søndag den 12. juli 2015

Lille Storm fundet!


Dramaet endte lykkeligt: lille toårige Storm blev fundet den 9. juli efter at have været forsvundet i over 7 timer, fra dagen før kl. 19.00. Han blev sidst set kl. 19.20 i Gadevang ved Hillerød. Der er astrologisk set nogle særdeles ejendommelige og bemærkelsesværdige forhold i dette forløb.

Han blev væk på en spænding mellem konjunktionen mellem Solen og Mars, som begge er i opposition til Pluto, dette er det vigtigste aspekt sammen med AC´s spænding til Neptun – samme aspekt, som han blev væk på! Ikke underligt, da Neptun står i 3. hus i Fiskene og hersker over 3. hus. Han blev altså både væk og blev fundet på det samme aspekt, bare ”omvendt”. I mellemtiden havde AC nemlig bevæget sig fra Skyttens til Tvillingernes tegn – igennem alle de hurtige tegn i Dyrekredsen.

En anden meget væsentlig ting er, at Månen (hjemmet) står på IC (også hjemmet) i spænding til Pluto (forsvundet, men heldigvis i live). Månen hersker over 8. hus og Pluto over 12. hus, så det er VIRKELIG et tidspunkt, hvor man skal tage sig i agt for mange ting. Venus står også i konjunktion med Jupiter i harmoni med konjunktionen mellem Månen og Uranus.


Men nu kommer der noget, jeg aldrig har set før, så vidt jeg husker. MC danner hele to Guds Finger-aspekter. Det vil sige to gange to kvinkunser, som begge er kobler til to sekstiler. Det må man jo kunne kalde for en dobbelt Guds Finger, og det er sjældent, især når de er koblet sammen. Her har vi altså den astrologiske årsag til, at han blev fundet i nattens mulm og mørke, og på lykkeligste vis!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar