Touren slut – Astana-gåden løst
Astrologisk set har det været en gåde, hvad der skete med
Astana-holdet, hvor både toneangivende ryttere og direktør Vinokourov har gode
horoskoper. Ganske vist kender vi ikke fødselstiderne, men de fine aspekter kan
ingen tage fra dem, bortset fra, at hvis holdets horoskop udviser problemer, så
smitter det naturligvis af på rytterne. Vi har fra en læser fået information
om, at holdet i den nuværende form er stiftet den 20. december 2006, og det
løser gåden, for her udløser Neptun (doping, skader, demotivation på det
fysiske plan) spændingen mellem Jupiter, Mars og Uranus. Sidstnævnte står i
Neptuns tegn, Fiskene.
Den dopingmistænkte Lars Boom har forståeligt nok ikke være
helt på toppen, når han fik kastet den mistanke på sig, og det har helt sikkert
bredt sig i gruppen, selv om der astrologisk set er overvejende sandsynlighed
for, at han er uskyldig – og at det derfor også var forståeligt, at de valgte
ikke at udgå af løbet, som det sig ellers hør og bør. O.k., holdet fik lidt
oprejsning med Nibalis etapesejr, men selv her blev det strøet malurt i bægeret,
denne gang via Froome. Han påstod, at Nibali havde udnyttet – sikkert korrekt
nok - et cykelteknisk problem, Froome havde på den pågældende etape, hvor Nibali
stak af fra gruppen på usportslig vis. Men det blev ikke løbsafgørende.
Alt sammen er det et udslag af Neptuns indflydelse i holdets
horoskop. Neptun står for flow, og man kan roligt sige, at flowet blevet slået
i stykker fra start. Hen mod slutningen af løbet blev Nibali degraderet, og
hans funktion som kaptajn tilfaldt danske Fuglsang, som dig ikke formåede at få
en etapesejr, men kun en andenplads. Til gengæld mistede han ca. et kvarter på
en anden etape, så der var masser af udfordringer.
En anden overraskelse astrologisk set var Quintana, som var
en af de fire store forhånds favoritter. Han blev nummer to efter en flot finish
på de to sidste etaper. Men jeg tror, at det simpelthen var det, han havde at
byde afgørende ind med på grund af de mange spændinger i hans horoskop. Han fik
dog den hvide ungdomstrøje, og det er meget bedre end at udgå som mange af
kolleger gjorde - i fin overensstemmelse med løbets horoskop, der lovede drama,
styrt mm. Der var derfor fornuftigt af ham at køre lidt henholdende og håbe på
et mirakel til slut. Han skal nok få sin tid. Men hvis han stiller op i
Vueltaen kan der godt komme en efterreaktion fra touren for hans vedkommende. Noget,
der kan gøre, at han ikke kan vinde. At han udgår af løbet i så fald, kan ikke
udelukkes.
Så var der Tejay van Garderen, som jeg slet ikke have med
fra start, men som havde et glimrende horoskop. Han måtte dog udgå på grund af
sygdom hen mod løbets slutning, så der lå sikkert et signal i, at han blev
glemt fra start.
Bortset fra, at Valverde sneg sig på podiet, var det de fire
forhåndsfavoritter, der satte sig på topplaceringerne, og det gjorde de i en
lidt anden rækkefølge end ventet astrologisk set. Men det er det, man kommer ud
for, når man mangler fødselstider. Det samlede resultat kan ikke siges at være
overraskende, når de fem første pladser faldt nogenlunde på plads i henhold til
de astrologiske prognoser.
Næste år må jeg have holdenes horoskoper med i vurderingen
for at give prognosen større sikkerhed. Det kræver dog, at jeg kommer af med
nogle andre arbejdsopgaver i mellemtiden.
Vi må se til den tid, nu skal jeg lige have set på holdene i
Alka Superligaen ud fra trænernes horoskoper. Det lægges på en af de nærmeste
dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar