onsdag den 31. december 2014

Blev Hammarskiöld myrdet?

Blev Dag Hammarskiöld myrdet?
I dag kl. 15.03 stillede jeg et spørgsmål til astrologien om, hvorvidt Hammarskiöld blev myrdet. Mars står lige på MC, så det ser det bestemt ud til. Men om flyet blev skudt ned af lejesoldater, fordi DH støttede den nye regering i Congo, eller den har været anbragt en bombe i flyet, er ikke til at sige ud fra horoskopet. Men Mars står meget udsat. Horoskopherskeren Månen står i 12. hus (hemmeligheder) i spænding til både Mars og Jupiter. Det tyder på et svært opklaringsarbejde, som måske kan bære frugt nu, hvor FN´s generalforsamling enstemmigt har vedtaget at foretage en dybtgående undersøgelse af den gamle sag fra for over 50 år siden.

DH havde mange fjende, mest Sovjet, men amerikanerne og briterne syntes han var for prosovjetisk. Khrustjov ønskede ham ligefrem afsat, fordi han var for provestlig. Under alle omstændigheder gjorde han et stort arbejde for verdensfreden.

Flyet med DH om bord styrtede ned natten mellem den 17. og 18. september 1961, og 16 mennesker mistede livet.  Det skete i det tidligere Nordrhodesia, det nuværende Zambia. Han var på vej til fredsforhandlinger, som skulle afslutte kampene i Katanga-provinsen i nabolandet Congo.


De første undersøgelser pegede dengang på, at en pilotfejl var skyld i ulykken, men det er der senere rejst alvorlig tvivl om. Og astrologisk set er der ikke tvivl om et attentat, men det er et spørgsmål, om det direkte kan bevises, eller det blot kan sandsynliggørens. Men da Månen er på vej ud af 12. hus kommer der i hvert fald nye oplysninger frem i sagen, der kan bestyrke mistanken om et attentat. 

De to nytårstaler

foto: Lars Sørensen


De to nytårstaler

Både dronningens og statsministerens nytårstaler har AC i Løven. Derfor bliver Solen horoskophersker. Fælles for de to horoskoper er dog, at Solen står i Stenbukken, så der kommer mest til at handler om vores hverdag med fx arbejde og sundhed. Da Solen er i spænding til Uranus må mindst en af de to komme ind på vores stressede hverdag. Arbejdsløshed vil også blive et emne, der tages op.  Uranus står i 10. hus (mål, ambitioner), så nytænkning og opfindsomhed vil være inde i billedet. Solen sammen med Pluto varsler et opgør med fortiden.
Månen står også i 10. hus, så plejesektoren og kvinders frigørelse og rettigheder vil være centrale emner. Med Jupiter i hhv. 1. og 2. hus er også økonomisk vækst i fokus. Jupiter er også udland og udlændinge, så flygtninge og indvandrere er også med. Grønland er oplagt, men måske også Arktis vil blive nævnt. Vi har jo gjort krav på hele baduljen, så noget vil der jo blive tilbage til os, medmindre man lader FN få overherredømmet over det enorme område. Det er mit eget forslag til løsning af udfordringerne om, hvem der skal have hvad højt oppe mod nord. Men nu er det jo ikke min nytårstale…
Statsministerens nytårs tale har horoskopherskeren i 5. hus, så her bør Thorning gøre børn til et helt specielt fokusområde. På grund af Saturns placering i 5. hus i aften vil dronningen også komme ind på udsatte børn.
Nu er der jo grænser for hvad de to kan og må komme ind på, men det kunne anbefales at tage et opgør med mastodonterne og den personlige frihed, når Solen står sammen med Pluto i spænding til Uranus.
Læs i øvrigt andetsteds på bloggen (lagt på i søndags) om ugens enkelte dage, hvor nytåret også er med. I det nye nummer af  Astrologimagasinet HOROSKOPET er der et længere indlæg om økonomien i Danmark det næste år.

PS. Man kan sige, at året 2015 har sit eget horoskop, begyndende i aften kl. 00.00. Ved midnat står Chiron, den sårede healer, på 6. husspids. Derfor vil der være ekstra mange healingsenergier til ste stede ved midnat og i det nye år i det hele taget.

GODT NYTÅR

mandag den 29. december 2014

Pytlick fyres - hvem hyres?

Håndboldlandsholdet damer

Så blev Jan Pytlick fyret på grund af det dårlige resultat i EM tidligere på måneden, hvor vi blev nr. 8. Astrologisk set er fyringen ikke så underlig. Pytlick har været landstræner i næsten 15 år – en halv Saturn-runde. Han var først landstræner fra 1998-2005 og så igen fra 2007-14, altså to syvårige perioder.

Vi har ikke fødselstiden, men det er Mars, der bliver angrebet at både Uranus og Pluto, og Mars står for energi og handlekraft. Holdet stod simpelthen i stampe, så noget skulle der ske. Nu kommer der nyt blod ind, og der bliver nævnt to navne i den forbindelse: Helle Thomsen, der førte Sverige frem til nummer 3 ved VM, og så Morten Soubak, der er landstræner for Brasilien, som er regerende verdensmester.


Helle Thomsen har fra 2015 besøg af Neptun, der spænder hendes Sol op. Og når Saturn også er i spænding til Neptun er det simpelt for usikkert at hyre hende. Hun vil næppe kunne føre Danmark frem til et verdensmesterskab. Her har Morten Soubak langt større muligheder, da han ikke har nævneværdige spændinger i sit horoskop. Kun Saturn driller lidt, også i 2016, men han er langt at foretrække frem for Helle Thomsen. Kommer andre navne på ”banen” ser jeg på dem også.  

søndag den 28. december 2014

Uge 1 astrologisk set

Uge 1 astrologisk set


INDHOLD
Information og tilbud
Efterlysning til temaer i HOROSKOPET
Efterlysning om information om astrologisk genstand
Sm smagsprøve af grøn te-chokolade
Ny bog af Claus Houlberg
Den Levende Astrologilinje
Vandvitalisering
Ugen, der kommer
Putin, Cameron og andre plutonikere
Problembarn
Grise i krise
Cameron
Startede på Pluto-spændinger
Trafikken i julen
Vedtagelse af love i julen
De lave oliepriser – bliver de ved?
Nytårstalerne 


Efterlysning af data til temaer
I de næste to numre af HOROSKOPET er temaerne kærlighed og rejser, som går ad H til. Det vil sige, at de enten går til himlen eller ad H til. Vi efterlyser hermed eksempler på store og meget specielle kærlighedsforhold eller –oplevelser, og det samme med rejser. Er du sluppet godt fra et jordskælv eller en tsunami. Skriv kort om oplevelsen, så vil jeg reagere hurtigt med et svar. Husk, at vi skal bruge tidspunktet for, hvornår du låste døren efter dig derhjemme og tog i lufthavnen, på banegården eller lignende. Også gerne tidspunktet for fly- eller togafgang samt for selve den gode eller dårlige hændelse på turen. For kærlighedsoplevelserne skal vi bruge dagen for giftermålet med tidspunkt på dagen. Også dag, tid og sted for det gode eller den dårlige oplevelse. Eller perioden for høj- eller lavpunkt. Kort sagt, så mange detaljer som muligt. 

Efterlysning om information om astrologisk genstand
Næste søndag vil vi bringe en efterlysning af en astrologisk genstand, som en læser har i sin varetægt, men hvis oprindelse er ganske ukendt.
Vi bringer her nogle billeder af den astrologiske genstand, har du viden eller information om hvad det er så skriv til mig på astrologi@astrologihuset.dk
Se billederne her på linket http://astrologihuset.blogspot.com


Smagsprøve af meget speciel chokolade
AstrologiHuset har sammen med andre japanske, økologiske varer taget et parti chokolade hjem af en ganske speciel art, nemlig grøn te-chokolade, som er særdeles velsmagende. Der er også mulighed for at købe økologiske frugtplader til 20 kr samme pris som chokoladen.  
Vi har også den meget specielle japanske økologiske te, hvor prisen afhænger af plukningstidspunktet. Den billigste er den sene plukning til 49 kr. Herefter stiger prisen helt op til 184 kr. for en pakke. Vi har ikke smagsprøver af denne, men den er så god, at stort set ingen fortryder købet.

Ny bog af Claus Houlberg
Nu er den nyeste bog af Claus Houlberg på trapperne, få dage forsinket. Den udkommer den 6. januar og kan forudbestilles på www.astroshop.dk – så afsendes den herfra på udgivelsesdagen.

Den Levende Astrologilinje genopstået
Som tidligere nævnt er den tidligere så populære astrologilinje genopstået i næsten samme form. Der er dog ikke som tidligere tale om, at man bare betaler det aktuelle beløb på telefonregningen, det har TDC afskaffet. Men forudbetaler derfor for det antal minutter, man mener at det vil tage. Man overfører til regnr. 3679, konto 1057 8590 eller via mobile pay. Eventuelt overskydende beløb tilbagebetales eller henstår til senere brug. Prisen er nu fastsat til 10 kr. i minuttet – det samme beløb, som vi tog i slutningen af 1990´erne.

Vandvitalisering
Husk, at du også kan købe et sæt med kande, holder og scepter til 777,00 kr. Det er 100 kr. i rabat i forhold til normalprisen. 

Ugen, der kommer
I denne årets første uge, som dog falder med halvdelen af dagene i 2014, er det mest et enkelt aspekt, der springer i øjnene, nemlig konjunktionen mellem Solen og Pluto, der er eksakt den 4. januar – men det virker det meste af denne uge og et stykke ind i næste, da det ikke KUN er når aspektet er eksakt, at det virker. Det er aktivt op til 7-8 dage tidligere og en 5-6 dage senere end den 4. januar. Det vil også sige, at alle, der er født den 4. januar – plus-minus en dag - uanset årstal og fødested, har besøg af denne noget hærgende konstellation. Den kan kun håndteres på optimal vis ved at give mentalt slip og bede universet om at gøre sit til at normalisere situationen. Bøn, terapi og coaching er uundværlige redskaber i den proces. Faktisk gælder det også dem, der er født omkring den 3. april, 4. juli og 5. oktober, uanset årstal. Husk dem, der er født på de tilsvarende dage i de IKKE her nævnte måneder, har kombinationen enten ingen indflydelse, eller harmonisk indflydelse. I de andre jordtegn – ud over Stenbukken, hvor Pluto kører igennem i disse år – Jomfruen og Tyren, er der tale om en meget harmonisk indflydelse. Plutos indflydelse er dog altid mærkbar. Men i de andre jordtegn kan man sige, at indflydelser UMIDDELBART er meget mere harmonisk, selv om det ofte først kan mærkes efterfølgende. Det vil sige efter den cirka toårige indflydelse, Pluto, altid udøver, både når den står harmonisk og uharmonisk.
Man skal huske, at planeter ikke at sat i verden for at genere os, men for at lære os, hvordan vi bedst tackler udfordringer. Indser vi dette, er det også en måde at give slip på. Man kan altså arbejde sig igennem ubalancerne og få uvurderlige erfaringer deraf.   
PS. På de nævnte datoer er der kun taget hensyn til Solens placering. Det gælder faktisk alle dem, der har en eller flere af de personlige planeter placeret samme sted i horoskopet, men så skal der en astrologikyndig ind for at finde ud af dette. Der skal bruges en efemeride eller en computer. 

MANDAG
Der er hele 5 eksakte aspekter i dag – alle fra Månen. Derfor er aspekterne kun aktive i få timer ad gangen. Dagen starter med brask og bram. Månen står på Pluto og udløser dennes spænding til Uranus. Derfor er det en morgen med stress og konfrontationer, som dog for en dels vedkommende udlever i søvn eller i drømme. Kl. 18.19 står Månen i spænding til Merkur og giver udfordringer i kommunikationen. Det gælder derfor om at formulere sig så klart som muligt for at undgå fejl og misforståelser. Sidst på eftermiddagen og om aftenen står Månen flot til Mars og Jupiter, og så vender energien og humøret tilbage igen på den gode mere direkte måde.

TIRSDAG
Og nu over til noget helt andet – en meget mere stille dag. I hvert fald fra kl. 11.56, hvor Månen går ind i Tyren og giver os et par dage med behov for nydelse, kvalitet og hygge. Om aftenen står Månen godt til Neptun, og så har mange en god intuition eller fantasi.

ONSDAG
Kl. 11.28 står Månen flot til Pluto, og det giver følelserne mere dybde og passion. Om aftenen er det nytårsaften, og her er ingen eksakte aspekter. Man kan derfor se frem til en nogenlunde rolig nytårsaften. Helt roligt er sådanne jo aldrig, men denne her hører til de mere skikkelige af slagsen. Dog kan dem, der er født på de dage, der er nævnt i indledningen, nok ikke forvente lige så meget ro som andre. 
GODT NYTÅR!

TORSDAG
Første nytårsdag er begavet med hele 5 astrologiske elementer, heraf de 4 fra Månen, som skyder dagen i gang med en harmoni til Merkur. Dette giver en meget fin forståelse og kommunikation. Først på eftermiddagen er der en harmoni med Venus, og det kan ikke være bedre for hygge og samvær. Kl. 18.09 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med formidling og nysgerrighed. Men om aftenen skal man tage det stille og roligt og samle kræfter til fredag, hvor nogle starter på jobbet igen efter juleferien. Månen er i spænding til Saturn, og det giver næsten aldrig et humør i top, tværtimod. Nogle vil dog nok være i højt humør, men man skal passe på ikke at overdrive i dag – og i dagen heromkring. Aspektet kan give overstadighed, men man gør klogt i ikke at gøre for meget i dette.

FREDAG
En nogenlunde stille dag. Eneste aspekt er sidst på eftermiddagen og først på aftenen, hvor Månen er i harmoni med Uranus og befordrer opfindsomheden og behovet for frihed og originalitet.

LØRDAG
Så er der gang i sagerne igen. Uranus og Vandbæreren er i aktion, og så skal der siges ”break” – der skal ske noget nyt og specielt. Solen er i spænding til Uranus, så mange vil gøre oprør og kæmpe for deres frihed. Venus går ind i Vandbæreren, hvor Mars står i forvejen, og så betones de nævnte forhold. Om formiddagen står Månen godt til Jupiter, og så er der mange, der er i højt humør og ser meget lyst på tingene.

SØNDAG
Lige over midnat, kl. 00.34, står Solen lige på Pluto, læs i indledningen. Kl. 2.07 går Månen ind i Krebsen og stimulerer omsorgen og de dybe følelser – nærheden. Først på eftermiddagen står Månen godt til Neptun, og så er det godt at drømme og bruge sin fantasi – måske gå en lang tur eller tage en tur i biffen eller på kunstudstilling. Det er også i dag, at Venus´ harmoni til Saturn er eksakt. Det stabiliserer og giver kvalitetsoplevelser.  Det er også dagen for traditioner.

GODT NYTÅR!

Putin, Cameron og andre aktuelle ”plutonikere”
Overskriften er noget af en tilsnigelse, derfor er det forkerte ord sat i gåseøjne. En plutoniker er jo ikke en, der kun er det i kort tid, men er det konstant. Med plutoniker her mener jeg en ”aktuel puitoniker” – altså en person, der har Pluto inde i billedet i denne tid, og det har alle, der er født på de datoer, der er nævnt i indledningen til ”Ugen, der kommer”. Er man fx født den 7. oktober som Putin er det, så er de næste ca. to år særdeles plutoniske. Det vil sige transformerende og turbulente. Det kan fx være økonomisk, følelsesmæssigt eller jobmæssigt. Putin kæmper med økonomien på jobbet. Restriktionerne, der er påført ham af EU, virker så meget, at det ikke er sjovt at være russer. Som lederen, så landet, siger man, og det gælder også Rusland, som også kæmper med Ukraine-problemet, hvor man forsøger at modvirke dette lands tilnærmelser til Vesten. Det vil nok ikke lykkes for Putin, der kommer til at se, at Ukraine bliver medlem af Nato. Hvad det så afstedkommen af reaktion fra Putins side er ikke til at vide, men mon ikke han sætter alle sejl til for at beholde Ukraine inder for Russisk overherredømme - det såkaldte hegemoni? Det vil jeg tro, og det kan afstedkomme en rasende konflikt over tid. Jo, han skal nok få sine udfordringer, den gode Putin, som vestlige ledere, herunder Obama, altid har læst - og dermed forstået - helt forkert.
Nu virker det til gengæld som om noget er gået galt i Putins hjerne, og som har ført hans land ud i en meget alvorlig krise. Rusland har aldrig været så isoleret som nu, og oliekrisen har medført en rubelkrise af dimensioner. Priserne stiger nu voldsomt, og ikke bare på importerede varer. Putin har nu måttet love de russiske pengemænd fuldt amnesti, hvis de vil føre nogle af deres mange penge tilbage fra udlandet til Rusland. Nu er pengene begyndt at strømme tilbage igen. Putins tidligere store præcision i beslutningerne er nu blevet afløst af desperation, og det svarer meget fint til, hvad vi sidste år skrev om Putin kommende Pluto-udfordringer. Situationen viser, at Putin ikke er nogen stor strateg, og lige nu ikke engang den dygtige taktiker, han var engang. Han har anbragt sig selv i en Catch22-situation, hvor han har malet sig selv op i et hjørne uden udveje, andet end overgivelse, naturligvis. Men dette ligger bestemt ikke til ham. Derfor er han nu i en desperat situation, som let kan komme til at koste ham magten. Derfor behøver Rusland en Lech Walesa, der vidste hvad der skulle til i Polen for mere end et par årtier siden.
Der skal kun en enkelt gnist til for at starte et oprør, og det vil jeg tro kommer, og at Putin i den forbindelse bliver væltet som præsident. Oprøret kan komme fra middelklassen i de store byer.

Problembarn
Man ved, at Putin ikke var noget ønskebarn, og nu er han i gang med at sætte en del af sin popularitet over styr. Putin blev født af en 42-åring mor, som ret beset ikke ønskede flere børn, selv om hun mistet to børn i 1930´erne. Hun havde bøjet sig for sin mands ønske om flere børn. Bedstefaderen var kok for både Stalin og Lenin – og med meget stor sikkerhed også spion. En profession, som Putin også egner sig til med AC i Skorpionen og mange planeter i 12. hus (hemmeligheder).
Med så mange planeter i 12. hus ønsker Putin en mission. Her har han to projekter, som er afgørende for at forstå ham og hans handlinger. Punkt 1 er at genrejse Rusland som nation, og det andet er at genskabe respekten for Rusland som international stormagt. Men han har sikkert ikke tænkt på, at Pluto er inde i billedet i den forbindelse, og det kan i sig selv skabe problemer for ham.  
I skolen var han en rod og ligeglad med sine karakterer og med konsekvenser i det hele taget. Hersker over 3. hus er Saturn, som står på 12. husspids sammen med tre andre planeter, herunder Solen – og alle er disse i spænding til Uranus i 9. hus. Så nogen højere uddannelse lå bestemt ikke i kortene. Men med Pluto på Ascendanten (AC) har Putin en jernvilje, der kan føre ham langt på trods af manglende boglige egenskaber. Pluto er horoskophersker, da den hersker over AC.
Putin kom til magten i år 2000, hvilket er godt 14 år siden nu. Det vil sige en halv Saturn-runde, og så er mange i krise, og det gælder også en præsidentperiode. Saturn har en cyklus på godt og vel 7 år, og det svarer helt overens med syvårskriserne inden for psykologien. Enten bliver han styrtet som præsident, ellers også må han finde en ny måde at regere på. Når både Saturn og Pluto er i aktion, så er der ikke meget, der er som det plejer – og det gælder i næsten to år frem i tiden.

Grise i krise – og ørne
Krisen i Rusland rammer de danske bønder hårdt, især hvad angår eksporten af svinekød. I 1962 havde Sovjetunionen en alvorlig krise omkring Cuba, som har udløbere til i dag i det særdeles anstrengte forhold mellem Cuba og USA – et problem, som nu er ved at finde sin løsning ved Obamas mellemkomst. Sovjet ville dengang landsætte tropper i – ja, Svinebugten. I dag handler det mere om svineBUGEN, altså det populære svinekød, og det er ikke mindst danske landmænd, det går ud over. 
Desuden rammes sandsynligvis også det russiske cykelhold Tinkoff Saxo med Bjarne Riis som leder. Han skal i så fald ud at lede efter en ny sponsor, og det bliver ikke let, når han har besøg af Pluto – han er født den 3. april! Og han har også en doping fortid at kæmpe med, så han sidder på et yderligt mandat som leder af det cykelhold, han selv startede i slutningen af 90´erne, og som vi har skrevet mere indgående om tidligere på året her på bloggen. Vi fandt frem til stiftelsestidspunktet for holdet, og det stemmer fint overens astrologisk, herunder med Riis´ horoskop. Riis bliver også kaldt Ørnen fra Herning.

Cameron
Den engelske leder er født den 9. oktober og har således Pluto til gode, den begynder i februar, men han kan begynde at mærke den allerede året inden, ikke mindst, fordi Uranus har taget fat i spændingen (Uranus er i spænding til Pluto i flere år, og når den ene planet har fat i en anden planet, så har de i realiteten begge to fat). Det vil sige, at han sandsynligvis vil gøre alvor af at melde Storbritannien ud af EU – medmindre der sker store ting i løbet af meget kort tid. Det lykkedes ham at holde Skotland inden for Storbritannien, men Pluto-aspektet skal jo bruges, så han kæmper desperat for sin sag. Der er dog også den mulighed, at han taber næste valg og dermed bruger sin Pluto-kvote på den måde. Det næste valg tror jeg under alle omstændigheder, han taber. Det betyder ikke nødvendigvis, at han mister posten som premierminister, da højrefløjspartiet UKIP står til stor fremgang. De vil hælde til at støtte Cameron frem for en Labour-kandidat.

Startede på Pluto-spændinger
Den 1.1. 2014 var der VIRKELIG mange spændinger i horoskopet for kl. 00.00, hvor to vigtige ting trådte i kraft herhjemme. Den ene er kontanthjælpsreformen, som allerede har givet regeringen og folket store brydninger. Den anden er 1813-telefonen, som vi på forhånd skrev om dengang. Vi skrev bl.a., at det burde forbydes at starte nye ting op på sådanne horoskoper. Alene det at starte op på en nytårsaften var en katastrofe af dimensioner. Men man har heller ikke endnu fået rettet op på fadæsen fra dengang, og det bliver vanskeligt astrologisk at se, at ordningen nogensinde kommer til at fungere helt efter hensigten. Der skal astrologisk set laves om på strukturen inden længe for at give ordningen et helt nyt horoskop.
Det skal dog siges, at med udgangen af januar er spændingen løbet ud, men man skal huske, at ordningen stadig er ”født” med de mange spændinger. Men en del af problemerne vil være løst nu her et års tid efter indførelsen. Der er dog et andet aspekt, der kører i hele 2015, nemlig Saturns spænding til Neptun. Saturn er skæbne og autoriteter, og Neptun er sygdom, læger og hospitaler, for nu bare at nævne nogle af områderne.
Interessant nok svaret navnet på telefonen til efternavnet på en verdensberømt dansker, nemlig Søren Kierkegaard, som blev født i 1813. I 200-året for Kierkegaards fødsel blev 1813-ordningen vedtaget, så måske burde ordningen helt skrottes og køres på Kierkegaarden?
Kender du til andet, som er startet op den 1. januar 2014, hører jeg gerne derom.

Trafikken i julen
Selv havde jeg en meget fin tur til Nordjylland, som startede den 24. december, hvor det var nærmest umuligt at tage hjemmefra på et tidspunkt med et bare nogenlunde harmonisk horoskop. Det betød, at jeg måtte køre ekstra forsigtigt, men det gjorde jeg så ”bare”. 
Der har været to eller tre dødsulykker i trafikken herhjemme i juledagene. Værre så det straks ud i verden omkring os. En færge brænder i Det Ioniske Hav mellem Grækenland og Italien, og mange skulle være hoppet over bord for at redde sig fra flammehavet. Færgen var på vej til Ancona i Italien og ser ud til at være afgået fra Patras i Grækenland den 25. december kl. 18.08 – noget nær det værste tidspunkt på dagen, idet de stærke spændinger, som vi skrev om i søndags, står yderligere i spænding til AC/DC-aksen. Færgen – det må være en krydstogtfærge) afgik fra Igoumenitsa den 28.12 kl. 02.02. Her var AC i spænding til Merkur (trafik) og Venus, som står sammen med Pluto (tilintetgørelse) i spænding til Uranus (teknik, pludselige hændelser). Færgen brød i brand kort før kl. 6.00 den 28.12. Her står AC i spænding til Neptun og Mars står tæt på 3. hus (trafik) i spænding til en anden ildplanet, Jupiter (rejser). Der er 466 passagerer ombord på færgen. Der forlyder indtil videre intet om omkomne. Branden skulle være opstået på bildækket, og jeg vil tro det er på grund af noget teknisk, når Uranus er i så stærke spændinger.
Et fly er forsvundet på vej fra Indonesien (Surabaya) til Singapore. Eftersøgningen vanskeliggøres af det dårlige vejr i området. Det er det tredje asiatiske fly, der forsvinder i år. Ved flyafgang, som kan have været lidt forsinket, så Pluto står på Pluto/Merkur-konjunktionen og udløses begges spænding til Uranus tæt på IC. Det er igen et tidspunkt, hvor det nærmest burde forbydes at sende fly, tog og færger af sted. 

Vedtagelse af love – herunder finansloven
Den 18. og 19. december blev over 100 love vedtaget i Folketinget. Finansloven blev vedtaget den 18.12 kl. 10.01 med Pluto tæt på AC og Saturn tæt på MC. Da denne er spændt godt op skal der nok opstå uro i løbet af 2015, hvad nogle af posterne angår. Måske vil den kommende regering rulle nogle af posterne tilbage. Den nye bro ved Frederikssund blev vedtaget kl. 10.22 med MC tæt på Saturn i spænding til Neptun (vand). Der skal derfor nok komme store budgetoverskridelser og andre udfordringer i forbindelse med byggeriet.
Lov om ejendomsvurderingerne blev vedtaget den 10.12 kl. 9.47, og her står Pluto lige lukt på AC i spænding til Uranus, så her kan vi også vente uro, selv om loven skulle tilstræbe det modsatte. Måske består uro i, at hullet ikke kan lukkes på den tiltænkte måde. Der kan komme til at mangle indtægter i statskassen.

Olieprisen
I det kommen års tid vil jeg vurdere, at olieprisen holder sig på et lavt niveau det meste af året. Saturn (begrænsninger) er i spænding til Neptun (olie). Dette aspekt bølger lidt frem og tilbage, så prisen vil svinge lidt, men stadig være lav. Aspektet stopper i december 2015, så vi må lige se til næste år, hvad dette vil indebære. 
På grund af de store afgifter på benzin er der forskel på olie- og benzinpriser, men der er altid den sammenhæng, at når olieprisen falder markant, vil benzinprisen automatisk følge med, i hvert fald ind til næste afgiftsforhøjelse.

Nytårstalerne
Jeg vil tilstræbe at lægge en vurdering af dronningens og statsministerens nytårstale direkte på bloggen i god tid før talerne. Der vil også blive lagt flere indslag direkte på bloggen i ugens løb. Se
http://astrologihuset.blogspot.dk/

UGEHOROSKOP uge 1 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop påwww.kvindetid.dk 

 
VÆDDER
Året starter med stort fokus på din karriere og dine mål. Der er beslutninger, der skal træffes. Hvad vælger du at sætte fokus på, og hvad er vigtigt for dig. Sæt gerne ord på; skriv det ned, så du kan tage det frem senere og se, hvor langt du er nået. Det bliver dit år, hvis du vil.
PS: Der er ingen grund til at være stresset.
 
TYR    
Der kommer mere ro og klarhed over tingene, men for nu kan du føle, at du ikke helt har styr på det. Lad dig ikke stresse, alt skal nok gå. Intet kommer dog af sig selv, og du må arbejde for at få det, som du gerne vil. Nogle gange kommer du længere med diplomati.
PS: Du har de ressourcer, der skal til.
 
TVILLING
Det er bestemt ikke alle, du kommer lige godt ud af det med, og et samarbejde kan tage en drejning – og ikke til det bedre, desværre. Der er fokus på dit parforhold, som er sort/hvidt. Er det godt, så er det virkelig godt, men er det ikke godt – så må du hurtigt få gjort noget ved det, hvis du vil bevare det.
PS: Forkæl dig selv, du trænger til det.
 
KREBS
Lad dig ikke presse af andre til at træffe hurtige beslutninger. Du står meget bedre, hvis du lige sover på tingene. Du kan blive mødt med en del krav fra andre mennesker, og du vil sikkert føle dig presset. Det er vigtigt, at du står fast og kun gør noget, der også er godt for dig.
PS: Det er vigtigt at bevare overblikket.
 
LØVE
Du påvirkes let af de mennesker, du omgiver dig med i det daglige. Det er derfor vigtigt, at du vælger med omhu, når det kan lade sig gøre. Gå dine egne veje og undgå at lade dig rive med af andres problemer. Du arbejder bedst alene lige nu. 
PS: Gå ikke ind i andres kampe.
 
JOMFRU
Vælger du at fokusere på det positive, så vil du opleve, at du faktisk får en god uge. Det er dog ikke en god ide at begynde på nye projekter; det går nemlig ikke helt, som du gerne vil. Vent også hellere lidt med at føre eventuelle nytårsfortsætter ud i livet til i næste uge.
PS: Vælg det, der er vigtigt for dig.
 
VÆGT
Du har sikkert brug for at tænke, og dette gør du bedst ved at gå en lang tur eller to. Der er måske et par uenigheder, der lige skal redes ud her ovenpå julen? Du må tage fat om de ting, som du selv ved er nødvendige. Der er ikke kun harmoni på hjemmefronten, beslutninger må træffes.
PS: Lad dig ikke stresse.
 
SKORPION
Det forventes hurtigt, at du tager ansvar og løser problemer og uenigheder. Du må dog være opmærksom på, at det hele kan vende sig mod dig selv i stedet. Du nyder at komme lidt væk fra det hele, så er det muligt, så stik af og hyg dig, også selv om det kun kan blive et par timer.
PS: Du skal inspireres.
 
SKYTTE 
Har du skubbet problemer foran dig, så kræver det, at du tager fat nu og får dem løst. Der er ingen let vej uden om. Du må igennem det, og du kan lige så godt tage fat nu. Tag et kig på din økonomi; måske er der noget, der lige skal rettes lidt op på – sparer du op til det uventede?
PS: Find dit positive jeg frem.
 
STENBUK
Du kommer til at tælle til ti et par gange – men det er desværre ikke altid, at det virker. Lad dig ikke provokere, det kommer der ikke noget godt ud af, selvdisciplin er en nødvendighed. Det er ikke helt let at være dig, men det hele er ikke kun sort og trist, så kom ud af hængedynget. 
PS: Det hjælper at se tingene lidt udefra.

VANDBÆRER
Det bliver ikke helt let for dig at følge med i andres tempo. Du bliver nemlig hurtigt distraheret af andres stemninger og humør. Du ved, når der er noget galt. Du må træde et skridt til side, alt løser sig snart, og så bliver det meget lettere. Undlad at gøre alt til et problem.  
PS: Din gode humor kan få dig langt.
 
FISK
En eller flere af dine venner kan få problemer. Det er ikke op til dig at løse dem, og du kan ikke løse dem, men det betyder meget, at du lytter. Hvis du er i nuet og nyder de små ting, så vil du opleve, at tiden arbejder for dig. Tingene bliver bedre og meget lettere. 
PS: Det er ikke alle, at du kan stole på.

Efterlysning om information om astrologisk genstand

Efterlysning om information om astrologisk genstand
Næste søndag vil vi bringe en efterlysning af en astrologisk genstand, som en læser har i sin varetægt, men hvis oprindelse er ganske ukendt.
Vi bringer her nogle billeder af den astrologiske genstand, har du viden eller information om hvad det er så skriv til mig på astrologi@astrologihuset.dk





mandag den 22. december 2014

Sjovt indslag - se her


Ind under jul: Varme fødder i en kold tid. Vi behøver lidt hjælp.

Vi deler gaver ud juleaftensdag et sted i København. Pakkerne indeholder et par nye sokker og en lille pose salt eller badesalt. Vi behøver flere pakker!! Udenpå vedhæfter vi følgende text: "Giv et fodbad til en du kan lide i løbet af en uge, ellers bliver du nok til en frø. Rigtig glædelig Jul"

Du kan aflevere en pakke hos enten Johannes - Kochsvej 22, Frederiksberg - det er et kollektiv, så der er altid nogen hjemme - eller hos Line - Nyvej 19, st.th. Frederiksberg. (22717008) Adresserne ligger tæt på hinanden. 

Vil du være med til at sprede lidt mellemmenneskeligt vandplaskeri - da siger vi mange tak og rigtig glædelig jul. 


Hjertelig hilsen Line

Ugen, der kommer - undskyld forsinkelsen af dette eindlag

Ugen, der kommer 52 - husk også at læse uge 52 astrologisk set, der er placeret lige efter dette her indslag. Husk også at læse det lange humoristiske indslag fra uge 51 (søndag). Flere har sagt, at de ikke har set dette, men det skulle ligge, hvor det skal - i slutningen lige før ugehoroskoperne for sidste uge (51). Det er bl.a. Lars Løkke, der står for skud.


I sidste uge var det Venus, der var gal i skralden, og nu er turen kommet til Merkur, som torsdag står eksakt på Pluto og udløser dennes spænding til Uranus. Det vil sige, at kommunikation og trafik er i spænding, især 1. juledag, der heldigvis ikke er nogen travl rejse dag, hverken i virkeligheden eller på nettet. Går nettet ned, er der ekstra tid til at være sammen med familien. Pas på i trafikken og svar ikke på alt, du modtager på nettet. Tingene er ikke altid, hvad de udgiver sig for at være. Vær også opmærksom på, at det der siges, kan være blodig alvor, selv om det måske er pakket i vat og bomuld. Men en del spydige eller sarkastiske bemærkning kan sagtens fyge rundt i vinterkulden.
Ellers er det vild gang i Stenbukkens energier med hele 5 planeter i ugens begyndelse. Det giver stabilitet og fokus på traditioner samt den disciplin, der ligger i at overholde de mange nytårsforsætter, som årets sidste dag ofte afstedkommer.
De mange planeter i Stenbukken står også for pligter, så mange kan have svært ved at slappe rigtigt af. Derfor gælder det om at få noget ro ind i ferien, før det atter går løs igen.
Månen i Stenbukken har det ikke altid så godt, fordi den hersker i Krebsen. Nu går der ambitioner i familielivet, og det kan nogle gange gå galt, fordi alt skal være perfekt, og det skal være en jul, vi aldrig glemmer. For dem, der ikke har familie, kan ensomheden herske. Men i år er dette mest fremherskende den 22. og 23. december – så man må passe på ikke at (Sten)bukke under for presset.
Saturn går ind i Skytten, læs mere om dette under TIRSDAG.
Nogle spiser måske så meget sul til jul, at de næsten ikke kan bevæge sig. Til dem vil jeg sige: ”Ædelig” jul!

MANDAG
Lige ved midnat helt eksakt kl. 00.03 – begynder vinterkvartalet. Her går Solen ind i Stenbukken (vintersolhverv). Nu går vi så småt mod lysere tider. 
Der er det specielle ved dagen, at der samtidig er nymåne. Det vil sige, at mange tager nye beslutninger, og at en del føre disse beslutninger ud i livet. Man kan med fordel tage nytårsforsætterne på forskud ved at starte på fitness i dag, og ikke om en uge – eller i det mindste bestille dit abonnement i dag – det er jo også en oplagt julegave til en selv eller andre.
Det er især oplagt, fordi Månen står på Merkur og udløser denne s harmoni med Neptun, som står for stimulanser. Derfor vil det være oplagt at besluttet at holde op med at ryge, drikke eller i det hele taget at leve usundt.

TIRSDAG
Lillejuleaftensdag er stille og rolig; der sker ikke meget, og man kan med fordel få de sidste brikker til julen til at falde på plads, fx pynte træet. Husk stjernen i toppen af træet, der giver det astrologiske islæt.
Så blev det atter jul i de små hjem. Lidt sker der dog, for nu går Saturn ind i Skytten og sætter fokus på vækst, både indadtil og udadtil. Men da det er kriseplaneten bliver der ikke tale om den store økonomiske vækst, men en stille og ansvarlig vækst, hvilket sikkert også vil kunne ses på aktieindekset. Vi vil stadig være i recession – negativ vækst, men dog stadig vækst. Husk at læse uddybningen i det nyeste nummer af HOROSKOPET, under Rigets tilstand.

ONSDAG
Så er det endelig den 24., og det eneste astrologiske indslag er Månen, der går ind i Vandbæreren kl. 3.52. Nu kommer der et par dage med fornyelse midt i traditionerne. Mange vil sikkert også finde lidt tid til at tænke over, hvordan de selv og verdens ledere vil agere i fremtiden.

TORSDAG
Her er ugens udfordring. En ret udfordrende dag, hvor det er godt, at mange har fri. Men der er grund til at råbe vagt i gevær. Gør ikke noget overilet uden at have mærket godt efter og tag ingen unødige risici. Merkur spænder Uranus og Pluto op og øger rastløsheden. Det er svært, men nødvendigt, at styre sig – at holde lidt igen, hvad nogle sikkert kan have lidt svært ved, og det gælder lige fra morgenstunden, hvor Månen står på Mars – og om eftermiddagen står Månen i spænding til Jupiter. Det kommer så mere gang i den, men så er det, at man skal være forsigtig. På verdensplan kan der brede sig uro i denne uge. Læs også indledningen. Mediter og send alt det lys, du kan, til Moder Jord.

FREDAG
Kl. 5.07 går Månen ind det de følsomme Fiskenes tegn og går straks i spænding til Saturn, der godt kan give tømmermænd. Om eftermiddagen er det lidt af det samme, her står Månen på Neptun, men nu står den samtidig godt til Solen, og det øger harmonien – det går mod mere smult vande nu.

LØRDAG
Her er ugens mest harmoniske dag, hvor Solen står godt til Neptun og øger fantasien, freden og intuitionen. Harmonien understreges af Månens harmoni med Merkur og Venus.

SØNDAG
Kl. 7.35 går Månen ind i Væderen og øger aktivitet og energi. Den står samtidig i harmoni med Saturn, der befordrer stabilitet og tålmodighed. Dette er ret harmonisk. Eneste spænding til Månens spænding til Solen om aftenen – eksakt kl. 19.31, så dagen slutter lidt hektisk.

GOD JUL!


søndag den 21. december 2014

Uge 52 astrologisk set

Uge 52 astrologisk set –
Ugen, der kommer - er forsinket og lægges direkte på bloggen

Indhold
Ugen, der kommer lægges direkte på bloggen senest mandag
Information og tilbud
Det nye nummer af HOROSKOPET afsendt torsdag
Kort ugebrev denne gang
Orions Flamme gratis
De skjulte budskaber i vand fås igen
DR julekalender 2014 - Tidsrejsen holder hul jul med falske horoskoper
Saudier kører Audier
Ugehoroskoper for alle tegn

Information og tilbud
Nu er bladet udkommet og de sidste blade skal egentlig være ude mandag, men regn her i julen med tirsdag som sidste dag, så må vi se, hvad posten kan klare. Sidste år i julen gik det hele galt for dem med magasinposten, og det håber jeg ikke sker i år.
Du kan glæde dig til at læse temaet om originaler, om Jussi Adler-Olsen og hans detektivs, Carl Mørcks, horoskoper, om Dannie Druehylds horoskop, 1864 og meget mere.

Ugebrevet kort
Denne gang er ugebrevet meget kort på grund af alt for meget arbejde med bladet osv. Jeg vil tage revanche i næste uge og ønsker alle en glædelig jul.  
Dog lægges der sandsynligvis noget direkte på bloggen på tirsdag, og der kommer i det hele taget en periode nu, hvos jeg får tid til at lægge noget på i ugens løb, herunder noget sport, som flere har ønsket, men som der ikke har været tid til.

Orions Flamme
Hvis du er hurtig kan du gratis afhente 8 numre af det astrologiske blad, som astrolog Paul Mahler Dam udgav i 80´erne og 90´erne.

Bogen ”De skjulte budskaber i vand” kan nu fås igen
Køb bogen her på linket www.astroshop.dk/de-skjulte-budskaber-i-vand

Danmarks Radios julekalender Tidsrejsen
Når man interesserer sig voldsomt for astrologi i en tid hvor astrologien har trange kår, så er det altid kærkomment når medier sætter spot på emnet, da det giver astrologien en taletid den ellers sjældent får.
I år kan man således med glæde følge dette års julekaldender-satsning fra DR; Tidsrejsen, som bruger en væsentlig mængde tid på netop astrologien.  Julekalenderens hovedperson Sofie, har nemlig en mor der er astrolog. Det er ganske vist ikke det hovedsaglige omdrejningspunkt i serien, men lidt har også ret; Sofies forældre er nemlig skilt fordi mor vil tyde stjerner, og far vil spille musik i et band.   Så julekalenderen behandler egentlig mere altid aktuelle tematikker såsom barndom, opvækst og de betingelser en skilsmisse fx i Sofies tilfælde giver udslag i, navnlig når det er jul og de voksne ikke kan finde ud af det. Og julen siger man jo er børnenes fest.  Serien handler om ønsket om at holde en idyllisk jul med den nærmeste familie, hvilket er vanskeliggjort i form af at julen ikke altid kan være idyllisk, når mor og far er skilt, og man så inderligt ønsker sig de kunne være sammen – i det mindste i julen. Kalenderen behandler også emnet tid, som astrologien jo også beskæftiger sig med, nemlig ved at Sofie ønsker at anvende én tidsmaskine således at det er muligt at kunne rejse tilbage i tiden og sørge for at alt var som før, og at mor og far dermed ikke længere er skilt. For at vende tilbage til astrologien, apropos, at lidt også har ret, så kan det nævnes for vore læsere her på bloggen, at effekterne Sofies mor anvender, for at kunne illudere astrolog, er venligst udlånt, i al beskedenhed, af Astrologihuset.
 Derfor er det også til stor fortrydelse, at når man så går ind for at besøge DR’s hjemmeside, i første omgang med stor glæde erfarer at man dagligt kan læse sit horoskop på julekalenderens egen side, opdager at der reklameres med, at horoskoperne ikke er udført af en astrolog. Men blot er lavet ud fra DR Ultras, som er producenterne af julekalenderen, egne værdier som efter eget udsagn er sjov, ballade og god karma. Sjov og ballade – ja tak, men er det ligefrem god karma at ”sælge” horoskoper som værende horoskoper, når de ikke er lavet på astrologiens præmisser? Er det ikke ligefrem vildledende?  Her på Astrologihuset mener vi, at det er det helt klart. Det fremgår ikke engang på første side med selve horoskoperne, man skal ligefrem klikke sig længere ind, for at finde den sande ”varedeklaration”. Det svarer til at man sælger Ris a la mande i supermarkedet, og først i varedeklarationen gør opmærksom på at man bevidst anvender uægte vanilje. Men at man på forsiden skriver at der er tale om ægte Bourbonvanilje af fineste slags! Så hvis man troede der dumpede en mandelgave eller for tidlig julegave astrologiens vej, med årets kalendersatsning, må man desværre skuffet erkende at det er som når man juleaften har skovlet for meget Ris a la mande i skålen, og må kæmpe videre med at finde mandlen, blot for at konstatere at der er tale om aftalt spil mellem de andre familiemedlemmer. Der skal ikke spises kirsebærsauce med de store når man er astrolog, så skal man finde sig i den slags undergravende virksomhed og dårlige reklame for astrologien. Så ingen ros til årets kalendersatsnings hjemmeside, kun ris – a la mande, naturligvis.
Tjek det selv ud på:  http://www.dr.dk/Ultra/tidsrejsen/horoskoper/mere-om-horoskoper.htm 
Nu ønsker DR nok, at de kunne skrue tiden tilbage, via tidligere nævnte tidsmaskine, så de en anden gang havde tænkt sig bedre om, end at bedrive falsk reklamevirksomhed for astrologien.

Saudier kører i Audier – med hu(s)mor
To kvinder i Saudiarabien er blevet anholdt og har lige få anholdelsen forlænget i 25 dage. Deres synd består i, at de har kørt bil – og lagt beviset på YouTube. De er aktivister i en kvindebevægelse, der kæmper for kvinders rettigheder i det dybt konservative land.
En leder i landet har i den anledning udtalt, at det fremdeles skal være forbudt for kvinder at køre bil, da det ellers vil medføre en alt for udtalt løssluppethed for det kvindelige køn. Han tilføjer endvidere, at kvinder vil miste deres æggestokke, hvis de kører bil. Nu må vi så se, om de to kvinder kommer ud af fængslet med deres æggestokke i behold, eller om de har fået dem opereret ud som straf – hvis de ellers overhovedet kommer ud af fængslet. Deres forbrydelse er jo ganske alvorlig og kan få konsekvenser for en hel nation, hvis der ikke sættes ind mod den slags skørlevned.
Nå men vi kom væk fra æggestokkende, som der ellers kan være god grund til at dvæle ved. For hvad ville konsekvensen mon være for en mand i samme situation, han kunne jo miste noget, der havde lige så store konsekvenser! Hvad skulle det dig være, ville mange spørge her. Og svaret er naturligvis: Gearstangen. Og ægtepar uden både æggestokke og gearstang ville hurtigt få konsekvenser for indbyggertallet. Man ville således aldrig være nødt til andre foranstaltninger som fx i Kina med etbarnspolitikken. Befolkningstallet ville rasle ned helt af sig selv.
Se, det var en historie fra det virkelig liv – det meste af den, i hvert fald.

UGEHOROSKOP uge 52 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Læg ambitiøse mål for næste år, men hyg dig nu.
TYR
PS: Arranger noget impulsivt og sjovt.
TVILLING
PS: Få andre til også at yde deres.
KREBS
PS: Forkæl dig selv, ikke kun de andre.
LØVE
PS: Det behøver måske ikke at være så perfekt.
JOMFRU
PS: Du må have lidt tid for dig selv indimellem.
VÆGT
PS: Afstem forventningerne.
SKORPION
PS: Du har brug for at være i harmoni med dig selv.
SKYTTE
PS: Læs en god og inspirerende bog.
STENBUK
PS: Find glæden i de små ting og vær taknemmelig.
I
VANDBÆRER
PS: Lav en lille status.
FISK
PS: Du må være fleksibel.