torsdag den 29. januar 2015

VM i håndbold

Qatar overrasker

Ørkenlandet slog tyskerne i ørkensandet, anført af den spanske ørkenræv Rivera, som jeg totalt havde glemt at tage hensyn til i indslaget fra i går, beklager.

Rivera har ingen deciderede spændinger mellem planeterne transitmæssigt, men han har Pluto i trigon til Jupiter – viljes- og succesplaneten i harmoni. Det giver succes, men jeg havde ikke troet, at det ville give SÅ stor succes. Aldrig tidligere har noget asiatisk land nået semifinalen under et verdensmesterskab i håndbold. Nu skal de op mod Polen, som jeg heller ikke forventede, ville gå videre. 

At Danmark røg ud er ikke den store astrologiske overraskelse på grund af Gudmundssons spændinger. Både han og den tyske træner er født den 3. april og er derfor Pluto-ramte - og så er det ikke let at nå helt til tops. Bjarne Riis er også født den dag - også han har svære genvordigheder i denne tid. 

Her skyldtes det, som jeg også skrev, men som jeg ikke tog tilstrækkelig notits af, at hans Pluto-spændinger først tager rigtig fat om 1-2 måneder, og det skal vi nok komme til at høre om. I øvrigt står Saturn fortrinligt til Jupiter lige nu, og aspektet er helt eksakt i dagene omkring den 1.2. De to trænere har derfor begge fine aspekter, og vi kan vente en lige kamp, som kan gå til begge sider, men jeg vil tro, at Polen vinder semifinalen med smal margin på grund af større rutine.


Kampen mellem Frankrig og Spanien ligger helt klart til Frankrig. Onesta har et vildt flot horoskop i denne tid.

onsdag den 28. januar 2015

VM i håndbold - slutstilling?

Lækkert, Eggert!

Det skulle vi gerne kunne sige efter kampen i aften mod Spanien, men...
Spanierne ydmygede os ved forrige slutrunde, men ved den seneste vandt vi knebent over dem. De vandt finalen forrige gang med historisk målforskel, og det vil mange af vores spillere naturligvis gerne revanchere. Her afhænger meget af, om Anders Eggert rammer topformen. Han har som forudsagt har lidt svært ved det i denne slutrunde på grund af stærke Saturn- og Uranus-spændinger. Så er man relativt let at stresse, og han skal passe på knoglerne, især knæene, lige nu. Det bedste ville være at bruge en anden.
Ud over de danske spilleres fødselsdage (vi mangler tiderne) har vi kun trænernes horoskoper at gå ud fra. Her ligger Frankrig vildt godt til mesterskabet med Spanien på andenpladsen. Hvis ikke de to kommer til at møde hinanden i semifinalen, vil rækkefølger sandsynligvis blive disse to hold på de to første pladser.

Så er det tyskerne, hvis træner har mange spændinger lige nu, men han kan sikkert lige nå en bronzemedalje, før han rigtigt går i gang med sine spændinger, som kan betyde en skade, en fyring eller et skifte til et andet hold. Man kan også miste motivationen eller blive syg i en sådan periode. Foreløbig har tyskerne gjort det overmåde godt og gjort næsten rent bord. Det har spillet over normalt niveau, og spillet meget koncentreret. Så meget, at man skulle tro, de har været i koncentrationslejr - men det fortsætter sandsynligvis kun en kamp mere med sådanne spændinger involveret. Polens træner er på vej ind i Pluto-spændinger af dimensioner, men de er dog ikke eksakte endnu, da han er født den 5. april 1961. Så de næste to år vil blive meget turbulente for ham, ligesom for den tyske træner – og den danske. Kroatiens træner er inde i Neptun spændinger, men skulle nok kunne få fjerdepladsen. Jeg håber dog ikke, at dette går i opfyldelse – Danmark må gerne slå spanierne, bare med et par mål, og det er naturligvis ikke totalt udelukket, at det kan ske. I så fald kan vi skimte bronzen.

Så er der Danmark, som vi skrev fra start skal være glade for en bronzemedalje eller en fjerdeplads. Men med Gudmudssons horoskop bliver det svært, selv om Spaniens træner har en enkelt Neptun-spænding, der gør, at det bliver en meget mere tæt kamp end som så. Vi skal altså sende en ordentlig spand lys til de danske spillere, hvis de skal overgå sig selv og slå den spanske armada.

Astrologisk forslag:


  1. Frankrig
  2. Spanien
  3. Tyskland
  4. Kroatien
  5. PS: Håber de to sidste bliver Danmark og Tyskland i nævnte rækkefølge. Men det kræver, at vi alle sender masser af lys til dem i aften.

tirsdag den 27. januar 2015

Rabatter på messen og de personlige eventyrbøger til børn


Rabatbilletter til messe – kun 35,00 kr.


Spar over halvdelen (normalpris 85,00 kr.) af billetprisen til messen den 30.1.-1.2. i Falconer Center. Du printer selv ud efter billedet her:


AstrologiHuset deltager igen i år med prøvebehandlinger tarot, clairvoyance, astrologi og håndlæsning. Abonnenter på HOROSKOPET får disse til halv prs – 100 kr. Blot oplys navn eller abonnementsnummer.

Desuden sælges bøger, cd, dvd og meget andet med 20% rabat.


Gave til dig, der bestiller den nye, personlige eventyrbog

I resten af januar vil alle, der bestiller en personlig eventyrbog for børn MED horoskop, få en gratis børnebog – nemlig Liz Greenes Mit stjernetegn. Greene er en af verdens bedste astrologer, og hun har skrevet en bog om astrologi og alle stjernetegnene i børnehøjde. Den er oversat af Karl Aage Jensen, og normalprisen er 158 kr. Den er i øjeblikket nedsat til 50 kr., men den kan nu fås helt gratis, hvis du bestiller en dåbs- og navngivningsbog med horoskop inkluderet. Denne bog kan ikke alene gives til barnedåb eller navngivninger, men også til fødselsdags- eller julegaver til børn, der ikke i forvejen har en sådan bog. Der er i øvrigt tale om et helt nyt eventyr, så selv børn, der tidligere har fået en bog med det ”gamle” eventyr, vil have glæde af den nye bog. Barnet bliver her i en drøm tryllet om til en havprins eller en havprinsesse, så de kan besøge havfolkets og modtage deres visdom. 

søndag den 25. januar 2015

Uge 5 astrologisk set

Information og tilbud:

Gave til dig, der bestiller den nye, personlige eventyrbog
I resten af januar vil alle, der bestiller en personlig eventyrbog for børn MED horoskop, få en gratis børnebog – nemlig Liz Greenes Mit stjernetegn. Greene er en af verdens bedste astrologer, og hun har skrevet en bog om astrologi og alle stjernetegnene i børnehøjde. Den er oversat af Karl Aage Jensen, og normalprisen er 158 kr. Den er i øjeblikket nedsat til 50 kr., men den kan nu fås helt gratis, hvis du bestiller en dåbs- og navngivningsbog med horoskop inkluderet. Denne bog kan ikke alene gives til barnedåb eller navngivninger, men også til fødselsdags- eller julegaver til børn, der ikke i forvejen har en sådan bog. Der er i øvrigt tale om et helt nyt eventyr, så selv børn, der tidligere har fået en bog med det ”gamle” eventyr, vil have glæde af den nye bog. Barnet bliver her i en drøm tryllet om til en havprins eller en havprinsesse, så de kan besøge havfolkets og modtage deres visdom. 
Se mere på http://astroshop.dk/borneboger.html

Vilde tilbud på nye bøger i januar
Stephen Arroyo: Astrologi, karma og transformation. Oprindelig pris 399 kr., NU 99,00 kr.
Donna Cunningham: Bedre liv med Pluto. Oprindelig pris 258 kr., NU 99,00 kr.
Liz Greene: Os imellem, NU KUN 49,00 kr.
Da prisen ikke er rettet ned på shoppen skal beløbet overføres til regnr. 3679, konto 1057 8590 eller mobile pay 28110545 – husk porto 40 kr., hvis den skal sendes.

Ugen, der kommer – opium for folket
Tid for doping – højt spil
Europa og verden står nu ved en skillevej, og det vil vise sig ved jordskredsagtige valg. Årets første af slagsen finder sted i Grækenland i dag, og yderfløjene vil også her stå til en stor fremgang. Det samme vil ske i England og Frankrig, som vi tidligere har beskrevet det, og som opinionstallene nu viser. Grækerne vil i dag stemme for eller imod EU. Det er så at sige et valg i valget.
Beskrivelsen fra sidste uge har nogle store fælles træk med den næste uge. I sidste uge var det Mars, der blandede sig i Saturn/Neptun-spændingen, og i næste uge er det Venus. Mars står for krig, og konflikten i Ukraine tog en kedelig drejning i sidste uge. Det kan gå virkelig galt derovre, men Putin ser på og lader som om han vil freden. Han bluffer naturligvis på en måde, men sidder mellem to stole. Han kender den ukrainske fare, og udadtil støtter han ikke de prorussiske styrker. Det er en form for lurepasseri, for på den anden side ser han gerne Ukraine indlemmet i Rusland, i det mindste den østlige del. Han har som tidligere beskrevet Pluto i spænding til sin Sol, og det kan godt betyde, at han bliver kuppet i år. For ham er det vigtigst at agere på en måde, så Ukraine ikke spilles i hænderne på Vesten. 

Spændingerne
Mars erstattes i næste uge af Venus i den nævnte spænding. Da Venus symboliserer penge vil det ”bedrag”, der er sket i sidste uge, måske blive afsløret som værende bedragerisk i forhold til realiteterne. Vi skal huske, at Pluto vandrer gennem Stenbukkens tegn (realiteter, faktiske forhold). Og så er det faktisk fuldstændig vildt, som Mario Draghi gjorde i sidste uge, nemlig at pumpe milliarder af euro i omløb over nogle år til opkøb af statsobligationer og værdipapirer. Dette kan skabe hyperinflation, som vi oplevede det i 1923 i Tyskland, hvor de lod seddelpressen kører så hurtigt, at den gæl på 164 millioner Mark, som de skulle betale i krigsskadeerstatning til Frankrig og Belgien efter 1. Verdenskrig, blev reduceret til en værdi af 16,4 Pfennig. Dette medførte massearbejdsløshed og social nød, hvilket gav grobund for, at fascistiske kræfter kom til magten. Børskrakket i Wall Street den 24. oktober 1929, hvor man forsøgte at sætte gang i den økonomiske vækst ved opkøb af 12 millioner aktier med faldende kurser, blev starten på en global økonomisk krise – 30´vernes depression. Vi skal passe på, at dette ikke gentager i 30´erne i Europa og USA. Depressionen startede med krakket i Wall Street, og det åbnede desuden op for ekstremisme, og diktatorer kan komme til magten i sådanne perioder. Derfor kan vi ved flere valg i Europa i år opleve, at yderfløjene får ekstra meget fremgang. Det er nærmest en naturlov. 

Horoskopet
Draghi holdt pressemøde den 22. januar 2015 kl. 14.30 i Frankfurt, og det forlyder, at det store beløb blev meddelt kl. 14.43. Hele 1140 milliarder Euro skal pumpes ud i systemet fra marts 2015 til september 2016. Om et par måneder står den progressive Måne i eksakt spænding til Saturn, så der er krise på fra starten, selv om det måske ikke lige ser sådan ud, men det vil vise sig ikke længe efter, at der er noget galt – at det enten ikke virker, eller virker forkert, ikke efter hensigten. Månen, Neptun og Mars er alle i spænding til Saturn. Herskerne over 2. og 8. hus er netop Månen og Saturn, så det ser ikke godt ud på sigt.  Hverken Venus eller Pluto er til megen hjælp.
At det tilsyneladende kan se ud til at virke i første omgang, skyldes astrologisk set Solen placering i 8. hus i harmoni med Saturn, og begge er de med i en Yod (Guds Finger). Det styrker operationen, men med alle de spændinger, der er, vil jeg tro på, at projektet mere eller mindre kuldsejler.
”Udpumpningen” af så mange penge kan medføre, at nogle europæiske økonomier også skal sendes til udpumpning på grund af indtagelse af for store mængder doping. For det kan det kan sammenlignes med, når man bare sætter gang i seddelpressen og opkøber obligationer. Og doping er alle jo enige om, at det er snyd. Men når målet er vækst, så må alle midler gerne tages i anvendelse – ja, det er ligefrem et folkekrav. På samme måde er det i sporten, for hvem vil ikke gerne stå øverst på podiet, når fx Tour de France slutter i Paris?
Denne operation fra ECB vil eftertiden stille sig ganske måbende over for. Det vil blive set som fortidens grådighed, hvor den sidste værdi skulle drænes ud af systemet til skade for miljøet og kommende generationer. Det er med Plutos øjne bedragerisk eller i det mindste illusorisk, for stort set ingen ser bedraget, fordi alle stort set er enige om, at nu skal vi have vækst, koste hvad det vil. Og den skal være af materiel karakter. Alt sammen noget, Pluto ville anse for værende uægte, og derfor er det ikke holdbart.
Illusionen
Aktiekursernes himmelflugt er også et udslag af dette bedrag, hvor bedragets planet, Neptun, er i spænding til realitetsplaneten Saturn. Draghi og hans håndgangne mænd vil måske nok få noget ud af det, men når det, de vil have ud af det, ikke er ægte, så går det galt. Det er ikke sikkert, det vil vise sig lige med det samme for alle, men det vil om ikke så længe gå op for mange, at det er helt galt. Det svarer faktisk til, hvad Italien og et par andre sydeuropæiske lande gjorde for at komme med i euroen. Man lånte simpelthen penge hos Lehman Brothers i USA, så man kunne opfylde kravene for at komme med i euroen – nemlig præcis så mange penge, som der krævedes for at nå ned på det maksimale underskud på statsfinanserne: 3% af bruttonationalproduktet. Vupti, så var den klaret – og nu gør EU det samme via ECB (Den Europæiske Centralbank). Og nu står de sydeuropæiske lande med alvorlige økonomiske problemer. Der skal nok blive lindret noget ved penge-udpumpningen, men på sigt er der nærmest garanti for, at det vil ende med en økonomisk katastrofe. 

Hestekur skal der til
Det er naturligvis kun en hestekur, der vil hjælpe, men det skal vi ikke regne med sker, før faren er helt overhængende. For som sagt er alle forhippede på vækstspøgelset. Vel at mærke på den materielle vækst, ikke den åndelige. Det ville have været en ganske anden sag. Og det er i øvrigt den vej, det vil gå alligevel. Beslutningstagerne er på vej til at sætte sig selv fra bestillingen.  Vi lever sand for dyden i en afgørende brydningstid, som vil, tage en drejning i 2023-24, når Pluto skifter tegn og går ind i Vandbæreren. Alt skal nok ende godt, men vi skal åbenbart så grueligt meget igennem først.  Det ser med andre ord ud til, at flertallet vil foretrække et totalt sammenbrud fremfor at lave noget om. Vi er blevet afhængige af væksten, som en cykelrytter bliver det af doping.
Mange hopper altså på illusionen om det forjættede land, og det viser, at verden vil bedrages. Jeg vil tro, at Pluto – eller rettere: de samlede universelle kræfter, og det vil ikke sige så lidt - ret hurtigt vil træde i aktion for at få rettet op på forholdene, som er ved at løbe helt af sporet. Euroen er derfor på sigt truet på sin eksistens som bærende valuta. Det er ganske vist min egen vurdering af tingenes tilstand, men jeg vil alligevel mene, at den ikke kan undgå at holde vand.
Verden kæmper mod ulighed, og det, der sker nu, vil ikke hjælpe på langt sigt – tværtimod. Det skriger til stjernerne!
Retrograd Merkur
Meget af det, der vedtages eller gennemføres i perioden med spændingen mellem tre planeter vil enten stå i stampe i nogen tid eller vise sig uigennemførligt i praksis i sin oprindelige form. Mange ting skal laves om, fordi de er blevet jabbet igennem. Merkur går nu baglæns, og det bliver den ved med til den 11. februar.
Retrograde planeter kræver tålmodighed og introspektion – at se indad, at reflektere og at fordybe sig. Tanker og projekter må genovervejes. Det går ikke an at forhaste sig, når Merkur går baglæns. Især ikke, når der samtidig er så stærke spændinger, som tilfældet er.
PS. Læg mærke til fredag, som nok har det maksimale antal eksakte aspekter, der statistisk set er muligt, nemlig tre. Hvis vi regner Månens ene aspekt med, bliver det fire. 

MANDAG
Der er ro på aspekterne, men lidt er der da at tage fat på. Kl. 15.23 står Månen godt til Venus og tilbyder en særdeles hyggelig afslutning på dagen, og det holder sig til lidt ud på aftenen, hvor det vil være godt at give sig god tid til de nære ting i det tempo, der tilrettelægger sig selv, gerne i ”luntetrav” - maksimalt. Månen går ind i Tyren kl. 17.37, så der er ro på til onsdag aften, hvor Månen entrer Tvillingerne.

TIRSDAG 
I dag er der flere aspekter. Kl. 14,34 går Månen ind i en harmoni med Mars. Det giver energi og temperament denne eftermiddag. Men da det er det eneste udadrettede, er der kun tale om en mindre effekt.  Venus går i dag ind i Fiskene, så mange vil gerne opleve eventyret og svæve på en lyserød sky, fx i form af en forelskelse, som dog ikke må forhastes på nogen måde. Den flirt kan være løsningen i den næste gode måneds tid. Sidst på eftermiddagen er der kludder i kommunikationen, da Månen er i spænding til Merkur. Man må udtrykke sig ekstra klart, især fordi Merkur også går baglæns. Næsten samtidig står Månen godt til viljes- og lidenskabsplaneten Pluto, så brug tid på din passion nu.

ONSDAG
Merkur står harmonisk til Uranus, og det sætter gang i diskussionerne, som kan være præget af nye toner på grund af Uranus. Mange får nye, impulsive ideer på en sådan dag – og faktisk også i dagene heromkring. Men man bør ikke udføre ideerne i praksis, medmindre det nærmest giver sig selv eller ikke kan undgås. Kl. 23.36 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for formidling og kommunikation. Mange vil gerne udtrykke deres mening her.

TORSDAG
En særdeles blandet dag. Dagen begynder trægt og tålmodighedskrævende med Månens spænding til Saturn. Mange vil have svært ved at komme ud af fjerene. Man dagdrømmer til et stykke ud på eftermiddagen, da Månen er i spænding til Neptun. Pas på ikke at blive snydt, også af dine egne fornemmelser. Det hele bliver meget bedre sidst på eftermiddagen, hvor Månen står godt til Solen – det afklarer mange ting og fremmer helheden og balancen. Denne energi fortsætter hele aftenen, hvor kommunikationsplaneten Merkur også får en harmoni fra Månen. Aftenen er derfor god til møder, beslutninger og aftaler. Noget, der ellers ikke kendetegner ugen, så det er nu, hvis det absolut skal være i denne uge. 

FREDAG
Det er en rekorddag. Hele tre eksakte aspekter, hvilket er særdeles sjældent – og nok det meste, der overhovedet kan forekomme rent statistisk.
Venus er i spænding til Saturn, og så gælder det om at tage den med ophøjet ro, hvad angår værdierne. Kærligheden og pengene. Invester ikke mere, end du kan tåle at tabe. Igen: Det gælder naturligvis mest dem, hvor denne spænding udløser aspekter i deres personlige horoskop.
Mars er i harmoni med Pluto, og det giver en virkelig stærk vilje, kombineret med stor passion. Man kan gennemføre det meste, men det er ikke sikkert, det er tiden til det alligevel, se den lange indledning. Solen står sammen med Merkur i Vandbæreren, så der bliver tænkt mange tanker, og de bliver diskuteret godt igennem, men skal ikke nødvendigvis gennemgøres. Dagen er velegnet til brainstorming.
Om formiddagen står Månen flot til Jupiter, og det giver humør, optimisme og jovialitet. Den er eksakt kl. 10.24, så timerne heromkring er velegnede til ugeafslutning og hvad deraf følger.
Alt i alt er der rigtig stærke energier i dag, og mange vil gerne udnytte dem, men gør det lempeligt og forsigtig, og uden ”kissejaw”.

LØRDAG
Her har vi nok ugens mest harmoniske dag - eller skulle vi kalde den for den ”mindst uharmoniske”? Kl 8.09 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed, følelser, omsorg og hjemlig aktivitet – familieliv. Mit hjem er min højborg. Sidst på eftermiddagen og det meste af aftenen er der meget harmoniske aspekter. Først står Månen godt til Venus, som står for harmoni og hygge, og derefter står Månen godt til Neptun, som styrer drømme og fantasier – det indre liv. Mange har derfor brug for ro og balance på en sådan dag.

SØNDAG
En temmelig urolig formiddag, især hvis man skal foretage sig noget vigtigt. Mange er uoplagte eller decideret indisponerede. Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto, og det kan give stres og konfrontationer for dem, som får ting i deres eget horoskop udløse af den spænding, der er på himlen nu. Om eftermiddagen ændrer det sig meget og bliver meget mere afbalanceret. Og så er det dagen, hvor Venus er i eksakt konjunktion med Neptun, og det giver ekstra meget behov for ro og refleksion. Det går ikke an at forhaste sig. Husk at læse den lange indledning. De ting, der nævnes her, kan især være inde i billedet i dag, men er det stort set hele ugen.    

Fredericias borgmester – som forudsagt
Det ser nu ud til, at endnu en af vores forudsigelser om Fredericia kommer til at holde stik. Hvert år laver jeg en astrologisk prognose i lokalavisen Budstikken, og det har stort set holdt stik alt sammen. Det, tætteste, jeg har været på en mediestorm, er i forbindelse med dette projekt.
For to år siden forudsagde jeg, at der ville komme en korruptionsskandale i slutningen af året, og at det ville være i toppen af kommunen/rådhuset, man skulle finde årsagen. I december 2012 kom det frem, at byens unge borgmester, Thomas Banke, havde bedrevet korruption ved at bruge kommunens dankort til private formål. Da det var sket, blev jeg spurgt om, hvad der ville blive af den tidligere borgmester. Her skrev jeg, at han ”om et par år” ville forsøge at komme ind i landspolitik. Det er lige kommet frem, at det vil han nu. På grund af hans eskapader bliver det måske senere end næste valg, selv om han faktisk står rigtig godt, især i maj-juni måned, hvor valget sandsynligvis kommer. Han er dog inde i en Saturn-spænding, og det gør, at man hænger ham op på tidligere gerninger. Så det kan være, at han skal starte med en post i partiapparatet, før han kommer ind i Folketinget. Vi må se, hvad der sker. Det var dog ikke noget optimalt tidspunkt, han lancerede sine planer på, så det tyder på, at han lige i første omgang skal slå koldt vand i blodet. Han er født den 3.12.71 kl. 20.00, så vidt jeg husker i Fredericia. 

Leksigalt
De varme lande, se termostater

Endnu mere leksigalt
De varme landes ledere, se termostatholdere

UGEHOROSKOP uge 5 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk 

VÆDDER
Du kan forfalde til at dagdrømme en del i denne uge. Nogle gange vil dine fantasier være bedre end virkeligheden. Der bliver mulighed for flirt og romantik, hvis du er vågen. Du får travlt, faktisk så travlt, at du kan ende med at blive overvældet og ikke rigtig når noget.  
PS: Du er til tider alt for fokuseret på detaljer.

TYR
Det bliver ikke let, men du kan skabe en masse gode resultater. Det kræver dog, at du tager ansvar og går forrest, når der er noget, der skal laves. Du trænger til at slappe af indimellem; det kan du gøre ved at være til stede i nuet og bare nyde det, som er.
PS: Vær klar og tydelig, når du kommunikerer.

TVILLING
Du undgår ikke at løbe ind i forhindringer og misforståelser, desværre. Det kan du dog til dels afhjælpe ved at være meget fokuseret på, hvad du siger, og hvordan du taler til andre. Hvis du sænker tempoet lidt, vil du genfinde overblikket, og det er vigtigt for dig at bevare lige nu. 
PS: Tiden arbejder for dig.

KREBS
Du må forvente lidt udfordringer, når du er sammen med andre mennesker. Det bliver svært for jer at blive enige, da jeres værdier er meget forskellige lige nu. Derfor arbejder du også bedst alene. Du må sætte grænser, men vælge dine kampe med omhu; det gælder også over for familien.
PS: Det hjælper med et godt grin.

LØVE
Tidligere misforståelser og uenigheder kan nu afklares. Det kræver måske en undskyldning, også selv om det ikke kun skyldes dig – står din stolthed måske lidt i vejen her? Hvis du er single, kan du møde en spændende person, som du måske kan genkende noget af dig selv i.   
PS: Lyt til, hvad andre har at sige.

JOMFRU
Du bliver hurtigt frustreret og irritabel, når du skal vente eller føler dig afhængig af andre. Det er svært at slippe udenom i øjeblikket, da tingene mest foregår på andres principper. Derfor arbejder du også bedst alene. Slap af, når du kan, det giver dig ro og overblik.                                                                                                                                   
PS: Få ryddet lidt op i dine ting.

VÆGT
En ven vil have brug for din hjælp, men du må bruge takt, for det er ikke sikkert, at denne helt selv kan se det. Der sker en masse omkring dig, men du vil sikkert ikke have lyst til at deltage i det. Du bør dog sige ja tak til en invitation eller to, det bliver nemlig sjovt.
PS: Fokuser på det positive.

SKORPION
Der er vigtige beslutninger, som du skal træffe. Det gælder dine mål generelt, både med hensyn til karriere og til bolig og familie. Det er en god ide, hvis du gennemgår dit budget, der kan være penge at spare. Disse bør du så gemme til senere til noget, du virkelig ønsker dig.
PS: Begynd ikke på for mange nye ting.

SKYTTE
Nye muligheder dukker op; det kan være i form af spændende møder eller et kursus, der virkelig vil få dig videre. Du vil nyde at være sammen med din partner, og denne har brug for din opmærksomhed. Der er flirt i luften, hvad enten du er single eller i et forhold.
PS: Arranger en spændende udflugt eller date.

STENBUK
Der er stor fokus på kommunikation, især mellem dig og din partner. Sørg for, at I får talt sammen, så I følger den samme kurs. Du nyder i det hele taget at tale med andre. Du får mange nye ideer, og de er bestemt værd at forfølge. Du kan mere, end du selv tror lige nu.
PS: Du har tendens til at bekymre dig for meget.

VANDBÆRER
Du har mange gode, personlige ressourcer at trække på. Derfor skal du heller ikke træde til side eller give op, når der er noget, du tror på. Det er ikke sikkert, at du kan få andre med, men så må du gå vejen alene. En god debat vil inspirere dig - omgiv dig med spændende mennesker.
PS: Tro på dig selv.

FISK
En yderst dejlig uge venter dig. Der er masser af mulighed for kærlighed og romantik. Alt, du behøver, er bare at være til stede. Du har en virkelig dejlig udstråling. Til gengæld bør du afholde dig fra at træffe vigtige økonomiske beslutninger til senere, du har ikke helt overblikket her. 
PS: Vær udadvendt og slå dig lidt løs.

søndag den 18. januar 2015

Uge 4 astrologisk set

Uge 4 astrologisk set

Indhold:
Information og tilbud

Gratis lokaleleje i AstrologiHuset

Rabatbilletter til messen i Falconer Center 30.1.-1.2.

Turen går ad H til – efterlysning

Esoteriske bøger næsten gratis

Hvor gammel er din sjæl?

Ugen, der kommer

Charlie Ebdo

Dansk Sprognævn

Schweiz og Danmark

Kongehusets hemmeligheder

Kronprinsen – en rigtig brobizze

Stormløb mod kronprinsen

Horoskoperne for de to bropassager – ikke heldigt

Lidt humor

Ugehoroskoper for alle tegn


Gratis leje for nye lejere i AstrologiHuset
Da vi har ledig kapacitet – og er du ny lejer - tilbyder vi gratis leje én dag eller aften, så du kan prøve vores lyse og venlige lokaler. Se www.astrologihuset.dk – lejer du flere dage i træk, får du den første dag gratis. Reservationen skal ske inden den 1. februar 2015 og anvendes senest den 1. april 2015. Mailadresse: astrologi@astrologihuset.dk

Rabatbilletter til messe – kun 35,00 kr.

Spar over halvdelen (normalpris 85,00 kr.) af billetprisen til messen den 30.1.-1.2. i Falconer Center. Du printer selv ud efter billedet her:

http://astrologihuset.dk/billet.JPG

AstrologiHuset deltager igen i år med prøvebehandlinger tarot, clairvoyance, astrologi og håndlæsning. Abonnenter på HOROSKOPET får disse til halv prs – 100 kr. Blot oplys navn eller abonnementsnummer.

Desuden sælges bøger, cd, dvd og meget andet med 20% rabat.


Efterlysning
I sommernummeret af HOROSKOPET har vi om temaet ”Rejsen går ad H… til – hvor H´et kan betyde både Himmel og det, der er værre. Har du oplevet ture, der adskiller sig kraftigt fra normalen, hører vi gerne derom. Især, hvis du var i Thailand den 26.12 2004. Vi vil skrive ekstra meget om tsunamien for nu 10 år siden.

Vi skal bruge det tidspunkt, du tager hjemmefra og låser døren efter dig, for her begynder rejsen i realiteten. Men vi vil også gerne bede om sted og afgangstidspunkter for fx tog, fly eller bus samt det tidspunkt og sted, hvor det gode eller dårlige skete.

Næsten gratis esoteriske bøger
Vi har fået endnu flere esoteriske bøger af Alice Bailey i boghandelen, også på engelsk. Her er der et par titler, der er udgået på dansk. Der er også kommer ekstra af de teosofiske bøger, hvoraf flere er udgået af handelen. Alle koster de kun 20 kr. stk. Mail evt. til: astrologi@astrologihuset.dk

Hvor gammel er din sjæl?
Jeg sender lige et link, vi har modtaget fra en læser. Det er dog mest af underholdende karakter, men noget kan det godt sige: http://www.gotoquiz.com/how_old

Ugen, der kommer - ugens grundlæggende energi
Konjunktionen er normalt det stærkeste enkeltaspekt i et horoskop. To planeter på linje er som to heste, der trækker på samme hammel, og det giver flere (heste)kræfter til de involverede planeter. De hurtige planeter danner naturligvis de fleste konjunktioner og aspekter i det hele taget. Mars er i denne uge i konjunktion (sambestråling) med Neptun, og det er to VIDT forskellige planeter. Derfor kan de stærke kræfter være svære at harmonisere. Der kan optræde en negativ effekt, og når Neptun er involveret kan det negative have at gøre med bedrag, illusioner, hemmeligheder, løgn, rygter eller utroskab. Det handler om det, der sker bag kulisserne. Aspektet er eksakt mandag, men virker nogle dage efter – det vil sige det meste af ugen. Men altså stærkest mandag, og måske allerstærkest om formiddagen og midt på dagen, hvor en anden tumling, Pluto, er i konjunktion med Månen, og begge står i spænding til Uranus i 12. hus. Meget kan komme ud af kontrol på en sådan dag, både politisk og økonomisk. Det giver uro i og iblandt mennesker, og det er virkelig en dag, hvor man skal vare sig for, hvad man siger og gør. Man skal kort sagt være på vagt over for alt mistænkeligt og mærkeligt, herunder aggressioner, krig, trusler og terror. Det behøver ikke være dagen, det hele sker på, men der kan blive besluttet noget eller skabt et fundament, som viser sit ansigt på et senere tidspunkt. Læg i øvrigt mærke til, hvad der gennemføres i dag. Det vil have en stærk virkning, men ikke altid lige positiv, kan man sige. Man bør altså ikke investere, købe, aftale eller implementere andet end det, der ikke kan være anderledes. Man kan udmærket begynde visse ting, fx at kulegrave en sag, lave budgetter og besparelser, gå i terapi eller på terapikursus eller selvudviklingskursus. Det er virkelig muligt at komme i kontakt med de dybeste årsager til ens problemer på en sådan dag, som også er som skabt til selvransagelse. Det skal lige tilføjes, at både Mars og Neptun er i spænding til Saturn, så det kan nemt blive en kaotisk dag. Især naturligvis for dem, der har planeter eller akser stående i ”spænding til spændingerne”.  Og faktisk er det først lige over midnat, at aspektet er eksakt, men det er tiltagende mandag og derfor lidt stærkere end om tirsdagen. Men begge dage er stærkt involveret i det aspekt, der gør, at det er svært at være i kontrol. Man skal lytte til intuitionen og ellers tage det hele stille og roligt – så roligt, man nu er i stand til det.

Dem, der har Solen stående i spænding, er fx dem, der er født i de første dage af Tvillingerne, Skytten, Jomfruen og Fiskene og dem, der er født i midten af Stenbukken, Krebsen, Vædderen og Vægten. De første har besøg af Neptun (og Saturn), de sidste af Pluto. Men alle, der har planeter stående de spændingsfyldte steder, og der er en del planeter ud over Solen, kan mærke spændingerne. Man skal passe på sig selv i denne tid – og naturligvis hinanden. 

Aspekterne var under opsejling i sidste uge, som man også roligt kan kalde kaotisk på internationalt plan, og mange enkeltpersoner har mærket til det. Allerværst naturligvis fx de efterladte i Frankrig.

Der er altså næsten kun tale om spændinger i denne uge. Dog er Solen i godt aspekt til stabilitetsplaneten Saturn, og aspektet er eksakt midt på ugen. Dette er til gengæld positivt og stabiliserende.


MANDAG
I dag er der hele to eksakte konjunktioner, læs den lange indledning, der står det hele. Desuden er Merkur og Venus fortsat i parløb (konjunktion), men den er ikke helt eksakt. Den står i Vandbæreren, og begge er i spænding til Jupiter, så spændingerne florerer på det kraftigste. Venus er i eksakt opposition til Jupiter, hvilket kan forårsage flyvskhed og andre former for utålmodighed. 

TIRSDAG 
Der er virkelig mange astrologiske faktorer til stede på himlen i dag. Nymånen er eksakt kl. 14.14, hvor Solen og Månen er i konjunktion. Man siger, at de konjugerer – er i sambestråling/konjunktion. Det er tid til at tage nye beslutninger, men man skal være lidt varsom med at føre dem ud i livet, medmindre det handler om de eksempler, der er nævnt i indledningen. Kl. 13.59 går Månen ind i Vandbæreren og skænker os et par dage med behov for frihed og særlige oplevelser. Mange vil protestere over for overgreb på friheden. 

Allerede kl. 10.43 går Solen ind i Vandbæreren og slår det samme tema an i en måneds tid. Ved aftenstide står Månen harmonisk til Saturn, og det stabiliserer følelseslivet og gør mange fornuftige, hvad angår følelser og handling. Og det kan nok være tiltrængt i en uge med mange spændinger.

ONSDAG
Om formiddagen står Månen flot til Uranus og giver mulighed for at være sammen på nye måder og at eksperimentere. Følelsen af frihed skal være til stede. Kl. 16.54 står Merkur stille (stationær) og begynder så småt at gå baglæns (retrograd). Det vil sige, at kommunikation og trafik ikke glider så let som normalt, så man må køre mere forsigtigt og udtrykke sig klart og forståeligt. Sidst på eftermiddagen og om aftenen udløser Månen spændingen mellem Merkur og Jupiter, som kan gøre nogle overstadige, overdrivende og overoptimistiske. Men humøret skal nok komme op at ringe denne aften.

TORSDAG
En nogenlunde stille dag i forhold til de andre dage i ugen (fredagen er også rimelig rolig). Kl. 13.48 går Månen ind i Fiskene og giver et par sensitive dage med fokus på den indre verden med drømme og intuition. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er Månen i spænding til Saturn, og så gælder det om at tage tingene helt roligt, så man ikke kommer galt af sted. Tålmodighed er en borgmesterdyd.

FREDAG
I dag er der som tidligere nævnt også nogenlunde ro på, selv om der er en del spændinger, som bare ikke er eksakte. I dag er harmonien mellem Solen og Saturn eksakt, og det virker som tidligere nævnt stabiliserende. Midten af dagen byder på stærke, intense følelser, som kan slå over i lidenskabelighed.

LØRDAG
Kl 14.31 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med mere gang i den – mere hurlumhej, åbenhed og direkte tale. Om aftenen står Månen godt til Saturn, som giver ro og fornuft, og det er godt for en lørdag, hvor mange slår til Søren. Månen står også godt til Solen, og det giver harmoni og helhed.  Fredag og lørdag bliver derfor ugens mest harmoniske dage. Søndag aften er også rolig, se under denne.

SØNDAG
Midt på dagen, og noget af formiddagen, byder på uro og spændinger. Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto, hvilken kan udløse konfrontationer og negative følelser som jalousi og misundelse. 

Det er noget helt andet, når vi når ud på eftermiddagen, især sidst på dagen, hvor Månen står flot til Merkur og Jupiter. Det højner humøret og giver optimisme. Dagen slutter af med maner og god stemning.

Charlie Hebdo 
Det verdensberømte satiriske ugeblad er udkommet kl. 6 her til morgen i et millionoplag for første gang i bladets historie. Det udkommer på 16 sprog, men en del kiosker har nægtet at sælge det. 

Horoskopet for udgivelsen er meget blandet, dels med ret mange harmonier, der viser, at stort set alle nu kender ugebladet (ugeblad hedder Hebdo på fransk). Men præcis kl. 6, hvor der var kø flere steder i Frankrig for at købe det første blad efter massakren, er der også stærke spændinger til stede.  IC står på Uranus (oprør, frihed) og udløser denne spænding til Pluto (død, transformation, vilje). Viljen til frihed er til stede, om man så må dø for det, man har kært.

Saturn er også i spænding til Neptun, som står lige på 3. husspids (kommunikation, presse) i Fiskenes tegn. Dette viser, at der dels er ofre, der har lidt, og nogle er døde. Og dels, at nogle kan blive ofre i fremtiden. 

Det er et meget spændende horoskop, der viser en enorm spændvidde fra det tragiske til en forhåbentlig lys fremtid, hvor det er vigtigt at tage kampen op nu. Giver man op på halvvejen, er alt tabt.

Saturn står i 12. hus (det religiøse aspekt) i spænding til Mars (voldsomhed), så forsiden, der viser Muhammed, der holder et skilt med teksten: ”Je suis Charlie” skal nok vække vrede hos nogle, der straks vil tænke i nye aktioner. Vi må sende lys og håbe, at det ikke sker.

Dansk Sprognævn
Vi skrev i sidste uge om kommaet og Dansk Sprognævn, som er oprettet den 17. marts 1955 og har nu til huse på Frederiksberg. Vi rettede en kritik mod nævnet på grund af den markant valne holdning, de lægger for dagen, når de bare lader stå til, at fx en bjørnetjeneste også kan være en meget stor tjeneste, fordi bjørnen er så stort et dyr. Sprognævnet noterer sig blot, at sådan er det. De gør ikke det mindste for at minimere udvandingen og misforståelserne. Hvis ikke der sker noget, må det nødvendigvis resultere i, at der skabes et Dansk Sprognævn II – eller 2.0, som vil tage kampen op. Og den beslutning må tages meget snart. Om få måneder står den progressive Sol i spænding til Pluto, og så skal der ryddes op og transformeres/omskabes. I det mindste på beslutningsplaner som en indledning til en senere implementering. Sker der ikke rigtigt noget, og det er jo altid op til personerne/organisationerne selv, så går det rigtig galt, når transit Neptun om nogle år spænder Solen op – og senere Månen. Det sker i perioden 2020-2025. Vi må se, om nævnet tager handsken op. Og i mellemtiden vil jeg holde skarpt øje med, om dette udtryk efterhånden udvandes til også at betyde, at man tager handsken på. For det kunne der jo sagtens argumenteres for. Især, hvis der er tale om arbejdshandsker… så risikerer man ikke at blive kaldt for Dansk Sproglevn.




Schweiz – og Danmark
Den schweiziske franc var efterhånden blevet så stærk, at dens faste tilknytning til euroen måtte ophæves. Nu bliver det spændende at se, om noget tilsvarende sker i Danmark, hvor vi også har låst kronen i forhold til euroen. Men de to landes horoskoper er ret forskellige i denne tid, så jeg vil ikke tro, at Danmark gør det.

Schweiz har to grundhoroskoper. Det første (for det gamle oprindelige land) er fra den 1. august 1291 kl. 11.25 i Altdorf. Ligesom Danmark fik man en moderne grundlov, og det skete næsten samtidig i de to lande. I Schweiz kom den til verden den 12. september 1848. Begge horoskoper har AC i Skorpionen, hvad der passer meget fint til de mange lukkede forhold, man gennem tiden har haft i landet, ikke mindst, hvad angår bankhemmeligheden. Pluto og Skorpionen symboliserer bankerne.

Danmark har Pluto i spænding, og så kan det være meget risikabelt – om end nødvendig - at foretage ændringer. I horoskopet for det moderne Schweiz i de næste par år står Neptun på Månen og IC i Fiskene, og så kan opgøret med hemmelighederne tages op. Månen er uaspekteret i landets horoskop, hvilket svarer ganske fint til den lukkethed, landet er karakteriseret ved. De tre vandplaneter er meget lidt betonet i horoskopet, til dels også vandhusene. Her er undtagelsen dog 4. hus, hvor både Månen og Saturn befinder sig. Saturn er i spænding til Solen, hvilket svarer fint til landets konservative grundindstilling. Jeg vil vurdere, at den flydende franc vil være at finde, i hvert fald frem til Neptuns udløsning af Sol/Saturn-oppositionen, hvor landet vil komme i krise af pænt store dimensioner, hvilket finder sted i 2020-24. Her kan flygtninge og indvandrere komme til at udgøre et væsentligt problem nationaløkonomisk.  

Kongehusets hemmeligheder
Vi har helt overset kongehuset i vores horoskoper for 2015, både i Astrologimagasinet og på bloggen. Det beklages, især fordi der både i kronprinsens og i dronningens horoskoper er nogle interessante spændinger, som forklarer, at de kommer ud for lidt af hvert i det næste års tid. Frederik har Saturn (faderen) i spænding til Månen i 4. hus (hjemmet, moderen). På vej både til og fra Herning kørte Frederik over Storebæltsbroen, mens alle andre biler pænt måtte vente til færdslen blev givet fri. Det bragte ham i stormvejr i medierne, så kan kom ud for en storm på to ”fronter”. Han skulle partout hjem på højtryk – og et efterfølgende lavtryk. Man må håbe, at dæktrykket i det mindste var i orden. Han kom altså ikke over broen under dække af nattens mulm og mørke uden at blive opdaget. 

At kongehusets chauffører kan træde på sømmet oplevede jeg for nogle år siden, da jeg havde været på besøg i Birkerød. På hjemvejen blev jeg passeret med rimelig stor hastighed af Krone 30, en blå Mercedes. Jeg holdt den tilladte hastighed, men Krone-chaufføren trak godt fra i overhalingsbanen. Jeg gav ham et lille dyt, men han reagerede ikke, hørte det nok ikke – måske forstod han sig bedre på Kroner end på ører…

Nå, men det er jo længe siden, tilbage til nutiden. Kronprinsen har besøg af hemmeligheds-, rygte- og afsløringsplaneten Neptun i disse tider. Den står i spænding til hans Sol i lighed med alle, der er født den 26. maj, uanset årstal (nu er det dem, der er født den 28.-30. maj, der må stå for skud i de næste par år). Når dette aspekt er inde i billedet, skal man passe på forhold, der har med vand og sundhed at gøre. Interessant nok passerede han vandet på vej til og fra et besøg på et stort sportsarrangement i Herning – og det siges jo, at sport skulle være sundt. Det er klogt at blive tjekket af en alternativ behandler, for det er, når man er rask, man skal lade sig undersøge. Når man er blevet syg, kan det være for sent. Dronningen har sin Mars stående rimelig tæt på kronprinsens Mars, så hun er udfordret i de næste par år af en Neptunspænding. Man kan kun anbefale hende at holde op med at ryge og i det hele taget leve sundt.

Det er for nylig kommet frem – men det kan naturligvis være et rygte - som også symboliseres af Neptun - at hun på et tidspunkt har kæmpet for af får en større apanage-forhøjelse igennem til Alexandra, og det skulle angiveligt være lykkedes ifølge et af formiddagsbladene. Den progressive Merkur (trafik, kommunikation) står i spænding til skæbneplaneten Saturn, som står i 10. hus (mål). Nu går dronningen jo nok ikke af, for der er ikke tradition for abdikation i Danmark. Det er ca. 600 år siden, at en konge abdicerede. Men astrologisk set burde hun gøre det og overlade biksen til Frede, i hvert fald i løbet af de næste 3 år, hvor Neptun spænder både Mars og Venus op. Men nu skal kronprinsens bro-eskapade lige gå i glemmebogen først, så må vi se, hvad der sker.  Måske kommer der andre hemmelige ting på bordet, som har været forsøgt hemmeligholdt på bedste Neptun-maner. 

Kronprinsen måtte lægge sig fladt ned og undskylde kørslen på broen. Behøver jeg at sige, at Neptun også står for løgne, selv om det naturligvis også kan være af den hvide slags.


Stormløb mod kronprinsen
Danmarks kommende konge er født i det rastløse tegn - Tvillingerne. Han fik nærmest en kold skulder midt i stormens rasen. Til gengæld nåede han lige at tage Herning, Jyske Bankboxen og seerne med storm, inden mediestormen brød løs i noget, der nærmest lignede et jordskælv.

Frederik er noget af en frygtløs stuntman, der nærmest med dødsforagt kaster sig ud i ganske farefuld færd. Måske har han været træt og virkelig troet på, at hans bil lige præcis nåede at smutte med over broen, før den blev lukket – begge gange!

Mange synes, at Frede har en pære løs – ja, at han faktisk helt tabte fatningen. Og med en forklaring, som var helt Borte med blæsten.

Det kan godt være, at politiet har givet tilladelse, men det gør de kun, hvis der spørges, så moralsk set ER det kronprinsens ansvar. Men som altid er der en højere mening med alt, og i dette tilfælde kunne der være tale om, at vejen nu er banet for at opdele køretøjerne i 3 kategorier i stedet for kun to som nu, hvor de vindfølsomme køretøjer er de første, der sorteres fra. Resten kunne sikkert sagtens opdeles i to kategorier, hvor de tungeste får lov at passere i solid afstand fra hinanden. På den måde går landet ikke helt i stå på grund af vejret, som helt sikkert ikke vil blive mildere stemt i de næste årtier. Dertil har vi udfordret jordklodevæsenet for meget gennem vores ansvarsløse adfærd over for miljøet og naturen i det hele taget.


Horoskoperne for de to passager – ikke optimale
Kronprinsen kørte over broen første gang kl. 15.15 søndag den 11. januar, hvor DC stod på Pluto og udløste spændingen til Uranus. Desuden stod MC tæt på Neptun (vand) og udløste dennes spænding til Saturn (skæbne, forsinkelser). Mars (bøvl, temperament) var på vej ind i denne spænding. Altså et ret spændingsbetonet tidspunkt at passere på, selv om Månen dog stabiliserede tingene lidt. Hjemad var det ikke meget bedre. Her passerede han broen kl. 2.53 den 12. januar 2015 med MC i spænding til Saturn og Mars, og dermed også Neptun. AC stod i spænding til Merkur (trafik) og Venus (biler). 

PS. I sidste uge lagde jeg et imaginært interview med kronprins Frederik direkte på bloggen. Dette interview besluttede jeg dels at gøre endnu sjovere og endnu længere – og ikke mindst: Det skulle være sådan, at man kunne lære mere om Tvillingernes tegn ved at læse det. Det tilhører altså en helt ny kategori nemlig interview, der aldrig har fundet sted. Men som altså er både sjove og lærerige. Det gamle interview på bloggen er nu udskiftet med det nye. Man kunne tænke sig en hel serie af interviews i den kategori, hvis det falder i god jord. Det skal slås fast med syvtommersøm, at teksten er skrevet i en god mening og i respekt. Jeg er absolut ynder af kongehuset, ikke mindst kronprinsen. Og jeg ville aldrig skive noget sådant, hvis jeg ikke holdt af personen.

Frankrig og Danmark
Det var ellers noget af en kugleregn, der fandt sted i det franske!

Ja, det kan man roligt sige, og nogle kom fra en shot-gun.

Så var det meget mere stille og roligt her til lands – vi nøjedes med stormen: E-gon 

UGEHOROSKOP uge 4 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Du har brug for frihed til at gøre tingene på din egen måde. Du kan nemlig have lidt svært ved at arbejde sammen med andre. Det betyder dog ikke, at du ikke tænker på andre. Din indfølingsevne er god, og det kan du bruge til at få det bedste ud af forhandlinger.  
PS: Du holder af at ”dovne”, men det kan blive for meget.

TYR
Du har fuld fart mod dine mål, og stor fokus på karrieren. Du er ikke bange for at tage chancer, og du vil få succes med det. Dit fundament kan dog halte lidt på grund af manglende fokus. Uden støtte fra familie og partner når du ikke langt, så sørg for at er lidt opmærksom.
PS: Stresset? det vi hjælpe dig at meditere.

TVILLING
Se på, om du nu også er der, hvor du gerne vil være. Uden du har lagt mærke til det, kan du nemlig have taget en anden vej, end planlagt. Se også på, hvad du reelt bruger din tid på, du har brug for at være effektiv, hvis du skal nå alt det, du gerne vil. 
PS: Der er måske et mål, der skal ændres lidt.

KREBS
At have balance i det daglige er vigtigt for dig, især i denne periode. Det betyder meget for dig, hvad andre mener og tænker, men du kan bruge for meget tid på at spekulere over dette. Din partner og en god ven kan være en stor støtte, men glem, hvad alle andre tænker – hvis du kan.
PS: Pas på pengene, vær lidt nærig.

LØVE
Hvis tingene ikke lige falder på plads for dig, så bliver du let frustreret. Du er samtidig meget kritisk overfor dig selv og dine egne projekter. Det har du ingen grund til, men det kan være svært for dig at lave om på lige nu. Fokuser på det, der går godt, og hæng dig ikke i detaljer.   
PS: Find på noget sjovt at foretage dig.

JOMFRU
Dit overskud er ikke så stort i denne uge, og du vil sikkert føle, at alle andre har meget mere at bidrage med end dig.  øjeblikket. Du kan med held bede om hjælp, du har selv hjulpet andre, så de vil være mere end villige til at være der for dig. Lad familien tage lidt over på hjemmefronten.                                                                                                                                   
PS: Slip kontrollen og lad andre tage sig af dig.

VÆGT
Når der er noget, som du finder interessant og spændende, kan du komme meget langt. I modsat fald er det svært for dig at komme i gang med rutineopgaverne og det, du ikke har lyst til. Dette kan stå i vejen for dig, men bed om hjælp. Der viser sig en masse spændende muligheder.
PS: Hold dig ikke tilbage.

SKORPION
Du vil føle dig presset fra mange sider, og forventningerne til dig er høje. Det stresser dig, og du kan få svært ved at slappe af. Det vil hjælpe dig at komme lidt ud, eventuelt bare at gå en tur, så du kan samle dine tanker. Du har brug for en timeout ind i mellem.
PS: Sig ikke ja til alle de opgaver, du bliver spurgt om.

SKYTTE
Det kniber med kommunikationen, især når du direkte skal samarbejde med andre. Du vil have svært ved at begynde på noget nyt, og samtidig har du også svært ved selv at lære nye ting. Det vil virkelig irritere og frustrere dig, men det er heldigvis midlertidigt.
PS: Arranger noget spændende i weekenden.

STENBUK
Der vil være udfordringer på det økonomiske område. Måske har du brugt lidt for mange penge under udsalget, eller du har nogle større regninger, som nu forfalder. Du må tage et kig på dit budget, så falder det på plads. Du har brug for tid til at tænke og lægge planer for den næste tid. 
PS: Det vigtigste for dig er at have et godt overblik.

VANDBÆRER
Der kan let opstå misforståelser mellem dig og dem, du omgiver dig med. Derfor arbejder du også bedst alene. Vent med at begynde på nye opgaver, de vil nemlig ikke komme så godt fra start lige nu. I det hele taget kan ugen blive lidt udfordrende, så sørg for, at du ikke fylder din kalender helt op.
PS: Det er o.k. at være lidt egoistisk.

FISK
Du kan ende med at løbe meget hurtigt, uden du faktisk når noget særligt derved. Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik, og når du mister det, så stop op, træd et skridt tilbage og sørg for, at du atter kommer på rette spor. Du må have kontrol over både dig selv og dine projekter. 
PS: Forbered dig på, at der opstår forsinkelser.