VM-noter – et dybere kig i kamphoroskoperne
Nu er det ved at være op over med kvartfinalerne, og det
kræver et lidt nærmere kig på, hvem der kan vinde disse finaler og derefter VM.
Det er ikke lykkedes at få tid til at se på de enkelte spilleres horoskoper.
Jeg var inde på Brasiliens spillere og nogle enkelte nøglespillere på de andre
hold, herunder van Persie, som har en spændingsbetonet horoskop i denne tid. Nu
er han skadet, og det vides ikke, om han bliver klar til kampen mod Costa Rica,
som Holland dog vil vinde, også uden ham. Så giv ham under alle omstændigheder
en pause, så han måske får mulighed for at komme ind i næste kamp – eller skift
ham ind på et tidspunkt, hvis det giver mening. Kommer han over sin skade kan
han meget let løbe ind i en ny eller få tilbagefald med den samme skade, hvis
han overbelastes, og det skal der ikke så meget til for at gøre.
Jeg har været inde på de surrealistiske aspekter der er lige
nu, hvor Pluto spænder Solen op, og det kan give overraskelser og vanvidskampe,
som vi så det i slutningen af sidste runde, hvor Argentina og Belgien begge
vandt på vanvidsafslutninger på kampene.
Argentina er afhængig af Messi, som har fine aspekter, men
Uranus er begyndt at spænde hans Merkur op, og dermed er Pluto også så småt
begyndt med det. Det vil sige, at han er startet på en ny epoke i hans
fodboldliv, hvor spillestilen skal lægges lidt om. Men han bør kunne hive sig
selv op ved hårrødderne og levere flere mål. Dog svinger hans hold en del i
præstationerne, og det kan blive Belgiens chance, og det er faktisk spørgsmålet,
om ikke Belgien er favorit. Jeg har hidtil regnet Argentina som favorit. Det er
meget afgørende i de tidlige kampe, hvem der har ”hjemmebane”, for udebanen
står bedst, hvad angår herskeren over DC (udeholdet). Der er ganske vist ingen
planeter i 7. hus (udebanen), men herskeren Venus står lørdag helt fantastisk
til både Månen og Uranus. Spændingen til Neptun er nu så meget i aftagende, at
vi ikke skal regne med den. ”Hjemmeholdet” har Saturn i 1. hus, og Pluto
hersker over AC. Den er særdeles spændt op af aspektet til Solen, som lørdag er
eksakt og kan give vanvidskampe.
Det kan blive en meget speciel kamp, hvor Belgien har en
rigtig god mulighed for at avancere. Og spiller Argentina ikke bedre end du har
gjort til nu, så er de færdige. Efter nøjere overvejelser tror jeg mest på
Belgien, hvis træner og målmand har meget fine horoskoper. Det samme har
Argentinas træner, og derfor burde holdet kunne spille sig i form under VM og i
hvert fald komme i semifinalen. Men problemer astrologisk set er, At vi har to
hold på ”udebane”, og det kan være svært at fastslå, hvem der er favorit. Det
kræver faktisk en gennemgang af alle spiller på hvert hold og det tager nogle
timer, som jeg vil se om jeg kan finde inden i morgen kl. 18.00.
Kampen mellem Tyskland og Frankrig kan også være meget svær
af slå fast, hvem der er favorit – men her er der slet det, at hele 7 tyskere i
går fik influenzalignende symptomer, hvad der ikke ligefrem er gode nyheder for
tyskerne.
Efter de hidtidige kampe gælder det faktisk også Brasilien –
Colombia, at det er vanskeligt at udpege favoritten. Der er kun gode hold
tilbage nu, og det gør det i sig selv sværere at udpege favoritterne. Jeg vil
se, om jeg kan bruge oddsene i de forskellige kampe til noget, men jeg hører
meget gerne fra jer med kompetence udi udpegning af favoritter. Ellers må jeg
som sagt gå den hårde vej og se på alle spilleres og træneres horoskoper.
Trænerne skal jeg nok nå at få sammenlignet mest muligt (vi mangler jo
fødselstiderne). Det handler kun om 8 personer, men hvad spillerne angår drejer
det sig om 88 horoskoper, og så er der endda kun tale om stamspillerne. Det vil
sige, at man skal op på et godt stykke over 100 horoskoper. Jeg må vist hellere
se at komme i gang, men først er der en del ting, jeg skal nå i huset her i
Ingers ferie, hvor jeg er blevet forfremmet til receptionist med telefonpasning
som speciale…
Jeg vender frygteligt tilbage i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar