Fodboldforskning – hjælp til kampen i aften
Der er et par kamp, jeg behøver lidt hjælp til fra læserne.
Det er kampe, hvor Ascendanten ligge SÅ tæt mellem to tegn, at det kan få
betydning for kampens resultat, hvis kampen fløjtes i gang nogle få sekunder for
sent. Den mest tætte er FCK-FCN lørdag kl. 19.30. Hvis én kunne tage den
nøjagtige tid på sekundet, vil det være en stor hjælp. På forhånd tak. Kampen
mellem AaB og FCM har straks mere snor. Her skal der ske en 11-12 minutters
forsinkelse, før det får betydning.
Nu er der naturligvis den mulighed, at det normalt ikke har
nogen betydning med nogle sekunder, heller ikke, selv om AC skifter tegn. Men
vi er nødt til, når man forsker, at være åben over for muligheden. Og her kan
kampen i aften give et afgørende fingerpeg, om hypotesen holder eller ej. På
forhånd tak for hjælpen. Nu er den nævnte sondring måske uden betydning, men
det er et andet element, der bliver spændende at se på. Generelt er FCK
favorit, uanset om AC står i det ene eller det andet tegn. Men kampen kan alligevel
blive spændende, for der er hele 5 planeter i 7. hus (udeholdet) Dette er
ekstremt meget, og derfor får vi i aften svar på, hvor meget det betyder med
stor fokus på udeholdet. Kan det slå den generelle hjemmebanefordel og
astrologiske favoritværdighed af pinden? Det er på forhånd god mulighed for det
med det store antal planeter. Jeg vil lade de to fordele gå op mod hinanden og
skyde på et uafgjort resultat. Men jeg glæder mig til at få afprøvet et par
hypoteser.
De astrologiske favoritter i de øvrige kampe er:
Randers over Hobro
SønderjyskE over Esbjerg
Brøåndny – Silkeborg uafgjort
AaB-FCM udesejr
Kampen FCV-OB blev spillet i aftes og gav en overbevisende
hjemmesejr med udeholdet spillet ud af banen. Dette kan kun skylde OB´s krise,
for alt tydede ellers på en udesejr astrologisk set, ikke mindst på grund af de
mange planeter i 7. hus (udeholdet). Men dette bekræfter blot det faktum, som
vi mange gange har været inde på, at naturligvis skal man tage hensyn til de enkelte
holds aktuelle form. Og her står det meget skidt til for OB. En ting er
trænerens stærke spændinger astrologisk set, men holdet har mistet et par
vigtige spillere, og i aften mistede de deres bedste man, som blev skadet
relativt tidligt i kampen (Rasmus Falk). Det er naturligvis forkert at sige, at salg og
skadede spillere skyldes trænerens horoskop, men der er helt sikkert en
sammenhæng, som kan bruges i fremtidige kampanalyser.
I første omgang arbejder jeg på at blive rigtig god til at
forudsige, hvilke kampe, der har de mest potentielle muligheder for et overraskende resultat. Det vil sige de kampe,
hvor et hold er favorit blandt eksperterne, men hvor det andet hold står bedst
astrologisk set. Her har vi ret sikkert de største muligheder for
overraskelser. Det viser den hidtidige forskning tydeligt.
Superligaen – det store overblik
Jeg forsøger ihærdigt at få gang i et seriøst og systematisk
forskningsprojekt i fodboldresultater – ikke i turneringer, men i klub- og til
dels landskampe.
Her er trænernes horoskop af stor betydning, og her er en
hurtig gennemgang af horoskoperne uden fødselstider.
FCK 27.2.68
Ståle Solbakken har stadig spændinger i horoskoper, som har
været der siden hans tiltrædelse i anden omgang. Pluto slutter med udgangen af
i år, men Neptun slutter først med udgangen af næste år, så han får nok at se
til. Selv om klubben er udstreget til storfavorit til mesterskabet, ser der
anderledes ud med astrologiske briller. De to planeter kan drille noget så
eftertrykkeligt, så det igen kun bliver et nærved-og-næsten. Aktuelt har Rurik
Gislason brækker ryggen på grund af Neptuns spænding til hans Sol – der er dog
også en fysisk forklaring, men den er ikke så vigtig her. Bortset fra, at han
nu må undværes sandsynligvis hele den indeværende såsom. Det er også svært at
hele helt, når man har Neptun-spændinger.
OB 29.7.66
Troels Bech har sine spændinger, der også var der i sidste
sæson, ude af billede med udgangen af januar 2015, så vil det gå lidt bedre.
Men det har været en ordentlig tur, han har været igennem, og problemerne
fortsætter i nogle måneder endnu og kan ødelægge hele den indeværende sæson.
FCM 24.4.72
Riddersholm har Neptun i spænding til både Saturn og Neptun,
altså et gentagelsesaspekt, som også kan gøre det til en udfordring at blive
mester for første gang i klubbens historie. Men det VAR også et udfordrende
horoskop, de startede på tilbage i 1999.
AaB 29.12.61
Kent Nielsen har et fint horoskop, som vandt mesterskabet i
forrige sæson. Nu skal Pluto hen over hans Merkur fra februar 2015. Merkur er dog
meget velaspekteret, så blive bliver et enten/eller, nok nærmest ”eller”…forstået
på den måde, at han fortsætter sin fremgang, men hvor der bliver mere turbulens
omkring ham. Det kan være salg af spillere, der slår rytmen i stykker på
holdet, men han er nu alligevel en af bejlerne til mesterskabet.
Brøndby 9.10.73
Thomas Frank har et fint horoskop nu, men far marts 2015 går
Pluto i spænding til Solen, som den gør det for alle, der er født den 9.
oktober, uanset tidspunkt og fødeby. Derfor er det ekstra vigtigt, at han får
begyndt den indeværende sæson optimalt. Nu var han uheldig at møde et veloplagt
og velorganiseret FCM i åbningskampen, men jeg vil tro, at de får hentet det
forsømte hjem igen. Og da han netop har et flot horoskop nu, vil jeg tro, at
han også næste år er blandt de 5 bedste i ligaen. Umiddelbart kan det ligne
sølv, men han skal passe på til næste år, og det er også vigtigt at få den nye
trup spillet hurtigt sammen.
Randers 12.12.48
Ligaens ældste træner – Colin Todd - har både Neptun og
Pluto-udfordringer at slås med. Han måtte i sidste sæson på operationsbordet
med hjertet, men det gik fint, og han skulle nu være fri af den lidelse. Der
kan imidlertid opstå en anden slags lidelse – en ligalidelse. Holdet fra
pigernes og handskernes by må nok friste en tilværelse i den nederste halvdel
af tabellen. Deres sæson start i Esbjerg var dog optimalt, og resultatet passer
flot med kamphoroskopet, ligesom Hobros sejr i Odense gjorde det. Skal vi gætte
på Randers som nr. 9 til næste forår, medmindre der skiftes træner eller andre
væsentlige forhold. Det er det, man aldrig kan vide helt fra sæsonstarten, selv
om vi bør kunne udpege de klubber, hvor chancen er der for et trænerskifte, og
her er Randers et af de hold.
Esbjerg 5.11.70
Niels Frederiksen får drillerier fra Saturn at mærker i
perioden medio august til medio oktober. Her vil det kunne forekomme
metaltræthed. Holdet vil være i defensiven, i det mindste i perioder. Derefter
er der også enkelte Saturn-perioden, så det er svært for holdet at kommet helt
til tops.
FCV 22.9.71
Michael Hansen har Neptun i spænding til Saturn i et år
endnu, så der vil han være i defensiven, selv om holdet vil kunne vinde nogle
kampe på sin gode organisation. Men de ender nok alligevel blandt de 4 nederste i tabellen.
Silkeborg 10.6.73
Jesper Sørensen har Pluto-spænding, som dog stopper sidst på
året. Derefter bliver der lidt lettere for ham, men holdet får det ikke helt
nemt, især i indeværende sæson. Derfor ender de blandt de 4 nederste, når
forårssæsonen 2015 blæses af.
FCN 20.5.68
Olafur Kristjansson har et fint horoskop nu, men fra næste
forår går Neptun i spænding til Mars i halvandet år. Havde han været spiller, var
han blevet skadet eller havde mistet motivationen. Nu må han sikkert nøjes med et
nærved-og-næsten resultat, når det afsluttes til foråret. Lidt over midten er
det sandsynlige, men han skal samle alle de points, han kan få fat i i denne sæson.
Hobro 26.2.78
Jonas Dahl har det meste af det næste år Neptun i spænding til
både Solen og Merkur, så det er ikke den nemmeste opgave, han står med. Det
gode ved det er, at begge planeter står fint i fødselshoroskop. Dette gør, at
det ikke er lige så problematisk som hvis de havde stået i spænding. Men
aspekterne er der, og det gør, at Hobro med lidt held kan undgå nedrykning.
Trænerens dømmekraft kommer under pres i løbet af sæsonen. Men jeg har som mariagergenser
nu fået et nyt favorithold, men sammen med FCK. Mariager er naboby til Hobro, så I
kan regne med at få støtte østfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar