søndag den 3. oktober 2010

Uge 39

Eik Bank


Denne færøske bank, som i Danmark er baseret på erhvervslivet, vil nu blive overtaget af Finansiel Stabilitet. De kunne ikke på den korte frist nå at skaffe de nødvendige 2,6 milliarder kr.

Astrologisk set er det lige efter kogebogen, og der er naturligvis igen Pluto, der er på spil. Den danske afdelig åbnede dørene den 1. juli 2001, sandsynligvis kl. 9.30 eller 10.00. Den oprindelige færø-bank blev stiftet i 1832, ukendt dato. Derfor kan vi ikke se, om den færøske del af banken kan fortsætte som selvstændig bank i fremtiden.

Banken fusionerede med et andet selskab den 1. januar 2005, og dette horoskop er det mest aktive. Det er her, Pluto står i spænding til Ascendanten nu. Da Saturn (krise) i denne tid er i spænding til både MC og Solen, er det ikke underligt, at banken er i dyb krise, som vil føre til bankens endeligt.

Der, hvor det er begyndt at gå galt, er da Neptun for ca. 3 år siden var i spænding til Merkur og Venus. Her har de vendt det blinde øje til og satset galt på store erhvervskunder. Her har økonomien været syg, da 6. og 12. husherskere var i spænding til hinanden.



Morsø Sparekasse

Denne lokalbank er stiftet den 15. september 1852 i Nykøbing Mors. Den fusionerer formentlig den 1. november 2010 med en anden bank. Den dag er der generalforsamlig, og her forventes fusionen at blive endeligt vedtaget. GF begynder kl. 19.00, og det er ikke så tosset en dag, så alle sparekassens genvordigheder ser efterhånden ud til at blive en saga blot. Bankens nye navn bliver Fjordbank Mors. Navnet blev sammen med andre nødvendigt indledende skridt besluttet den 28. september, hvor der ganske vist var en del spændinger, men det er den endelige vedtagelse, der er den egentlige grundlæggelse. Vi har bedt om at få underretning om det nøjagtige vedtagelsestidspunkt på generalforsamlingen.

Sparekassens horoskop lige nu byder på en Neptun-spænding, men vi skal længere tilbage i tiden for at finde den egentlige årsag til sparekassens nuværende krise. For ca. fire år siden var Pluto i spænding til Solen og i slutningen af 1990´erne var Pluto i spænding til både Merlur og Neptun. Vi skal derfor hhv. ca. fire år og 10 år tilbage i tiden. Måske blev en uheldig person ansat her, eller bankder er generelt begyndt at blive letsindig med erhvervsudlånene.



Aarhus Lokalbank

Aarhus Lokalbank er grundlagt den 10. december 1908 under navnet Hadsten Bank. Den hører både astrologisk set og i virkeligheden til de banker, der er i meget store vanskeligheder. Ikke underligt, for Pluto er i spænding – og har været det i et par år – til kriseplaneten Saturn. Omkring år 2000 gik Pluto hen over Merkus og tre år senere hen over Solen, så også her skal vi ca. 10 år tilbage for at finde årsagen til miseren. Ydermere var Neptun i 2002-06 i spænding til Mars og Venus, så her har der virkelig foregået ting og sager bag kulisserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar