fredag den 30. september 2011


Indvielsestidspunkt KB-Hallen

Jeg har førsøgt mig med et udgangspunkt, der hedder kl. 12.26 den 22.4.38, men det ser ikke helt rigtigt ud, og det vil tage tid at finde frem til et mere sandsynligt tidspunkt.

Her er de vigtigste begivenheder:

17.-18. juli 1944: Schalburgtage af danske nazister. Store dele af konstruktionen bliver ødelagt, men betonen holder. Den er genopbygget i slutningen af 1945.

1947: Gøg og Gokke optræder

1950: Verdenstenoren Gigli fylder hallen. Chruchill holder tale om fremtiden forenede Europa

1956: Danmarks første rockkoncert afholdes med Ib ”Rock” Jensen og Preben Uglebjerg

1964, vistnok september: Beatles-koncert

1966: The Rolling Stones

1969: Verdens første sexmesse afholdes her efter pornoens frigivelse den 1.7.69.

1970: Jimi Hendrix

1972: Deep Purple

1973: Frank Zappa

1999: Røgudvikling fra en mindre brand bevirke, at flere arrangementer må aflyses

2011: Hallen fredes

Jeg forsøger at få tid til at lægge de nye ministre på bloggen, nogle af dem. Mange er selvskrevne, men der vil også være nogle, man er i tvivl om. Der er perfekt, hvis regeringen præsenteres i løbet af weekenden, hvoir der er fine aspekter, men det sker sikkert først mandag på Amalienborg. Her er aspekter rimelige.

Kommentar 39C

Forudså vølven branden i KB-Hallen?

En læser har gjort opmærksom på, at BT i 2007 bragte nogle spådomme fra den islandske vølve, som forudså, at Mary ville føde en prinsesse og i øvrigt martkere sig nationalt og internationalt og være landet en god ambassadør.

Vølven så også en ung kvinde komme frem i rampelyset og markere sig kraftigt inden for politik og sociale forhold. Det må være Johanne Schmidt-Nielsen, der blev valgt første gang i 2007. Vølven så også, at en kendt politiker ville afgå ved døden. Det kan jeg ikke huske noget om, men det kan andre forhåbentlig.

Spåkuglen viste desuden, at en større, glorværdig bygning i København vil brænde. Det skete så først i 2011.

Vølven spåede desuden – i lighed med Astrologimagasinet HOROSKOPET – at regeringen ville vinde valget i 2007, og at socialisternes kvindelige præsidentkandidat i Frankrig, Ségolène Royal, ikke ville blive landets første kvindelige præsident. 

Vejret blev spået mildt og godt med den dejlig, varm sommer, som ville starte tidligt. Det skal nok være rigtigt, selv om jeg husker den 6. juli som en nat med et vildt skybrud.



Fodbold

Der er dukkert mange spændende detaljer op, hvad angår forudsigelse af fodboldkampe. Her har jeg lært af mange horoskoper for kampe, der ER spillet, at man kan se mange ting – men at det aldrig er med total sikkerhed. Men hvis man kan nå op på 80% i træfsikkerhed, er det flot. HVOR mange mål, der scores, er umuligt at sige, men vinderen og de tidspunkter, målene scores på samt udvisninger fx sker på, ser ud til at været rimeligt forudsigelige. Også der, hvor kampe kan vende, og om det er ude- eller hjemmeholdet, der går i front. Det er en lang og sej proces, men det er interessant at se, hvor mange steder, astrologien kan anvendes, hvis man forsker i det og derved får erfaring. Men man skal altid huske den faktor, der hedder forudsætninger. Det ER meget sværere for et dårligt hold at slå et langt højere rangerende hold. Men selv her kan astrologien ofte finde de kampe, hvori det er størst mulighed for at overraske.

Hersketen over AC og DC viser sig at være meget vigtige i processen. Eksempelvis var AC i Tvillingerne i kampen i Odense mellem OB og Fulham, der blev spillet den 29. september kl. 20.45. AC fik her mange harmoniske aspekter, men herskeren over AC var Merkur, som sammen med Solen stod i spænding til både Uranus og Pluto, og det er en hård nyser. Når forudsætninger så var, at OB har haft en meget sort halvdel af september, som ellers begyndte så godt, så var sagen næsten klar, når kampen skulle spilles på sådan en dag. IC har ofte en indflydelse for hjemmeholdets spil, ikke mindst herskeren over IC (hjem), som her er Månen. Den er med i et t-kvadrat til Mars og Jupiter.

Mål scores ofte på aspekter til hovedakserne. Da Fulham scorede deres første mål i tomåls-sejren (Tvillingerne) kl. 21.21 var AC i trigon til både Venus og Saturn, men det var DC (udeholdet) desværre også (en sekstil). Og så skete det det – lige, da kampen sluttede af – at udeholdet i det 88. minut scorede og helt slukkede lyset for fynboerne, så fik Traoré en udvisning to minutter senere, og her stod DC på Pluto, som symboliserer farven sort. Ikke alene er han sort, men han GIK også i sort, den ellers så blå(stribede) afrikaner. Målet var for meget for ham, og nu kan han vente udelukkelse i næste kamp. I det hele taget sker der altid meget, når hovedakserne udløser spændingskomplekser i et horoskop. Det være sig mål, udvisninger, offensiver og overraskelser generelt.

Der faldt rigtig mange mål i alle gårsdagens kampe fra det 52. til det 57. minut, og her udløste MC spændingen til de mange planeter. Ved kampens afslutning var det AC/DC, der stod for udløsningen. Der må have været flere kampe, der havde en hektisk afslutning, det hører jeg gerne om fra læserne.

Jeg så lige, at Kaillou Traoré er født den 8. oktober 1989 i Paris, og han har besøg af SÅ mange spændinger nu og i det næste ca. to år, at det statistisk set er næste umuligt. Uranus, Neptun og Pluto har slået sig sammen og laver et væld af spændinger, der er symptomatisk for OB som helhed lige nu, hvor de taber og taber. Jeg vil lige tage et kig på de andre spillere også, for hvis et helt hold har mange spændinger, så nytter det ikke meget, at træneren er spændingsfri. Så vil INGEN træner kunne bringe et hold på ret kurs uden en åreladning af spillere, der skal erstattes af nye.



Søvngængerne – forsinket valghumor

-          Villy Søvndal, er det ikke trist at være Villy Søvndal med al den tilbagegang?

-          Nej da, det er sjovt at være Villy Søvndal, men til gengæld skal det helst heller ikke blive ret meget sjovere!







Henrik Sass Larsen

Thornings nr. 1 er født 29.5.66 i Virum. Vi har ikke fødselstidspunktet, men han kunne godt have AC i Stenbukken, så Pluto kører over den lige nu, hvor Pluto bare MÅ være inde i billedet. Den står både for afkald, finanser, rockere, andres penge og meget mere, der relatere til den nuværende situation, hvor han ikke kunne cleares af PET (også Pluto) på grund af et kort møde med en rocker i Køge i sommer. PET må gemme på nogle informationer, da det ellers er alt for hård en ”dom”. Sass blev trods alt frikendt for sagen med Tommy kamp om de gratis ydelser på Cafe Vanilla.

Pluto er under alle omstændigheder i spænding til Jupiter (jura) lige nu og har været det i de seneste par år, hvor tingene til sidst kom ud af kontrol for Sass. Han bliver ikke Finansminister og ej heller ordfører, her har han selv sagt fra. En god beslutning, som også gør det lettere for Thorning at få ministerkabalen til at gå bedre op. Og så ligger han heller ikke Thorning til last på andre måder. Tænk, hvis han var blevet minister og så måtte gå fra DEN stilling!

Neptun er under alle omstændigheder i spænding til Mars i denne tid, og det er aldrig godt for karrieren, medmindre det er i de kreative fag. Så kan man hævde, at han har været for ”kreativ” i sin omgang med rockere. Det er i alle fald en lumpen kombination, astrologisk set. Han skulle have været mere forsigtig med sådanne aspekter.

Måske er der mere i denne sag end som så, men Sass er ikke sådan at vælte omkuld med sin barske opvækst med en voldelig stedfar i Taastrupgaard-bebyggelsen på vestegnen. Han har reageret med at blive overordentlig loyal, hvad der er meget sympatisk. Men i denne sag har han skudt sig selv i foden. I stedet for at tage afstand fra Tommy Kamp er han nu havnet i et morads (Neptun), der vil kræve al hans disciplin at komme ud af. Kommer han ikke op igen i politik, så kommer han det på anden vis. Men jeg tror og håber, at han redder sig ud af moradset, når Neptunspændingen er slut om et års tid. Neptun står ud over løgn og manipulation i øvrigt og for øl, og en fadøl på torvet med en rocker er ikke nok til at bringe en clearing i fare. Hvis det skulle forholde sig således, er han jo hurtigt tilbage. Vi må se, om der er flere Rocking Ghosts. Det MÅ der næsten være, og hvis der er, så må han søge nyt job uden for Christiansborg. Neptun er en fordrejelsernes planet, som skjuler sandheden, og den skal man omgås med varsomhed, når den optræder i ens horoskop. Det glemte jeg selv, da jeg underskrev den famøse leasingkontrakt på en kopimaskine, som beskrevet i artiklen i det nyeste nummer af HOROSKOPET: Røveri ved højlys dag. Det var ved at koste mig en lille million kroner. Den sag skal via den nye Folketing, som bliver nødt til at få lukket et hul i leasingloven, der betyder, at leasingfirmaerne kan snyde virksomhederne.
Nå, men sagen om Sass passer smukt ind i såvel landets som Thornings horoskoper, og for den sags skyld også i valgresultatets horoskop, hvor vi forudså meget vanskelige forhandlinger efter valget og sikkert en kort valgperiode.

Rygende Vestager med mere

Røgen fra den vestlige ager er nu slukket, idet Margrethe har fået information om, at røgen kom fra KB-Hallen. Vestager har twittet om sort og hvid røg fra hotellet som en anden pave…

I øvrigt har den største knast i regeringsdannelsen været økonomi, kroner og øre, hvilket symboliseres perfekt gennem hotellet Crowne Plaza i Ørestaden!

Der skal findes et nyt ord for Indian Summer, der alligevel ikke passer ind i danske forhold. Bladene er alligevel ikke gyldne endnu, derfor kan det nok heller ikke hedde gyldensommer, selv om det ligge snublende nær. Men det kan konstateres, at sommeren indtil nu har været en gyllesommer. Det ender mok med, at de tre dage i træk med mindst 20 graders varme simpelthen er det, der i fremtiden skal betegnes som sommer.


torsdag den 29. september 2011

Kommentar 39B



Husk, at du kan abonnere på den store udsendelse af kommentarer og ugehoroskoper, som udsendes på varierende tidspunkter hver søndag. På den måde ved du altid opdateringstidspunktet og undgår at spilde tid ved at spejde efter opdateringen.

Mere om våbenindustrien og EU´s krise


Sex, schalburgtage og storbrand


Våbenindustrien

Geværer og dildoer astrologisk set i familie

Ikke så snart jeg havde lagt indslaget om den amerikanske våbenindustri, før der indløb en nyhed om, at salget af Kalashnikoff-rifler og –geværer svigter, selv om det er verdens mest solgte skydeisenkram.

Det russiske forsvar vil ikke købe flere rifler, men gamle Kalashnikoff er indtil videre blevet skånet for de barske kendsgerninger. Man mener, at han kan få et hjerteslag, hvis han får det fortalt – han er 91 år gammel.

Geværer (ikke blot sexløbere fra KB-Hallen) og dildoer er astrologisk set i familie med hinanden gennem sex- og driftplaneterne Mars og Pluto, som jeg beskrev i indslagene i går om både våbenindustrien og KB-Hallen.

Humor og satire er vigtig, også i alvorlige spørgsmål. Standupperen Carsten Bang er nu klar med et show med vittigheder om Utøya!

Her nøjes vi med dette: Som det synges i den chauvinistiske, hørmende og dødsforagtende druksang:

Å hva ska vi så gøre med det rustne gevær?

Å hva ska vi så gøre med det rustne gevær?

Med det ska vi skyde

Med det ska vi skyde

Med det ska vi skyde alle pigerne små!

…eller noget i den retning



Sex, schalburgtage og storbrand

Tak for indlæggene på bloggen, især om datoen den 17.7.-18.7. 1944, hvor schalburgtagen skulle have fundet sted, men som heldigvis ikke gjorde det af med bygningen. Det skete så desværre her i 2011, og det er vist i hallens fødselshoroskop, at de lever livet farligt. Månen er nemlig i nøjagtig spænding til Pluto, som står for både sex og destruktion.

I 1944 blev schalburgtagen udført af danske nazister, sexmesser kom til engang for et par årtier siden (lægger en tidslinje på i morgen) og storbranden kom til i 2011. Månens (befolkningen) spænding til Pluto var også medvirkende til folkets kærlighed og had. Folket elskede koncerterne med Beatles, Stones, Kinks (MIN personlige koncertoplevelse sammen med Frank Zappa i 70´erne), patinaen og kulturen, men lyden var bestemt ikke god. Men her kompenserede atmosfæren for den elendige, meget kritiserede lydkvalitet.



EU´s horoskop

EU er inde i en dårlig tid, hvor nogle mener, at fællesskabet kører mod afgrunden. Det kan ikke afvises astrologisk, men det bliver nu nok ikke SÅ slemt i første omgang, da universet er stemt for fællesskaber generelt. Det, der gør det meget udfordrende, er, at Pluto er på vej hen over EU´s Sol – ligesom det er tilfældet med alle forløb, der er startet lige omkring den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober (fx Kina). Pluto står for fx banker, lån, gæld, skatter og storfinanser. Der SKAL store reformer til, men gør man dette, vil det gå, da Solen står godt til Månen i EU´s horoskop. Hvis dette havde været en spænding, havde det set rigtig slemt ud. Det går det også set med mange menneskers briller, for livremmen skal spændendes ind og der skal sættes tæring efter næring. Man skal spare sig ud af krisen og ikke låne sig ud af den. Dette er et skråplan og en lappeløsning, som kommende generationer i så fald vil komme til at undgælde for.

Men læg mærke til, at både Kina og EU har Pluto i spænding i de kommende to år. Her har kineserne unægtelig den største fordel i udgangspunktet og vil trække sig ud af dysten som vindere, selv om også de skal betale en pris. Se blog-indslaget for nogle dage siden om USA, Kina og os. Kina er grundlagt 1. oktober 1949. USA har haft Pluto i spænding til flere planeter i de senere år, og nu mangler de kun spændingen til Jupiter. Men SÅ – og det nævnte jeg ikke i den tidligere artikel – er USA jo født den 4. juli, hvad der ikke er langt fra den 1. juli. Det vil sige, at USA´s frist for overlevelse ligger senest i perioden 2013-15. Har man ikke løst skatte- og gældsproblemer til den tid, er de helt færdige. Landet er født i Krebsen, så det er svært for dem at tage tyren ved hornene, men så må de tage Krebsen ved skallen. En skalle er i hvert fald helt nødvendig i den nuværende situation. Konservative kræfter som Tea Party-bevægelsen må stækkes, hvis det skal lykkes, de spiller hasard med deres eget land og må i fald af deres nærmest uundgåelige undladelsessynder acceptere meget større ændringer, end de ønsker (de ønsker slet ingen – undtagen stigninger i deres private pengestand). Ikke flere te-selskaber til den bevægelse – som slet ikke ER nogen bevægelse, for de flytter sig ikke ud af stedet, ligesom Tyren Ferdinand, så de tager hverken tyren ved hornene eller krebsen ved skallen, og de siger som i det gamle Rom: Her står jeg, thi jeg kan ikke andet – og jeg VIL ikke andet!

onsdag den 28. september 2011

Kommentar 39A

Gudernes straf over utugt

På dagen, hvor sexmessen skulle gå i luften, brændte den navnkundige KB Hallen ned, så det kunne lugtes helt herude på Østerbro.

Branden blev alarmeret klokken hal(v) sex i morgen og måske er det gudernes straf over utugten og den tiltagende, nationale dekadence, hvor især unges druk, sex og hor har været på agendaen på det seneste?

 I går var det nymåne med mange spændinger, og jeg vil tro, at selv om branden først opstod her til morgen, så kan den henføres til noget, som skete i går – tog sin begyndelse der. En stadeholder har efterladt eller indladt noget, eller personalet i hallen kan have undladt/overset noget.

Under alle omstændigheder er Uranus i spænding til Pluto, og det betyder opgør med alt, hvad der ikke er, som det skal være. Om det så er undladelsessynder eller ganske almindelige synder såsom udstilling af sex og utugt, skal være usagt. Men det er altid en dybere grund til alt. Både Solen og Merkur udløser – undskyld udtrykket – spænding mellem Uranus og Pluto. Derfor skrev jeg også i ”Ugen, der kommer”, at det er en barsk uge, i hvert fald hverdagene. Desuden er Månen, Venus og Saturn i konjunktion i dag, hvilket er usædvanligt, men ikke årsag til branden. Mere klassisk er spændingen mellem de to ildplaneter, Mars og Jupiter.

Jeg hører gerne fra dig, hvis du kan finde frem til indvielsestidspunktet den 22. april 1938, hvor Christian X erklærede den smukke hal for åben. Hvis det er sket midt på dagen kan den progressive MC være i spænding til skæbneplaneten Saturn i Vædderen (bål og brand) – nærmere betegnet i hallens horoskop. Men Neptun er i spænding til Mars, som hersker i Vædderen, og så skal man virkelig passe på alt med ild, varme og vand. Det er kommet frem, at ilden kan være opstået i en pølsevogn – hvor der jo sælges HOT dogs.

Der er også et kritisk tidspunkt kl. 4.30 i morges, hvor MC var i spænding til Neptun. Her kan den første ansatte være mødt, eller årsagen kan være at finde her. Måske er noget brandsikkerhedsmæssigt blevet overset – noget, som ellers altid er blevet overholdt til punkt og prikke, når vi har været på messe i hallen – en messe, der nu er aflyst den første weekend i november. Nu skal man være hurtig og finde et andet sted.



Neptun og skybrud

Neptun er midlertidigt gået tilbage til sit eget tegn, Fiskene. Det gav på til flere skybrud landet rundt hen over sommeren. Nu er der lavvande i forsikringsselskabernes kasser, og de kommer sikkert til at hæve præmierne på et tidspunkt inden ret længe. Der er også Neptun-kaos i sagsbehandlingerne, og folk må vente på syn og erstatninger.

Man må altså konkludere, at skybrud kan føre til lavvande, nemlig i forsikringsselskabernes kasser. Neptun er og bliver en underlig planet…



Våbenindustrien

I det seneste nummer af horoskopet er vi i kæmpe-artiklen inde på muligheden for, at den amerikanske våbenindustri havde en finger med i spillet i 9/11. De havde ikke mere fremgang i våbensalget og skulle skabe nye markeder – de tolererer ikke tilbagegang. Det samme er nu igen ved at være tilfældet, så nu vil de være mere kreative og satse på freden!

Faldende forsvarsbudgetter i mange lande får nu de enorme virksomheder til at gå ind i andre, mere teknologisk baserede brancher, såsom it-branchen. I sidste måned indgik to af de største våbenfabrikker i USA købsaftaler med virksomheder i it-branchen, specielt på området for informationsteknologi. Det er trods alt en flot fremgang i universel retning. Produktionen af kampvogne og jagerfly bliver i stigende grad erstattet af mere fredelige, men meget givtige områder. Dog vil de fleste våbenproducenter stadig blive inden for kerneområder som forsvarselektronik, men selv det er en forbedring. USA´s Veteranministerium skal eksempelvis bruge 4,1 milliarder dollars på it-systemer i 2016 mod kun 3,2 milliarder i 2011.

Uranus-spændingen til Pluto må tilskrives ansvaret for denne udvikling. Uranus er teknologi og Pluto er død. Våben skaber død og destruktion og må selv lide døden på et tidspunkt. Uranus er teknologi, som så bliver erstatningen for tabene på våbenområdet. På grund af spændingen mellem de to mastodontplaneter (i deres effekt, forstås) vil denne turnover ikke komme til at gå smertefrit, da der stadig ligger en gustent økonomisk betragtning til grund for deres transformation. Og kynisme accepterer universet ikke uden videre. Husk, at Pluto kører gennem Stenbukken. Det vil dog hjælpe dem lidt, at de holder sig nogenlunde til deres kerneområder.

mandag den 26. september 2011

Kommentarer 39

PS

Den nye bog om Engleprinsessen Märtha Louise fås nu på vores webshop www.astroshop.dk

Jeg beklager, at det på grund af deltagelse i messen først var muligt at få materielet færdigt nu. Husk at klikke ind på bloggen direkte, hvis du vil se, hvad der kom på bloggen i ugens løb, bl.a. slutstillingen i Superligaen, som er ekstra vanskelig denne gang, da der helt sikkert bliver vendt op og ned på tingene, da et par storhold vil have svært ved at komme ud af deres krise.

Vedrørende ugehoroskoperne er de flottest MED illustrationer, så klik via www.astrologihuset.dk



Ugen, der kommer

Det er en ret urolig uge, vi går ind i, især fordi Sol/Merkur-konjunktionen er i spænding til Uranus og Pluto. Det kan derfor ikke anbefales at starte større projekter op før i weekenden, hvor det begynder at se fornuftigt ud igen.

Mandag står Månen fint og gør, at spændingerne mindskes lidt

Tirsdag er Månen med i den nævnte spænding, og det er fem planeter i alt, så det er ugens hårdeste dag. Kun Mars - og til dels Jupiter - står rimeligt, så hold inde med risikable forehavender.

Onsdag er lidt mere rolig, da Månen nu står sammen med Venus og Saturn i Vægten. Relationer drager nytte af dette, og det kan også være nødvendigt, da de fire planeter stadig er i spænding

Torsdag står Månen flot til Pluto og giver masser af lidenskab og intensitet

Fredag er mere stille, da Månen ingen aspekter modtager, og den stærke spænding er i aftagende

Lørdag er Månen i stortrigon til både Uranus og Mars, så nu ruller det hele igen

Søndag er rolig og stabil, da Månen står meget fint til Venus og Saturn, en meget fin dag.



DSB – Det Sejler Bare

Tillykke med Neptun-fødselsdagen (1 år)

26.6.1847 kl. 12.24

55N41-12Ø31, Zone 0Ø50

Kilde: Holger Stavnsbjerg

Jeg lavede engang DSB´s horoskop til Astrologimagasinet HOROSKOPET. Dette gjorde astrologen Holger Stavnsbjerg mig opmærksom på for nylig, og det pirrede nysgerrigheden tilstrækkeligt til denne hurtige artikel – hvor jeg selv er groggy efter fire hårde dage med messen i Øksnehallen. Jeg ”fejrer” derfor blå mandag med at skrive et hurtigt indslag om nationalklenodiet DSB, som er ude i et stormvejr uden lige.

Astrologisk set er det lige efter kogebogen – og endda lidt til. For Pluto er i spænding til BEGGE hovedakser, hvilket er ret sjældent. Pluto er desuden i spænding til både Solen og Mars – og så har de fuldført en Neptunrunde (ud at se med LSD – Neptun er stoffer og stimulanser) og fylder derfor 1 (Neptun)år i år.  Neptun er gennemsnitligt 165 år om en runde, så 2011-12 er runden fuldbyrdet.

Uranus er også på spil og udløser lige nu også spændingen mellem Solen, Mars og Jupiter. Pluto var i spænding til Jupiter i 2007-08, så her begyndte den virkelige misere, som dog går endnu længere tilbage. I 1999-2001 udløser Pluto spændingen mellem Månen og kriseplaneten Saturn. Saturn står også for forsinkelser, så de har en lang historie bag sig. Fra september 2011 og et år frem laver Saturn også flere markante spændinger. Den går hen over Pluto i december, og så bliver det dommedag (senest) for den gamle etat. Ikke godt for juletrafikken.

I 2009-10 var progressive Venus i spænding til Pluto i 7. hus (passagererne). Da Venus står for regelmæssighed og stabilitet har det gået voldsom ud over pendlerne her. Pluto hersker over 2. hus (økonomi) og Venus er det samme. Alt i alt må man sige at DSB er en Død Sild uden Bid – kun krisen har bidt sig fast…

Død og transformation er kodeordene, så der skal laves en total turnaround, hvor man ikke undgår fyringer og sparerunder. Det ser ud, som om DSB First var et krampagtigt forsøg på at redde nogle stumper, men selv dette mislykkedes. Desuden har man fyret op til flere chefer i de seneste årti. DSB anvender tydeligvis ikke astrologi på ledelsesgangen. Fyringer betyder sandsynligvis, at man ikke får mere gjort ved de massive forsinkelser, især på Øresundsforbindelsen. Og det værste er måske, at Pluto ikke afslutter sin hærgen i horoskopet før om ca. to år.  I 2020 er der en lignende situation, og i uheldigste fald er problemerne først helt løst i 2023, hvor Pluto går ud af Stenbukken, men så er patienten måske afgået ved døden i mellemtiden – udliciteret eller totalt forvandlet. De høje lønninger til lokoførerne – eller måske rettere den lave arbejdstid – bliver en af de ting, der skal løses. Men det er en af de mindre ting i den store sammenhæng, hvor hele horoskopet laver en konspiration med dets ejermand, trafikministeren. Den nye minister får noget at se til, det er sikkert og vist. Det bliver sikkert Pia Olsen Dyhr, som også har en del spændinger i sit horoskop, især fra næste forår. Hun vil dels være den rette til posten, men hun vil få sit Dyhr - undskyld: Hyr.

Måske kører etaten først rigtigt på skinner igen om over et årti. Håber dog, at de tage seriøst fat på udfordringerne allerede nu, så det kan gå hurtigere. Det er en MEGET stor udfordring for den nye DSB-chef.



Borgen

25.9.11 kl. 20.00

Så kom endelig et nyt afsnit af Borgen, og det tegner godt med spænding og skuespil. Den stærkeste placering af nogen planet er Månens, som såt eminent til Pluto og Jupiter (stortrigon). Derfor er følelserne i centrum – igen. Vi undgår ikke klicheer på dette fortærskede, men vigtige livsområde, men når skuespillet kører, så glider det hele ned. Meget aktuelt ramt med valget 10 dage tidligere.

En spændende film eller serie har ofte mange spændinger i horoskopet, og her er der særlig mange. Det betyder ikke, at det ikke bliver en succes. Dels skal man huske, at det er første dels horoskop, der gælder mest. Dels er spændinger udfordrende på den positive måde, når man arbejder konstruktivt med dem. Men med den Pluto-position med spænding til både Solen, Merkur of Uranus kan man vente et intenst forløb, hvor følelserne kommer ud i ekstremer: jalousi, modvilje, død, skilsmisse eller andre nederdrægtigheder. Statsministeren har det ikke for let i dette afsnit, og sådan vil det jo være, for ellers er der ikke noget drama, hvad der ikke ville være så heldigt for DR dramaafdeling…og horoskopet viser det også. Det kan blive et drama ud over det sædvanlige.

Udlandsplaneten Jupiter står også ret flot, så udlandet er med i form af Afghanistan-krigen, der var central i åbningsafsnittet.

Unægtelig et horoskop, der stiller meget store krav til skuespillerne. Kun de allerbedste vil kunne løfte den – og det ser ud til, at det vil ske hele vejen igennem.

Ugehoroskoper 39

ved astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk






torsdag den 22. september 2011

Kommentarer 38A

USA, Kina - og os

Vi har skrevet meget om dette land, som står over for at få Pluto i spænding til Solen på linje med alle forløb, der er begyndt den 1. oktober, uanset årstal. Folkerepublikken Kina blev grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing, det daværende Peking. For blot et par år siden var det vanvittigt at påstå, at Kina ville komme i økonomiske vanskeligheder, men Pluto medfører næsten altid økonomisk eller værdimæssig turbulens. Det kan være svært at sige, om det er inflation eller recession. USA har været igennem en fleråring periode med Pluto-spændinger og mangler nu ”kun” at få den forbi Jupiter, og vi kan se, hvad dette har medført.

Kina oplever, at Solens spænding til Uranus udløses i disse år, og om 2-3 år skal Solen hen over Merkur og Neptun, så turbulensen er ikke slut før om 4-5 år. De to sidstnævnte planeter står meget gunstigt, så det er de næste to år, der er de sværeste. Solen er horoskopets fokuspunkt.

Kina har leveret stimuluspakker til mange lande for at sætte gang i væksten, men i og med, at væksten udebliver nu, kan Kina ikke blive ved med at levere varen, som jo mister sin effekt med recessionen. Nogle lande er endda på fallittens rand, og så står Kina tilbage med en gældsboble. Kina må derfor stoppe med hjælpepakkerne. Danske virksomheder, der handler med Kina, vil opleve lavere vækstrater.

Pluto vil også kræve, at Kina bliver nødt til at rydde op i tabene på den massive långivning. Handler de efter Plutos krav, vil Kina komme på fode igen, men det blive ikke med det samme boom som før i tiden. Dertil er de vestlige lande for svage nu og et stykke ind i fremtiden. Kina er bedre rustet til kriser end vesten.  USA´s og Vestens krise kan medføre en kinesisk krise, som dog ikke slår dem ud derovre østpå.

Hvad med os – og USA?

Vi må sætte vores lid til kineserne, men huske, at Pluto er i gang med en ultimativ opgave som beskrevet i den lange artikel i det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET. Pluto står også for magt, og den har de for meget af i Kina, mens Obama er en mad, der i realiteten er sat ud af spillet og ikke kan gennemføre noget, bortset fra det område, der omfatter den nationale sikkerhed – som jo ikke omfatter økonomi. Han kan ikke indføre højere skatter for de rige, han kan ikke få bugt med de mange lobbyer – og det hele skal gennem det politiske system, som ikke er egnet til de nødvendige forandringer. Og det er Republikanerne slet ikke! Obama er derfor det eneste valg næste gang. Hvis det bliver en republikaner, så går det helt galt. Lobbyerne skal også bekæmpes, for de repræsenterer egoet. Vi ved, at fx brandmændene  - især dem i New York – har så stor magt, at de stort set selv bestemmer deres løn, arbejdstid og vilkår i det hele taget. Vi har lige set en spire af det herhjemme, vore lokomotivførerne viser sig at have tilkæmpet sig store fordele i lighed med dem, piloterne havde før i tiden. De har ikke noget, der bare ligner en almindelig arbejdstid - uden at lønnen fejler noget af den grund. Fagforeningen siger, at de ikke vil gøre noget ved det. Så må DSB køre ned – men ét sted skal de jo også køre hen. Pendler lider under det hver dag, så det er ren idioti at kæmpe for egen vinding, når krisen kradser. Men det er ingenting mod det, det sker i USA med brandmændene, se Politiken den 22. september 2011. Der skulle en krise af dimensioner i DSB til, før tingene begyndte at komme frem i lyset. Vi må sørge for, at der ikke kommer flere amerikanske tilstande til Europa.

En af de værste udfordringer i USA er uvidenhed. Dels tror man, at materiel vækst er løsningen på alle problemer, men desværre er det ikke gået op for ret mange amerikanere, hvor slemt det egentlig står til, og hvad der er årsagen til miseren. Måske ved de det godt, men vil ikke se det i øjnene. De styrer derfor mod afgrunden med større hast, end de selv er klar over – det næste imperium står for fald. Den politiske handlingslammelse vil stå på ind til næste valg, og også tiden derefter. Mod uvidenhed kæmper selv Barack´er forgæves. Det påvirker Østen, men lægger dem ikke ned. Og det påvirker Europa, men vi er alligevel mere tilpasningsduelige. Vi kommer virkelig til at høre mere til Darwins ”Survival of the Fittest” i fremtiden. Det er fejlagtigt blevet oversat til, at den stærkeste overlever, men det betyder netop den mest tilpasningsduelige – hvad kineserne også er, endda i langt højere grad end os europæere.

Obama brugte orden ”Change” i valgkampen, men det er der ikke sket meget af. Han er også afhængig af andre, men så snart han var blevet valgt, begyndte hans vælgere at kritisere ham med, også demokratiske kongresmedlemmer med formanden Nancy Pelosi i spidsen. Vi skrev for tre år siden, at Obama ville blive valg som præsident, men at magten kunne blive overtaget af en kvinde, hvis Obama blev sat ud af spillet. Det skulle så tolkes derhen, at kvinder fik magten på en anden måde med en kvindelig udenrigsminister og med en meget indflydelsesrig forkvinde for Repræsentanternes Hus, Pelosi, som var med til at tage pusten fra sin egen præsident med kritik og negative vibrationer, der udviklede sig til et ”No, we can´t”. naturligvis godt hjulpet til af Republikanernes ”No, we won´t”. Men sådanne tilstande skal der til for at få de store forandringer på sigt. For SÅ handler Universet og siger til sig selv og dermed til alle i Guds eget land: ”You can´t, you won´t and you don´t – then we MUST” and “We will show you how to corporate with US”.



Slutstilling i Superligaen

Sidste år manglede vi det sidste nøk i at ramme slutstillingen i Superligaen. Og noget vil der altid mangle, når vi ikke har alle spilleres, træneres og klubbers horoskoper. Vi har kun dagene og årene, og der er naturligvis ikke tilstrækkeligt. Sidst brugte vi blot trænernes data, fordi de så at sige tegner holdet: Som kejseren, så riget og Som træneren, så holdet. I det mindste burde vi også have anførernes og klubbernes horoskoper, og det er noget af en opgave, så jeg vil igen nøjes med trænerne og skele lidt til nøglespilleres datoer, så burde der komme en forbedring. Anførere skifter i løbet af en sæson, og det gør trænere også. Dette bidrager yderligere til usikkerheder, men som sportsinteresseret kan jeg ikke dy mig, så her kommer en hurtig bedømmelse. Udfordringerne ligger især i den øverste halvdel af tabellen. Det ser ud til, at der bliver mere spænding på, end der plejer at være.

På et tidspunkt sidste år var der hele seks Fisk som trænere i Superligaen. Ingen af dem rykkede ned med deres hold, men alligevel er de afløst af tre Væddere og tre Tyre som de hyppigste tegn. De blev fyret eller gik selv forinden, og så må vi se, om det er bedre. Wieghorst er blevet træner for U21-landsholdet.

Vi tager i første omgang tiden frem til vinterpausen her, netop på grund af trænerskifter, som der stort set altid bliver tale om i hver sæson. Husker vi tilbage til sidste år skiftede hovedparten af alle klubberne træner!



FCM

Glenn Riddersholm er født 24.4.72, og Pluto udløser hans Merkur/Jupiter-spænding. Derfor vil han ikke vinde DM med sin ellers meget ambitiøse klub med eget fodboldakademi. Han slutter dog nok blandt de fire første på grund af gode forudsætninger – eller i toppen af midtergruppen. Spændingen kan i værste fald udløse en fyring i løbet af sæsonen.

FCN

Træner Kasper Hjulmand er født i samme måned og år som Riddersholm, 9.4.72. Derfor er de samme aspekter udløst – og det er næsten samme prognose - men på grund af helt andre forudsætninger vil FCN nok ikke komme blandt de fire første, når turneringen slutter, men må tage til takke med en plads i midterfeltet på trods af den nu aktuelle andenplads. Hjulmand kan bl.a. løbe ind i spillerskader eller –salg, når transfervinduet åbner igen.  Men indkøbet af Patrick Mtiliga fra spansk fodbold var et rigtig godt indkøb.

SønderjyskE

Træner Lars Søndergaard er ikke et kendt trænernavn, men er startet fornuftigt i sit nye job. Han er født den 5.4.59 og har Pluto stående på sin Saturn og Neptun i spænding til Jupiter. Det er et par hårde nysere, som også kan føre til en fyring i sæsonens løb. Eller en del spillerskader. Derfor skal holdet kæmpe ekstra meget for at få en midterplacering, men det er de på den anden side også kendt for – de fighter, så blodet står ud af årerne.

HB Køge

Træner Auri Skarbalius er født 12.5.73 og har Neptun til at udløse spænding til både Mars og Venus. Det tegner ikke rart og her har vi en sikker bundskraber. Det kan være spillerskader eller blot en for smal trup, som er meget sårbar overfor netop skader. Dette sammenholdt med ringe forudsætninger gør, at de rykker ned.

Lyngby

Træner Niels Frederiksen er født den 11.9.68 og har kun Saturn-spænding. Har dog på fornemmelsen, at han har AC i spænding til Pluto, fordi klubben for ikke længe siden var involveret i en mistænkelig sag og eventuelt salg af deres bedste spiller, Kim Aabech. Det påvirkede hele klubben, selv om de blev frikendt. Ellers har Frederiksen heller ingen harmoniske aspekter, der er værd at nævne, så horoskopet står på stilstand, og det er faktisk ikke så godt for et hold, der sidste år var tæt på at rykke ned.



Silkeborg IF

Troels Bech har i 2012 Pluto i spænding til Venus, så her sker et skifte, måske kan han blive landstræner! Efter spændingen til Venus tager Pluto en spænding til Mars og derefter til Jupiter, så han er på vej ind i en længere turbulent periode. Silkeborg ligger i bunden efter de første kampe, men det får han sikkert rettet lidt op på i løbet af efteråret. Næste år går det dog nok tilbage igen, så klubben må nok berede sig på at finde en ny træner.

Horsens

Johnny Mølby er født den 4.2.69 og har både Uranus og Pluto-spændinger. Så selv om klubben startede som lyn og torden, spillede fantastisk og indtog førstepladsen, så kommer klubben mere ned på jorden i sæsonens løb. De må nok finde sig i at indtage toppen af midterfeltet som det maksimale. Horsens startede også sidste år flot, men raslede som forudsagt ned gennem tabellen. Det samme kan ske i indeværende sæson, men ikke lige så markant på grund af endnu bedre spil end i starten af forrige sæson.

AaB

Kent Nielsen er født 28.12.61 og har derfor Pluto på sin Sol lidt endnu. Når den om få måneder er slut, har han formentlig transformeret holdet, og der kan ske positive ting, hvad placering angår. Hvis de ikke når top fire i år, vil det ske næste sæson, hvis han bliver på posten, og det tror jeg på, selv om Pluto er der lidt endnu.

FCK

Roland Nilsson er født 27.11.63 og har ikke spændinger før næste år (Pluto til Jupiter). Her har han forhåbentlig stabiliseret holdet efter de meget store udskiftninger i foråret, hvor William Kvist og mange flere blev solgt til udenlandske klubber. Foreløbig går det fint, men han er også konfliktfri astrologisk set. En enelkt spænding næste år vil ikke kunne bringe mesterskabet i fare.

AGF

Peter Sørensen har ingen spændinger, så selv om hans hold er startet svagt, vil de komme efter det og slutte i toppen af midterfeltet. Især september måned er fin.

Brøndby

Henrik Jensen er født 25.10.59 og er ved at være fri af sine spændinger. Dog står Uranus indtil marts 2012 i spænding til Saturn (mål, ambitioner), så han må vente lidt endnu, før han rigtig kan slå sig løs. Nu er Rommedahl kommet til klubben, og et vil på sigt hjælpe, selv om de har været mangt og meget igennem på det seneste. Det er stadig klogt at nedjustere ambitionerne, selv om de nok skal komme lidt højere end den bundplacering, de har her i efteråret.

OB

Henrik Clausen er født 3.5.71 og har ikke haft spændinger, siden han blev cheftræner i klubben. Derfor vil han også i år holde sit hold i toppen. Han skal være opmærksom på, at EuroLeague-kampene kan gå ud over indsatsen i den hjemlige liga.



Sæsonslut 2011:

  1. FCK
  2. OB
  3. Horsens
  4. AaB
  5. AGF
  6. FCM
  7. FCN
  8. Brøndby
  9. SønderjyskE
  10. Silkeborg
  11. Lyngby
  12. HB Køge





Fodbold – det stemmer igen fantastisk

Mandag aften den 19. september kl. 10.00 i Horsens afvikledes en medrivende fodboldkamp, som endte 4-3 til hjemmeholdet. Kampen indeholdt al den spænding, man kan ønske sig, bl.a. blev det afgørende mål scoret i overtiden. Tilskuerne fik fuld valuta for pengene, underholdning af bedste slags. Resultatet var en fortjent sejr til Horsens.. De skabte flest chancer, lavede færrest fejl og knoklede mest. Macena og indskiftede Kébé scorede hver to mål. Utaka, Fall, og Ruud scorede for OB.

Det er sådan set lige efter den astrologiske kogebog, at det skulle blive en usædvanlig og spændende kamp. Der er to planeter i 1. hus (hjemmeholdet). Uranus får to spændinger og en harmoni. Jupiter får to fantastiske harmonier til Pluto og AC. Der er hele fire planeter i 7. hus (udeholdet), hvoraf kun den ene står harmonisk, nemlig Saturn. Den er ikke sprudlende, men tålmodig, og det var udeholdet også. De udlignede i sidste minut af den ordinære spilletid, men hjemmeholdet fik scoret i overtiden og vandt med et mål. Herskere over AC er Jupiter, der står flot, og herskeren over DC er Merkur, der står skidt, men dog i eget tegn. Derfor spillede de også nogenlunde lige op. OB forærede Horsens to mål på grund af nonchalance.

Sel v målene blev scoret på de forventelige tidspunkter.:

Målet til 0-1 kl. 19.14: DC på Merkur, MC sekstil Neptun og kvadrat Solen. Spændingerne er relateret til 7. hus (udeholdet).

Målet til 1-1 kl. 19.28: AC på Uranus i trigon til Mars. DC på Solen i sekstil til Mars. Både 1. o 7. hus inde på lige vilkår: Udligning.

Målet til 2-1 kl. 20.18: AC nærmer sig trigon til Jupiter, som MC er i trigon til

Målet til 3-1 kl. 20.24: AC er nu MEGET tæt på Jupiter. MC stadig i trigon til Jupiter.

Målet til 3-2 kl. 20.39: Både AC og MC i trigon til Merkur.

Målet til 3-3 kl. 20.41: Det samme, men nu er MC i spænding til Saturn, som hersker over MC, det begunstigede mærkværdigvis udeholdet, men det holdt så ikke længe.

Målet til 4-3 kl. 20.46: MC og AC stadig i trigon til Merkur og MC i spænding til Saturn, så MC har tilsyneladende ikke den store betydning, men det vil vi se nærmere på. Måske har det noget med tilskuerne at gøre. MC er i starthoroskopet i spænding til både Solen og Merkur i 7. hus. Mandagskampe trækker ikke mange tilskuere, de er sat i verden for tv-seernes skyld, så bliver fodboldtransmissioner spredt ud over tre dage. Men Saturn i 7. hus giver et begrænset antal tilskuere.

PS. Alle mål blev scoret af udlændinge: Både AC og DC står godt til Jupiter (udland).

mandag den 19. september 2011

søndag den 18. september 2011

Kommentarer 38

Kommentarer 38



-          Ugehoroskoper for alle tegn lægges på mandag, og der vil komme valg kommentarer et par gange i ugens løb, de lægges direkte på bloggen.



-          Her er linket til bloggen, hvis du vil se, hvad der er lagt på i ugens løb eller tidligere:




-          Nu ER Astrologimagasinet på gaden med spændende artikler, herunder et tema om konspirationsteorier – om 9/11. Du kan abonnere for halv pris for 2011 og få et gratis årshoroskop.

-          Vi er på messe næste weekend, og du kan få fribilletter ved at sende en frankeret svarkuvert. Alle dem, du vil have.

-          Husk, at det store udsalg stopper den 30. september!



Ugen, der kommer

Mandag er til sniksnak og at møde en del mennesker, men ikke til store beslutninger. Dagen er født i sludrechatollets tegn.

Tirsdag er god til fantasier og drømme og dermed kunstneriske og kreative oplevelser

Onsdag er formiddagen konfrontativ, så læg ikke op til store iværksættelser her

Torsdag er god, især til hjemlig hygge

Fredag er fin til de store armbevægelser og beslutninger. Det går meget hurtigt, og dagen er til nyskabelser og nytænkning

Lørdag er rigtig fin og stabil. Solen er gået i Vægten og samvær med mange mennesker er i top.

Søndag er god, men kan være noget stresset af en søndag at være. Der kan hurtigt ske ting og sager.



Hjertelig tak

Først tak for lykønskningerne for at have ramt valgresultatet ret præcist. Det skal dog siges, at jeg sidste år tippede Løkke som vinder på grund af hans horoskop – vel at mærke, hvis valget var blevet udskrevet sidste år eller senest i februar. Det skete ikke, og netop af den grund mistede han sin succesrige kampagneleder Søs Serup, og så var banen klar for et tab af statsministerposten.



Helle helvede – from Paradise to Scaradise

Der bør indføres en ny betegnelse for det modsatte af Paradis eller Paradise, nemlig Scaradise. Det kunne være betegnelsen for alle de film, der beskriver den rå underverden, fra spænding til splatter.

Men det kan i sandhed også bruges i den situation Helle Thorning er i lige nu, hvor hun har tabt valget, men vundet statsministerposten. Det er ikke for sarte sjæle. Det er mere Løkke, der er fravalgt, end Thorning, der er valgt til. Hun sidder nu som en thorn(ing) mellem to negle. Ingen røde roser uden torne. Hun betalte dyrt for betalingsringen – en (alliance)ring mellem S og SF, og nu skal andre betale for den også, men nu med hår kontanter. Dog ikke skatteyderne, dog bortset fra de store etableringsomkostninger, skatteborgerne må nøjes med at holde i kø – og nu skal de endda betale for det!

Thorning betalte med et kæmpe dyk i antallet af personlige stemmer, og det schmittede af på Johanne, som blev rød bloks dronning med næsten 40.000 personlige stemmer mod Helles ca. 33.000 stemmer. Thorning må nu til at løbe fra sine valgløfter, og hun vil måske blive kaldt den røde løber. Håber ikke, det bliver til den døde løber, selv om det er noget af et dødsridt, hun er ude i, og som måske kan ende med, at De Radikale løber fra hende. De vil i hvert fald sælge sig selv så dyrt som muligt, hvad der også gælder Enhedslisten. SF kan heller ikke tillade sig mere over for deres vælgere og må stille deres krav. Det er sandelig ikke nemt for Helle, der ellers med sin karisma vil kunne matche de store statsoverhoveder rundt omkring i Europa.

Helle vil gerne blive boende i komponistkvarteret på Østerbro, hvad der måske også er bedre end kommunistkvarteret på Christiansborg…

PET vil dog foretrække, at hun flytter til et sted, de nemmere kan overvåge, men her giver hun sig sikkert ikke, i hvert fald ikke i første omgang.

Nå, men der var taberne, der vandt magten i Danmark, men hvor længe holder det? Til dette er der kun at sige, at enten bliver store dele af regeringsperioden som at sejle med en plimsoller, eller også kommer der et hurtigt valg. En regeringsperiode, der harmoniks udfolder sig over fire år, er udelukket – også selv om man finder en løsning med regeringsdannelsen.

Dansk Folkeparti er forbandede over, at både Løkke og Barfoed svigtede under valgkampen, dog allermest Barfoed, som indgik en alliance med De Radikale og tabte stort ved det. Familiesammenføringen svigtede ham, og det ser ikke ud til, at de når forlovelsesstadiet og får (alliance)ring på. I stedet får de måske en betalingsring. Pia Kærsgaard vil nu have lukket dette hul i lovgivningen, så den slags ikke kan foregå i fremtiden uden retslige konsekvenser.



Efterdønninger på efterlønninger

Nu kom rød blok til fadet, og nu handler det om, at de modvirker, at folk hurtigt får nok af deres blok. Det er der faktisk mange, der allerede fik på førstedagen efter sejren, for nu går politikerne bodsgang og må sande, at der skal ske forringelser af efterlønnen. Lønnen skal også holdes i ro, måske endda forringes til foråret. Derudover er de 12 minutter tæt på at blive aflivet. Godt det ikke er det samme med de 12 stjernetegn. Tre uger er længe i politik!

Faneflugten – ganske vist den nødvendige af slagsen – fra at rulle efterlønsreformen til bage blev klar allerede dagen efter valget. Først måtte Kærsgaard sande, at det gav bagslag hvad angår vælgertilslutning, og der kommer den nye regering helt sikkert også til, uanset at de ikke kan gøre noget ved det. Det er ren psykologi: Når man fra den ene dag til den anden bare må erkende, at sådan er det bare. Faktisk er den nye regering allerede på slingrekurs, før den er dannet.

I disse dage er Venus i spænding til både Uranus og Pluto, og så skal der ikke træffes endegyldige beslutninger. Man bør tage sig tid til at få tingene på plads, hvad der også vil blive stræbt efter. Nu handler det så om, hvilket horoskop regeringen vælger at nedsætte sig selv på. Det vil fortælle meget om fremtiden, men alene valghoroskopet for 15. september lader ane, at der denne gang vil komme et ret hurtigt valg halvvejs henne i perioden, og så vil blå blok sikkert komme til ugen. Thorning har Pluto i spænding i hele 2012, så det vil ikke gå stille af. Det bliver sikkert forlig på forlig på forlig, og til slut forlis. Vi afventer regeringens horoskop.

Hele situationen tyder også på, at blokpolitikken er ved at undergå en transformation. I hvert fald vil den røde blok slå revner i den kommende valgperiode. Den vil ikke være at samme slags beton, som den blok, der i 1997 standsede Hans Engell på Helsingør-motorvejen.

Thorning har ikke mange valgmuligheder og sidder i en spændetrøje mellem fløjene i rød blok. De få valgmuligheder fører til mulighed for valg, ret hurtigt. Margrethe har tyre-Ascendant og ikke til at rokke. Johanne har Løve-AC og er ikke til at sTYRe…



Prognosemagere igen

Jeg skrev i den seneste udgave om prognosemageres enorme fejlskøn, og alle kan jo tage fejl. Men jeg glemte at skrive om en anden slags prognoser, nemlig budgetter. Det viser sig, at alverdens finansministerier systematisk lægger overoptimistiske budgetter i tillid til, at væksten bare ruller derudad. Grækenlands krise er et eksempel herpå. Det er blevet pyntet på bruttonationalproduktet og den offentligt sektors saldo. Det er af mange årsager fristende, når udsigterne er dystre, men når så korthuset begynder at ramle, så har det en enorm effekt. Så står, at det ikke nytter at sende hjælpepakker af sted, det er for sent, og det ved grækerne. Derfor gør de intet på trods af andre EU-landes opfordring til at spænde livremmen ind. Nu må det så gå, som det bedst kan. Og astrologisk ser det ikke godt ud, vi må regne med en bankerot.¨

Harvard-økonomen Jeffrey A. Frankel har undersøgt i alt 33 lande, og Grækenland er desværre langt fra enestående fra år 2000 og frem. 26 af landene er EU-medlemmer. Og de systematisk overdrevne prognoser forekommer især i perioder med økonomisk fremgang. Og jo længere en prognose ser fremad i tid, jo værre bliver det – jo mere overoptimistisk. Det lover ikke godt for vores 2020-plan, som vi tidligere har beskrevet. Overdrivelserne er værst i lande, der er underlagt specifikke budgetregler, f.eks. grænser for den offentlige sektors underskud eller for den samlede offentlige gæld. EU´s Stabilitets- og vækstpagt er derfor noget af et luftkastel. Politikere vil hellere justere på prognoserne and gøre noget ved det fundamentale problem. Det ER altså og meget nemmere, men så kører togt på et tidspunkt lige i afgrunden.

Finansministerierne hjælper gerne til med nogle luftige tal, og Danmark er ingen undtagelse. I prognoserne for 2005-08 er der - siger og skiver – kun tale om ét af mange punkter, der IKKE er overdrevet. Jo bedre, det går, jo mere blind er man, og så kunne en Thor Pedersen stå og sige, at snart kan vi købe hele verden.

Hvis man naivt bilder sig selv ind, at væksten forstsætter i det uendelige, så er der jo ingen grund til at indføre upopulære besparelse her og nu! Jeg kalder det tital uansvarlighed og populisme af værste skuffe, og det kommer fremtidige generationer til at mærke. Selv om 2020-planen ser holdbar ud lige nu, så går der ikke lang tid, får det viser sig at være en sandhed med store modifikationer – et fatamorgana, som i bagklogskabens ulidelige klarsyn vil vise sig at være bundnaivt. Men der er unægtelig ikke mange stemmer i lavvækst eller ingen vækst, og så sminker man tallene, og næsten alle er enige om det i hele systemet. Dem, der ikke er enige, de må alligevel finde sig i at blive trukket efter stemmefiskernes vandvogn. Derfor bliver ubegrundet optimisme ikke holdt ude af prognoserne. Det eneste lyspunkt er Chile, som hele vejen igennem ar ført en stram finanspolitik, selv om kobberpriserne steg voldsomt i perioden 2003-08. De har gjort prognoserne uafhængige af politikerne, og så kører det! Samme model burde anvendes overalt, så uskyldige mennesker ikke stikkes blår i øjnene og føres bag lyset. Dette er desværre kun en enkelt faktor i det system, som nu er i krise på grund af strukturelle fejl i opbygningen. Fejl, som Pluto bevægelse gennem Stenbukkens tegn i det næste årti vil vide at gå i rette med.



Lykke Friis

Venstre havde bebudet at ville bruge Lykke Friis i en fremskudt position i valgkampen, men det lagde jeg nu ikke meget mærke til. Og det var ærgerligt, for hun har et kanon horoskop lige nu, hvor Pluto står godt til kendes Saturn (ambitioner). Hun har ikke væsentlige spændinger, medmindre Neptun er i kvadrat til hendes Måne, men det afhænger af fødselstiden, som vi ikke har. Hun er født 27.10. 1969, vistnok i Lyngby.

Med hende mere i front kunne Løkke have hentet et endnu bedre resultat hjem.



Torvehallerne

København blev en attraktion rigere den 2. september kl. 10.30, hvor Torvehallerne åbnede på Israels Plads. Astrologisk set burde man have valgt et andet åbningstidspunkt. Nu fik man den voldsomme og krigeriske Mars i spænding til både Saturn og AC. Resten af horoskopet ser ellers flot ud. Bl.a. er Månen med i en drageformation, som er særlig gunstig. Arkitekten er blevet rost rigtig meget for sin bedrift, og det ses tydeligt i horoskoper, hvor Solen og Venus kunjugerer ( i konjunktion med) og er i trigon til Jupiter og i sekstil til Månen – konjunktionen er med i drageformationen.

Blodig fredag

Når vi referer til trafikulykker og andre hændelser, hvor der er gået menneskelig tabt, er det for at se, om der er fælles træk, som gør, at der bør advares mod at rejse visse dage på visse steder. Alt, hvad der kan spare menneskeliv, er væsentligt her. I de mange sager, vi er dykket ned i indtil videre, herunder også naturkatastrofer, er der nogle faktorer, der kan indikere fare for ulykker, mord og katastrofer.

Vi er dog stadig endog MEGET langt fra målet – den endelige konklusion. Det kan tage mange generationer – eller endda inkarnationer. Vi beder derfor læserne om at være behjælpelige med information (data) om ulykker og væsentlige begivenheder i det hele taget. Vi har også beskæftiget og indgående med at finde ud af, hvad den astrologiske forklaring på lykke og mirakler er. 

Mindst tre blev dræbt i trafikken fredag aften den 16. september 2011 En 13-årig knallertkører blev dræbt ca. kl. 21.20 på landevejen syd for Frederikshavn og en motorcyklist fik samme skæbne på Slotsherrensvej i Rødovre ca. kl. 17.15. En anden motorcyklist blev dræbt ved Lemvig, da hen kørte op bag i en traktor med et læs halm på slæb. Tiden er ukendt, men det ud til at de to yderste planeter Neptun og Pluto ikke fremme lykken, tværtimod. Kl. 17.15 stod Neptun i spænding til MC og Pluto stod i 12. hus og var med i et stor-kvadrat, bl.a. til Venus i 8. hus. Venus hersker over 3. hus (trafik) og er medhersker over 8. hus (død, transformation).

Kl. ca. 21.15 er der 3 planeter i 12. hus og Pluto står i 8. hus og er med i t-kvadratet, herunder et kvadrat til Uranus i 12. hus. De to huse er meget ofte involveret i ulykker, Hvad der ikke er underligt, når 8. hus er død og 12. hus står det alt det, men ikke har kontrol over.

Det ser dog ud til, at en særdeles vigtig faktor (udløsende for den senere begivenhed) er rejsens/turens start og sted. I eksemplet fra Frederikshavn står AC i kvadrat til Neptun kl. 21.05. Det kunne være knallertturen, der havde taget sin start i minutterne omkring kl. 21.05.

Men som sagt, kom meget gerne med data og forløb på så mange konkrete begivenheder som muligt, så kaster vi endnu flere kræfter ind i arbejdet på at medvirke til at redde menneskeliv. Her må alle til rådighed stående midler tages i anvendelse. Alt andet vil jo være lige som at kræve, at alle advarselsskilte i trafikken skulle tages ned, fordi de måske kan sende negative signaler.




torsdag den 15. september 2011

Kommentar 37B

Kommentarer 37B



De 12 minutter var en glødende emne, men det vil nu fortone sig som dug for solen, også for Thorning. Men det er stadig et minut for hvert stjernetegn, det vil vi altid huske.



Prognosemagere igen

Jeg skrev i den seneste udgave om prognosemageres enorme fejlskøn, og alle kan jo tage fejl. Men jeg glemt at skrive om en anden slags prognoser, nemlig budgetter. Det viser sig, at alverdens finansministerier systematisk lægger overoptimistiske budgetter i tillid til, at væksten bare ruller derudad. Grækenlands krise er et eksempel herpå. Det er blevet pyntet på bruttonationalproduktet og den offentligt sektors saldo. Det er af mange årsager fristende, når udsigterne er dystre, men når så korthuset begynder at ramle, så har det en enorm effekt. Så står, at det ikke nytter at sende hjælpepakker af sted, det er for sent, og det ved grækerne. Derfor gør de intet på trods af andre EU-landes opfordring til at spænde livremmen ind. Nu må det så gå, som det bedst kan. Og astrologisk ser det ikke godt ud, vi må regne med en bankerot.¨

Harvard-økonomen Jeffrey A. Frankel har undersøgt i alt 33 lande, og Grækenland er desværre langt fra enestående fra år 2000 og frem. 26 af landene er EU-medlemmer. Og de systematisk overdrevne prognoser forekommer især i perioder med økonomisk fremgang. Og jo længere en prognose ser fremad i tid, jo værre bliver det – jo mere overoptimistisk. Det lover ikke godt for vores 2020-plan, som vi tidligere har beskrevet. Overdrivelserne er værst i lande, der er underlagt specifikke budgetregler, f.eks. grænser for den offentlige sektors underskud eller for den samlede offentlige gæld. EU´s Stabilitets- og vækstpagt er derfor noget af et luftkastel. Politikere vil hellere justere på prognoserne and gøre noget ved det fundamentale problem. Det ER altså og meget nemmere, men så kører togt på et tidspunkt lige i afgrunden.

Finansministerierne hjælper gerne til med nogle luftige tal, og Danmark er ingen undtagelse. I prognoserne for 2005-08 er der - siger og skiver – kun tale om ét af mange punkter, der IKKE er overdrevet. Jo bedre, det går, jo mere blind er man, og så kunne en Thor Pedersen stå og sige, at snart kan vi købe hele verden.

Hvis man naivt bilder sig selv ind, at væksten forstsætter i det uendelige, så er der jo ingen grund til at indføre upopulære besparelse her og nu! Jeg kalder det tital uansvarlighed og populisme af værste skuffe, og det kommer fremtidige generationer til at mærke. Selv om 2020-planen ser holdbar ud lige nu, så går der ikke lang tid, får det viser sig at være en sandhed med store modifikationer – et fatamorgana, som i bagklogskabens ulidelige klarsyn vil vise sig at være bundnaivt. Men der er unægtelig ikke mange stemmer i lavvækst eller ingen vækst, og så sminker man tallene, og næsten alle er enige om det i hele systemet. Dem, der ikke er enige, de må alligevel finde sig i at blive trukket efter stemmefiskernes vandvogn. Derfor bliver ubegrundet optimisme ikke holdt ude af prognoserne. Det eneste lyspunkt er Chile, som hele vejen igennem ar ført en stram finanspolitik, selv om kobberpriserne steg voldsomt i perioden 2003-08. De har gjort prognoserne uafhængige af politikerne, og så kører det! Samme model burde anvendes overalt, så uskyldige mennesker ikke stikkes blår i øjnene og føres bag lyset. Dette er desværre kun en enkelt faktor i det system, som nu er i krise på grund af strukturelle fejl i opbygningen. Fejl, som Pluto bevægelse gennem Stenbukkens tegn i det næste årti vil vide at gå i rette med.

tirsdag den 13. september 2011

Ugekommentar 37 A


Nyt nummer af HOROSKOPET
Nu er det nye nummer af HOROSKOPET færdigt og sendt i trykken. Du kan glæde dig til rigtig mange gode artikler, bl.a. temaet om konspirationsteorier og David Icke – 9/11.
Det var ikke flyene, der fik tårnene til at styrte sammen. Vi var i Århus for at interviewe prinsesse Märtha Louise i anledning af hendes nye bog. Og rigtig meget andet.

Tjen penge på at abonnere
Du kan abonnere på Astrologimagasinet HOROSKOPET for hele 2011 for halv pris 130 kr., og stadig få et gratis årshoroskop.
Fribilletter til messen

Fribilletter til messen i Øksnehallen kan hentes i AstrologiHuset eller sendt ved tilsendelse af frankeret svarkuvert til Teglværksgade 37.4., 2100 KBH Ø. Vi laver prøvebehandlinger i astrologi, tarot, clairvoyance og håndlæsning derude 23.9.-25.9. til de billigste priser på messen, 125 kr. for et kvarter.


Reaktion på kommentarerne og konklusion på valget

Flere har skrevet, at de mangler en konklusion på min vurdering af, hvordan valget vil gå, og den kommer her. Men aldrig har jeg fået så mange kommentarer til en ugekommentar som denne gang. Det viser sig at være et behov for øget læsbarhed, og det har den måde, ugekommentarerne udsendes på, via programmet Mailchimp. Tak for det, det vil jeg så gøre, i det mindste indtil vi får laver lidt om på bloggen, så den bliver lige så god. Så vil der jo kun være et tryk på et link til forskel.

Det skal lige fremhæves, at man altid selv kan indstille sin pc til at give et lysere billede. Det optimale er at skrue næsten helt op for både lys og kontrast. Men nu er det rettet til, det er tilfredsstillende.
Hvad valget angår, har jeg skrevet så meget, at konklusionen åbenbart er druknet i mængden. Selv om jeg for længe siden skrev om muligheden for, at Løkke ville ”lave et barn” på Helle ved at spørge Margrethe, om hun vil være statsminister, vil jeg sige, at det nok ikke kommer til at ske, for hun vil trods alt takke nej, medmindre der opstår en helt surrealistisk situation.

Jeg holder på, at Helle bliver SM, selv om PARTIET sandsynligvis får det dårligste valg siden 1903. Villy bliver UM, selv om alle engelsktalende lande helst er fri, fordi de synes, at han laver grin med deres sprog…
De Radikal kommer med i regeringen og Margrethe bliver sikkert indenrigs- og erhvervsminister, selv om hun er som skabt til at være undervisningsminister. Morten Østergaard kan så blive sundhedsminister. Men ministerposter er svære at besætte astrologisk, og det er det nøjagtige valgresultat også, så jeg er bare gået frem efter, hvad horoskoperne sagde – vel at mærke også dem, hvor vi ikke har fødselstiden – så der er udfordringer nok.

  • S går meget tilbage, men Helle bliver alligevel SM
  • V går tilbage, men selv om Liberal Alliance går frem, er det ikke nok til at nå de 90 mandater.
  • De Konservative har mistet stemmer på grund af fnidder, men de får nok noget af det tabte terræn vundet hjem igen inden valget.
  • Dansk Folkeparti: Her er det omtrentligt det samme som med De Konservative
  • De Radikale vil buldre frem og måske endda blive større end SF
  • Liberal Alliance vil gå frem på trods af, at den gamle tendens i partiet med de mange landsbytosser er fortsat med Joachim B. Olsens forslag om flerkoneri. Jo, han er noget af en kuglestøber.
  • Enhedslisten sagde vi for længe siden om, at de vil storme frem og mindst blive fordoblet


Men i Helles horoskop er der en spænding fra Pluto (skat) til Mars (ægtefælle). Det betyder ikke, at hun ikke kan blive SM, men at hun taber mange stemmer og får en hed tid, hvis eller når hun vinder – faktisk med alle tre partier i blokken, som vil trække i alle retninger. Og hun kan se frem til muligheden for en valgperiode, der ikke går tiden ud. I hvert fald vil der rimeligt hurtigt komme metaltræthed.

Løkke har et bedre horoskop end Helle, men man skal huske på fortidens synder, de huserer stadig. Han vil dog hente noget i land i de kommende dage, men sikkert ikke nok til at beholde sin nuværende post.
Så sker der ikke noget vildt, vil Helle blive SM. Men det med skattesagen (Pluto) vil klæbe til hende og gøre det svært.

HVIS det skulle lykke Løkke at gå frem op til valget, er det mest sandsynligt med en ren Venstre-regering.


Blokpolitik

Jeg forudsagde sidste år blokpolitikkens død. Naturligvis skal der stadig tælles til 90, men der vil komme alliancer på kryds og tværs som den, der kom under valgkampen mellem De Radikale og De Konservative. Jeg ved jo ikke om denne holder, men vi vil komme til at se mere og mere samarbejde omkring enkeltområder. Og der vil være en vigende tendens til, at et parti vil slå store knuder på sig selv for at redde en siddende regering, som det har været tilfældet med VKO-blokken. Knuderne vil blive mindre i fremtiden, så kan de pågældende partier også se sig selv bedre i øjnene. Dette kan ikke undgå at forbedre deres muligheder ved et kommende valg, altså mere ærlig politik i fremtiden – altså færre kompromiser, selv om de naturligvis aldrig vil blive afskaffet.