tirsdag den 29. marts 2011

Ugehoroskoper 13

Ugehoroskop uge 13 af astrolog Lykke Larsen www.astroblog.dk


VÆDDER

Du er tilhænger af hurtige beslutninger, hvilket ikke altid er en fordel for dig. Når tingene går så stærkt, som de gør i denne tid, kan du nemlig let komme til at overse vigtige detaljer. Når det er sagt, har du alle kort på hånden til at tage et stort skridt fremad i den retning, du ønsker. Sidst på uge vil det blive svært for dig at sidde stille, da du nærmest bobler over af energi. Det vil hjælpe dig, at dyrke noget motion.

Ugens råd: Sæt fokus på personlig udvikling.



TYR

Brug noget tid på at lægge strategi og planlægge dine fremtidige mål. Gør du et godt forarbejde, er du i den grad tættere på både mål og succes. Du kan forvente en både social og aktiv uge, hvor du vil have trang til at handle. Følg meget gerne din intuition, hvis du er i tvivl om, hvilke planer, du skal søsætte. Du kan også med held tale med en af dine gode venner, som du stoler på, for at få nogle gode råd.

Ugens råd: Sæt grænser.



TVILLING

Uenighed kan opstå imellem dig og nogle af dine ellers gode venner. Du kan blive meget overrasket over, hvordan tingene pludselig kan blive sat på spidsen. Du kommer til at sige fra, men samtidig er det faktisk bedst, hvis du kan være diplomatisk og glide udenom. Spørgsmål omkring penge kan skabe lidt problemer i dit parforhold. I er nemlig ikke helt enige i, hvad der er vigtigt.

Ugens råd: Vær forberedt på overraskelser.



KREBS

Tag dig tid til at gøre en lille status. Træd et skridt tilbage og se på, om du er på rette vej eller, du skal foretage en justering. Det gælder både personligt og på dit arbejde. Se også på, om der ikke er et par projekter, du kan afslutte, så der bliver plads til noget nyt og spændende. Du kan nemlig få så travlt senere, at du vil være glad for, at du trods alt har fået noget fra hånden.

Ugens råd: Er du glemsom eller stresset, så lav huskelister.



LØVE

Det kan til tider knibe med humøret, hvilket for en stor dels vedkommende skyldes, at du bruger din tid forkert. Er der overvægt af ting, der bare skal overstås i stedet for ting, som du reelt holder af at foretage dig, vil det nemlig tynge dig. I stedet for at blive frustreret og finde dig i det, så sig fra og bed familie og kollegaer om at tage deres del af slæbet. Igennem ugen kan du opleve forsinkelser og aflysninger.

Ugens råd: Gør noget godt for dig selv.





JOMFRU

Prøv at sætte tempoet lidt ned i denne uge. Det kan være svært, men tingene blive ikke bedre af, at du presser dem igennem – tværtimod. Du komme længst ved at være tålmodig, selvom det kan falde dig lidt svært. Du skal være opmærksom på, at du ikke laver fejl. Det vil du nemlig slå dig selv i hovedet for, bagefter. Romantiske muligheder kan dukke op. Du kan møde en, du føler dig tiltrukket af.

Ugens råd: Flirt lidt, det vil gøre dig i godt humør.



VÆGT

Hvis tingene føles tunge i denne tid, så er det være fordi, du påtager dig alt for meget ansvar. Du har nemlig tendens til at påtage dig ansvar for alle andre også. Det er langt fra sikkert, at du får tak, så tænk over, om du ikke skulle give lidt slip. Hvis dem du omgiver dig med tager dig for givet, så er der virkelig også på tide, at du får sat nogle grænser.

Ugens råd: Lad ikke andre invadere dit hjem, hvis ud ikke har inviteret dem.



SKORPION

Der er så mange praktiske gøremål, både på dit daglige arbejde og i din bolig, at du kan få svært ved at nå det hele, til trods for, at du har en virkelig god energi. Får du for eksempel nogle gode ideer, så er det helt sikkert også dig selv, der skal ”løbe dem i gang”. Vær forsigtig med, hvad du spiser og med, at du ser dig for, du kan nemlig være uheldig og små ulykker kan ske.

Ugens råd: Lav ikke røre i vandet på jobbet.



SKYTTE

Du kan i løbet af ugen være lidt sortseende og negativ, hvilket bestemt ikke ligner dig. Små forhindringer, der normalt ikke vil slå dig ud af kurs, kan derfor nærmest se uoverskuelige ud. Du kommer til at vende tingene til det positive igen! Vær ikke heller ikke bange for at bede andre om hjælp, du har sikkert mere end en tjeneste til gode. Brug din kreative tankegang til at løse problemerne med.

Ugens råd: Dyrk noget mere motion.



STENBUK

Det bliver en ikke særlig let balancegang at få dit arbejde, familien og andre projekter, du har startet, til at gå op i en højere enhed. Nå det kommer til stykket, er der kun så mange timer i døgnet, og der er mange ting, der kræver din opmærksomhed. Du bryder dig ikke om, at være så ophængt, men der er ikke meget, du kan gøre andet end at arbejde, og lade være med at lave for mange nye aftaler.

Ugens råd: Bliv stædigt ved.

VANDBÆRER

Det er ikke altid, du får tænkt dig om, inden du handler i denne uge. For det meste går det dog heldigvis godt, men du kan også opleve, at du må arbejde for at lave tingene om igen. Det ene leder dog til det andet, og gode, spændende muligheder vil vise sig. Du skal derfor ikke være bange for at springe ud i noget nyt. Du er hurtig til at tilegne dig ny viden, så det bør du bestemt udnytte.

Ugens råd: Hold dig fra skænderier med familie og især søskende.



FISK

Du har en dejlig, positiv udstråling, og du kan virke meget mystisk og tiltrækkende på andre. Der er ingen tvivl om, at andre tiltrækkes af dig, og føler sig godt tilpas i dit selskab. Nye muligheder kan vise sig på jobbet, eller du kan blive tilbudt et nyt job, som kan give dig mere i løn. Tænk dig godt om, måske kan du få en endnu bedre aftale. Når det kommer til din økonomi, så er forsigtighed stadig påkrævet.

Ugens råd: Vær fleksibel, intet er kun sort eller hvidt.

søndag den 27. marts 2011

Kommentarer uge 12

Hej


Nu er udfordringerne med udsendelse af disse ugekommentarer til abonnenter (som får dem hurtigere end bloggen her) overstået. Vil du abonnere på dem, så send en mail til astrologi@astrologihuset.dk
Og nu kan vi meget lettere komme illustrationer på nettet, se artiklen om Liz Taylor. 

Nu er det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET på gaden med bl.a. kinesiske årshoroskoper for alle tegn, kærligheds- og forårshoroskoper. Du finder også en lang artikel om den stille guru, Braco, og det er et tamanummer om lykke og mirakler. Læs bl.a. også om de royale tvillinger, dag til dag horoskoper, Rigets tilstand samt anmeldelse af bøger, cd og dvd.
Hvis du abonnerer, får du et grats årshoroskop, hvorved abonnementet bliver næsten gratis. Se http://www.astroshop.dk/

Mange hilsner

Karl Aage Jensen





Isbjørnen Knut og dyrevelfærd
5.12.2006 kl. 15.00
52N29-13Ø21, Zone 1Ø
Kilde: Mikael Mårtensson (A)
Det er nok den mest berømte isbjørn i historien. Millioner af mennesker har besøgt Berlins Zoo for at se den charmerende bjørn, der nærmest blev kult. Marnedsværdien er blevet anslået til omkring 70 millioner kr.!

Vi skrev i Astrologimagasinet HOROSKOPET i 2007/3, at der var andet end charme over den isbjørn. Ganske vist havde den mange planeter i Skytten og Månen i Tvillingerne, men der var også meget alvorlige aspekter i charmetroldens horoskop. AC var nemlig i spænding til både Saturn (skæbne), Merkur (kommunikation), Mars (kraft) og Jupiter (berømmelse). Denne spænding er blevet udløst i de seneste ca. to år, og lige nu er Neptun i spænding til Mars, hvilket kan give komplikationer i forbindelse med helbred. Neptun står for sygdom og hersker over sygdomshuset (12. hus). Mars er medhersker over 12. hus, så det er virkelig en skidt periode. Neptun kan ydermere gøre det svært at stille diagnoser. Og den kan direkte medføre fejldiagnoser eller lidelser, (dyr)lægerne ikke er opmærksomme på. Fiskeplaneten står for forurening, allergier og forgiftning og desuden for lymfesystemet. Det er nok her, astrologien vil råde til at lede efter dødsårsagen. Knut døde den 19. marts 2011 af ukendte årsager. Tarmsystemet og stofskiftet kan faktisk også have været inde i billedet, da Merkur, som står for dette, står i spænding til træghedsplaneten Saturn i fødselshoroskopet.

Men det, der måske er den væsentligste diagnose, er, at bjørnen blev symbol på noget ikke-naturligt, noget menneskeskabt eller menneskeliggjort. Den blev et resultat af menneskers tiltagende og forvrængede naturopfattelse: At der i naturen lever dyr, der agerer som mennesker. Naturen er til for vores skyld. ”Se mor, bjørnen bliver tørret i et kæmpestort badehåndklæde!”. Børn skal naturligvis ikke skelne, men det burde voksne lære dem. Og her hjælper zoologiske haver ikke fremad, eller gør de? De informerer i hvert fald om de rette dimensioner og forhold, nemlig naturens vildskab. Men den fiser ikke ikke hos hele den moderne befolkning, der selvfølgelig er klar over, at der findes vild natur, men som ikke agerer derefter. Og med de mange spændinger i sit horoskop, har Knut også haft et dårligt forhold til sine forældre, helt sikkert forårsaget af horoskopets spændinger og fangenskabet i en Zoo, hvor den præges på mennesker og tror, at tilskuerne og dyrepasserne er deres artsfæller. Her skal man nok finde den væsentligste årsag til den alt for tidlige død – til dens eventuelle sygdom. Vi venter spændt på diagnosen og ønsker Knut lykke til på dens rejse mod stjernerne. Nu er den sluppet af den det fysiske hylster, og det gør tingene meget lettere. Og vi har gjort den en bjørnetjeneste.

Knut kom til verden på et tidspunkt, hvor klimaforandringer for alvor kom på den politiske ga´dagsorden. Han bleb derfor et synbol på disse, men vil blive husket mest for midforstået dyrevelfærd. Han var bare for mærkelig til at blive accepteret af sine artsfæller, men så var det jo heldigt, at han kunne blive opfostert af mennesker. Ikke underligt, at horoskopet var uharmonisk. Ja, nærmest ”unaturligt”. Naturen er i mere end én forstand blevet buret inde med den omsiggribende overbefolkning af verden, hvor der ikke er plads til naturlighed. Der vil derfor komme en tid, hvor livet får mere plads, og hvor indianerne f.eks. kan få lov til at være i frivillig isolation. Hvis vi ikke selv kommer til den konklusion, så vil vi blive tvunget til at acceptere den. Hvis denne mulighed slet ikke opstår? Ja, så ser det virkelig ikke godt ud.


Liz Taylor er død

Hollywooods sidste store diva er ikke mere. Liz Taylor blev født i Hampstead/London den 27. februr 1932 kl. 02.15. Hun nåede lige at blive 79 år gammel, inden hun døde af hjertestop efter længere tids hospitalsindlæggelse. Ikke så underligt, da hendes planet Neptun (hører hjemme i Fiskene) gik i konjunktion med Mars i Fiskene i dette forår. Mars var således den første af fire planeter, som sygdomsplaneten gik i spænding til. Efter den står i Fiskene Solen og Merkur, i Jomfruen står Neptun og i Skytten står AC. Så hun ville nok ikke kunne blive rask, når et så massivt angreb sætter ind. Derfor var det godt, at hun fik fred. Lige nu står Saturn (tab af vitalitet) i spænding til både Venus, som i hendes horoskop hersker over 6. hus (sygdom) og Uranus, som hersker over Saturn. En hård omgang, må man sige. Men hun gav slip i begyndelsen af den hårde periode.

Hun blev gift hele otte gange, herunder to gange med Richard Burton. Deres horoskopsammenligning viser et umådeligt stormfuldt kærlighedsforhold. Hun havde DC (parforhold) stående i Tvillingerne, og det giver oftest mindst to ægteskaber eller længere parforhold. At det blev til et rekordstort antal skyldes, at Merkur hersker i Tvillingerne. Den står dels sammen med Solen (hende selv) og er i spænding til både Neptun (utroskab, kaos) og AC. Hun havde altså ikke alene mange ægteskaber, men har astrologisk set også være utro – eller udsat for samme. Desuden står kærlighedsplaneten Venus sammen med impulsivitetsplaneten Uranus, så det var nogle gange hurtig ekspedition – svingdørsægteskaber. Begge er de i aspekt til vækstplaneten Jupiter (mange forhold) og i spænding til Pluto (adskillelse). Der var altså et væld af henvisninger til, at hun var som hun var. Det gav samlet set en stor karisma og farvestrålende personlighed – og ikke mindst: Det var guf for den kulørte presse.

Liz Taylor modtog to Oscars for hovedroller i film: ”Ikke for penge” i 1960 og ”Hvem er bange for Virginia Wolf?” i 1966. Det skulle være Spencer Tracy, der fik øje på hendes latente talenter. Han sørgede for, at hun fik en rolle i ”Brudens far” fra 1950.

Også hendes horoskop er ”uvirkeligt”. Måske skal hendes fødselstid korrigeres, da filmplaneten Neptun kun modtager spændinger. Hvis fødselstiden viser sig at være korrekt, er det lidt underligt, at hun blev så stor og feteret en skuespiller. Det er under alle omstændigheder et drømmende og eventyrligt horoskop, men når Liz Taylor anså sig selv for at have levet et lykkeligt liv, er det astrologisk set en gåde. Så kan det kun skyldes rigelige mængder af karma og skæbne i hendes liv. Hun var dog helt sikkert skabt til noget illusorisk og kunne skrue op og ned for det karismatiske blus, hvormed hun kunne overstråle alle, både på film og i virkeligheden – hvis man overhovedet kan tale om virkelig i dette horoskop.

Filmens planet Neptun står også for illusioner og det, der ikke kan måles og vejes. Hun har i tidligere liv levet meget virkeligt og havde brug for det uvirkelige i dette liv (Måneknuderne i Fisk og Jomfru). Realitetssansen har ikke mindst haft det svært på grund af en uaspekteret Saturn.

Selv om selvtilliden ikke fejlede noget, kan hun have haft det svært med selvværdet og med at finde sig selv i det hele taget. Hun har været ret urealistisk med tre planeter i konjunktion i Fiskene i spænding til Fiskenes planet, Neptun. Faktisk har hendes liv været en film eller en forestilling, og det er jo det stof, der gør en diva og gør hende til kult. Men personen selv vil lide under det.

Måske var hun i virkeligheden heller ikke den store skuespiller, som hun normalt anses for. Horoskopet viser lige så meget charme, femme fatale og sexbombe.

Hendes sygdom kan have sit ultimative udspring i perioden 1995-2000, hvor Pluto gik i spænding til de samme planeter, som Neptun gør nu. Helbredet er dog ikke hendes stærke side astrologisk set. Hun kan hele tiden fejle et eller andet og måske udvikle hypokondri.



Milena Penkowa

Hun bliver ironisk nok kaldt for Milliona Pengekowa. Det viser sig nu, at hun hele to gange har presset universitetets ledelse til at finde andre eksperter til at granske mistanker om svindel i hendes disputats. Hun har med andre ord trukket kraftigt i trådende for at redde sit eget skind, og rektor Ralf Hemmingsen ser - som vi tidligere har skrevet - ud til at have været et villigt redskab for hende og ladet hende gøre, hvad hun ville. Nu må vi se, om han kan undgå en ”rektor-nedsmeltning”.

Penkowa er stadig en skattet ”hjerneformidler” og holder mange foredrag, hjerneshows, hvor hun formidler hjernens funktioner. Hun lader sig her slet ikke gå på af den verserende sag. Paradoksalt nok ved hjerneforskerne ikke, hvordan tanker overhovedet opstår. De må bare konstatere, at det gør de. Mange af slagsen endda.

I Danmarkshoroskoper er denne sag prentet ind gennem Venus-spændingen til Uranus/Pluto-konjunktionen hen over 9. husspids (højere uddannelse, forskning). Venus står for penge, så der er et økonomisk element i Pengekowa-sagen. Hun fik en million til sin forskning, men nogle af disse penge er forsvundet som dug for solen. Det ser ud til, at hun har brugt dem privat.


At finde en vinder af en konkurrence

For at finde en vinder ved hjælp af astrologi, er udgangspunktet, at man dels må have alle fødselstidspunkter så nøjagtigt som muligt. Dernæst skal horoskoperne korrigeres og sammenlignes, så man finder det horoskop, der har størst vinderchancer på finaledagen. Allerede her løber man ind i udfordringer, da aspekter kan være helt op til to år, og selv om f.eks. Babou i X f.eks. har nogle meget stærke Neptun-spændinger i det meste af 2011, er det ikke sikkert, at de blokerer ham netop den aften, der er finale. Det gjorde det så alligevel, for han gjorde et vireklig godt stykke arbejde og gav den hele armen, men blev alligevel sidst. Det passede så med horoskopet, men hvorfor passer det så ikke den anden vej: Med vinderen. Her havde Sarah Saturn stående i spænding til Solen på aftenen, mens Annelouise ingen spændinger havde. Derfor valgte jeg hende som vinder, selv om det ikke ville være med stor marginal. Men resultatet var, at Sarah vandt, selv om hun på finaleaftenen lå klart under sit sædvanlige niveau. Man kunne tydeligt se, at hun var hæmmet af Saturn. Men her må man huske at tage med i betragtning, at X Factor er en langstrakt turnering, der begyndte helt tilbage i efteråret. Og set over hele perioden var hun afgjort den bedste af de tre, når alle parametre er taget i betragtning: Udstråling, performance, sangkvalitet mv.. Det kom hende så til gode i finalen. Det er sådanne forudsætninger, vi som astrologer skal huske at regne ind i bedømmelsen.

Og så er der jo lige det faktum, at det vi finder, er, hvem der er den bedste på dagen, og ikke nødvendigvis hvem der vinder, for der kan være rigtig mange faktorer, der gør sig gældende. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil forsøge at hitte rede i mønstret i, hvem der stemme på hvem. Hvis unge f.eks. overvejende stemmer på unge, bliver man nødt til at regne den faktor med (også selv om det ikke er en X Factor…). Især, hvis mange flere unge end ældre stemmer. Hvis to kandidater står næsten lige, kan det naturligvis gøre et udslag. Så vil de unge stemme på deres kanditat, selv om vedkommende måske ikke er den bedste.

Det er muligt, at undersøgelse af disse mønstre ikke fører til større indsigt, men det skal i hvert fald forsøges. Her må man være åben for, at det måske ER umuligt med stor sikkerhed at finde en vinder, men det er slet ikke min hypotese. Jeg er sikker på, at vi med de rette redskaber og informationer kan nå et meget højt signifikansniveau, som statistikerne kalder det, når man kan være næsten sikker i sin bedømmelse, og prognosen oftest stemmer. Vi skal også lige have dommerne med, for dommerne er jo coaches for artisterne. Derfor kan man se meget i deres horoskoper. Her stod Cutfather faktisk bedst med sine Uranus-aspekter, der giver pludselige begivenheder, som nogle gange også er overraskende og stressende. Kun 14 timer efter X Factor finalen måtte han til bisættelse med sin gode ven, dj´en Kjeld Tholstrup. Og man kan nemt forstille sig, at det venter ham en kæmpe udfordring i form af opgaver, der i hans fravær ikke er blevet løst, når han vender tilbage til USA.

Der kan naturligvis også være pæne usikkerheder omkring oplysningerne om fødselstider, som altid korrigeres efter vigtige beivenheder i personernes liv. Og her havde jeg kun en enkelt oplysning, nemlig deres deltagelse i netop X Factor. Og alle oplyste, at de var født omkring kl. 9 om morgenen. Hvis en journalist pludselig stikker et spørgsmål ud om, hvornår man er født, hvor mange kan så lige svare nogenlunde nøjagtigt på dette?

Og hvad er en vinder? Det er rigtig mange faktorer i sådsanne bedømmelser, og jo flere horoskoper, der er indblandet, vil der være forøget usikkerhed, ikke mindst på grund af oplysningernes nøjagtighed.

Som sagt skal dette dog ikke forhindre mig i at gå videre med projektet, som jeg synes er væsentlig, ikke mindst i den astrologiske forskning. Men den foreløbige konklusion er, at man finder den bedste rent kvalitativt - ikke nødvendigvis vinderen. Og igen: Hvem er den den bedste? Det kommer an på, hvilke øjne der ser – eller hvilke ører, der hører. Der er dog altid visse kvaliteter, de fleste er enige om, og her mener jeg, at Annelouise både var den bedste og havde det bedste horoskop på dagen – alt andet lige.



Fodbolden – her ramte vi plet

Vi lagde lørdag eftermiddag et forslag til resultat af landskampen i EM-kvalifikationen på nettet. Vi skød på, at resultatet ville blive uafgjort 1-1, og det blev det. Vi skrev også, art det ville blive en rodet og iskøn forestilling. Men her viste det sig, at det skulle tolkes på en anden måde. Nemlig, at Danmark på en måde blev snydt for sejren. På trods af langt det bedste spil og langt flere chancer, så lykkedes det alligevel Norge at hjemføre det ene point. Det var næsten tyveri, men meget fint i overensstemmelse med horoskopet, som du kan læse om direkte på bloggen.

Simon Kjær blev skadet under træningen op til denne kamp og kom ikke med. Vi skrev allerede i fjor, at han alleredce i efteråret 2010 ville tage fat en op til flere spændinger i sit horoskop, og at det ville betyde, at han skiftede klub og ikke fik succes – og var truet af skader. Han blev solgt til Wolfsburg i Tyskland, som sidste år blev tyske mester. Men ak, i år er de truet af nedrykning og ligger lige nu næstsidst i Bundesligaen. Nu er Kjær skadet og han kan komme til at døje med sådant resten af året, hvor Pluto (transformation) er i spænding til hans Sol. I foråret særlig meget, da Saturn (knæ, knogler) er i spænding til både Neptun og Saturn. Det ventes, at den nuværende skade kun vil koste ham ca. 14 dage væk fra kampene, men astrologisk set kan det blive en del længere, i første omgang frem til midten af maj. Begynder han at spille på topniveau inden da, kan en ny skade komme.


Økomomi

Med Saturn/Pluto-spændingen i Danmarkshoroskopet er krisen ikke slut, selv om det på en måde ser ud til, at den forrmindskes. Ikke ikke, hvis man er handicappet. Det er blevet opdaget, at banker giver de handicappede, som før i tiden kaldtes for invalide, mindre i rente end andre kunder. Den rente kan man så kalde for invaliderente, som førtidspensionen hed i gamle dage. Det er heller ikke slut med bankkrak, det vil vi få at se i årets løb.

Dog profiterer Danmark stort af den svenske krones himmelflugt, men det er ikke nok til at få økonomien på ret kurs.


Japan
Dette land har Neptun aktivret på en dårlig måde. Den står for løgn, hemmeligheder og forurening. Nu viser det sig, at den japanske regering måske har løjet om farligheden af reaktorulykken i det nordlige Japan og nedtonet den. Katastrofen er sandsynligvis på niveau med Tjernobyl i 1986, og vi skal nok komme til at høre om efterskælv, der kan forværre situationen, men mon ikke de lige når at få afværget en total nedsmeltning, det tror jeg, og det håber jeg - og beder til.


Thyra er tyr, men Torres er Vædder
Thyra Frank er født i det livsnydende tegn, Tyren. Læs om hende i det nye nummer af HOROSKOPET, som nu er på gaden. Men er Chelsea-fodboldspilleren Fernando Torres (direkte oversat: Tyren Ferdinand) det også? Nej, han må nøjes med at være Vædder.



Link: Gud kan nu sættes på formel
Til slut får du lige et link til en fantastisk vigtig diskussion. Fysikeren Holger Bech Nielsen mener, at Gud kan sættes på en matematisk formel for første gang – man kunne kalde det Formel 1:

http://rstvproduktion.dk/VideoTV/forum.php

lørdag den 26. marts 2011

Kommentar 11B

Landskampen Norge - Danmark
Kl 20.00 i aften den 26.3.11 spiller DK en meget vigtig landskamp, som skal vindes, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vinde gruppen. Der er nogle indædte aspekter for matchen, der godt kan blive hårdt spillet med mange frispark. Og måske et straffespark, som dog kan blive brændt til slut. I den sidste halve time er der risiko for skader. Det hold, der har den stærkeste fighterånd, vil vinde, og det sandsynligste resultat er uafgjort eller en sejr til DK med et enkelt mål. Men jeg skyder på 1-1. Kampen vil sikker bære præg af nervøsitet og at det er første kamp i sæsonen. Nogle spillere vil spille med hovedet under armen i en rodet kamp, hvor begge hold vil spille på grænsen af den tilladelige hårdhen - og endda gå over stregen indimellem. 30 minutter inde i kampen står DC på Merkur, og her sker noget afgørende elkller dramatisk, da Merkur står i Vædderen.

Månen er i konjunktion med Pluto i aften, og begge er de i spænding til tre andre planeter, herunder Saturn, så det bliver ikke den skønneste kamp at overvære. Skader i knæ eller knogler er mulige. Udeholdet burde ikke kunne tabe kampen, da hersker over DC står i trigon til MC.

lørdag den 19. marts 2011

Kommentarer uge 11

Nye tider


Vi har gennem tiden haft en del bøvl med vores mailingsystem, hvor mange servere har taget nyhedsbrevet som spam, f.eks. get2net.dk og yahoo.dk. Nu er vi gået over et nyt system, som er bedre for både os og abonnenterne. Det skulle træde i anvendelse første gang på søndag, og jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om det. Dels bliver det lettere at ændre adresse og afmelde brevet. Dels kommer der nu flere illustrationer på, herunder horoskoptegninger. Og så er layoutet bedre, hvad der heller ikke skulle meget til for.

Du kan naturligvis stadig gå direkte ind på vores blog, hvor det hele ligger siden medio 2010:

http://astrologihuset.blogspot.com/



Ugehoroskoperne kommer igen

Vi har været heldige at få Lykke Larsen til at lave ugehoroskoper til jer, ganske vist på en anden måde end vanligt. Hun udarbejder alle horoskoper, inklusive de kinesiske årshoroskoper, til Astrologimagasinet HOROSKOPET og er meget dygtig. Glæd jer.



Abonner på Astrologimagasinet HOROSKOPET

Alle abonnenter får et gratis årshoroskop, hver gang de fornyr deres abonnement, som koster 260 kr., medmindre man bestiller det som e-magasin til 220 kr. Da gaven har en værdi af 200 kr., abonnener man med andre ord stort set gratis.



Indhold i det nye nummer

- Vi har en stor artikel om den stille healer, Braco, som har besøgt Danmark flere gange i løbet af de seneste måneder.

- Kinesiske årshoroskoper

- Temanummer om lykke og mirakler

- De reyale tvillinger

- Susanne Biers triumf

- Forårs-, kærligheds- og dag til dag horoskoper for alle tegn

- Skæbnetimes

- Nekrologer

- Rigets Tilstand

- Anmeldelser

- Og meget mere





ASTROLOGISK SELSKAB

blev stiftet lørdag, den 12. marts kl 13.10 i København, og er nu klar til, at man kan tegne medlemskab. Desuden er forårs-sæsonen gået i gang. Her er Selskabets første arrangement, der handler om et brandaktuelt emne:



Hvad er det dog, der sker for tiden?



Afholdes: 3. april 2001 kl. 10-16

Temadag: Foredrag og workshop v/ Claus Houlberg

Sted: Astrologihuset



Verden har været af lave de seneste par år eller mere, og det bliver tilsyneladende værre og værre. Hvad er det dog, der sker? Astrologisk set handler det om de ydre planeter, Pluto, Uranus og Neptun, der alle ændrer status på meget kort tid. Pluto gav os finanskrisen, Uranus bringer pludselige forandringer allevegne og Neptun giver de nye demokratiske bevægelser vind i sejlene, men hvad sker der for dig og mig? De store, såkaldt kollektive planeter har sandelig også betydning for den enkelte og endda på dybe planer. På denne dag vil vi se nærmere på hvordan. Medbring din egen horoskoptegning på en transparent (OH-film), så vil vi se nærmere på, hvad der sker for netop dig.



Foredraget bliver transmitteret online i ‘Biografen’, Selskabets net-tv.

Tilmelding mv. sker på http://butik-astrologihuset.dk/group.asp?group=102



Hvem vinder X Factor?

Vi har fået fødselsdagene på de fire sidste deltagere i X Factor: Babou, Annelouise, Patricia og Sarah. Vi har desværre ikke fået fødselstiderne, så det er KUN baseret på planetstillinger uden akserne. Det giver en svaghed, men vi forsøger os alligevel med denne placering, hvor nr. 1 og 2 ligger meget lige, og det samme gælder nr. 3 og 4:

1. Annelouise

2. Sarah

3. Patricia

4. Babou

5. Vil du se indslaget på BT TV, så er linket her:

http://www.bt.dk/bttv/clip/16833



Solen går ind i Vædderen – forårsjævndøgn

Det sker den 21. marts ved midnat – helt eksakt kl. 00.22. Så der jævndøgnet eksakt, og Solen går lige lukt ind i Vædderen, hvor der står flere væsentlige planeter i forvejen. Det vil sige, at temperamenter kan koge over, og krige og voldsomheder kan rase.

Jeg skriver dette den 18. marts, hvor FN vil gå ind i Libyen. Det kan blive en noget af en opgave trods tilsyneladende stor overmagt. Men aspekterne er ikke de bedste, og kampene kan trække ud, fordi Gaddafi stadig vil kunne lege med på jorden. Der kan stadig komme mange civile ofre.

Især den 20. og 21. marts er der mange spændinger, men den næste uge er som helhed spændingsbetonet, hvad der vil ramme alle nye projekter, herunder FN-styrkernes indsats i Libyen. April er som helhed spændingsbetonet. Det samme gælder det meste af maj, så skal man påbegynde nye projekter i den kommende tid kan det være en god ide at kontake en astrolog for at undgå de største af spændingerne. Kommunikationsplaneten Merkur går i øvrigt retrograd (går tilbage set fra Jorden) fra den 30. marts og tre uger frem.

Hvis der mod forventning skulle blive valg i foråret, bliver det noget af en omgang, og det kommer et meget ”mudret” resultat ud af det. Den nye regering vil under alle omstændigheder få det meget svært. Men det ligner altså også et efterårsvalg med alle de personsager og internationale kriser, der er lige nu.



Verdensmeditation for Japan

I morgen kl. 12.00 er der verdensmeditation for Japan, så send lys der. Her er et link til nærmere information:

søndag den 13. marts 2011

Kommentarer uge 10

En anderledes aften!



Med astrolog Karl Aage Jensen og clairvoyant Maya Fridan.



Tirsdag den 15. marts kl. 19.00 – 21.15

Entre kr. 100

i Astrologihuset, Teglværksgade 37, 4. th., 2100 København Ø

For mere info: www.astrologihuset.dk – klik på aktivitetsliste





Der gives mange eksempler blandt publikum med tydning ud fra hvert vores speciale.

Aftenen har sit specielle præg, netop fordi vi har to forskellige indfaldsvinkler til mennesket og læsningen af den enkelte person.

Det er en spændende måde at kombinere vores fag på, og du kan forvente en god indføring i det, der tales om.



Medbring gerne dit omtrentlige fødselstidspunkt.







Efter planen begynder vi snart at sætte illustrative horoskoptegninger på bloggen sammen med teksten. Så kan man se transitternes aspekter til fødselshoroskopet og derved lære astrologi ved at læse de aktuelle horoskoper.



Denne gang er lidt speciel, dels fordi det næste nummer af HOROSKOPET skal være færdigt i dag, og dels fordi dansk astrologis nestor, Gilbert Tjørnum døde fornylig. Jeg skulle derfor nå at skrive en nekrolog til bladet, og den kan du læse her.



Astrologisk Selskab stiftet i København

12.3.2011 kl. 13.10

55N41-12Ø33, Zone 1Ø

Kilde: Claus Houlberg (A)

Efter måneders forberedelse blev Astrologisk Selskab stiftet i København lørdag den 12. marts 2011, kl. 13:10. Stiftelsen er historisk og foregik i AstrologiHuset, samme dag som Uranus gik endeligt ind i Vædderen. Tidspunktet giver et dynamisk horoskop med en stortrigon i lufttegn, der med et stellium i Vædder og Fisk bliver til en drage med Saturn i ‘halen’. Videre står Pluto som teknisk singleton (eneste ikke retrograde planet) under horisonten, så det bliver vigtigt at træffe klare aftaler om, hvordan de daglige rutiner skal foregå.





Japansk jordskælv

11.3.2011 kl. 14.46

39N00-142Ø00, Zone 9Ø

Kilde: Dagspressen (A)

Koordinaterne er tilnærmelsesvise og udregnet ud fra Sendais position. Sendai er den største by i området, det gik ud over, men epicentret lå i Stillehavet ca. 130 km øst for byen. Først lød antallet af omkomne på under tusind, men tallet er helt sikkert meget højere. Der gik ni minutter, før bølgerne ramte land, altså kl. 14.55 lokal tid. I disse minutter passerede MC (i jordtegnet Tyren) kvadratet til jordplaneten Venus i Vandbæreren. Ellers er der fine afspændinger til andre planeter fra hovedakserne, så det kunne være gået meget værre. Når det alligevel blev så kraftigt, skyldes det i høj grad Månens placering i 10. hus i spænding til Neptun, begge vandplaneter. Det var sidste dag for Uranus i Fiskene, og det skete altså med gevalt. Udover både Solen og Mars i Fiskene var Neptun på vej ind i tegnet. Månen var lige netop skiftet til Tvillingerne. Den hersker over 12. hus (vand). Så igen ser vi jord og vandtegn i forbindelse med en naturkatastrofe. Og vi må ikke glemme det vigtigste, at Pluto (hersker i vantegn) står i jordtegnet Stenbukken i spænding til Jupiter og Merkur i 8. hus (død). Herskeren over AC står også i dødshuset.









Gilbert Tjørnum er gået over – skovens store eg er faldet.

Det var med både sorg og lys i sindet, at jeg modtog meddelelsen om Gilberts Tjørnums overgang. Tabet af en person som ham giver et savn, og han vil blive husket meget længe. Ikke mindst i astrologiske kredse. Men der var meget lys, der dukkede op sammen med den triste meddelelse. Gilbert bar et lys i sig hele livet og var altid optimisten, der kunne trøste og lindre, når tingene så lidt brogede ud – hvad han i øvrigt altid hurtigt kunne bevise ved hjælp af sin astrologiske relativitetsteori. Jeg har ofte hørt ham sige, idet han overrakte et medmenneske en tegning over tertiærhoroskopet: ”Her kan du se: det er ikke er så mærkeligt, at du har det, som du har det. Der skulle jo ske noget sådant, ifølge dit horoskop”. Gilbert var også helt åben omkring sit eget horoskop – vel at mærke tertiærhoroskopet. Han vidste godt, at livets afslutning var nært forestående. Han nævnte ved nytår spændingen til Månen i Fiskene, og ikke mindst spændingen til Mars i 8. hus, dødens og transformationens område.

Ud over skabelsen af den astrologiske relativitetsteori var Gilbert også dansk astrologis nestor. Han er nu ikke længere i den fysiske verden i denne omgang. Gilbert forlod sit hylster den 3. marts 2011 midt på dagen – lige før bladets deadline, og lige før Uranus gik ind i Vædderens tegn – et astrologisk vendepunkt, som han nu må opleve fra sin himmel. Det blev altså en deadline i dobbelt forstand. Gilbert havde en fantastisk sans for humor og tog livets udfordringer med et kæmpestort smil og ofte latter dertil. Han ville have nydt en vending som ”Hr. Smils fornemmelse for humor”.

Gilberts talegaver kom fra hans Ascendant, som stod i Tvillingerne. Det morede ham, når jeg kaldte ham en mand af ”få tusinde ord”. Det var en sand fornøjelse at være sammen med ham. Han satte virkelig pris på selskab, venskab og kollegialitet – og så havde han en guddommelig sans for humor. Hver gang, vi talte om faglige ting, var humoren altid med som fast følgesvend, hvor selv meget alvorlige emner altid endte med, at vi lo meget sammen. Ved Ekliptikas møder var han fast inventar ved den såkaldte ”tredje halvleg”. Noget, han også praktiserede ved museets månedlige åbningsdage. Her inviterede han altid de tilstedeværende fra bestyrelsen på efterfølgende spisning.

Tvillingernes tegn har ofte den virkning, at man ikke bliver gammel i sindet, og gør man det ikke i sindet, er der stor mulighed for, at man generelt virker langt yngre, end alderen tilsiger. Og det gjaldt i den grad for Gilbert. Han virkede både udadtil og indadtil evigt ung, næsten lige til det sidste. Selv mens har var syg, fornemmede man hans lyse sind. Og han havde overskud til hele vejen igennem at fokusere på andres ve og vel.

Gilbert Tjørnum var forfatter til bogen ”Moderne Kosmopsykologi”, og han drømte om at skrive en bog mere, nemlig om sin astrologiske relativitetsteori. Men der var meget, Gilbert ikke nåede, når han selv skulle sige det. Dels på grund af mangel på tid, hans mange projekter - og så det faktum, at hans helbred begyndte at svigte ham for et par år siden. Han kom på hospitalet i flere omgange og døde på hospice, Diakonissestiftelsens på Bernstorffsvej, efter få dages ophold der. Nu var der sat punktum for hans stræben i dette liv.

Familie, venner og bekendte optog Gilbert meget, det lagde vi alle her i huset mærke til. Han sendte hver jul med stor glæde en masse julekort - så mange, at han måtte dele skrivningen op i adskillige omgange. Og han huskede naturligvis alle vore fødselsdage. Vi fik alle en lykønskning fra ham på fødselsdagen, og det varmede, for der var altid lys ”vedhæftet”. I de senere år skete vedhæftningen så at sige i dobbelt forstand, fordi Gilbert var med på de nye tider og brugte sin computer flittigt. Ved fester og til runde fødselsdage forfattede han ofte en sang, han havde virkelig mange talenter.

Da Claus Houlberg og jeg havde besluttet at tage initiativ til Astrologisk Museum var det naturligste af verden at spørge Gilbert, om han ville være formand. Netop omkring dette tidspunkt havde han besluttet at gå ud af alt det foreningsarbejde, som han havde deltaget meget i. Men at blive formand for noget så spændende som verdens første astrologiske museum, det var for fristende. Det har jeg i mit stille sind takket universet for mange gange. Behøver jeg at sige, at vi havde det både hyggeligt og sjovt på alle de møder, vi har holdt gennem tiden? Møder, som for alles vedkommende blev ledet af Gilbert, som hver gang blev valgt som mødeleder med akklamation. Så var vi også sikre på, at der blev begyndt præcis til tiden, og at det kørte effektivt hele vejen igennem – og hvor alle formalia blev overholdt. Han noterede starttidspunkt og sluttid og skrev naturligvis selv referatet. Mange gange varede et møde kun en halv time, og det på trods af Gilberts lange og grundige beretning, hvor han fik det hele med. Efterfølgende sørgede Gilbert altid for, at alle fik en lille en til næbbet – altid en forfriskende hedvin. Så også her var den tredje halvleg inkluderet. Dette blev underligt nok ikke tilfældet efter hans bortgang, hvor vi har måttet undvære både højtideligheden og den tredje halvleg. Han døde i øvrigt på den månedlige åbningsdag i Astrologisk Museum. Det føles, som om han havde timet hele sit liv på Jorden.

Gilbert holdt af både huset og museet, og det var gengældt i en grad, så vi vil savne hans fysiske og åndelige nærvær i lang tid fremover. Tiden på Irene Christensen Instituttet, hvor hans astrologiske virke begyndte, hørte man ham ofte tale om på en ganske særlig og meget positiv måde. Han kendte Irene personligt og omtalte hende med ros i høje toner ved mange lejligheder.

Interessant nok har AstrologiHusets historie været præget af tallene 1 og 9. Også dette delte vi med Gilbert, som blev født i Randers i 1919 kl. 19-noget i den 10. måned. Den første huslejekontrakt blev underskrevet den 11.9.1991 med tilbagevirkende kraft fra den 1.9.1991. Astrologisk Museum åbnede dørene i Valby den 19.9.1999, for bare at nævne de væsentligste. Og ikke mindst: Gilbert døde i en alder af 91 i 2011!

Lad os hylde Gilbert Tjørnum ved at sende ham lys på rejsen mod stjernerne. Æret være Gilbert Tjørnums minde.

Karl Aage Jensen

Fungerende formand for

Astrologisk Museumsforening

mandag den 7. marts 2011

Komentarer uge 9

Spændende arrangement i AstrologiHuset


Husk clairvoyastro-demonstrationen den 15. marts kl. 19.00 i AstrologiHuset, hvor clairvoyant Maya Fridan og astrolog Karl Aage Jensen tager mange eksempler op blandt publikum. Husk at medbringe dit omtrentlige fødselstidspunkt, hvis du er interesseret i at blive taget op og få besvaret eventuelle spørgsmål.



Susanne Bier

Så fik dansk film igen en Oscar, hvad vi på bloggen også vurderede som mest sandsynligt. Denne gang var det Susanne Bier, der hjemførte den for filmen Hævnen. Som nævnt på bloggen (som du altid kan gå ind på og finde de indslag, der kommer i ugens løb, og som ikke udsendes separat) har Bier lige nu transit Jupiter stående harmonisk til sin Venus, hvilket medfører glæde, vækst, held og økonomisk gevinst. Denne kombination kan næsten ikke andet end at give optimisme og jubel, fest og farver. Hun er født den 15. april 1960 i København.



Pernille Oldenborg Lind

Vi lovede at sætte Astrologisk Detektivbureau på sagen om mordet på Pernille Oldenborg Lind i 2006. Politiet var meget hurtige med at erklære det for et selvmord, men nu bliver sagen heldigvis åbnet igen. Resultatet fra bureauet vil blive lagt direkte på bloggen senest onsdag. Se linket i næste afsnit: Superligaen.



Superligaen

Her er linket til bloggen, lige til at gemme: http://astrologihuset.blogspot.com/

Her kan du finde vores vurdering af slutstillingen til juni, som blev lagt på i efteråret. Vi opdelte holdene i blokke på fire hver: Nr. 1-4, nr. 5-8 og nr. 9-12. Så vidt jeg husker er den eneste fejl i forhold til stillingen, som den var inden vinterpausen, at Horsens ligger for højt i forhold til vores vurdering af slutstillingen. Vi har lavet vurderingerne på grundlag af trænernes horoskoper, hvad der ikke er helt tilstrækkeligt – især, når vi mangler fødselstiderne på dem alle. Men kan dog altid vride en del oplysninger ud af et horoskop for selve dagen. Og som man sagde i det gamle Kina: ”Som kejseren, så riget”. Det kan vi omdøbe til: ”Som træneren, så holdet”. Humoristisk kunne det lyde sådan: ”Som høvedet, så hoben”.

Egentlig skal man også have alle spilleres og klubbernes horoskoper, men så kommer det op i nærheden af et fuldtidsarbejde. Og så har vi jo lige den store udfordring, at holdene nogle gange skifter træner undervejs, hvad der er sket i flere tilfælde i efteråret. Derfor vil vi hurtigst muligt lægge en omvurdering på, når vi får set på de nye træneres horoskoper.



Sådan kan en milliardkontrakt se ud astrologisk

21.2.2011 kl. 8.47

51N39-0V10, Zone 0

Kilde: Mikael Mårtensson/Mærsk

En gigantkontrakt blev underskrevet i sidste måned. A.P. Møller/Mærsk skrev kontrakt på 10 skibe, som er verdens største fragtskibe, og dermed de største på kloden i det hele taget.

Skibene kan fragte ca. 20% mere end de største skibe i dag. Dette giver Mærsk en meget stor fordel i forhold til konkurrenterne, idet omkostningen vil falde med en fjerdedel.

Udgiften til de mange skibe var så vidt jeg husker omkriung 10 milliarder kroner, som koreanske Daewoo skal have for at bygge skibene. Det er virkelige stpre tal, der kan få det hele til at svimle for én. Men hvad siger horoskopet, oser det også langt væk af effektivitet samt guld og grønne skove? Det er et horoskop fuldt med spændinger. Den eneste harmoniske aspekt er faktisk, at man trods alt har valgt et af de bedste tidspunkter på hele døgnet til f.eks. en underskrift. Her er AC i sekstil til hele fire planeter: Solen, Merkur, Mars og Neptun – meget passende for en shippingkontrakt. Men så kommer disharmonierne, hvoraf den vigtigste er Måne/Saturn-konjunktionen i 6. hus til både Venus og Pluto, de to økonomiplaneter. Da Pluto også er i spænding til Jupiter (jura) i 12. hus, kan der opstå tvister omkring kontrakten, som selv eksperter ikke kunne forudse. Den anden mulighed er, at skibene bliver forsinket i leveringsfasen på grund af Saturns spændinger. Den tredje mulig er, at så store skibe kan blive forbudt på et tidspunkt, eller at markedet går ned, måske fordi kunderne begynder at tænke mere grønt og undlader at bestille fragt hos mega-Mærsk. Blot for at nævne nogle eksempler på noget, der kan ske, når man laver aftaler på dage, som ikke er anbefalelsesværdige uf fra horoskopet.





Dansk Pelsdyravlerforening i mink-krise

Denne forening er under meget hårdt pres og beskyldes for vanrøgt af mink. Nogle har taget fotos af sådanne dyr, men avlerne beskylderne fotograferne for selv at have medbragt de skadede og lidende dyr. Nok ikke så sandsynligt, for når de er aktivister på den måde er det netop for at beskytte dyrene, så det er nok et vildt argument.

Foreningen er stiftet den 7. december 1930, sandsynligvis i det nordlige Sjælland, da initiativtageren dengang boede i Lyngby. Tiden kendes ikke, men både Saturn, Uranus og Neptun laver under alle omstændigheder ravage i deres horoskop i perioden 2008-2013, så det sidste ord er ikke sagt i den sag. Enten vil der komme en lovmæssig kriminalisering af den form for dyremishandling, eller også vil aktivister bare blive ved med deres forehavende i et par år endnu. Faktisk har forenings opløsningstendenser, men under alle omstændigheder er der krise på, især 2012-13.



Røveri i spillehal i Aalborg

Den 1. marts kl. 23.20 begik to mænd, der truede med en pistol og en kniv, røveri i spillehallen Skipperen i Aalborg. Det gav kun et mindre udbytte, og de stak af til fods. Astrologisk set er horoskopherskeren Pluto i spænding til 2. hus-hersker (penge) Jupiter, og så var det bare ærgerligt for røverne. AC står ydermere i spænding til Venus (økonomi).



Moammar Gaddafi

Den libyske diktator er født den 7. juni 1942 i Sirte, Libyen. Tiden er ukendt, men hvis vi sætter den til kl. 11.00 vil den progressive AC være i spænding til Pluto i denne tid, og det vil forklare det pres, han er under. Han kan godt finde på vilde ting over for sin befolkning, også ting, der er værre end det, vi har set indtil nu. Så det kan ikke andet end at ende med, at det internationale samfund må gå ind i landet for at støtte befolkningen – og afsætte Gaddafi, hvis han ikke selv kan finde ud af det. At det vil skabe kaos er en anden sag, men det vil skabe endnu større kaos, hvis han får lov at sidde ret meget længere.



Libyen

Nick Campion skriver, at landet blev grundlagt den 24. december 1951, og at Gaddafis magtovertagelse skete den 3. september 1969 kl. 5.00. Begge horoskoper er i spænding nu, men den stærkeste findes i magtovertagelseshoroskopet fra 1969. Her er Pluto i spænding til Merkur/Jupiter-konjunktionen i perioden 2011-2013, så under alle omstændigheder vil magten slutte for Gaddafi, nok allerede i marts 2011. Men det kommer ikke til at foregå uden en optrapning af kampen. I grundlæggelseshoroskopet er Pluto i spænding til Jupiter. Før denne spænding gik Pluto hen over Solen, så det er en proces, der har ligget og ulmet i et par år, og som nu er brudt ud i lys lue. Det er en transformationsproces af de større, derfor vil der gå en rum tid, før landet igen får fast grund under fødderne.



Tunis

Det nordafrikanske land blev grundlagt den 15. juni 1956 kl. 17.00 i Tunis City. Transitterne viser opstanden: Neptun i spænding til Saturn, og progressive MC laver en væsentlig spænding, nemlig til frihedsplaneten Uranus. Det gik temmelig smertefrit med omstillingen til mere demokrati – en proces, der dog slet ikke er færdig endnu. Men godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger.

Det vigtigste af omstillingen er overstået med udgangen af 2011, hvor Neptun (opløsning) er færdig med spændingen til Saturn (krise), og samtidig er Uranus-spændingen slut. Tillykke til Tunis, som dog nu skal nogle efterdønninger igennem.



Sudan

Det er lykkedes for regeringen at standse de protester, der brød ud i slutningen af januar i hovedstaden Khartoum som en inspiration fra den egyptiske opstand. Uroen udsprang også af regeringens fjernelse af tilskuddene på madvarer. Præsident Mar Bashir har været ved magten siden 1993 og har derfor snart fuldført en måneknuderunde, der er på 18,5 år. Han har meddelt, at han ikke genopstiller ved valget i 2015. Denne meddelelse sammen med det at slå hårdt ned på uroen, der har til formål at få tilskuddene genindført, er det i første omgang lykkedes ham at holde befolkningen i skak. Neptun er dog i spænding til Saturn et år mere, så han kan ikke være sikker i sin sag endnu. Der vil komme endnu en bølge af opstande mod forskellige diktatorer. Det er ganske vist samme aspekt som i Tunis, men i Sudan lykkedes det som sagt ikke for oprørerne, og det vil betyde, at det så bare kommer senere, sikkert senere i år. Pluto kører jo ufortrødent gennem Stenbukken og ryster alt, hvad der ikke er, som det skal være, i sin grundvold – og det er diktaturer jo langtfra.



Kina



Vi skrev sidste år, at der ville komme økonomiske udfordringer i Kina i 2011-12, hvor Pluto – i lighed med alle forløb, der er startet den 1. oktober, uanset årstal – i alle tilfælde går i spænding til Solen. Pluto står bl.a. for nationaløkonomi, andres penge, transformation, kontrol, magtanvendelse og angst.

Nu ser vi, at styret i Kina tager mange journalister i skole og pålægger dem at undlade at skrive om landets indre anliggender, herunder de protester, der er kommet fra befolkningen over de voldsomt stigende fødevarepriser. En stigning, der er på vej mod de 300%. Regeringen er sandsynligvis bange for, at oprørsbølgen fra de arabiske lande også vil nå til Kina. Det er typisk Pluto, og derfor HAR regeringen grund til frygt. Selv om Pluto står for fortrængninger og undertrykkelse, så bliver det netop ofte for meget i det øjeblik, den går ind i en spænding i et horoskop – og det er tilfældet i Kina. En stor del af befolkningen har fået nok og vejrer morgenluft, hvad angår menneskerettigheder og økonomisk vækst. Denne cocktail vil i de næste par år blive mere og mere synlig på trods af styrets modspil. Spørgsmålet er bare, hvor langt styret vil gå, og her vil de sandsynligvis – netop på grund af Pluto – ligesom Gaddafi gå ret langt. Ikke mindst lige nu i foråret, hvor kriseplaneten Saturn også er i spænding til planeter i Kinas horoskop fra 1949.