gunstig beskatning hvorved man søgte at tiltrække udenlandsk kapital. Infrastrukturen og energiproduktion udbyggedes hastigt, i vid udstrækning finansieret ved låntagning i udlandet, hvilket førte til oparbejdelse af verdens på det tidspunkt største udlandsgæld på 85 mia. dollar i 1990.
I perioden 1968-73 steg bruttonationalproduktet årligt med ca. 10% i "det brasilianske mirakel". Urbaniseringen tog til, således at knap 70% af befolkningen i 1980 boede i byerne mod ca. 30% i 1940 og en middelklasse begyndte for alvor at vokse frem. Ejendom og rigdom blev yderligere koncentreret på få hænder, hvilket øgede polarisering mellem de nyrige og middelklassen på den ene side og det stigende antal fattige på den anden.
Militærregeringernes manglende evne til at løse de økonomiske og sociale problemer førte fra 1978 til en gradvis "demokratisk åbning" med politisk amnesti, ophævelse af diktaturets undertrykkelseslovgivning og genindførelse af flerpartisystemet (MC kva Pluto).


DEMOKRATI 1985

Ved præsidentvalget 1985 led militærstyret nederlag til oppositionen (ASC knj Uranus). I 1988 vedtog man en ny demokratisk forfatning med vidtgående borgerlige rettigheder som f.eks. retten til at strejke (ASC knj Måne (9)  Pluto knj ASC  Jupiter knj DSC).
I 1990 tiltrådte den første folkevalgte præsident i 30 år med et program for modernisering af Brasilien, bl.a. ved privatisering og mindre protektionisme over for udenlandsk konkurrence og mod misbrug af offentlige midler (ASC knj Måne  Jupiter knj MC  MC opp Venus).

I perioden 1988 til 1998 hvor progressive Ascendant gik igennem 5. hus og i konjunktion med Uranus, Månen og Jupiter i Fiskene og Solen gik gennem Jomfruens midterste dekanat, der vedrører det astrale legeme og er styret af Saturn, kom mange af Brasiliens svage sider og største problemer frem i offentlighedens søgelys, blandt andet massive overgreb på de svageste grupper i samfundet.

Udover den komplicerede økonomiske situation måtte regeringen tackle den kritiske sociale situation og en alarmerende stigning i kriminaliteten. Alene i Río de Janeiro blev 350 gadebørn dræbt i 1991 (Neptun (5) knj Neptun i Stenbukken, hvori den er i eksil).
Den parlamentskommission der blev nedsat for at undersøge disse begivenheder regnede ud, at over 5.000 mindreårige var blevet dræbt på samme måde over de foregående 3 år. Ifølge det brasilianske Børne- og Ungdomscenter findes der i landet ca. 7 millioner børn uden eget hjem. Kommissionen fastslog, at forfølgelsen af disse børn overvejende foretages af halvpolitimæssige grupper, der finanscieres af handlende.
På samme måde er den oprindelige befolkning truet af fremskridtet, der har medført epidemier, nedslidningen eller ødelæggelsen af deres naturressourcer, forurening og en systematisk forringelse af deres livskvalitet. Årsagerne til udryddelsen af den brasilianske oprindelige befolkning er mangfoldige: Dødsfald på grund af sygdomme, mord og overgreb foretaget af guldgravere eller politi, skyhøje selvmordsrater og tendensen til at undgå at få børn på grund af truslen mod hele den oprindelige kultur.
Udryddelsen er knyttet til ødelæggelsen af den tropiske regnskov, med det formål at udnytte dens mineral- og træressourcer for efterfølgende at omdanne den til græsgange eller miner - specielt guldminer der forurener floderne med kviksølvholdigt spildevand. Denne udplyndringspolitik rummer ikke noget element for genopretning af naturressourcerne og fører uundgåeligt til at de bliver opbrugt. Det såkaldte «legale Amazonas» er et område, som militæret anser for strategisk vigtigt, som i 1995 investerede milliarder af dollars til blandt andet elektronisk overvågning (Uranus knj IC Pluto qqx Mars).

I september 1991 indledte tusindvis af personer knyttet til Bevægelsen af Jordløse en march i delstaten Río Grande del Sur, hvor 150.000 landarbejderfamilier stod uden jord, og hvor der samtidig lå 9 millioner hektar uopdyrket hen (Saturn knj MC  Neptun knj Neptun i Stenbukken).
Protestmarchen krævede ikke blot jord at arbejde på, men også at regeringen anvendte de 4.700 millioner dollars, der var bevilget til en jordreform dette år, hvoraf kun 800 millioner indtil da var blevet anvendt. Ifølge oplysninger fra Jordpastoralen var der i 1992 15.042 slavearbejdere på landet - en tredobling fra året før (Uranus knj Neptun).
Ifølge oplysninger fra det føderale statistiske bureau fandtes der 4 millioner brasilianere i landområderne, der arbejdede under slavelignende forhold. Afmærkningen af 20 millioner hektarer til nye områder for den oprindelige befolkning, der var blevet indledt under Collor de Mellos regering lindrede, men løste ikke de indfødtes problemer.
I slutningen af september 1991 førte inflationen på 400% og en stigning i bankrenten til næsten 1000% til massive fyringer i industrisektoren. Alene i São Paulo - landets økonomiske centrum - blev over 1 million sat på gaden (Neptun knj Neptun).

Brasiliens økonomi kom igennem 90’ernes krise med stigende vækstrater fra 2004. I sit fjerde forsøg lykkedes det endelig for Arbejderpartiets Lula at sejre ved præsidentvalget i 2002, blandt andet på grund af løfter om jordreformer (Jupiter knj MC).
Han tiltrådte i 2003 og hans regering har fastholdt den økonomiske fremgang mens løfterne om jordreformer endnu ikke er blevet ført ud i livet (ASC knj Jupiter  Uranus knj Uranus). Til trods for en korruptionsskandale i 2005 (Saturn knj MC), lykkedes det Lula at bevare sin folkelige popularitet, hvor han blev genvalgt som præsident oktober 2006 (Jupiter knj ASC MC qqx Saturn). I 2010 blev han afløst af Arbejderpartiets egen kandidat Dilma Rousseff, som derved blev Brasiliens første kvindelige præsident (Jupiter knj Måne (9) Mars knj Venus/Ndr. Mkn).

Ved WM i 2014 er fodboldens hovedplanet Mars særdeles aktiveret i Brasiliens horoskop, idet MC er i opposition til Mars, Ascendanten i kvadrat til Mars mens progressive Mars er i konjunktion med Nordlige Måneknude i Tvillingerne i 8. hus i quincunx til Ascendanten.
Progressive Måne er i Skytten, MC i Stenbukken mens progressive Ascendant er gået ind i Vædderen i 5. hus, som aktiverer dispositor Mars.

 

 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar