Grækenland – astrologiske råd til EU
Nu er klokken ved at falde i slag for de gale grækere, som
har spenderet alt for mange penge og derfor nu er havnet i en truende kollaps.
Faktisk er de allerede konkurs, men de lever i håbet om støtte fra EU. De har
nu – på trods af det forudsagte nej ved folkeafstemningen – afleveret en rapport,
som er i delvis modstrid med folkeafstemningsresultatet, og som derfor også er
bluff-agtigt, men hvad siger horoskoperne?
Vi har tidligere skrevet om Grækenland flere gange, men det
var ud fra horoskopet fra 1821. Faktisk står det hele også tydeligt skrevet i
det moderne Grækenlands horoskop fra den 24. juli 1974 kl. 4.00, hvor man sagde
farvel til diktaturet.
I 2008 gik Pluto ind i Stenbukkens tegn, og her begyndte den
hurtigt at spænde Venus (egne penge) op. Kort efter gik den i gang med Pluto
(andres penge, skat, pensioner), som står sammen med Månen (fædrelandet), så
her eskalerer alle de tidligere fadæser vildt. I 2011-13 spænder den både
Merkur (logik, tænkning, kommunikation) og Saturn (karma, skæbne) op. Og nu
står den så på DC og øver enorm indflydelse på Grækenlands forhold til omverdenen.
Det vil sige, at både hjemlandet og udlandet er i voldsomme spændinger så
store, at der reelt ikke er nogen vej ud af moradset – og dog.
Derfor er de også – realistisk set – på vej ud af Euroen,
men som vi skrev tidligere, er der en enkelt mulig løsning, nemlig Angela
Merkels Tyskland. Man må jo give grækerne ret i, at tyskerne løb fra enorme
erstatningsbeløb under krigen. Ikke alene til grækerne, men til alle de besatte
lande. Det kan godt være, at tyskerne er dækket ind rent juridisk; det er de
sikkert, men det er de naturligvis ikke karmisk set, og heri ligger grækernes
mulighed. Merkel er dog i en kattepine, for selv om hun sikkert gerne ville gå
videre med flere penge, så kan det blive en glidebane.
Hvad bør Merkel gøre?
Merkel må derfor finde ud af at sætte proppen i ved at
fortælle omverdenen, at det er sidste gang, noget sådant vil ske. På den måde
får hun lettet lidt mere på Tysklands karmiske byrde. Måske har universet
allerede tilgivet dem, det er svært at vide; men det ville klæde tyskerne at
gribe fat i læderet og derved få sig nogle gode venner i stedet for at risikere
splittelse af markant omfang. Tyskerne kunne gøre det ved så at sige at
kautionere for den enorme gæld, og måske få EU til at tage en del af ansvaret
også. En kombination af kaution og eftergivelse er den bedste løsning på sigt –
set gennem en astrologs menigmandsbriller, som dog måske trænger lidt til at
blive pudset, kan jeg ”se”.
EU´s horoskop
Man må ikke glemme, at EU også har været i alvorlige
problemer astrologisk set, det har jeg skrevet om mange gange tidligere. Dem
progressive DC står på Månen (EU-familien) i Tyren (værdier) i 8. hus (andres
penge). Månen er medhersker over 10. hus (mål). DC udløser Månens spænding til
Uranus (frihed, oprør). Derfor risikere man en alvorlig splittelse af EU, og
DET kan blive endnu dyrere end løsning af den græske gældskrise.
Dertil kommer de tidligere spændinger, herunder Plutos
spænding til Solen for et par år siden, hvor der var krise i flere
middelhavslande. Dette har stilole og roligt udviklet sig til noget, der kan
medføre en familiekrise i EU, og den vil blive forværret, hvis der ikke finde
en god løsning på situationen i det hellenske rige.
Jupiter (storhed, rundhåndethed) danner nogle fantastiske
aspekter i Merkels horoskop i denne måned, så kære Angela Merkel: Bolden er hos
dig, og den ligger lige til højrebenet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar