lørdag den 27. juli 2013

Kommentarer 31


Information og tilbud

Minimesse AstrologiHuset
27.-28. juli 10-18 begge dage er der minimesse med gratis foredrag hele dagen med 20 forskellige prøvebehandlinger/udstillinger. Bare kig ind. Boghandelen er åben under hele messen.

Ugehoroskoper og dagens syner
Lykke Larsen og Kirsten Brun holder ferie i denne uge. Men fra næste uge igen er alt som før.

Diana Cooper
Hendes bog ”2012 og tiden derefter” er intet mindre end fantastisk og omhandler ikke blot 2012, men også de kommen tider. Sælges på tilbud med 30 % rabat. Mail til astrologi@astrologihuset.dk – hvis du er interesseret.






Ugen, der kommer 30

Mandag den 29. er noget usædvanlig, idet der både findes en storsekstil, en stortrigon og en drage på himlen. O.k., de hænger i sidste ende sammen og danner en meget sjælden storsekstil - en meget gunstig kombination, som dog også fører en del oppositioner (spændinger) med sig. Det giver en god blanding af harmonier og spændinger, hvor tingene bare kan lykkes, og så en tilstand, hvor man skal ud at kæmpe for at få dem til, at lykkes. Ikke så tosset – og meget specielt.

MANDAG
Kl. 6.43 går Månen ind i Tyren og giver et par dage, hvor nydelse og kvalitet ar i fokus. Hastværk er hastværk først på dagen, men op ad dagen laver Månen et helt vildnis af aspekter, som udløser de i indledningen nævnte specielle aspektkombinationer.
Om aftenen ved 21-tiden står Månen meget flot til Jupiter, så aftenen kan især blive god.
Den stærkeste spænding sker mellem Mars, Jupiter, Pluto og Uranus, så energien kan være meget springende, nogle gange væk, andre gange virkelig kraftig. Harmoniserer man det rigtigt, kan der i dag komme fantastiske resultater ud af det.
Der er også et T-kvadrat mellem Solen, Månen og Saturn, så man skal have tålmodighed, disciplin - og tage sin del af ansvaret, før tingene vil lykkes. En dag med et meget stort potentiale.

TIRSDAG
Dagen har noget af det samme som i går, men i lidt mindre grad. Midt på dagen står Månen godt til Mars og medførere stærke følelser, lidenskaber og en stor grad af energi og handlekraft.
Venus står eksakt til Pluto i en harmoni, der gør økonomien god eller heldig. Måske stigen aktieindekset i dag, selv om Pluto godt nok også får et par drag over nakken. Det bliver spændende. Men man skal ikke bare lade to og fem være lige - man skal gå lidt med livrem og seler, hvis man skal foretage større køb eller investeringer. Men en spændende aktiedag og –uge i det hele taget. Der kan godt være udsving, og iblandt vil der være nogle ret gode aktier.

ONSDAG
Kl.. 17.42 går Månen ind i Tvillingerne og skænker os et par dage med megen kommunikation. Men også lidt utålmodighed og rastløshed kan der blive tale om.  Sidst på aftenen og om natten er Månen i spænding til Neptun, så mange vil sove tungt, drømme meget og have svært ved at komme ud af fjerene om morgenen.

TORSDAG
Mars er i spænding til Uranus, og det giver stor frihedstrang og pludselige hændelser, utålmodighed og nogen rastløshed. Det kan godt ende i noget af et oprør, da nogle vil udfordre det bestående og helt mangle samarbejdsvilje.  Man skal køre ordentligt i trafikken – og flyve, for den sags skyld. Det hjælper, at Månen midt på dagen står flot til Solen. Det giver en god helhed i tingene, og tingene vil lykkes lidt bedre her.  Ved 18-tiden går Månen i spænding til Venus, og det kan gå lidt ud over nydelsen og harmonien.

FREDAG
Og nu over til noget helt andet. I dag har vi kun et enkelt aspekt. Venus står fantastisk til Mars. En god dag at fri til sin udkårne og at hygge sig med sin partner. Dater man, så er det også meget fint. Men ellers en rimelig stille dag.

LØRDAG
Kl. 6.29 går Månen ind i Krebsen og sørger godt for nærhed og familieliv. Månen laver dog spændinger sidst på aftenen og først på natten, men det er når de fleste sover, så gå tidligt i seng i aften. På den positive side står Månen flot til både Saturn (ansvar, tålmodighed, udholdenhed, disciplin) og til Neptun (drømme, intuition, kunst, spiritualitet). Så det kan blive en meget spændende dag, hvor det virkelige og det uvirkelige går hånd i hånd. Og hvis man er heldig, kan mirakler opstå. Det gælder især for dem, der er født ca. fem dagen inde i et vandtegn eller et jordtegn. Følelseslivet står meget gunstigt med både dybe og seriøse følelser.

SØNDAG
I dag danner Månen en masse aspekter – nogle dog i nattetimerne. Det vigtigste er om dagen, at Månen sammen med Mars og Uranus er i spænding fra dagens begyndelse til ud på eftermiddagen – det giver stærke følelser og stor, men utålmodig og energi, som godt kan give stress. Men både Månen og Mars står eksemplarisk til Venus, så der skal skrues helt op for hygge og kvalitetsoplevelser, hvor det er muligt.




Den lille prins

Så blev han født, den engelske og længe ventede prins. Den 22. juli 2013 kl. 16.24. Han har et meget specielt horoskop, hvor flere akser og planeter står i grænseområdet mellem to tegn. Det mest slående er Solen, der står så tæt på Løven som overhovedet muligt, nemlig 29 grader 59 bueminutter i Krebsen. Det vil sige, at han teknisk set er Krebs, men tydningsmæssigt begynder han at tage anstrøg af Løvens tegn, da vi i astrologien arbejder med glidende overgange. Han er derfor tydningsmæssigt halv Krebs og halv Løve, selv om man ikke kan sætte præcise procenttal på. Krebsen er fædreland, familie og nærhed, mens Løven er stolthed og højt til loftet – et karismatisk ledertegn.

Jeg havde i december på TV2 forudsagt en lang fødselsproces, da Kate har meget stærke spændinger i sit horoskop i 2013. Jeg kom dengang frem til en fødselsdato den 22. maj. Beklager, havde lige kalkuleret to måneder forkert ved en simpel regnefejl. Barnets køn blev også forkert. Jeg sagde til TV2, at det nok ville blive en pige, men det rettede jeg på bloggen i januar – det gik meget hurtigt på TV2 denne gang. Men sådan er arbejdsvilkårene ofte på tv.

Ascendanten harmoniserer fuldmånen i prinsens horoskop. Vi har nemlig at gøre med et følsomt fuldmånebarn, som Skorpion-ascendanten harmoniserer og dermed afspænder. En fuldmåne er en opposition mellem Solen og Månen. Ascendanten står i slutningen af Skorpionen og er på vej ind i Skytten. Månen står i Stenbukken på kanten af Vandbæreren, og det giver et behov for følelsesmæssig stabilitet, mens Vandbæreren vil have sin totale frihed og gøre tingene, som man selv vil.
Følelserne er meget stærke på grund af markant meget vandtegnspræg. Men han holder dem helst indenbords, selv om det ikke er let for en så officiel person. De er så stærke, at der kan forekomme store, følelsesmæssige implosioner – indre eksplosioner på grund af netop de stærke følelser. Desuden gik Venus i går fra Løven ind i Jomfruens tegn, der i sig selv giver mere jordbundethed i værdi- og kærlighedsanliggender. Dette understøttes af Venus´ gunstige aspekt til stabilitets- og fornuftplaneten Saturn, der tiltrækkes af fornuftsægteskaber. Men så er der lige det ved det, at Venus også er i spænding til Neptun, som er illusionernes planet. Så hvis han på et tidspunkt går ind i et fornuftsægteskab, eksempelvis med en anden kongelig, så vil det sikkert ende i skilsmisse. Det er ellers ikke partneremner, der vil komme til at mangle, for Venus står fint til både Mars og Jupiter, så han vil sikkert komme til at slægte sin familie lidt på og skal prøve nogle ting af parforholdsmæssigt, før han når i sikker havn.

Når han bliver 10-12 år gammel, står Pluto i spænding til Solen, så her sker der noget afgørende, der kan få betydning for ham senere i livet. Det er noget transformativt og konfrontativt. Hvis han havde været ældre, kunne kan blive skilt eller gå konkurs. Sidstnævnte er dog ikke så almindeligt for kongelige. I 16-21 års alderen har han noget af det samme, selv om det er Neptun, der er inde i billedet. Den står for opløsning, og í den periode er han desillusioneret og lidt træt af sin rolle, og måske sig selv.
Prinsen har meget behov for privatliv, og tilgodeses dette ikke i tilstrækkelig grad, så kan det sætte sig i nervesystemet og stresse ham meget. Det kan godt være, at det i de to nævnte perioder ser anderledes ud, men det skal man ikke lade sig forvirre af. Han vil finde noget af sin identitet i disse perioder, selv om det ikke ser sådan ud.

Han vil komme til at ligne begge forældre, da han har en ret speciel kombination, hvor hans Måne (moderen) står i Stenbukken, som er moderens stjernetegn. Og han er præget af Krebsen som sin far, der også er Krebs. Diana var også Krebs, og for den sags skyld også Camilla Parker-Bowles, så det er et særdeles fremherskende tegn i det engelske kongehus.

Prinsen er født den 22. juli kl. 16.24 lokal tid på St. Mary´s Hospital i London.





Prins George – reinkarnation af Diana
Prinsens navn blev allerede offentliggjort efter et par dage. Kirsten Brun havde forudsagt, at han ville blive en George.

Jeg så straks de mange aspekter, han havde sammen med Dianas horoskop, og jeg bad Kirsten Brun tune ind på dette. Og det viste sig at være rigtigt. Der er virkelig mange interaspekter de to horoskoper imellem.

Lad os tage blot ét eksempel. George har som nævnt en konjunktion mellem Mars og Jupiter, og Dianas Sol står på denne konjunktion. Og ikke nok med det, hendes Merkur står der også. Dianas Mars står gunstigt til denne konjunktion, og Mars står ydermere på Georges Venus. Desuden står både Pluto og Neptun i aspekt til konjunktionen. Bare dette er et tegn på en meget tæt karmisk kontakt. Det kan tilføjes, at – ud over en del andre aspekter – står Dianas Saturn (karma) på Georges Måne (følelser), som er i opposition til Solen. Karmaplaneren udløser således Georges fuldmåne i hans fødselshoroskop. Dianas Neptun og Pluto står harmonisk til Georges Saturn, så også astrologisk set er der tale om en karmisk forbindelse, der er så stærk, at der må være tale om en reinkarnation af hans egen bedstemor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar