Kommentarer
28
- Information og tilbud – herunder Nyt fra
humorafdelingen
- Ugen, der kommer
- Ugens synes af Kirsten Brun
- Egypten
- Landbruget og Pluto
- Planlagte indslag i ugens løb, Flyulykke,
togulykke og Berlingske koncernens storhed og fald
Information
og tilbud
Planlagte indslag på bloggen
Vi vil lægge horoskoperne tog flyulykken i San
Francisco og togulykken i Canada på i ugens løb. Der vil komme et større indlæg
om Snowden og spionage i det hele taget – en af de ting, der er forsaget af
Pluto gennem Stenbukken. Det er jo kommet frem, at USA har ofretaget omfattende
spionage mod vennerne i EU.
Udvidet jobansøgningskursus i AstrologiHuset
Er du jobsøgende og er gået i stå i processen, er dette
minikursus måske noget for dig. Kurset kan bringe dig et skridt nærmere målet.
Vi gennemgår den røde tråd i hele processen fra din
ansøgning til jobsamtaleteknik, samtaleforberedelse og fokus på samtalen.
Efterfølgende får du gratis opfølgning med rådgiveren inden for 4 uger, hvor du
hjælpes positivt videre på vejen. Der er et begrænset antal pladser.
Scandinavian Service Academy afholder minikurset mandag
den 15. juli kl. 09.00-13.00 i AstrologiHuset. Pris: 625,00 kr.
Tilmelding senest 10. juli på dette link. Eventuelle
spørgsmål besvares af Wendy Werner Semmelroth på 60 10 48 16.
Ugehoroskoperne
Lykke holder ferie i 3 ugen: 29, 30 og 31. Derfor må du
”nøjes” med dagens syner (direkte på bloggen), ugens syner og ugen, der kommer.
Abonnerer du på HOROSKOPET får du alle aspekter hver dag over hele 6 sider.
Husk, du kan tjene penge på at abonnere på dette magasin, da du som ny abonnent
får tre gratis horoskoper og 20% på stort set alle varer i butikken, også de i
forvejen nedsatte.
Lær astrologi gennem terningspil!
Vi forhandler et terningspil, som er ret fantastisk. Ud
over at underholde, kan man lære en del af astrologiens grundbegreber gennem
spillet!
Vi har udarbejdet en omfattende dansk manuel, som
følger med. Normalpris 199 kr., sommerpris 139,00 kr.
Houlbergs småbøger om stjernetegnene – ideelle
gaveidéer
Claus Houlberg har forfattet nogle fantastiske småbøger
om hvert stjernetegn. Normal pris er 68 kr., sommerpris 20 kr. stk.
Betaling kan overføres til regnr. 3679 konto 1057 8590
Ugen, der
kommer
Merkur går
stadig baglæns og hæmmer kommunikationen lidt. Men der er meget fine aspekter,
især midt på ugen, hvor man sagtens kan starte projekter op med et fint
resultat. Der er nymåne mandag ca. kl. 9.00, hvilket giver nye begyndelser.
Solen og Merkur er i eksakt konjunktion sidst på tirsdagen. Og Mars skifter til
Krebsen den 13. juli 2013 kl. ca. 13.00! Det giver endnu mere fokus på
familielivet og nærheden. Saturn går direkte mandag. Det bliver lettere med
ansvar og pligter. Venus står eksakt til Uranus mandag. Læs mere herunder.
MANDAG
Kl. 07.11
står Saturn stationær og begynder langsomt sin direkte bevægelse, og det har
gunstig indflydelse på ansvarlighed og forpligtelser. Nymånen er eksakt ca. kl.
9.00 og begunstiger nye initiativer og begyndelser. Først på døgnet står Venus
eksakt gunstigt til Uranus, og det er godt for værdierne: kærlighed og økonomi.
Mange vil gerne eksperimentere og nytænke – og i hvert fald ikke gøre alting,
som man plejer:
TIRSDAG
Månen går
ind i Løven kl. 12.48, og så begynder de store armbevægelser, og mange kan lide
at være i rampelyset i de næste par dage.
Om aftenen
er Månen i spænding til Saturn, og det kan lægge en dæmper på tingene. Det går
langsomt, måske endda så trægt, at man ikke kommer ud af stedet. Gå tidligt i
seng, ellers kan du være meget træt næste morgen.
Solen står
i eksakt konjunktion til Merkur sidst på aften. Merkur er således forbrændt, og
da den samtidig går baglæns, kan der være tale om dårlig kommunikation. Pas på,
når du laver aftaler, især hvis konjunktionen ramme noget i dit horoskop.
ONSDAG
Ca. kl.
13.00 står Månen flot til Uranus og begunstiger originalitet og opfindsomhed.
Da Månen står tæt på Venus, bliver den hevet med ind i aspektet, så
opfindsomheden også kommer til at omfatte værdier som penge og kærlighed. I
parforhold kan de komme en ny glød, som antændes af en gnist. En gunstig dag
for nye initiativer. Nogle vil have held med at fri til sin udkårne, andre med
nye køb eller investeringer. En meget spændende dag, hvor man dog skal være
klar i sin kommunikation på grund af den retrograde Merkur.
TORSDAG
En lidt
stille dag, men ved 20-tiden står Månen fint til Mars, og det giver en aften
med ekstra meget aktivitet og kommunikation. Hold evt. en spontan komsammen,
måske omkring en aktivitet som fx en grillaften med nabo eller familie.
FREDAG
Kl. 00.12
går Månen ind i Jomfruen og giver et par dagen med fokus på orden og detaljer.
Mange vil være meget servicemindede, flittige og praktiske, måske især om
formiddagen, hvor Månen danner en drage sammen med Saturn, Neptun og Jupiter,
så det kan blive en virkelig spændende dag med mange positive muligheder for
mange ting, både privat og jobmæssigt. Nye initiativer vil krones med held. En
god arbejdsdag, også selv om du har ferie, for så kan du få lavet noget, du
måske har skullet længe. Pludselig er energien der.
LØRDAG
Nu er der
mange 3-taller. Den 13. juli 2013 kl. 15.22 går Mars ind i Krebsen, hvilket
giver mere fokus på nærhed og familieliv. Mange er meget omsorgsfulde og har
brug for ro og indre oplevelser. Ca. kl. 6.00 står Månen flot til Merkur og
giver fint overensstemmelse mellem følelser og kommunikation/intellekt. Ved
18-tiden står Månen fint til Solen og giver helhed og harmoni, så det bør blive
en rigtig harmonisk dag, som kan blive ret romantisk. Man kan altid snakke sig
til rette om tingene. I øvrigt ligner dagen lidt den i går, energimæssigt set.
SØNDAG
Kl. 9.41 går Månen ind i Vægten og giver et
par dage med fokus på det sociale og partnermæssige. Midt på dagen er Månen dog
lige i en stærk spænding til Mars, så temperamenterne kan komme i kog og følelserne
kan være meget stærke, så de har behov for udladninger og følelses-anfald. Godt
det er søndag. Ca. kl. 18.00 er Månen i spænding til Jupiter, og så vil mange
sikkert være lidt for overstadige og overdrive en del – og der vil være en del
spontanitet. Der vil være aktivitet, men det er ikke sikkert, der kommer så
meget konstruktivt ud af det, hvilket heller ikke gør så meget på en søndag.
Ugens syner
Nu er det ferietid,
derfor er den fremherskende energi mest præget af dette. Det er mest af alt familie
og nærhed, som er i centrum. Det betyder, at det er en uge med gode muligheder
for at finde sammen om at hygge sig og give rum til godt samvær. Det er en god
uge til at få familien samlet og til at give plads til at nyde hinanden og
slappe af.
Der er stadig en smule
spænding i kommunikationen, men det betyder ikke så meget nu. Og så er de
tekniske problemer, som har fyldt en del i sidste uge, slut. Især problemer med
mange former for trafik.
Derfor bliver det en
god ferieuge. Tingene vil flyde lettere, især fra midten af ugen.
På verdensplan bliver
det også en stille uge. Mange af verdens problemer ser ud til at løse sig selv.
Egypten er nok en undtagelse her.
Det er også en uge med
fokus på selvudvikling og fordybelse samt mange oplevelser på et dybere plan.
Det er en uge, hvor
nytænkning og nye ideer kommer til udfoldelse. Samtidig er det en lystig og
glædelig uge.
Kærligst
Kirsten Brun
Den røde tråd
Ægyptens præsident
indsat
Egypten har fået ny
præsident, og det er sket på et eksakt kvadrat mellem Solen og Uranus, som igen
er i spænding til Pluto. Og spændingerne sker i hjørnehusene 4., 7. og 10. Det
lover ikke godt for stabiliteten, og det kan komme til at gå galt. Militæret
skal nok gøre sit for at holde ro med sin magt, men det er spørgsmålet, hvor
længe det kan holde med de spændinger. Jeg vil tro, at uroen vender hurtigt
tilbage med sådan et horoskop.
Sådan skrev vi kort
efter indsættelsen, og det ser foreløbig ud til at holde stik. Jeg vil tro, at
der også vil komme uro, selv efter udnævnelsen af den midlertidige præsident.
Landbruget
og Pluto gennem Stenbukken
Vi har
skrevet meget om et landbrug i opbrud. Pluto gennem Stenbukken ændrer i disse
år danskernes traditioner og fundamentale værdier. Nu er vi ved at droppe
mælken. Ganske vist er faldet stagneret nu, men det rører ikke ved, at vi
drikker 40% mindre mælk end i 1970 på grund af øget fedtforskrækkelse. Men her
har universet sin del af ansvaret for nedgangen. Mælk er nemlig slet ikke
tiltænkt mennesker, men kalve. At det så er en rigtig god erstatning i
knaphedstider er noget andet. Selv om man siger, der er krise nu, kan det på
ingen måde sammenlignes med den tid, hvor vi levede af landbruget med
tilhørende kvægdrift. Det hører med til historien, at dengang var det også den
rene mælk lige fra yveret. Nu er der medicinrester i, og den er pasteuriseret
og homogeniseret til ukendelighed og er dermed blevet usund. Her hjælper det
meget, hvis den er øKOlogisk. Anden mælk er decideret usund, og derfor er der
et stigende antal mælkeallergikere. Det er ganske utroligt, at man ikke bare
vedtager, at al mælk SKAL være økologisk. Her kommer forbrugerne ind i
billedet, og vi vil have billig mælk, så gør det ikke så meget, at den er usund.
Og landbrugets interesser spiller også ind. Der foregår en voldsom
lobbyvirksomhed, hvorigennem landbruget forsøger at fastholde markedsandele,
hovedsageligt på den ikke-økologiske front, så forbrugerne må finde sig i
dårlige eller ikke-optimale produkter. En økologisk omstilling er meget enkel,
men det vil ikke ske med landbrugets gode vilje. Mange holder fast ved det
dårlige, uanset hvad. Men det er her, opbruddet kommer med Plutos vandring
gennem landbrugets tegn, Stenbukken (jordtegn). Og jeg vil vædde på, at selv om
nedgangen i mælkesalget stagnerer i øjeblikket, vil det snart falde yderligere,
fordi det går op for folk, at livet er for kort til dårlig mælk. Og at den kalk
og andre vitaminer og mineraler med lethed kan skaffes gennem andre fødevarer.
Det kræver blot en kostomlægning, hvad mange vægrer sig ved. Men når
realiteterne går op for et stigende antal mennesker, vil salget falde
yderligere, ligesom kødproduktionen vil gøre det. Vi er kort sagt inde i en
total omkalfatring af vores livsstil og dermed vores forbrug.
Mejeriforeningen
kalder mælk for et dansk grundstof, naturligvis i PR-øjemed. Siden stenalderen
har vi produceret mælk, men med de mere og mere raffinerede – og dermed
unaturlige – produkter stiger antallet af mælkeskeptikere. Hvis man så havde
undladt den sygdomsfremkaldende behandling af mælken, så kunne det gå an, men
behandlingen sammenhold med, at mælken ikke er beregnet til mennesker - især
ikke i vore dage - er en giftig cocktail for landbrugets
interesseorganisationer, der er af den holdning, at der drives hetz mod mælken
og dermed mod dem. Det kan man måske nok kalde det, men det er en godsindet og
konstruktiv hetz, der vil mennesker det godt, og ikke nødvendigvis støtte
salget af mælk, men støtte menneskets øgede sundhed. Og her er mælk overhovedet
ikke en nødvendighed og kan erstattes at sojamælk eller rismælk, som er
særdeles velsmagende, når man har vænnet sig til den anderledes smag. Her har
lobbyvirksomhed gennem en meget søgt argumentation forsøgt at så tvivl om,
hvorvidt rismælk har skadelig
indvirkning på spædbørn.
Det hele er
nu endt med, at vi drikker vand i stedet for mælk, og vi betaler endda gerne
mere for vand end for mælk. Det er ikke så let at manipulere med vand som med
mælk, og fødevarer er i gang med en udvikling frem mod det enkelte og dermed
det naturlige - og ikke fx skummetmælk, som anbefales i stigende grad, på grund
af det ringe fedtindhold. Men så er mælken pludselig blevet unaturlig og dermed
usund, fordi den er blevet behandlet. Moderne mejeriprodukter er derfor
overvejende usunde. Hvad angår skummetmælk er det dog i mild grad, da den
ekstra behandling ”kun” handler om at skille fedtet ud.
Landbruget
vil nu intensivere kampagnen for at få især kvinder mellem 25 og 40 år til at
drikke mælk igen. Det er typisk den gruppe, der er indkøbsansvarlige i
familierne. Men de vil helt sikkert være rystende ligeglade, fordi landbrugets
interesseorganisationer naturligvis er sælgere lige som bankrådgiveren og mange
andre i erhvervslivet. Og når EU rykker ud og siger noget godt om mælk, og det
sker også, gør det ikke sagen bedre. Så er netop den gruppe automatisk
kritiske.
Så kære
landbrug: omlæg frivilligt det hele til økologisk drift, det vil helt sikkert
være det eneste, der vil hjælpe jer på længere sigt. Det er muligt, at I gennem
en storstilet kampagne kan vinde flere markedsandele, men det vil vise sig at
være et forgæves sisyfosarbejde. Vær proaktive i stedet for at være reaktive og
tænk nyt. Det er meget, meget enkelt, ligesom fremtiden vil blive det – lidt efter
lidt. Men pludselig vil revolutionen vise sig, og så er hele slaget tabt. Det
er den afgrund, vores stordriftslandbrug bevæger sig mod, ganske lige som alle
andre mastodonter, der ”tromler” hen over befolkningen.
Landbruget
mener dog at have set lyset med erkendelsen af, at man ikke har været
innovative nok og produceret flere nye, moderne produkter til de kritiske og
sundhedshungrende forbrugere. Men det går heller ikke, hvis fornyelse blot
foregår på samme masseproducerede måde, som automatisk forringer produkterne.
Innovationen skal bevæge sig mod enkelhed, ægthed og naturlighed.
Husk, at
Pluto ikke er sådan at spøge med. Den får altid sin vilje til sidst, hvor det
enkle og ægte vil sejre. Og det er ikke nogen pointsejr, men en sejr på
knockout. Jo før, I indser dette og bliver verdensførende i sundhed, jo bedre
og hurtigere vil det gå i den rigtige retning for jer. På med vanten og gør
Danmark til et mønsterland af de ægte – og forlad alle falske værdier som
stordrift, forædling, kunstgødning, raffinering af fødevarer og pesticider,
bare for at nævne nogle eksempler på kunstigheden. Enden på kunstighedens
tidsalder er nær, og det store brud vil ske i indeværende århundrede. Vogt jer
for, at det ikke bliver et sammenbrud.
Det er ikke
godt for landbruget, at folk med ondt i maven meget ofte kan undlade anden
behandling end at holde op med at indtage mejeriprodukter. For det er jo ikke
kun mælken, det er galt med. Laktose-intolerance vil blive en ”lidelse”, og som
ikke er til at få bugt med på anden vis end et totalt mælke- og
mejeriprodukt-stop. Dette kan næppe være et ønskescenarie for landbruget, som
naturligvis vil gå ind for mere kunstige/unaturlige behandlingsmetoder: At gå
til læge for at få medicin mod ens naturlige reaktion på noget unaturligt – og
så er vi jo inde i en ond cirkel, som ingen kan være tjent med, tværtimod. Lyt
til forbrugernes protester i stedet for at gå i flyverskjul med raffinerede
reaktioner på et dalende salg.
Også meget
restaurantmad skal ofres i fremtiden. Der vil ikke være brug for eksempelvis
den raffinerede del af den nordiske mad, som fås på Michelin-restauranter som
Noma, uanset hvor gode råvarer, der anvendes. Men den ægte del af maden vil
bestå til evig tid. Det vil sige til den tid, hvor mennesket endeligt bevæger
sig ind i en helt ny dimension. Det er virkelig det, der er ved at ske – og det
vil forårsage dramatiske ændringer i livet på Jorden. Den jord, som vi i vor
tid mishandler på ganske uanstændig vis, der er mindst lige så slem som den
værste dyremishandling. Man det hele er forklarligt ud fra, at vi står midt i
en stor transformationsproces, individuelt som kollektivt.
Læs også de
andre indslag på bloggen gennem tiden og indslaget i Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk
Her slår
jeg på, at hvis ikke landbruget kender sin besøgelsestid, så vil al jord
nødvendigvis bliver overdraget til staten med alle de fordele det giver
befolkningen, og dermed til syvende og sidst også landbruget, hvis man ellers
tør sige ja til den udvikling, der vil komme, og hvor landmændene lejer jorden
af staten på ejerlignende vilkår. Dette kan vise sig at være den bedste og mest
effektive landbrugsstøtte, der kan tænkes. Staten er alligevel i gang med at
overtage al ubrugeligt jord fra landbruget. Det vil hovedsageligt sige den
jord, der er lige omkring vandløb og søer. Det vil koste mange milliarder i
erstatning til landbruget, men hvorfor skal staten nøjes med den dårlige jord,
når det er mest helhedsorienteret at jorden tilhører os alle, nemlig staten.
Kina og landbruget – humor og fakta
Nu vi er ved landbruget, skal det med, at dansk landbrug nu
også er ved at etablere industrilandbrug i Kina. Hidtil har det udelukkende
været i østlande, mest Polen og Ukraine, hvor man i stigende grad løber ind i
udfordringer med lokalbefolkningen, der klager over lugten fra de enorme
mastodontfarme, som udleder gylle, der som bekendt ikke lugter godt – præcis
som penge nogle gange gør det. Måske især dem, der er indtjent på fx
sundhedsskadelig massefremstilling.
Alternativt forslag
Måtte man ydmygt foreslå, at man i stedet for at tjene på de
store farme gik over til at tjene på de store barme – og for den sags skyld
også de små, som jo giver en hurtigere indtjening. Så kan man selv beslutte, om
man ønsker en lille og hurtig indtjening eller en stor og svulmende, men til
gengæld en noget mere langsigtet, stabil og sikker indtjening.
Jeg har i tidligere indlæg om dette skrevet, at jeg finder
det helt uforståeligt, at mange cafeejere ikke er innovative og slet ikke
risikovillige. Nu fremlægger jeg for sidste gang mit fornyelsesforslag, så kan
I tage det eller lade være – og jeg etablerer straks en konkurrent – en cafe,
der vil give jer baghjul ude fra overhalingsbanen. Mit tidligere meget konkrete
forslag her på bloggen anbefalede at bevæge sig væk fra den gammeldags holdning
om amme-forbud i visse cafeer. Det er jo både umotiveret og uforklarligt, når
man vægrer sig mod ekstra indtjening og derved går glip af nærmest svulmende
indtægter.
H.C. Andersen havde mottoet: At rejse er at leve, og han er
massivt blevet eksporteret til Kina, som elsker hans digterkunst. Fornyelsen
går ud på at lade den eksisterende eksport få følgeskab af ægte modermælk. Men
i stedet for at eksportere modermælk i store containere kan vi lige så godt
tage skridtet fuldt ud og eksportere hele vores unikke cafekultur til Kina. På
den måde fusionerer cafe- og pattekulturen med uanede eksportmuligheder til
følge. Dette er en ganske smart løsning på de markedsføringsudfordringer, der
vil ligge i at gøre reklame for ægte modermælk – der vil ligge store tabuer
gemt i dette.
Og så falder tidspunktet for mit forslag helt optimalt.
Måske har kineserne læst bloggen her, for det er netop nu ”in” at drikke
modermælk. Det er nemlig kommet frem, at modermælk er virkelig sundt, og så
modvirker det stress. Derfor bliver kinesiske kvinder i amme-alderen nu tilbudt
op til 15.000 kr. om måneden for at levere modermælk til rige kinesere. Men her
må danske kvinder være vågne og hoppe med på vognen, inden det er for sent!
Man kan også rationalisere og markedsføre to forskellige
varer samtidig, nemlig modermælk og svinefarme. Måske kunne man gøre det under
mottoet: hybridbetegnelsen ”pattegrise”. Og nu er modermælk ikke længere kun
til pattebørn, men til stressede, voksne kinesere! Noget af en bombe, må man
sige. Nærmest et nytårsknald.
Næste innovative tiltag vil blive forslaget om - hvis
mødrene ellers tør tage ”skridtet” - at gæsterne mod ekstra betaling kan
bestille selvbetjening, hvor de får lov til selv at patte mælken direkte fra
brystet. Det siger sig selv, at der vil blive tale om en klækkelig
ekstrabetaling. Men alt sammen er til glæde for cafeejernes pengepung. Det er
ganske utroligt, at man vægrer sig ved at tjene flere penge. Man skulle tro, at
det var det, det hele gik ud på. Men det er altså en misforståelse af de helt
store.
Men jeg vil påstå, at indtjeningen vil stige til orale
højder, hvis man turde tage skridtet. Det vil jeg godt lægge patten på bloggen
på – begge to endda – at patte er at leve!
Det er som sagt et marked med uanede muligheder, også
eksportmæssigt. Det er helt grænseløst, men kun for dem, der kommer først. Det
er et vordende marked – nærmest brystvordende
I det tidligere fremsatte forslag foreslog jeg, at danske
kvinder i danske cafeer kunne malke mælk ud og sælge det til cafeejeren eller
give det i bytte for andre varer.
Også leveringen af modermælken kan ske på innovativ vis. For
eksempel kan man opdele portionerne i små, mellem og store portioner og levere
varen i en A-, B- eller C-skål. I de tilfælde, hvor kunden er lige ved hånden –
en cafegæst, kan mælken tilbydes malket direkte ud i en af de nævnte
størrelser.
Den nye betegnelse vil blive en Patte Latte, og før denne
dessert bør tilbydes en paté som hovedret. Vi har altså at gøre med en slags
dobbeltrevolution – en patte- og en latterevolution. Så har vi en revolution
til hvert bryst. Dette fænomen kaldes normalt for bi-lateralt, men nu er det
omdøbt til bipatteralt. På den måde bliver der balance i tingene – det bliver både
patteralt og latteralt – og derfor faktisk helt Patte Latte-agtigt.
Se, det var en rigtig ammestuehistorie – og en mulig
kulturrevolution! En af de vigtigste forandringer, siden formand Mao kom til
magten.
Men på falderebet skal det lige med, at lige som komælk er
til kalve og ikke til mennesker, så er modermælk til babyer. Men naturligvis
kan selv voksne mænd også være pattebørn. Det kan jo godt gå hen at begrænse
markedsandelen.
Det var bare det, jeg ville sige. Hej! Og nu har jeg heller
ikke mere amme-nition…og så er jeg i øvrigt også lige blevet shanghai´et, så
jeg må løbe.
UGEHOROSKOP uge 28 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Sørg
for ikke at lægge alt for mange planer. Når det kommer til stykket, har du
mest af alt lyst til at hygge dig hjemme. I starten af ugen skal der ikke
meget til for at slå dig ud af kurs, men du kan men held trække på din
partner, der vil være en stor hjælp.
PS: Pas på dig
selv.
|
TYR
|
Pas
særlig meget på med, hvordan du kommunikerer med andre. Både du selv, men
også andre, vil være ekstremt følsomme – nærmest overfølsomme. Du skal tænke
dig godt om. Vigtige beslutninger, du tager nu, vil få betydelige
konsekvenser fremefter.
PS: Begynd ikke på
noget nyt.
|
TVILLING
|
Tænk
over dine værdier og føl efter, hvad der er vigtigt for dig. Du vil få behov
for at gøre en lille status. Du vil ikke have let ved at blive enig med andre
mennesker, og det kan skabe nogle udfordringer. Du kan få råd af gode venner,
når du har brug for det.
PS: Tag et kig på
økonomien.
|
KREBS
|
Alt
kan ske i denne meget aktive uge. Det er vigtigt, at du holder hovedet lidt
koldt og bevarer overblikket, hvis du ikke skal opleve dramaer. Mulighederne
er der for dig, men det er op til dig, hvad du har lyst til. De kommer nemlig
ikke uden omkostninger.
PS: Hvis du vil,
så kan du også.
|
LØVE
|
En
mere tænksom og spirituel periode venter, hvor du får nogle virkelig klare
øjeblikke. Du kan gennemskue ting, som tidligere ikke har været lette for
dig, og du får behov for at vælge til og vælge fra. Du har brug for tid for
dig selv, så du kan samle dine tanker.
PS: Du har et
skarpt blik.
|
JOMFRU
|
Det
er dig, der trækker nærmest hele læsset. Det gælder, når du er sammen med
venner, men også med familien. Du kan være træt af, at ingen tager ansvar,
men til gengæld er du ikke villig til at give slip på kontrollen. Der bliver
mulighed for en hurtig flirt.
PS: Du skal have
tid til dig selv.
|
VÆGT
|
Stort
set alle vil have forventninger til dig i denne uge. Det er dig, der skal
finde på og løse tingene. Det bliver ikke helt let, for på jobbet er der
problemer, og hjemme er det også lidt problematisk. Du finder ro sammen med
gode venner, så sørg for at få arrangeret noget.
PS: Forkæl dig
selv.
|
SKORPION
|
Skal
du ud at rejse, så læg sidste hånd på forberedelserne nu. Det glæder dig
nærmest lige så meget at forberede som at tage af sted. Sørg for, at alle er
enige, når beslutninger træffes, for ellers får du udfordringer senere. Du
vil nyde at lære noget nyt.
PS: Læs en god
bog.
|
SKYTTE
|
Et
par udfordringer ligger foran dig i denne uge. Du kan bruge for mange penge,
og det kan få din økonomi til at halte. Samtidig kan det knibe med harmonien
i parforholdet. Har du derimod ikke en partner, så kan du møde en, der får
jorden til at ryste.
PS: Læg ikke
penge ud for nogen.
|
STENBUK
|
Du
nyder i den grad at bruge tid sammen med gode venner. Du har dog høje krav,
for du er bestemt ikke til ligegyldig hyggesnak, der skal være lidt
udfordring. Du er hurtig til at få noget fra hånden, men du tænker ikke helt
på, hvad slutresultatet skal være.
PS: Tænk på dine
mål.
|
I
VANDBÆRER
|
Ikke
alle kan følge dig, når du fremlægger dine ideer. Du må finde mennesker, du
kan arbejde sammen med, som er åbne og også gerne iderige som dig. Du kan
møde misundelse, hvilket er ubehageligt, men prøv at lægge det bag dig og lad
det ikke holde tilbage.
PS: Slå dig
endelig løs.
|
FISK
|
Du
nyder, at det, du foretager dig, er til gavn for andre. Det er dog ikke alt,
at du bør dele. Især dine gode ideer til projekter bør du holde for dig selv.
Andre kan finde på at ”snuppe” dem fra dig. Du er særlig kreativ, så find på
noget, der inspirerer.
PS: Pas på med,
hvad du spiser.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar