Uge 30 astrologisk set
Indhold:
Information
Glædeligt
nyt fra www.astroshop.dk
Nyt fra
antikvariatet
Nyt fra
AstrologiHuset
Sommerkursus
i AstrologiHuset
Ugen, der
kommer
Lille Storm
fundet af stor styrke
Pluto – ny version
med udtalelser fra astronom
Iran, Grækenland,
Pluto og New Horizons
Liv på
Pluto?
Igen en
synsk politiker
Poul Schlüter ”in memoriam tamili”
Humor
Ugehoroskoper for alle tegn
Information:
Glædeligt nyt fra AstrologiHusets
shop
I fremtiden
bliver det sådan, at alle køb på www.astroshop.dk
over 500,00 kr. bliver porto/fragtfri. For at lette programmeringsarbejdet gør
vi det på den måde, at vi fratrækker portoen, før vi hæver det pågældende
beløb. Ingen skal således tænke på andet end at kontrollere, at det hele er
korrekt udført.
Nyt fra antikvariatet
PS. 1 sæt af
de efterspurgte OH-kort, som er
udgået fra forlaget: 100 kr.
Steen
Kofoed: Psykisk førstehjælpskasse til børn (hæfte): 60 kr.
Alejandro
Junger: Ren krop – sund krop: 149 kr.
Den store
invokation (hæfte): 30 kr.
Den nye
verdenstjenergruppe (hæfte): 30 kr.
Wesakfesten
(hæfte): 30 kr.
Dr. Med.
D.C. Jarvis: Folkemedicin: 50 kr.
Larry
Switzer: Den totale sundheds- og ernæringsrevolution: 50 kr.
Julia
Vøldan: Råkost og kræft: 50 kr.
Lis
Andersen: Her er din chance: 50 kr.
Lis
Andersen: Helbredelse ved tro og tankeenergi: 50 kr.
Lis
Andersen: Dit liv – dit ansvar 2: 50 kr.
Lis
Andersen: Bliv rask og glad 1-2: 90 kr.
PS: Vi har lige
købt ca. 20 dvd´er af Claus Houlbergs store dvd-serie om bl.a. synastri og
esoterisk astrologi. De er som nye, og du kan bestille en specifikation om
titler og billige priser her: astrologi@astrologihuset.dk
Nyt fra AstrologiHuset
Fra slutningen af august rykker Dorthes
Healerskole ind i Astrologihusets lokaler. I løbet af 12x6 lektioner, fordelt
på 7 måneder, er det muligt at uddanne sig til zonehealer. Zonehealing er en
metode, Dorthe selv har udviklet på baggrund af hendes esoteriske viden om,
hvordan kroppens energisystemer virker og bedst modtager og anvender
healingsenergien. Dorthe er medie af den gamle skole; hun er underviser og selv
en erfaren behandler med fokus på balancen i krop, sind og ånd. Du har måske
også mødt hende som foredragsholder om homøopati ved MaxiPharma - også her i
huset. For flere oplysninger og tilmelding til uddannelsen - kontakt hende
direkte her: www.dorthes-healerskole.dk - Tlf. 86464264 - mail: dlt@dorthe-l-thomsen.dk
Sommerkursus i AstrologiHuset
Sidste sommer oplevede vi en
succes i AstrologiHuset i form af en workshop i Transformational Breath.
Underviserne var Helle Thomson og Line Bork. De kommer lykkeligvis igen den 27.
juli kl. 17.00-20.00.
Du vil lære, hvordan dit
åndedrætsmønster fortæller din historie, og du vil blive støttet blidt gennem
en dyb og forvandlende åndedrætssession. De arbejder med kroppens
cellehukommelse og dermed er healingen permanent. Alle er velkomne, der kræves
ingen forudsætninger.
Tilmelding og information: Line
Bork tlf. 60611002, eller line_bork@hotmail.com
Ugen, der kommer
Der er
stadig tale om nogle virksomme spændinger i denne uge. Mars spænder Uranus op,
og konjunktionen mellem Venus og Jupiter er stadig i spænding til Saturn, og
det varer noget endnu, da Venus nu begynder at gå baglæns. Lige nu står den
næsten helt stille (stationær).
Den 25. juli
– i øvrigt dagen før, Uranus begynder SIN baglæns bevægelse, begynder Venus at
gå retrograd. I alt 5 planeter er retrograde i denne uge, da også Saturn,
Neptun og Pluto på forhånd har meldt sig ind i klubben. Da over halvdelen af
alle planeter går baglæns kan man forvente en del fokus på fortid og historie,
og mange vil kunne drage fordel af at tage større beslutninger op til
overvejelse en ekstra gang. Hvis beslutningerne skal føres ud i livet i denne
uge, bør det ske i ugens begyndelse – hvis det altså ikke kan vente i nogen
tid.
Solen er i
konjunktion med Merkur, som er godt for aftaler, kommunikation og formidling.
Der siges store ord, og der er store armbevægelse lige omkring den 23. juli,
når Solen og Merkur begge lige er gået ind i Løvens tegn. De to planeter står
begge flot til Saturn og giver stabilitet, ro og fornuft. Disse aspekter sørger
for at afspænde udfordringerne, som især er inde i billedet i forbindelse med
iværksættelse af vigtige projekter.
MANDAG
Månen står
flot til både Mars og Pluto; det giver energi og vilje, lige fra morgenstunden
til langt ud på eftermiddagen. Det er ugens næstbedste dag at foretage sig
vigtige ting på. Der er på én gang tale om følelsesmæssig dybde og stor
åbenhed. Man tør sige tingene lige ud.
TIRSDAG
Her har vi
ugens højdespringer med hele 4 harmoniske aspekter samt Månen, der bevæger sig
ind i Vægten kl. 15.23 og giver os et par dage med behov for balance og harmoni
samt fokus på andre mennesker. Ellers starter dagen med, at Månen står flot til
Merkur og begunstiger kommunikationen i skrift og tale. Midt på dagen står den
godt til Solen og giver harmoni og helhed. Den står også godt til Saturn, som
giver ro og stabilitet – og så er det dagen for Solens eksakte harmoni med
Saturn, som underbygger roen, tålmodigheden, ansvarligheden, disciplinen og
pligtfølelsen. Alt i alt en rigtig god dag i en uge, der ikke har så mange
spændinger som sidste uge.
ONSDAG
Kun om
aftenen er der eksakte aspekter. Månen er her i spænding til Pluto, som kan
medføre følelsesmæssige konfrontationer med sig selv eller andre. Alligevel vil
fornuften dog råde, da det samtid er i dag, at Merkur er i eksakt harmoni med
Saturn, og så er der alligevel nogenlunde tjek på sagerne.
TORSDAG
Her har vi
ugerekorden i antallet af astrologiske faktorer, dog sammen med søndag, som
også har 6 faktorer, der er involveret. Det begynder med, at Solen kl. 5.30 går
ind i det kongelige, stolte Løvens tegn, og dagen begynder ret hårdt på det
følelsesmæssige plan. Månen er nemlig i spænding til både Mars og Uranus, og
det kan medføre, at nogle vil lave lidt for hurtige handlinger og konklusioner.
Pludselig kan tingene eskalere og kommer ud af kontrol. Men om eftermiddagen og
om aftenen er der fine afspændinger. Merkur går ind i Løvens tegn kl. 14.14 og
danner en konjunktion med Solen, og så kan man næsten altid finde gode
løsninger på eventuelle udfordringer. Aftenen er præget af Månens harmoni med
Jupiter, og så kan man godt tage et godt forskud på weekenden, hvor mange
stadig er på ferie.
FREDAG
I dag har vi
5 astrologiske faktorer involveret. Kl. 4.07 går Månen ind i Skorpionen og
giver et par dage med intensitet og dybde. Kort efter står den i harmoni med
Venus og begunstiger værdierne i livet, herunder kærlighed og penge. Lidt senere
igen er der dog nogen slinger i valsen. Månen spænder både Solen og Merkur op,
og der går næsten altid ud over kommunikation og indbyrdes forståelse. Der kan
meget let opstå misforståelser, hvorfor det er vigtigt at udtrykke sig så
tydeligt som muligt. Om aftenen sænker freden sig igen, da Månen står godt til Neptun,
som fordrer meget indre aktivitet, fx meditation eller kunstoplevelse som fx at
se en god film, alene eller sammen.
LØRDAG
Dagen starter
og slutter med harmoniske aspekter fra Månen, der står fint til Pluto og giver
passion og en stærk vilje. Om aftenen er der megen energi til stede, da Månen
står flot til Mars. Følelserne kan være stærke, men samtidig meget åbne og
ærlige. Så er det også dagen, hvor Venus står stationær, helt præcist kl.
11.29, hvorefter den så småt begynder at gå baglæns. Så følger nogle uger, hvor
man skal tænke over sine økonomiske dispositioner, som måske godt kan vente til
senere – og dette er at anbefale, hvis det er muligt. Mars er også i spænding
til Uranus, og så kæmper mange for sin frihed og gør oprør, hvis de ikke får
den. Mange er rastløse og utålmodige.
SØNDAG
Igen en
begivenhedsrig dag astrologisk set, men det virker i den anden retning, at det
for manges vedkommende er ferietid, hvor der altid er relativt mere ro. Dagen
begynder flyvsk med Månens spænding til Jupiter, så nogle springer sikkert ud
af sengen og går direkte i aktivitet. Få timer senere er det lige modsat, for
nu passerer Månen Saturn og maner til ro og forsigtighed. I dag er Uranus
stationær og begynder at gå baglæns, og så er det svært at få den frihed, man
ønsker og har behov for. Det kniber også med opfindsomheden og nytænkningen
mange steder i de næste måneder. Kl. 14.24 går Månen ind i Skytten og skænker
os et par dage med behov for humor og glæde. Nogle har sikkert lyst til at
holde en lille fest eller højtidelighed. Først skal Månen dig lige passere
spændingen til Venus, men om aftenen står den til gengæld flot til Solen, og så
er man ikke til at skyde igennem. Mange har overskud til leg og kreativitet.
Lille Storm fundet
Dramaet
endte lykkeligt: lille toårige Storm blev fundet den 9. juli efter at have
været forsvundet i over 7 timer fra dagen før kl. 19.00. Han blev sidst set kl.
19.20 i Gadevang ved Hillerød. Der er astrologisk set nogle særdeles
ejendommelige og bemærkelsesværdige forhold i dette forløb.
Han blev væk
på en spænding mellem konjunktionen mellem Solen og Mars, som begge er i
opposition til Pluto, dette er det vigtigste aspekt sammen med AC´s spænding
til Neptun – samme aspekt, som han blev væk på! Ikke underligt, da Neptun står
i 3. hus i Fiskene og hersker over 3. hus. Han blev altså både væk og blev
fundet på det samme aspekt, bare ”omvendt”. I mellemtiden havde AC nemlig
bevæget sig fra Skyttens til Tvillingernes tegn – igennem alle de hurtige tegn
i Dyrekredsen.
En anden
meget væsentlig ting er, at Månen (hjemmet) står på IC (også hjemmet) i
spænding til Pluto (forsvundet, men heldigvis i live). Månen hersker over 8.
hus og Pluto over 12. hus, så det er VIRKELIG et tidspunkt, hvor man skal tage
sig i agt for mange ting. Venus står også i konjunktion med Jupiter i harmoni
med konjunktionen mellem Månen og Uranus.
Men nu
kommer der noget, jeg aldrig har set før, så vidt jeg husker. MC danner hele to
Guds Finger-aspekter. Det vil sige to gange to kvinkunser, som begge er koblet
til to sekstiler. Det må man jo kunne kalde for en dobbelt Guds Finger, og det
er sjældent, især når de er koblet sammen. Her har vi altså den astrologiske
årsag til, at han blev fundet i nattens mulm og mørke, og på lykkeligste
vis!
Pluto – ny version, bl.a. med
tilføjelse fra en astronom
I sidste uge
skrev vi en del om Plutos kraftige indflydelse i denne tid på grund af de
stærke spændinger, den modtager. Alt imens fløj New Horizons - mod nye
horisonter - forbi transformationsplaneten og tog nogle unikke billeder, der
kan komme til at betyde, at Pluto - som forudsagt her på bloggen – får sin
status som planet tilbage – en status, som blev fejlagtigt frataget den i 2006
under den internationale astronomiske kongres i Prag, dog på grund af andre
faktorer end størrelsen, som efter sondens passage er konstateret lidt større
end tidligere beregnet. Der kommer dog til at gå en ”rum” tid, før Pluto får
sin planetstatus igen. Der skal lige
sluges et par kameler.
Nu er vi som
astrologer ret ligeglade med, hvad astronomerne finder på af narrestreger. Vi
kan jo se med et halvt øje, at den VIRKER som planet – endda en meget stærk én
af slagsen. Bare spørg dem, der har den lige nu, og som er født midt i Stenbukken,
Vædderen, Krebsen og Vægten. Det vil sige omkring den 5.1., 5.4., 5.7. og 5.10.
Der er et par dages forskydning her, fordi tegnene begynder på forskellige dage
i måneden. Men hvis vi så korrigerer for dette ved at sige, at det er fra den
3. til den 7. i de fire tegn/måneder, så er vi dækket ind. Så er der ganske
vist nogle af tegnene, der LIGE er blevet færdige med Pluto, og andre, der lige
er begyndt, men det kan en astrolog hurtigt regne ud for dem, der bestiller et
horoskop. Virkningen varer i ca. 2 år, og vi kan her nævne nogle Væddere, der
er født omkring den 3. april, og som derfor har fuld gang i Pluto. Det er fx
Bjarne Riis og speedwaykøreren Nicky Pedersen. Racerkørerne Jan Magnussen og
hans søn Kevin er begge født i de pågældende dage i hhv. Krebsen og Vægten.
Politikeren Lars Barfoed har lige været igennem en sådan periode, hvor han gik
af som formand for Det Konservative Folkeparti, blev skilt og fandt en ny
kæreste – og nu blev han vraget ved sidste valg. I øvrigt var der også bøvl med
den lejlighed, han overtog på Frederiksberg i forbindelse med skilsmissen. Den
fik han måske fat i på en lidt alternativ måde. Venstre-politikeren Troels Lund
Poulsen er født den 30. marts, så han havde den for 2-4 år siden, hvor han
måtte tage orlov fra Folketinget på grund af mistanke om engagement i Thornings
skattesag, som dog aldrig blev bevist. Men han har fået en næse og derved skadet
sit image mærkbart, så mange har mistet tilliden til ham. Han blev valgt i
Hedensted-kredsen kun ganske få stemmer foran Fatma Öktem, som havde fortjent en
bedre skæbne. Hun blev offer for Venstres tilbagegang på grund af mistilliden
til Løkke, så hun må stå forrest i køen, hvis der fx bliver brug for en ny
ligestillingsminister – hun var ligestillingsordfører og har i øvrigt også en
Plutospænding i denne tid, selv om hun ikke er født i en af de nævnte perioder.
Det skyldes, at det kun er Solen, der er taget med i eksemplerne, og der er en
del andre planeter, som Pluto OGSÅ kan spænde op. Læs på bloggen om et væld af andre eksempler.
Iran, Grækenland og Pluto
Næsten
samtidig med rumsondens passage forbi Pluto skete der to væsentlige, historiske
hændelser på kloden, som begge har at gøre med Pluto (atomkraft, storkapital,
andres penge, konkurser). Atomaftalen mellem USA og Iran faldt på plads –
forhåbentlig da, det vil vise sig, hvor holdbar den er. I hvert fald er det
ikke problemfrit, når aftalen er indgået på så stærke spændinger, men vi håber,
det vil lykkes at håndhæve aftalen. Spændinger kan jo også bruges konstruktivt,
hvad der helt sikkert har været intentionen her.
Hvad angår
Grækenland blev der og for et par dage siden indgået en aftale, da det græske
parlament stemte ja til ordningen, som EU har udarbejdet, og som udgør noget af
en hestekur. Det er helt urealistisk, at Grækenland nogensinde bliver færdig
med at tilbagebetale de enorme summer. Derfor må Tyskland – som vi tidligere
har skrevet - på banen på et tidspunkt for at få ryddet op. Man kommer ikke
uden om gældseftergivelse på et tidspunkt om ikke ret længe. Hvis Grækenland
skal have en chance for at betale sin gæld tilbage, må afdragene på lån og
renter ikke overstige den økonomiske vækst i landet. Men det ER altså ikke anbefalelsesværdigt
at indgå aftaler på stærke Pluto-spændinger, det meget let kan give grus i
maskineriet, også på kort sigt.
PS. Det ER
nu rørende, når en aftale indgås efter lang tids tovtrækkerier. Hvad angår Iran-aftalen
er der gået hele 9 år. Man kan virkelig håbe, at New Horizons færd kan påvirke
menneskehedens fremtidige forhold til de plutoniske kræfter, som i bund og
grund vil os det godt. Det føles bare ikke altid sådan, fordi vi er vanedyr og
hele tiden kræver materiel fremgang og vækst, som ikke er Plutos egentlige
ærinde, med mindre man taler om det indre plan. At den så bruges forkert i
disse materielle tider, er noget helt andet. Jeg vil kalde dette for
Pluto-misbrug, og det er jo også en slags dyremisbrug – eller skulle man kalde
det for dyrt misbrug.
Det, vi ser
i øjeblikket, er, at Pluto skrider ind og splintrer den ”udvikling” for vores
allesammens skyld – men se, om vi forstår det…
Liv på Pluto?
Der er altid
en eller anden form for liv på alle planeter, men for det meste er der tale om
et liv, der er ikke-fysisk, og det beskæftiger naturvidenskaben sig ikke med. I
den forstand kan man altid regne med – siden 1930, forstås – at der var tale om
en gold is- og klippeplanet uden nogen form for liv. Nu kan man konstatere, at
der i det mindste har været en form for forudsætninger for liv. I hvert fald er
der geologisk aktivitet på Pluto, og det er virkelig overraskende for
videnskaben.
I Politiken
den 17. juli 2015 kunne man læse, at astronomen Hans Kjeldsen var med til at
nedstemme Pluto som planet, men ikke sådan med hans gode vilje. Han ville
nemlig have stemt FOR solsystemets 9. planet, og så sætte grænsen der og ikke
lukke flere planeter ind i det gode selskab. Men et sådant forslag kom slet
ikke på banen, og så stemte han Pluto ud, fordi det var det mindst dårlige
forslag på konferencen i 2006. I dag ville han ikke stemme imod Pluto – hvad
der heller ikke ville bære for klogt astrologisk set – og Kjeldsen regner med,
at Pluto på et tidspunkt bliver stemt ind i varmen igen – ikke mindst på grund
af de nye informationer.
PS. Husk, at
lige som en dværgkanin stadig er en kanin, så er en dværgplanet også stadig en
planet!
Igen en synsk politiker
Vi trænger
til visionære politikere, der tænker ud af boksen. Nu har vi igen fået en
clairvoyant politiker på tinge, nemlig Karina Due fra DF. Vi har tidligere
været begavet med en anden clairvoyant politiker, nemlig Meta Fuglsang fra SF,
som dog har forladt Folketinget for et års tid siden, hvor vi skrev lidt om
hende.
Karina Due
er født den 23. november 1966 kl. 18.00 i Herning. Hun siger modigt til radio
24/7, at hun kan tale med dyrene (Due-navnet forpligter…), og at hun har været
indianerdreng i et tidligere liv. Dyrevelfærd hører under hendes mærkesager.
Hun har til Radio 24/7 udtalt, at hun bliver guidet til, hvilke mærkesager, hun
vil fokusere på.
Astrologisk
set er det ikke underligt, at hun har de synske evner. Merkur står i
konjunktion med Neptun, og begge er i harmoni med hele tre andre planeter:
Mars, Uranus og Pluto. Skønt med folk, der tør stå frem med deres evner, jeg
glæder mig til at se, hvordan hun bliver guidet gennem det politiske landskab.
Karina Due
er præget af vand- og jordtegn, så hun er på en gang meget sensitiv og
indfølende – og så også en praktiker, der vil føre sine holdninger ud i livet.
Samtidig har hun tre planeter i ildtegn, og det vidner om et stort engagement,
som altså mest gælder glæden ved alt levende. Det bliver meget spændende at se,
hvordan hun vil føre sine synspunkter ud i det politiske liv, hvor der helt
sikkert vil være en del modstand mod de alternative holdninger. Lige nu står
den progressive Sol i harmoni med viljeplaneten Pluto, så det er nu, det skal
være. Pluto hersker over 6. hus (arbejde), så Solens harmoni har givet
jobmæssig mulighed for en anden dimension, hvor hun kommer ud til flere
mennesker med sine synspunkter, hvad der jo også er meningen med politik.
Nu skal
Saturn (ambitioner) i de kommende måneder hen over Solen og Venus, som står
harmonisk i begyndelsen af Skyttens tegn. Saturn giver næsten altid
udfordringer, som dog kan bekæmpes med tålmodighed og vedholdenhed. Jeg håber,
at Karina Due vil gå med ind i den tilstundende kamp for at fremme alternativ
behandling, så den kan komme ind som supplement til den traditionelle
behandling i sundhedsvæsenet.
Poul Schlüter
“in memoriam tamili”
Tidligere
statsminister Poul Schlüter har givet et interview til Kristeligt Dagblad om
det famøse citat: ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” fra den 25.
april 1989. Det var blevet foreslået, at der skulle nedsættes en
kommissionsdomstol, der skulle afdække, om udlændingeloven blev overholdt i
forbindelse med afslag om familiesammenføringer blandt tamiler, der ville til
Danmark.
Dette forslag
blev ikke vedtaget, men sagen skulle fire år senere vise sig at koste Schlüter
posten som statsminister. Det VAR nemlig fejet noget ind under gulvtæppet – og
ikke så lidt endda. En af de største skandaler i dansk politik var en realitet.
Daværende justitsminister kom for en rigsret, og jeg husker et morsomt udtryk,
jeg opfandt dengang, og som handlede om den konservative ordfører Viggo
Fischer, som også havde en rolle i sagen. Men han påstod hårdnakket, at han
ikke kunne huske noget som helst, hvad angår sit engagement. Jeg udtalte i den
forbindelse, at når han engang skulle udgive sine erindringer, så skulle de
udkomme på frimærke i stedet for i bogform, så lidt kunne han huske. Han blev
samtidig betegnet som ”tamil dement”.
Anderledes
er det med Schlüter, i hvert fald her mange år efter, hvor der dog ikke kommer
noget frem, der belaster den ellers så populære daværende statsminister. Han
taler nu ud om den skæbnesvangre dag, hvorfra de famøse ord stadig høres på
radio og tv. Han udtaler, at justitsministeriet havde lavet talen til ham, hvad
han tog som embedsmændenes garanti for, at alt var o.k., selv om han selv
syntes, at det lød lidt ”flot”. Men som
han tilføjer: ”…det er mig, der hænger på den. Sådan er det”.
Schlüter er
født den 3. april 1929 kl. 18.30 i Tønder. Han tilhører således den gruppe af
mennesker, som vi beskriver nærmere i dette nyhedsbrev, nemlig Væddere, som er
født i midten af tegnet – fra den 3.-5. april. Han har således besøg af Pluto i
denne tid, og så dukker ting fra fortiden ofte op for at komme mere frem i
lyset. Men der er tilsyneladende ikke meget, der belaster Schlüter, når han
selv skal sige det. Og han har sikkert ret. Det var dog hans ansvar, hvad der
foregik i regeringen og embedsværket. Saturn er også i spænding til Neptun lige
nu, og Neptun står for flygtninge. Ellers har han mange fine aspekter nu, så
han vil nok ikke blive afsløret i noget møg. Men Pluto konfronterer ham
alligevel med tidligere tiders forhold.
I 1989 måtte
Schlüter ikke alene kæmpe med sin møgsag, men også med husturens Lisbeths alvorlige
sygdom, som hun døde af den 17. februar 1988, og så vidt jeg husker var det
samme år, som tamilsagen begyndte at poppe op. Neptun symboliserer, ud over
flygtninge, sygdom og hospitaler. Hvad angår progressioner stod han godt
dengang, det kneb meget mere med transitterne. Ydermere stod Neptun på IC
(fædrelandet) og udløste Mars´ spænding til Solen og Uranus på 7. husspids
(parforhold, samarbejdsproblemer). Saturn (skæbne, karma) står minsandten også
på IC, og er desuden i spænding til AC! Schlüters og Danmarks karma smelter så
at sige sammen.
Mars står
tæt på MC, så jobbet er i fare. Saturn er i spænding til Solen (ham selv), så
han er virkelig i defensiven. Yderligere står Pluto i spænding til
jura-planeten Jupiter – så man kan roligt sige, at jura og dermed lovgivning i
det hele taget var inde i billedet.
Jo,
politikere går ikke fri af de ydre planeters indflydelse…lige som sportsfolk,
som du kan læse om på bloggen …og for den sags skyld også alle os andre.
Og så lidt humor
-
De
to synske kvinder fra Folketinget har nu dannet en kvindegruppe, som vel
nærmest er en kaffeklub!
-
Hvad
hedder den?
-
Duoen
Due og Fuglsang, naturligvis! Nogle kalden den også for Dueslaget, og de kurrer
of kvidrer lystigt i kor – og synger due-t…
-
Enhver
fugl synger med sit næb – uden at sige et kvæk
-
Nemlig,
og de kan uden videre udvide duoen, fx med Pia Olsen Dyhr og Charlotte
Dyremose, og for den sags skyld også Charlottes far, Henning, selv om han ikke
længere er på tinge. Og så kan de hyre Mette Fugl som man-ager – eller nærmere:
Kvin-ager – men sikke dog noget fuglemandssnak!
PS. Jeg tør
godt komme med en forudsigelse: De tager på et tidspunkt navneforandring til
”Birds on a Wire”, og så er det alligevel ikke så godt med mænd i gruppen...
De mest ustabile ægtepar
De mest
ustabile ægtepar er kokke, det fremgår af følgende anekdote, hvoraf det
tydeligt fremgår, at der ikke skal meget til, før de bliver skilt - bare sovsen
skiller, tager de det som et tegn på, at noget er helt galt, og så vil de også
skilles:
-
Og
så var der den om de to kokke der skulle giftes, men som stillede krav til
præsten om en ændring af vielsesritualet. De forlangte en ændring af
vielsesritualet. Vendingen om, at ”til døden os skiller” skulle ændres til ”Når
sovsen (os) skiller”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar