torsdag den 11. juli 2013

Bling-a-ling - ny film


Bling-a-ling – og dingeling

Nu kommer falskhedens tidsalder flyvende med glimmer og glamour

Vi har tidligere skrev en del om falskhedens og overfladens tidsalder – vor tid. Ifølge Politiken den 11. juni 2013 har en ny film – ”The Bling Ring” - premiere i Danmark i dag, og det er ikke en hvilken som helst film. Det er en halvdokumentarisk film, der spidder en af vores falskhedens tidsalders fænomener, reality-tv og hvad deraf følger. Filmen er bygget på faktuelle begivenheder.

Filmen skildrer, at forbruger- og reality-tv-kulturen er kammet over. Sofia Coppola har begået en samfundskritisk film. Bling er ragelse eller tingel tangel med den ”gode” egenskab for vores tid, at det glimrer. Altid en flot eller glimtende overflade til at dække over et ringe eller tarveligt indhold – eller rettere: Intet indhold overhovedet. Kun glimmer og flimmer. Det er alle mulige unyttige accessories, der skal signalere, at ejermanden m/k er cool og opdateret!

Handlingen forgår blandt en lille gruppe teenagere i en Los Angele4s-forstad. De fantaserer over personerne i diverse realityshow, som de forsøger at identificere sig med. De følger med i, hvornår deres idoler, fx Lindsay Lohan, er på rejse. Så kan de finde på at bryde ind og stjæler idolets bling. Ganske interessant har Lindsay Lohan selv siddet inde for butikstyveri!. De unge bliver på et tidspunkt anholdt og kommer til at afsone deres straf sammen med Lindsay Lohan! Hold da helt op.

Og for at det ikke skal være løgn, så er historien sand! Det stod selv i Vanity Fair, som lavede et interview med pigerne , da de var på vej i fængsel. Jo, man tiltrækker det, man indeholder.

Og så lige en sandhed mere midt i alt det falske og overfladiske: Pigerne har ikke skyggen af samvittighedsnag over at have brudt ind hos Lohan og andre. De har i stedet fuldt fokus på at finde ud af, hvordan Lohan havde reageret, da HUN fandt ud af, at hun havde haft indbrud. Det kunne de så passende spørge hende om under fængselsopholdet, hvor der var god tid til at gå i dybden med de væsentlige spørgsmål! En virkelig film om livet i 2013 – in reality.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar