mandag den 15. juli 2013

Efterretningsskandale i Luxembourg!


Jean-Claude Juncker også i agent-sag

Han er landsfader og var leder af Luxembourg i 18 år. Han har været chef for Euro-gruppen fra 2005-12, men har nu fået pænt store ridser i lakken, hvad skyldes dette astrologisk set?

Den 10. juli fik befolkningen i det rolige lilleputland et chok. For første gang sinde 1848 risikerede en regeringschef at måtte gå af på grund af et mistillidsvotum. Juncker trak sig hurtigt og udskrev nyvalg.

Grunden til miseren er skandaler i efterretningsvæsenet, som viser sig at have været under politisk kontrol, og Junker har udvist lemfældighed ved ikke at holde godt nok øje med efterretningsvirksomheden. Den fik sin agent-sag, som det er så moderne med for tiden.

Neptun symboliserer hemmeligheder og deres afsløring. Og den har det seneste års tid stået på Mars (arbejde, energi), som igen er i spænding til Merkur (kommunikation), og sandsynligvis også til hans Måne (fædrelandet). Den vil være der en del måneder endnu, så det bliver spændende at se, om han kan blive genvalgt, hvad han ikke burde oven på en sådan misere. Men i det konservative land laver man ikke sådan lige om på tingene, så han har absolut en mulighed for genvalg på trods af horoskopet. Det er da heller ikke muligt hver gang at forudsige et valgresultat, men med de aspekter kunne han godt løber ind i endnu flere udfordringer som leder af landet. Neptun er aktiv 2-3 år endnu. Når den er færdig med Mars, tager den Merkur og sandsynligvis også Månen. Han har de tre planeter i spænding i fødselshoroskopet.

Det astrologiske råd til luxembourgerne vil derfor være at stemme på en ny kandidat. JCJ er født den 9. december 1954.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar