søndag den 21. juli 2013


Kommentarer 30

 

Information

 

Minimesse i AstrologiHuset næste weekend

Husk AstrologiHusets minimesse den 27.-28. juli kl. 10.00-18.00 begge dage. Gratis foredrag kontinuerligt. Prøvebehandlinger 150 kr. eller køb rabatkort med 3 valgfri behandlinger for 375 kr. - 20 stande. Se program mv. på http://www.astrologihuset.dk

Du har her mulighed for at tjene penge ved at tegne abonnement på HOROSKOPET og derved modtage tre gratis horoskoper til en værdi af ca. 700 kr.

 

Ugehoroskoper

Lykke Larsen holder ferie i uge 29-31.
 
Sport
Husk, at langt det meste sport lægges direkte på bloggen, som opdateres flere gange om ugen. Vi skrev bl.a., at Froome var ren, og at han ville vinde Touren. Og vi lægger så vist muligt også fodboldresultater fra Superligaen på hver fredag som et indslag i fodboldforsøget.

 

Ugen, der kommer 30


Mars er i konjunktion med Jupiter, eksakt den 22. juli. Aspektet er med i stortrigonen og drageformationen, der var eksakt i sidste uge, men den er stadig aktiv og giver fine aspekter i begyndelsen af ugen, hvorefter den fuser lidt ud.


MANDAG

De fine takter fra sidste uge fortsætter. Månen går ind i Vandbæreren ca. kl. 20.07 og giver et par dage med fælles interesser, gruppeaktivitet og nytænkning. Ca. et kvarter tidligere er der eksakt fuldmåne, så følelserne kan svinge en del. Kl. 17.56 går Venus ind i Jomfruen, så kommer der lidt mere ro på værdifronten. Også mere økonomisk forsigtighed og lidt afmålt kærlighed. Kl. 17.57 går Solen ind i Løven, og så kommer der en måned med kreativitet, spontanitet og leg.

TIRSDAG

Ca. kl. 17.00 står Månen i godt aspekt til Uranus, og så er der gang i både følelser og intellekt. Der er nytænkning og opfindsomhed på programmet. Der er også et stort frihedsbehov, som ser ud til rimeligt let at kunne opfyldes.
 

ONSDAG

Ikke meget at sige om dagen, men kl. 20.22 går Månen ind i det følsomme Fiskenes tegn og byder på et par dage med stor intuition og mange drømme. Mediter eller få en kunstnerisk oplevelse eller en naturoplevelse med vand, det vil være rigtig godt.
 

TORSDAG

Månen står flot til Mars/Jupiter-konjunktionen og giver stor glæde, især om morgenen og om formiddagen. Det er en rigtig familiedag med følelserne på rette sted


FREDAG

Kl. 23.29 går Månen ind i Vædderen, så kommer der et par dage med gang i følelser, som er åbne og direkte. Man siger, hvad man føler - hverken mere eller mindre. Lidt mere vævende kan det være på andre tidspunkter, for i dag står Venus i spænding til Neptun. Den er eksakt midt på eftermiddagen, og den kan giver illusioner, hvad kærlighed og penge angår, så tænk dig om to gange, før du begiver dig ud i noget på de to områder. Det går nok ikke så galt, for Venus står samtidig flot til fornuft-planeten Saturn, der også give stabilitet, så det skal nok gå alt sammen.

LØRDAG

Dagen er allerbedst til at gå i terapi eller tage på kursus eller lignende. Eller tage vanskelige emner op og diskutere dem stille og roligt. Det kræver god tid at få styr på udfordringerne.

Midt på dagen er Månen i spænding til Jupiter, og så vil mange overgøre og overdrive og have let til begejstring. Det er dog ikke en dag, der er så meget at begejstre sig over. Det er mere en dag, hvor man går i dybden. Især om aftenen, hvor Månen udløser spændingen mellem Pluto, Uranus og Merkur. Det varer til et stykke ud på natten, og kommunikationen kan her gå i hårdknude, hvis man er for stædig. Det er ikke let at forstå hinanden, og nogle gange skal man bare holde sin mund. Det er også vigtigt at køre forsigtigt i trafikken, især aften og nat.


SØNDAG

Oven på de markante aspekter lørdag, kan man slappe bedre af og nyde Venus flotte aspekt til glædes- og lykkeplaneten Jupiter. Nu kan heldet tilsmile én lidt bedre. Selskabelighed er godt på sådan en dag. Der er også udfordringer i Mars/Pluto-spændingen, hvilket kan give konfrontationer med én selv eller andre, så det er igen en god dag for terapi og det at gå i dybden. Solen er i spænding til Saturn, og så er det vigtigt at tage det stille og roligt. Tålmodighed er en borgmesterdyd. Tager man det på den rigtige måde kan der virkelig ske gennembrud i denne weekend, men det er så til gengæld også vigtigt.

 

Ugens syner af Kirsten Brun

Denne uge handler om at søge indad. Det er de stærkeste energier, der har været længe. Det giver udadtil en stille uge på mange punkter. Men på samme tid også udviklende. Det hele foregår bare inde i én selv. Ugen er ikke til de store armbevægelser, og man får ikke det store fra hånden. Så det er godt, det er ferietid, hvor man kan gå lidt stille med dørene og tænke sig om, før det hektiske liv stater igen.

Det er en god uge at søge mennesker, der kan hjælpe én til at finde sin vej – hvad der er meget vigtigt nu.

Den store verden er i ro med kun få større tiltag. Der er et godt skifte på vej med den nye konge i Belgien. Han kan om nogen samle en ellers splittet nation.

Udvikling og fornyelse på de indre plan er kodeordene for ugen. 

 

Edward Snowden

Han er jagtet i USA, men var flugtet til Hong Kong og der fra til Moskva, hvor han nu befinder sig i en lejlighed i byens største lufthavn. Uranus står godt til hans AC, så der skal nok blive fundet et asylland til ham. Det, der er hans udfordring astrologisk, er, at Neptun (skjulte forhold, hemmeligheder og deres afsløring) står i spænding til hans Jupiter (jura, retfærdighed, udland), til hans Uranus (frihed) og senere til Merkur (kommunikation, aftaler). Efter at vi har fået hans nøjagtige fødselstid fra Astrodatabank (21.6.83 kl. 4.42 i Elizabeth City, NC), kan vi se, at Merkur står i spionagens og hemmelighedernes hus, 12. hus, hvilket gør ham særdeles velegnet til sit ”job” som spion. Især, fordi Merkur får et flot aspekt til Venus i 3. hus. Merkur står dog meget tæt på AC i Tvillinger med de nævnte tre aspekter. Dette gør, at han er en sand tilhænger af åbenhed, og det har drevet ham til sine ugerninger, som det vil blive betegnet, når USA skal sige det.

Han har Månen i Skorpionen, og det gør ham ekstra egnet til spionage og at grave dybt i sagerne. Jeg tror, at han har fundet sit nye land i løbet af et par uger. Men Neptun (flugt) udløser den nævnte spænding i hans fødselshoroskop, så det bliver en langvarig landflygtighed, nemlig hele livet. Han kommer derved under alle omstændigheder til at være i en slags fængsel hele livet.

Dette ses også flere steder i fødselshoroskopet. Solen hersker i  4. hus (hjem, hjemland), og den er i spænding til Neptun (flugt over vand). Månen er fra Skorpionen i spænding til Venus, der hersker over 12. hus. Netop Venus udløser progressivt hans tredobbelte spænding til Merkur, Jupiter og Uranus.
 

Big astro

Der findes en betegnelse, der hedder Big science. Den bruges om videnskab i stor skala, fx rumvidenskab. Astrologien er også en slags rumvidenskab, og man burde faktisk indføre et begreb, der hedder Big astro. eller Big astrology. Faktisk er det noget i den retning, jeg forsøger i tænketanken Mikro, hvor astrologien er fundamentet.

De ydre, kollektive planeter har indflydelse på de store, jordiske forhold og præger hele generationer af mennesker. Pluto vandrer gennem Stenbukkens tegn i denne tid, derfor binder jeg analyserne op på dette og sammenholder med de øvrige ydre planeter samt disses indbyrdes aspekter. I perioden 2011-15 er Pluto i spænding til Uranus, og det skaber altid turbulens i verden på værdi- og økonomifronten. Især de lande, hvor den nævnte spænding rammer ind i planeter eller spændinger i landets horoskop. Pluto er måske den væsentligste af alle – eller nærmere den mest markante og slagkraftige. Man kan virkelig mærke, når den går i gang. Og det gælder både enkelte mennesker, hele lande og samfund. Det mærkes markant, når den skifter tegn. Det medfører altid markante ændringer i bl.a. økonomiske forhold. Dette er forklaringen på, at det er muligt at forudsige økonomiske ændringer, såsom kriser eller opgangstider.

Et eksempel på dette husker jeg fra nogle foredrag, jeg holdt i 1994-95, hvor Pluto skiftede fra Skorpionen til Skytten. I Skorpionen gav Pluto turbulens, og man talte bl.a. om fattigfirserne med kartoffelkur osv. I oktober 1987 oplevede verdens børser et ”teknisk knockout”, hvor computerne løb løbsk og forårsagede en slags konkurs, som der dog blev rettet op på. Kollapsen var alvorligt nok, selv om den ”kun” var af teknisk karakter. Men nu skulle Pluto altså i de næste 13 år gennemvandre Skyttens tegn, der om noget står for vækst – ja, nærmest buldrende vækst. 13 år senere skulle den så igennem Stenbukken i 13-14 år, og det er krisernes tegn. Derfor var det ikke svært at forudsige, at der ville komme økonomisk krise i 2008, som mere eller mindre vil herske frem til 2023-24, hvor Pluto går ind i det næste tegn i Dyrekredsens rækkefølge: Det opfindsomme Vandbærerens tegn, hvor nytænkning og innovation vil herske i stor skala. I Stenbukken nedbrydes det gamle økonomiske system, og der opstår et nyt og anderledes i perioden 2023-37. 

Her kommer nogle eksempler på oprydningsplanetens indflydelse.


Valgstøtte og andre støtteformer – Pluto vil rydde op

Vi har i tidligere indslag skrevet om, at doping er mange ting, og at man burde interessere sig for al slags snyd, ikke kun i sport, og ikke kun hovedsageligt i visse sportsgrene, hvor cykling er den mest mistænkelige, specielt Touren, der er verdens hårdeste cykelløb.

Men hvad med al den doping, der foregår alle andre steder i politik, erhvervsliv, videnskab og kunst, hvor doping reelt har fundet sted altid. Vi har tidligere beskrevet partistøtte som doping, og det samme gælder, når man vil kickstarte et lands økonomi efter krise eller stagnation. Sådanne ”saltvandsindsprøjtninger” (det er jo ofte mere end dette) ER jo i virkeligheden doping. Og partistøtte er det også, ikke mindst fordi de støttede bliver bedre stillede end konkurrenterne - det er i hvert fald den tanke, der ligger bag. De berømte kunstnere bruger doping i udstrakt grad i form af alle mulige stoffer uden at blive bedt om at afgive urinprøver og oplysninger om deres færden. Jeg vil foreslå, at der automatisk tages en urinprøve ved tilfældigt udvalgte toiletbesøg. og vi kan lige så godt rationalisere det med det samme ved at montere en anordning på deres toilet. Så kan man afsløre deres omfattende brug af alkohol, lsd, opium, kokain eller forskellige piller.

Men doping vil altid findes i topidræt, alt andet er illusorisk. Derfor kan man lige så godt give los og slippe dopingkontrollen. For folk VIL også have noget spektakulært at se på, og ikke vente på unika som Froome, der med stor sandsynlighed er ren. Men en så stor idrætsmand udvikles kun et par gange hvert århundrede. Og cykelsporten vil miste mange fans i mellemtiden. Tilhængerne bærer en del af ansvaret for doping, det er sikkert og vist.

Udviklingen går lige nu – ganske vist i det skjulte – i retning mod langt sværere opdagelige dopingformer, så kontrollen er altid bagud og derfor i realiteten værdiløs. Hvis man afskaffede dopingkontrol i den nuværende form, ville man kunne indføre en kontrol af de oplagte tilfælde som f.eks. Rodriques i dette års Tour. OK, han har så fint et horoskop, at enten ER han ikke dopet, eller også er det så svært sporbart og subtilt, at det er svært at knalde ham.

Det er i sandhed en svær disciplin at være dopingjæger. Men når jeg går ind for afskaffelse af dopingkontrol i den nuværende form, så er det også fordi, topprofessionel sport er en af de ting, Pluto er ude efter at afskaffe, for det er usundt og skadeligt i sig selv. Derfor har det sin tid. Efterhånden som åndeligheden afløser den fysiske, materielle verden, så vil interessen for at SE på sport dale betydeligt i løbet af de næste 50-100 år. Så vi kan såmænd tage det hele ganske afslappet. Det vil løse sig selv under alle omstændigheder, når vi med tiden hæver vores bevidsthedsniveau. Og det sker automatiks med tiden i takt med evolutionen.
 

Mange slags snyd

I Kina har myndighederne lukket et museum, der var fyldt med kopikunst. I Kina er der udbredt falskhed på grund af diktaturet, der kan skalte og valte med alt. Med kopimuseer kan de få kastet lys på et lokalsamfund og givet det reklame, eller på en lokalregering. Det er nok nærmedet det, de ønsker.

Der er lige lukket en antikvitetsmuseum, hvor samtlige udstillede genstand var kopier, og det er ikke godt, når det ikke er oplyst, og når landet har besøg af Pluto i sit horoskop.. Der er mange af den slags museer i det land, der er suveræne eksperter i at kopiere alt fra ure og tøj til alle former for teknologi. I det aktuelle tilfælde var der tale om 40.000 udstillede genstande, og der er mange af den slags kopimuseer. Måske er der tale om en hel industri af produktion til museer og lignede.

Skandalen er så omfattende, at man kan sige, at alle kopierne findes på museet, men de ægte varer – ja, de står hjemme hos museumslederen. Han ved jo også om nogen, hvilke er ER ægte. Kopierne var så lette at afsløre, at det skreg til himlen. Der var da efter sigende heller ikke mange besøgende på museet.
 

Nyt forslag fra politikerne

Der er nu et forslag på vej fra partierne om at åbne politikernes hemmelige cigarkasser. Det er ikke alene partier, der får støtte fra både private, virksomheder og partiforeninger. Det er også de enkelte politikere, der får støtte til deres valgkampagner. Ganske vist får de noget af denne støtte fra deres egen partikasse i partiforeningen, hvor alle bidrag over 20.000 kr. skal offentliggøres. Hvem ved, måske giver nogle virksomheder flere portioner på hver 19.999 kr. Lad det nu ligge i denne omgang. Det alvorlige, hvad kandidatstøtten angår, er, at ingen overhovedet ved, hvad politikerne får af støtte!

Faktisk kan politikere få ubegrænset støtte, uden at offentligheden vil opdage det. Hver enkelt kandidat kan oprette personlige valgfonde, og der er intet krav om offentliggørelse. Faktisk kan der godt være tale om et misbrug, hvor man kanaliserer penge uden om partiforeningen netop for at undgå offentlighedskravet. Og der er vel at mærke ikke tale om småpenge. En kampagne kan hurtigt løbe op i en halv million kroner, især i blå blok.

Der findes eksempler på, at lokalforeningsformænd, som skal aflægge det officielle regnskab, ved siden af medbringer en cigarkasse – og hvem ved: måske er der nogle gange tale om en hel papkasse – med bidrag til de enkelte kandidater.

Nu har S-R-SF, Ø og DF foreslået, at der bliver set på kandidatstøtten, og forslaget er rent teknisk særdeles let at gennemføre. Man kan blot sætte en grænse på 5.000 kr. Alt derover skal så offentliggøres.

Det vil være ganske naturligt samtidig at kræve, at fagbevægelsen skal offentliggøre bidrag til rød blok og dens kandidater.

Alle kandidater vil naturligvis hævde at de følger reglerne til punkt og prikke, og det er måske også ganske korrekt. Det er blot ikke tilstrækkeligt. Skal der ryddes op, skal det gøres ordentligt og gennemgribende, ellers komme Pluto efter dem senere.

For vælgerne burde det være lysende klart, at vi har krav på en varedeklaration, så vi ikke kommer til at stemme på en kat i en (penge)sæk, hvor vi ikke aner, om en kandidat er under indflydelse af en hemmelig lobbyisme, hvilket meget tyder på er tilfældet. Ellers var der ikke grund til, at det skal være SÅ hemmeligt. Men det skal det måske heller ikke ret meget længere, vi håber og tror på retfærdigheden. 
 

Er krisen ved at være slut?

Det ganske land vejrer morgenluft: Danskerne bruger endelig flere penge, og så kan vi se en ende på krisen. Sådan ser langt de fleste på tingene, men astrologisk og spirituelt set er krisen langt fra slut - tværtimod. Det står nemlig lysende klart, at noget skal laves om i vores økonomiske system, så det kan harmonere langt bedre med de kosmiske love, så fremtidige kriser kan undgås. Men det vil den overvejende del af danskerne ikke høre tale om. Jeg vil bestemt tro, at Pluto vil gøre sit til at få rettet visse misforståelser. Men det kan jo være noget, jeg har misforstået!

Dog vil jeg indvende, at som forholdene er nu, øves der i den grad vold mod naturen og universet ved den måde, vi agerer på med overforbrug og deraf følgende forurening, CO2-udledning og så videre. Læs tidligere indslag og gå ind på Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk , hvis du vil vide mere om tanketankens (et rigtigere ord end tænketank her) tanker på dette punkt.

Den nuværende regering - og de forrige for den sags skyld – har næsten udelukkende handlet reaktivt. Man har ventet for at se, hvad der skete, i stedet for at være på forkant med tingene – at være proaktiv. Man vil ikke lave om på de mekanismer, som ellers både kunne eliminere fremtidige kriser og harmonisere naturen og kloden. Alt skal jo gerne være, som det plejer – og man griber kun ind, hvis det viser sig bydende nødvendigt. Det vil sige, at intet gøres. Man sætter sig blot og venter og håber, at krisen driver over af sig selv, hvad visser tegn kan tyde på i den nuværende krise, som dog kun er en krise i den forstand, at vi ikke har vækst nok – og det er samtlige partier på tinge i realiteten enige om. At de så pantsætter både mennesker og hele kloden derved, det er der ingen, der tager sig af. Det er småting, og de har vigtigere ting af tænke på. Valget er snart lige om hjørnet, og det er jo det vigtigste at koncentrere sig om.

Men nu er der stigning i forbruget, boligmarkedet og arbejdsmarkedet, og så er alle glade. Det kniber straks meget mere med at fokusere på de mere fundamentale værdier som befolkningens velfærd, som ikke må forveksles med velstand, hvilket samtlige partier på tinge kerer sig om på velfærdens bekostning. Velfærd indbefatter, at vi har mulighed for at bevæge os frit i en natur, der ikke er belastet overhovedet. Og det er her, der er gang i det allerværste problem, som hænger sammen med, at Jorden er overbefolket. Og vil vi have fortsat materiel vækst – hvad vi er mange, der ikke vil – så belaster det automatisk naturen. Byer bliver unaturligt store, fordi der skal være plads til et stigende antal mennesker. Så må der ryddes regnskov og anden natur, for mennesker kræver plads, og vi skal jo have vækst. Ikke nødvendigvis personligt, man økonomisk, og det vil igen sige materielt. Den fysiske verden er langt vigtigere end den psykiske, indre, åndelige verden, som folk selv må ligge og rode med. Vil man have ikke-materiel vækst, er man velkommen, men det er ikke et anliggende for samfundet. Her tager man sig kun af det vigtigste, nemlig det materielle. Dette er en meget stor fejltagelse, for det her her, at løsningerne på alle problemer ligger.

Både store byer og store lande kommer ind under betegnelse mastodonter, og det er sådan nogle, der kommer mere og mere under pres for til slut at bukke under som dinosaurerne i sin tid. Vi ser et eksempel på en storby, der er bukket under, nemlig Detroit, der nu er erklæret konkurs. Noget, der ikke kan ske i Danmark, men det er muligvis også ulovligt i USA. Alligevel er det sket. Mange lande er reelt konkurs. Ikke alene verdens fattigste landet, men såkaldt rige lande er på det seneste også på konkursens rand, tænk blot på Sydeuropa. Det er ganske utroligt, at man ikke vil indse nødvendigheden af et nyt system i stedet for at blive ved med at lappe på den gamle nærmest udtjente model.

Ved at hæve bevidsthedsniveauet fra det fysiske til det ikke-fysiske, vil man ganske automatisk eliminere fx grådighed og materialisme og derved stimulere de naturlige livsprincipper til at få fodfæste på den materielle verdens bekostning. Dette indeholder løsningen på vor tids største udfordringer, som aktuelt bliver tilsidesat i en grad, som fremtidige generationer ikke vil se med milde øjne på. Det kommer til at kræve et altomfattende genopretningsarbejde. Det vil man blive nødt til at indse, og der vil ikke gå mange årtier, før universet vil kræve sin ret. Og så bliver mennesket sat til at rive store dele af den materielle verden ned for at give plads til åndens frie udfoldelse med masser af natur omkring hver eneste af os.  

 

 Uvidenhedens og uoverskuelighedens tidsalder

Vi lever i en tidsalder med indbyggede selvmodsigelser. Eksempelvis har vi aldrig tidligere haft så megen tilgængelig information, som det er tilfældet i vor tid. Dermed mindskes overskueligheden og uvidenheden vokser. Kun ganske få borgere har i realiteten mulighed for at sætte sig ind i det kæmpemæssige vildnis af dokumenter og informationer, og det har ført til, at den generelle uvidenhed er vokset på trods af den øgede informationsmængde. Det er sket i en grad, så selv eksperter nogle gange må give op over for den enorme informationsmængde. Men eksperter adskiller sig fra os andre ved, at de er i stand til ressourcemæssigt at producere nye informationer og give et overblik over givne tilstande inden for uddannelse, politik, kultur osv. - og det giver dem magt. Uden dem ville mange være ilde stedt. De er eksperter i udredning af komplicerede forhold., og i en kaotisk verden har man brug for eksperter for at kunne overleve og udvikle sig. Eksperterne udgør derfor en ny magtelite, og magten mindskes ikke, men øges i takt med stigende informationsmængde. Dette forhold ændres ikke, før befolkningen vågner op og ikke bare i total afmagt æder eksperternes konklusioner råt. Alt, hvad man kan gøre, er at brokke sig og måske skrive et læserbrev. Det er de færreste, der har overskud og overblik til at kæmpe ved fx at gå ind i politik og derved få indflydelse på tingenes tilstand.

Hele samfundet er nu så kompliceret, at alle instanser, foreninger, politikere osv. er afhængige af eksperter og spindoktorer, for pressen er også et meget vigtigt element i formidlings- og informationsverdenen. At politikerne er forvirrede fremstår med al ønskelig tydelighed. De har mistet overblikket og koncentrerer sig om noget, der burde udgøre biting, men som nærmest er ophøjet til lov. Undskyldningen er nærliggende: den ligger nemlig langt væk. Politikerne kan roligt henvise til, at det er på samme måde over store dele af kloden. Og heri har de ganske ret. Mod uvidenhed kæmper selv guder forgæves. Og dog – det  skal nok komme, og den åndelige verden er i gang med en oprustning, der næppe har kendt sin mage nogensinde. Det kommer ikke til at gå stille af, når paradigmeskiftet indfinder sig – for ikke at tale om tiden op til skiftet, som faktisk er nu. Det er klart, at der vil være kaos i et eller andet omfang, både hvad angår selve det markante skifte samt i tiden op til dette.

Og når eksperterne også har mistet overblikket, hvad de tydeligvis har, så er det kaotisk. Her er det godt at vide, at der alligevel er styr på det hele fra bestyrelsens side – dem der oppe på første sal. Her sidder Pluto med i bestyrelsen med ekspertise i oprydning og konsekvens. Og den vandrer gennem Stenbukkens tegn i disse år. Derfor har vi et opgør med vanetænkning og gamle mønstre og strukturer. Når Pluto er inde i billedet, så er der én ting, man helt sikkert kan regne med: nemlig at man ikke kan regne med noget som helst. Denne tendens vil også øges op mod det forestående systemskifte.

 

Pluto og historien

Vi har tidligere bragt flere indslag om historiens blinde pletter, fx den monumentale artikel om Hvidsten Gruppen i et tidligere nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET, der også handlede om landbrugets og erhvervslivets roller under besættelsen. Pluto vil have ægthed og ærlighed. Det er også den kompromisløse planet: enten skal alt frem i lyset – eller intet. Den står nemlig også for fortrængninger og tabuer. Derfor er den meget betegnende for de blinde pletter i historien, hvor ikke alt kommer frem fra start. Men nu kommer de dunkle punkter fra besættelsestiden langsom piblende frem. Som symbol herpå brændte Frihedsmuseet, og der er nu store diskussioner om, hvorvidt modstandsbevægelsen skal vedblive at have sit eget museum, eller man skal gå mere bredt ud med baggrundshistorien for Anden Verdenskrig. Sådan bliver det naturligvis nu, hvor Pluto gennemvandrer Stenbukkens tegn. Og jeg har valgt at agere Plutos redskab i den proces, det er at få alt relevant frem i lyset – og der er desværre en stykke vej at gå. Det vil tydeligt fremgå af det følgende.

 

Partier og politikere må frem i lyset

Det er ikke alene parti- og politikerstøtte, der skal frem i lyset. Vi må også have den førte politik belyst, for også her foregår der manipulationer, som vælgerne har krav på at kende til i stedet for den kollektive fortrængning, der finder sted på visse områder. Og når den kollektive tankegang er stærk nok, så er det alle partier, lige med undtagelse af Ø, der vælger at lade sig trække efter den samme vogn.

Dette forhold har bl.a. bevirket, at tænke- og handlemåden i samfundet er blevet liberal, selv om vi har en S-ledet regering, som kaldes for rød blok. De hævder, at ændringer kræver et flertal, hvad der jo er ganske korrekt. Men der ligger også andre og mere skjulte mekanismer bag.

I den forbindelse er der et ord, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden, og som hedder neoliberal eller nyliberal. Her indgår, at individets og statens/det offentliges frihed skal minimeres til det absolut nødvendige. Gerne helt elimineres, om muligt – der er forskellige holdninger om, i HVOR stor udstrækning, det offentlige skal elimineres. Det skal understreges, at en gren af de nyliberale går ind for fælles ejerskab. Jeg har forsøgt at finde frem til, hvem der repræsenterer sidstnævnte gruppe, men foreløbig har eftersøgningen ikke givet resultat, så den fortsætter. Jeg har forgæves løbet rød blok på dørene med Mikros forslag til ny, helhedsorienteret boligpolitik, men det er absolut lukket land. Derfor vil jeg frygtelig gerne i kontakt med behjertede nyliberale med hjertet på rette sted. De er hermed efterlyst, så meddel gerne, hvis du støder på omflakkende nyliberale, så vil jeg sandsynligvis slutte følgeskab med dem.  Jeg er nemlig selv blevet ”hjemløs”, hvad partipolitisk ståsted angår, og flakker nu hjælpeløst rundt i valglokalerne. Jeg har efterhånden en følelse af, at det giver mere indflydelse at være sofavælger. Så får man da i det mindste lidt opmærksomhed lige op til et valg.

Tilbage til sagen. Det faktuelle er, at det desværre har vist sig muligt at få rystet det offentlige så meget i dets grundvold, at der nu er tale om en helt ny kultur og filosofi/tankegang. Man har her anvendt en nøje og smart udtænkt strategi. Og den hårde kerne af nyliberale mener ikke, at det skal stoppe her. Man skal barbere helt derned, hvor staten stort set kun skal tage sig af kriminalitet samt at forsvare landet over for aggression. Fogh var inde på det i bogen ”Fra nationalstat til minimalstat”.

Det var netop i nullerne under Fogh-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, at nyliberalismen tog fart. Man foretog nedskæringer overalt, men brystede sig samtidig af, at de offentlige udgifter under VKO-regeringen steg med 74 milliarder kroner i forhold til udgifter under Nyrup-regeringen. Man havde med den ene hånd skåret ned, og med den anden sørget for – eller lukket øjnene for -  at udgifterne blev øget. Det er jo også et godt argument for yderligere nedskæringer efterfølgende. Og det på trods af, at en stor del ud udgifterne blev kanaliseret over i private kasser. Hvem husker ikke Løkkes sag om overbetaling til privathospitalerne. Noget, han nok var stolt af inderst inde. 

Det er naturligvis ikke sådan, at den offentlige sektor med ét hug er blevet privatiseret, men kulturen er ændret, så vejen er banet for at minimere det offentlige yderligere. Øvelsen går i det skjulte ud på at spolere velfærdsstaten på den måde, at velfærden fortsat kommer de velbjergede mest til gode. Til den gruppe hører nu også Djøf´erne, som er liberalismens forlængede arm i statsapparatet, og her er lønudgifterne steget kraftigt i det seneste årti, hvor man har fyret en del af fodfolket og indsat nogle – og meget færre – administratorer i stedet. Vi ser det overalt i det offentlige system - i den sociale sektor og psykiatrien eksempelvis. Her bliver der stadigt færre varme hænder, som man ellers taler så meget om vigtigheden af, og der kommer flere administratorer. Herved trynes den enkelte ansatte og trues på sit arbejde.

Det var en slags trojansk hest, der i nullerne blev sluppet løs i det offentlige. De stigende udgifter er der jo kun én part til at betale, nemlig skatteyderne, der nu har vist sig at være til grin for sine egne penge, hvad angår en stadigt stigende privatiseringskultur i det offentlige. Service og pleje er svundet ind til det mest nødtørftige, men det er også den overordnede, fremherskende ide med hele sektoren. Det vil sige, at man sparer på arbejdskraften ved ikke at ansætte det nødvendige personale, så de tilbageblevne hele tiden må løbe hurtigere – hvad de så har gjort, men da der ikke viser sig forbedringer, føler disse sig også mere og mere til grin. De arbejder mere uden at få mere for indsatsen. Arbejdsløsheden falder ikke – og et stigende antal ryger ned med stress.

Det er noget af en massakre, der har fundet sted, og man har også en smart betegnelse for det styringsredskab, der ændrer forholdene indefra, nemlig New Public Management, hvor den overordnede ideologi netop er nyliberalisme. Her skal det dog understreges, at nyliberalister sådan set gerne ser en mægtig stat, når bare det sker på en sådan måde, at systemet køres på plads. Her gør de dog nok regning uden vært. Men foreløbig er det lykkedes at tromle tankegangen igennem i store del af det offentlige system, og det er kun den indledende manøvre, hvor resten gerne skal forløbe så let som muligt. 

Det er her, de tager fejl. Pluto er langt mere magtfuld end samtlige magthavere på hele kloden. Vi må hjælpe til for at få stoppet den nysmarte filosofi, som faktisk er en direkte bagdel for størstedelen af befolkningen og en bombe under velfærdssamfundet, som gerne skulle være en fordel for alle. Mange af os må nu i stedet vansmægte og ligge på gangene under indlæggelser på hospitalerne eller finde os i meget lange ventetider på operationer, der vil øge vores livskvalitet. Men det kan vi foreløbig kigge i vejviseren efter.

De offentlige ansatte må finde sig i en udhuling af deres løn og rettigheder i det hele taget. Tror man virkelig, at så mange vil blive ved med at finde sig i dette? Før i tiden var det offentlig den instans, der sørgede for at tage sig af de udsatte, syge og gamle, men ”moderniseringen” har medført, at det på mange områder er blevet det stik modsatte.  Skattekroner bliver ikke mere brugt primært til at hjælpe og servicere borgerne på bedste vis. Vi bliver stuvet sammen i ghettoer, hvis vi er syge, gamle eller handicappede. Også børn stuves sammen i for store enheder, men det kan måske være en fordel for dem senere i livet. Så har man jo øvet sig.

De offentligt ansatte burde nu om dage benævnes som dokumentations-, kontrol- og registreringsassistenter. Deres opgave er at øge produktiviteten og sikre kvaliteten, men det sker reelt ikke i virkeligheden. Hvad der også er ligegyldigt, for hvad skal man overordnet set med produktivitet og kvalitet i et system, der alligevel skal afskaffes helt eller delvist?

Det er vigtigere end nogensinde at fremføre kritik af tingenes tilstand og komme med et alternativ, og det er her, Tænketanken Mikro forsøger at give sine indspark. De vil i fremtiden udkomme under overskriften ”Nymenneskelighed”. Om man vil foretrække ordet delt i to, er op til den enkelte. Der er demokrati på alle hylder.  

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar