Færgen fra Stena Line, Stena Jutlandia, sejlede den 18. juli
kl. 22.50 – så vidt jeg kan regne ud i hovedet, men jeg har ikke kunnet finde
nogen afgang så sent på døgnet, så der har muligvis været tale om en ekstra
færge i sommertrafikken. Det skal siges med det samme, at afrejsehoroskopet er
en gyser, og hvis det var mig, der var overfartschef, ville jeg have forsinket
færger mindst 20 minutter. I så fald ville man have undgået de aspekter, som
kunne have medført en stor katastrofe.
Ved afgangen stod AC/DC-aksen og udløste spændingen mellem
den tredobbelte konjunktion (Jupiter, Månen, Venus) til Saturn (skæbne).
Horoskoper indeholder yderligere en tredobbelt konjunktion – en såkaldt triplet
– mellem Mars, Merkur og Solen, som alle er i en spænding til Pluto. Selv om dette
aspekt ikke er lige så stærkt som det førstnævnte, er der rigelig grund til at
være opmærksom. Især fordi alle 4 planeter igen er i spænding til Uranus, der
står for pludselige hændelser.
Den eneste planet, der ikke er i spænding, er
Neptun (vand), som står i vandtegnet Fiskene, og det er meget heldigt, netop
for en færge. Nu kom ingen noget til, og ingen er omkommet.
Men den afgangstid er der virkelig grund til at fokusere på - faktisk også i de næste par dage, selv om Månen er ude af spændingen. Den er
allerede dagen efter over alle (måne)bjerge. Men det er den slags afgangstider,
der anbefales ulovliggjort af det selvbestaltede ”råd for større afgangssikkerhed”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar